Atuagagdliutit - 26.09.1968, Blaðsíða 20

Nyt bibliotek til 5 mili. kr.
Det bliver placeret i Godthåbs centrum og kan tages i brug i slutningen
af 1971.
Kulturministeriet har truffet beslut-
ning om at gå i gang med planlægnin-
gen af et nyt landsbibliotek i Godthåb.
Det er meningen, at byggeriet kan
komme i gang i begyndelsen af 1970,
og at det nye bibliotek kan tages i
brug i slutningen af 1971.
Man regner med, at det nye biblio-
tek skal have et etageareal på 1700-
1800 kvm, og at det kommer til at
koste omkring fem millioner kroner.
Det bliver placeret i Godthåbs cen-
kulturilcut ministereKarfik aulaja-
ngersimavoK nunamik tamåkissuraik
atuagausivigssaK mana pilerssårusior-
neKalisassoK. ericarsautigineKarpoK a-
tuagausiviup ikuatdlagtup taortigsså
1970-ime sananenaUsassoK atulersi-
naujumårtordlo 1971-ip nålernerane.
nautsorssutigineKarpoK atuagausi-
vigtågssaK angnertussuseKarumårtoK
1700—1800 kvadratmeterinik akeiraru-
mårtordlo 5 mili. kr. migssiliordlugit.
atuagausivigssaK inigssineKåsaoK Nup
KerKane sulile torKavigsså aulajanger-
neKångilaK.
ine OKalugiartarfik
atuagausivigtågssaK inigssanartug-
ssauvoK kul turikut ministereKarfiup
filminik autdlakåtiterissarfigssånik,
tamatumale saniatigut atuagausivina-
vigtut atugagssauvoK, initarisavdlugit
atorniartarfik, ine OKalugiartarfik 100
migssdinut igsiavigssalik, studiekred-
sertarfit, nipilerssugkanut tungassunik
ingmikortoKarfik, ine atuartarfik ki-
salo mernanut atuagausivik.
atuagausivilerissoK Hans Wester-
mann mana ulaperugtulerpoK atuag-
trum, men grunden er endnu ikke
udpeget.
FOREDRAGSSAL TIL 100
1 det nye bibliotek skal der være
plads til kulturministeriets filmdistri-
bution, men derudover er det en ren
biblioteksbygning. Foruden de tradi-
tionelle bibliotekslokaler: boglader og
udlån, skal biblioteket rumme en lille
foredragsal med plads til omkring 100
mennesker, studiekredslokaler, en mu-
kanik katerssiniarssaralune. tamatu-
munga atugagssångortineKarsimåput
krunit milliunit åipå avigdlugit, naut-
sorssutigineKarpordlo aningaussat
tåuko pisissutigineKarsinaujumårtut
Kavdlunåt atuagautåinik 20.000—
25.000-nik, åmale nunavtinut tunga-
ssunik atuagkianik, pisinaussat tamå-
kerniaraluåsavdlugit.
nunavtinut tungassunik atuagkiat
pisoKaerniarfingne aitsåt pineKarsi-
nåuput, månamutdlo Hans Wester-
mann atuagautigssanik tunineKarta-
rérsimavoK åmale privatit nunavtinut
tungassunik atuagauteKartut pisisit-
siumavdlutik nalunaertarsimavdlutik.
sule ilisimaneKångilaK atuagkat iku-
atdlangnikut Kerititat ilait KanoK a-
merdlatigissut ånåuneKarsinåusaner-
sut. atuagkat tåuko augtineKartug-
ssåuput påsineKarérpat aningaussat
KanoK amerdlatigissut tåukununga a-
tortikumaneKarnersut.
atuagausiviliagssaK ingmikut aku-
erssissutigineKåsagunångilaK. milliunit
sujugdlit pineKarsinaorérput ikuat-
dlagtup sitdlimasigauneranit. sivneri-
lo pineKartugssåuput 1975-ip tungånut
aningaussalissutigssanit.
sikafdeling, læsesal med studiecellcr
og børnebibliotek.
Landsbibliotekar Hans Westermann
er nu i fuld gang med at genopbygge
en bogbestand til biblioteket. Han har
godt halvanden million kroner til for-
målet og regner med for dem at ind-
købe 20.000-25.000 danske bøger for-
uden en grønlandssamling så stor,
som den kan blive.
Grønlandssamlingen må indkøbes
antikvarisk, og Hans Westermann har
allerede modtaget gaver og tilbud om
salg fra private.
Man ved endnu ikke, hvad der kan
reddes af de nedfrosne bøger. Man
skal først igang med at optø bøgerne,
når man ved, hvormange penge man
må bruge på det.
Udgiften til det nye bibliotek vil
sandsynligvis'ikke kræve nogen sær-
bevilling. Den første million forventer
man at få, fordi staten er selvforsik-
rende, og det er forsikringssummen for
det nedbrændte bibliotek. Resten skal
afholdes over investeringsplanen for
årene indtil 1975.
atuagkat Islandimit
Kalåtdlit-nunåne atuagkanik ator-
niartarfik ikuatdlangmat tamåna må-
ne Danmarkimilo pinarane åma Is-
landime angnertumik uitsatigineKar-
simavoK. Ragnar V. Sturlusonip Rey-
kjavikime avisine agdlagå tungaviga-
lugo, Islandime atuagkanik naKiteri-
sitsissartut atuagarpålugssuarnik Ka-
låtdlit-nunånut tunissutigssanik ka-
terssuisitsisimåput.
atuagkat tunissutit 600 migssåinitut
tamarmik islandimiutujuput. atuag-
kat ilåtigut islandimiut atuagkiarait,
avdlamiunit OKautsimingnut nugtiga-
ralugit, åmale islandimiutut øKalung-
niutinik, iliniutinik åssiliartåinanga-
jangnigdlo imalingnik.
atuagkat måna Nungmut pissune-
Karput sorssutérKamik „Fylla“-mik,
atuagausiviuvdlo ingmikut katerssu-
gautainut ilånguneKartugssauvdlutik.
SANYO
— japans største fabrik for transi-
storradio. Fra 200,— til 840, — kr.,
autoradio 236,— og 556,— kr. Tran-
sistorradio og pladespiller sammen-
bygget 276,— kr.
Fotohuset, Sædding, Esbjerg.
Kalåtdlit-nunåt niuveKatigitdlo
— inuit kajumigsårtariaKarpavut suliniarKuvdlugit, nunat ilau-
ssortaussut unangmigdlersinaulerniåsagavtigik — naligalugit,
landsrådip sujuligtaissua Erling Høegh OKarpou
nunavtme atuagausivigtågssaK
Nup Keruane inigssineKåsaoK, 5 miil. kr. migssiliordlugit ake-
Kåsavdlune atulisavdlunilo 1971-ip nanerane
Danmarkip niuveKatigingnut ilau-
ssortångorniarneranik navsuiaut na-
KitaK, pissortat udvalgiliåta Danmark
Europamilo atautsimorniaKatigit piv-
dlugit suliaritisimasså, Danmarkip i-
laussortångorniarneranut tungatitdlu-
go Kalåtdlit-nunåta KanoK pinigsså
landsrådip OKaluseringmago sarKU-
miuneKarpoK.
navsuiåume taineKarsimavoK, Ka-
låtdlit-nunåne pissutsit ingmikuka-
jåK itut pissutigalugit niuveKatigit au-
lajangersagåt Kalåtdlit-nunåne av-
dlångortinagit atortinigssåt nalerKuti-
ngitsoK. taineKarsimavortaordle, åssi-
gingissutit tåuko påsineKardluarsinau-
gunaraluartut ajornartorsiutåungitsu-
migdlo avdlångutigitineKarsinauga-
luartut, Kalåtdlit-nunåta Europame
niuveKatigingnermut suniuteKarnera-
ta angnikitsuinaunera pissutigalugo.
niuveKatigingnut tungatitdlugo inu-
tigssarsiumik autdlarnisinaunermik
aperKut åmalo Kalåtdlit-nunåne inu-
tigssarsiumut agdlagartartårnigssa-
mut piumassarissaussut rådip OKatdli-
nermine sangmineruvai. ilaussortat
ardlagdlit isumaKarput årKigssussine-
rit månamut atorneKartut aulajangiu-
simaneKåsassut, avdlatdle inutigssar-
siumik autdlartitsisinane Kåumatine
arfinilingne Kalåtdlit-nunånérKårta-
riaKarneK issornartorsiordlugo.
Erling Høegh autdlarKausiumine o-
KarpoK, ukioK kingugdleK åmalo 1961-
ime landsrådep niuveKatigingnut ilau-
ssortångorniarneK tapersersorå, Ka-
låtdlit-nunåne pissutsit avdlångorti-
nagit atorneKarsinaugpata — pingår-
tumik niuveKatigit aulisamerup tu-
ngånut politikertik avdlånguteKartisi-
naugpåssuk kalåtdlinut nalerKUtumik.
Niels Holmip pingårtipå Kavdlunåt
inutigssarsiuteKarnermut inatsisaine
aulajangersarsimassoK inutigssarsiu-
mik autdlamigaKartinane ukiup Ker-
Ka Kalåtdlit-nunånérKårsimanigssap
aulajangiusimanigsså. isumaKarpoK,
tåuna aulajangersagkat pingårnerit
ilagigåt.
landsrådip sujuligtaissua oKarpoK,
uvdlumikut niuveKatigingnut isemi-
arneK ajornartoK Kalåtdlit-nunånut
igdlersutigssanik ingmikut akuerssi-
ssuteKartoKartinago. inutigssarsiutine
tamane ajornartorsiorneKarpoK, auli-
sartut aulisartiniarnerat ajornakusor-
Pok åmalo sulissugssat sulisiniamerat
ajornartorsiutauvdlune. avdlatut o-
Kautigalugo tunissagssiornikut kingu-
arsimassorujugssuvugut. — angnertu-
mik påsisitsiniutigissariaKarpoK ig-
dlersutitut aulaj angersagauniartugssat
tåssåusångingmata akitsit sinigfig-
ssiat. Rumame aulajangersagkame ag-
dlagsimavoK igdlersutiginiagkatut isu-
maKatigissutit atorungnaersikiartuår-
neKåsassut, tamånalo isumaKarpoK
uvdlumingåK inoKativut kajumigsåle-
rértariaKaravtigik suliniarKuvdlugit,
kingorna nunat ilaussortaKataussut
unangmigdlersinaulerniåsagavtigik —
naligalugit.
Kaj Narup OKarpoK, Kåumatit arfi-
nigdlit unangmigdlertigssanut igdler-
sutiginiarnerat iluaKutaussutut isuma-
KarfigineKésagpata tamåna kukussoK.
aulajangersagaK tamåna sanerKutå-
ginarneKarsinauvoK inuit avdlat ne-
Kitsiutdlugit, — imalunit torerneru-
ssumik pigingneKatigiliornikut ima-
lunit ingmikut akuerissaunikut inu-
tigssarsiumik autdlartitsissoKarsinau-
vok. Narupip niuveKatigingnut tunga-
ssunut ministerimik Nyboe Andersen-
imik tatigingningnine OKautigå, tåu-
ssuma Kalåtdlit-nunånut pissutsit ili-
simassaKarfigivdluarmagit KGH-p
styrelsesrådianut ilaussortaugatdlar-
nerminit, taimalo Kalåtdlit-nunåta so-
Kutigissai pitsaussumik sulissutigisi-
nauvdlugit.
SKAL DE BYGGE
PÅ GRØNLAND
ER Stran-Steel
DET MEST
ØKONOMISKE
Stran-Steel systemet er Ideelt
til fabriks- og lagerhaller,
magasiner, sportshaller, han-
garer udstillingslokaler etc.
Fri spændvidde uden støtte-
piller gør det muligt at ud-
nytte hele gulvarealet. Æn-
dringer og tilbygninger fore-
tages nemt og billigt.
Katalog og referencelister
fremsendes.
Konsulent 1 Godthåb:
Ingeniør Randrup.
HJHMSElVr
Interiør fra det nedbrændte landsbib- atuagausiviup ikuatdlagtup ilua.
liotek.
Bliv smukkere med
DU BAR RY, den dejlige
serie af cremer, skin-
tonics og modens nyeste
make-upl
pinernerulerumaguvit DUBARRY
atoruk, cremet pitsagssuit,
imerpalassok amermut
saligut kTnamutdlo pinersautit
pitsaunerpåt.
Bernard
luftkolet
benzinmotor
Selvansugende
centrifugal-
pumpe
3" Membran-
pumpe
type E
PM Generator-
anlæg
Manuel betje-
ning eller hel-
autom. drift.
Str. fra 1 KVA
til 1460 KVA.
Lav vægt-str.
fra 1-10 hk for
benzin, 4-40
hk for diesel.
1* l/>"-4" med
luftkolet Ber-
nard benzin-
motor - indtil
8" med luftk.
diesel- ell. el-
motor.
Enkelt eller
dobbelt vir-
kende med
benzin-, die-
sel- eller el-
motor.
Brønderslev, tlf. (08) 82 02 55 - Århus, Framlev pr. Harlev.tif. (06) 18 5111
Harlev 366, København, Hérlev, tlf. (01) 9470 66
MOTORER-PUMPER
GENERATOR AN LÆG