Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 26.09.1968, Blaðsíða 2

Atuagagdliutit - 26.09.1968, Blaðsíða 2
Mineby til 1000 mennesker i Marmorilik er sandsynli; Men for at skaffe vished herom, kræves der 30 mili. kr. til undersøgelser, og etableringen af minedriften vil betyde en investering på 500 miil. kr. Boringerne i fjeldet „Sorte Engel" i Umanak-fjorden synes at vise, at der findes malmreserver på 2,5 mili. tons med en gennemsnitskvalitet på 4,3 pct. bly og 18,3 pct. zink. Skal der iværksættes minedrift, må der være mindst 15—20 mili. tons at tage af. De foreløbige resultater har været gunstige, og de geologiske forhold ty- der på, at de nævnte store malm- mængder er til stede. Men det vil blive en bekostelig affære at få be- kræftet påstandene. Mindst 30 mili. kr., udover de 5,4 miil., der allerede er investeret, vil være nødvendige. Landsrådet skal om kort tid tage stilling til et lovforslag fra Grønlands- ministeriet, hvori spørgsmålet om fri- tagelse for aktieselskabskat berøres. Hvis forhandlingerne går i orden vil det danske-canadiske selskab Greenex fortsætte undersøgelserne de næste tre år. KOMPLICERET MINEANLÆG For at skaffe endelig vished for forekomsternes omfang må der gra- ves underjordiske tunneler ind i fjel- det. En stolle eller tunnel må begynde ved foden af fjeldet og sandsynligvis graves ca. 1000 meter ind i dette. Fra dette punkt må der laves en stejl skråt opadgående tunnel, der gennem- skærer den mineralførende zone ca. 700 meter oppe. Alternativt kunne man nå den eventuelle malmåre fra toppen af fjeldet med en kortere skrånende tunnel, der kunne betjenes med heli- kopter eller svævebane. Det vil tage mindst to år at gøre den afsluttende underjordiske efter- forskningsfase færdig. Der vil hertil kræves et mandskab på 60 mand og der må bygges en tildels permanent lejr til at huse dem. OPLAGRING AF STORE MÆNGDER KONCENTRAT Ved en egentlig minedrift vil tun- nellen fra havoverfladen blive benyt- tet som indgang til minen. Da besej- lingsæsonen kun strækker sig over 5 måneder om året vil det være nød- vendigt i fjeldet at skabe lommer til oplagring af koncentrater produceret i løbet af de syv vintermåneder. Det synes ønskeligt at placere hele malm- koncentreringsmateriellet, malmmaga- siner og så mange andre forædlings- faciliteter som muligt inde i fjeldet, idet det vil spare det begrænsede flade område på fjordens modsatte side, så det kan benyttes til bebyggelse. Der måtte anlægges en vej tværs over fjorden og fjernes 300.000 kubikmeter jord i forbindelse med anlæggelsen af minen. Dette materiale vil kunne bru- ges til vejen, som grundlag for kaj- anlæg og til opdæmning af fjorden. Et transportsystem vil føre koncentra- terne fra magasinerne til mineporten Sweet Dublin den irske tobakstype..! irlandimiut tupautåt mild, sød og med herlig smag og duft.. sakukitsoK, Kasi- lmgitsoK, mamar- toK tipigigsordlo det er den med irsk whiskey..! SKANDINAVISK TOBAKSKOMPAGNI tassa tauna irlandimiut whiskey- ånik akulik..! 504 D og videre til kajen, hvor man vil kun- ne modtage skibe med en lasteevne på indtil 30.000 tons. 1 MILLION TONS MALM OM ÅRET I byggeperioden vil der blive be- skæftigelse for indtil 250 mand, og det må forventes, at arbejdet vil kræ- ve en tid på ca. 3 år. Det projekterede byområde vil kunne stille beboelse til rådighed for ca. 325—400 mand i visse tilfælde med familie. Med brydning af 1 million tons malm om året skulle der af minen i Marmorilik kunne produceres om- kring 250.000 tons zinkkoncentrat og omkring 55.000 tons blykoncentrat om året. Disse koncentrater vil desuden indeholde mindre mængder sølv og muligvis kadmium. Udgifterne til etablering af mine- virksomheden og hvad dertil hører er beregnet til mellem 300 og 380 mili. kr. Hertil lægges de 35 mili. kr., der er brugt til efterforskningen, så man meget nemt kommer op på i alt 418 mili. kr. Dertil kommer et behov på yderligere 60 millioner kroner som driftskapital i den første tid. GRØNLÆNDERE UDDANNES TIL MINEARBEJDERE En mine af denne størrelse vil få brug for 325—400 arbejdere. Det for- ventes, at en stor del af arbejdskraf- ten i begyndelsen vil komme fra Dan- mark, men med tiden skulle grønlæn- derne kunne blive dygtige minear- bejdere, og det er Greenex’s hensigt at bekoste den nødvendige skoling af grønlænderne på samme måde, som man tidligere med godt resultat har uddannet eskimoer ved den tidligere North Rankin Nickel Mine ved Hud- son bugten, medens folk af indiansk herkomst er uddannet ved Pine Point minen. Minedriften i Marmorilik vil bety- de en væsentlig forøgelse af Grøn- lands eksportmuligheder. Hvis minen kommer i gang, skulle malmeksporten herfra omkring midten af 1970-erne svare til Grønlands samlede fiske- eksport i dag. ilimanarsmaussoK Marmorilingme augtitagssamik piaissoKarnigsså tamånale påsiumavdlugo pissariaKartoK misigssuinigssanut ani- ngaussalinigssaK 30 miil. kr-nik, piaineruvdlo autdlarnernigsså akeKarumårtoK 500 mill. kr-nik Vmdnap kangerdluane Kåname „1- rigile K’ernertoK“me kivdlerterinerti- gut påsisorinetcarsimavoK, KatcaK tdu- na augtitagssamik 2,5 mill. tons ima- KartOK, axerdlumik akugisså 4,3 pct- uvdlune zinkimigdlo akugisså 18,3 pct-uvdlune. auglitagssarsiomeKali- sagpatdle mingnerpåmik 15—20 mill. tonsinik piagagssaKartariaKdsaoK, må- nalo misigssuisimanerit najornutara- lugit ilimanarpoK augtitagssamik tai- ma angnertutigissumik navssågssana- rumårtoK. tamatumale ugpernarsini- arnigsså akisusaKaoK, mingnerpåmik 30 mill. kr. atortariaKartugssaungma- la månamut misigssuinerme atorneKa- rérsimassut 5,4 mill. kr. saniatigut. landsrådip xanigtiikut aulajangiv- figiniartugssauvå nunavtine ministe- rexarfiup inatsisigssatut sujunersutå augtitagssarsioxatigit akilerårutexar- tineKånginigssånik. tamåna akuerine- Karsinåusagpat augtitagssarsioxatigit Greenex misigssuinitik nanginiarpåt sule ukiut pingasut. pissariusaKissoK augtitagssat angnertussusiat påsiv- dluarumavdlugo xåxap iluatigut suv- dluliliortariaKåsaoK xåxap atånit i- lungmut 1000 meterit anguvdlugit. tå- ssångånit tauva xumut suvdlulilior- nexåsaox augtitagssaxarfik 700 mete- risut KutsigtigissumitoK anguniardlu- go. imaxale åma imåisinauvoK xåxap xåtigut åmut suvdluliortOKåsassoK xaperangassumik agssartuinerdlo i- ngerdlånexåsassox helikopterimik i- malunit nivingassumik avxusigkamik. mingnerpåmik ukiut mardluk nu- nap iluane misigssuinex inårsartaria- xåsaoK. tamatumane sulissorinexar- tugssåuput angutit 60 åmåtaox inig- ssiunexartariaxartugssat. toi'Korsiviliarssuit piainexalivisagpat xåxap atågut suvdluliliaK isåvfiusaox. tåjavna xåu- matit tatdlimåinait umiartorfiusi- naungmat pissariaxåsaox xåxap ilua- ne Karajaliarssuarnik sanåsavdlune xåumatine arfinex mardlungne piag- kat torxorsivigssåinik, taimailiorta- riaxåsaordlo xåxap igdlua’tungåne maningnersså igdloxarfiliorfiuniå- sangmat. nautsorssutiginexarpox ig- dloKarfiliortOKåsassox 1000-nik ino- xartugssamik, atuarfilingmik, nåpar- simavilingmik åssigingitsunigdlo su- kisaersartarfilingmik. erxarsautiginexarportaox kanger- dluk napivdlugo avxusiniortoxåsa- ssok ujarak suvdluliliornerme piagax nuniutigalugo talitarfiliutigalugulo. i- ngerdlassunik avxuserdlugo augtitag- ssax akuiagax agssartornexartåsaox talitarfiliagssamut umiarssuit 30.000 tons anguvdlugo usitussusigdlit taler- xavigisinaussanut. 1 mill tons ukiumut piaivfigssap piarérsarnexarnerata nalåne 250-inik sulissoxartugssåusaox, ilimagineKarpordlo piarérsainigssax ukiut pingasut sivisussusexarumår- tox. igdloxarfiliagssax sulissunit 400- nit ilaxutåinitdlo najornexartugssåu- saox. augtitagssax ukiumut 1 mill. tons piarnexartåsagpat, tåukuninga pig- ssarsiarinexarsinåusåput zink akuia- gax 250.000 tons åma axerdlox akuia- gax 55.000 tons. tåuko åma akoxar- tugssåuput sølvimik angnertungika- luartumik. augtitagssarsiorfiup pilersiniarnig- sså akexåsangatinexarpox 300 mill. å- ma 380 mill. kr. akornåne. tåukunu- nga ilångunexåsåput 35 mill. kr. mi- sigssuinerme atornexarsimassut kisa- lo ingmikut aningaussartutit 60 mill. kr. tåssa katitdlutik 500 mill. kr. mig- ssiliordlugit. kalåtdlit sulissugssat augtitagssarsiorfik taima agtigi- ssugssax 400 erxåine sulissoxartug- ssauvox. ilimanarpox autdlarxåumut sulissugssat ilarparujugssue Dan- markimit aggersinexarumårtut, ukiut- dle ingerdlanerine kalåtdlitaox aug- titagssarsiorfingme sulinermik sungi- ussiumårtut xularinexångilax. Green- nex pilerssårutexarpox kalåtdlit aug- titagssarsiornerme sulissutut iliniar- tinexamigssåt isumagiumavdlugo, es- kimume Canadap avangnåne augti- tagssarsiorfingme sulissugssatut ili- niartinexartarérsimåput iluagtitsiv- dluartumik. Marmorilingme augtitagssarsiorfe- Kalisagpat tamåna sujuariåtdlautdusa- KaoK nunavta avdmut niornusiorne- ranut. piaineK autdlartineKarsindusa- galuarpat ilimagineKarpoK 1975-ip migssåne augtitagssanik tåvane piai- nerme avdmut tunissat naleKarumår- tut mana sårugdlingnit avdmut tuni- neuartartut amerdlaKatdinik. Evinrudemit nutarsiagssaK benzina aningau- ssatdlo sipåkit Evinrudep motoriutainut lkutagkanut atortugssaK nutåK karbura- tore måna pineKarsmaulerpoK benzinamik atuinermik 25 pct-imik migdlisitsissartoK. karburatore ima hestilingnut atugagssaK pineKarsmauvoic: 15, 18, 33 åma 40 hestilingnut. akia 465,00 kr. ikunera ilångunago. ANDERSEN & CHRISTIANSEN Postbox 119 . 3900 Godthåb . telf. 1153 . telegrammerfigssaic: Andchris 2

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.