Atuagagdliutit - 26.09.1968, Blaðsíða 2

Mineby til 1000 mennesker
i Marmorilik er sandsynli;
Men for at skaffe vished herom, kræves der 30 mili. kr. til undersøgelser,
og etableringen af minedriften vil betyde en investering på 500 miil. kr.
Boringerne i fjeldet „Sorte Engel"
i Umanak-fjorden synes at vise, at
der findes malmreserver på 2,5 mili.
tons med en gennemsnitskvalitet på
4,3 pct. bly og 18,3 pct. zink. Skal der
iværksættes minedrift, må der være
mindst 15—20 mili. tons at tage af.
De foreløbige resultater har været
gunstige, og de geologiske forhold ty-
der på, at de nævnte store malm-
mængder er til stede. Men det vil
blive en bekostelig affære at få be-
kræftet påstandene. Mindst 30 mili.
kr., udover de 5,4 miil., der allerede
er investeret, vil være nødvendige.
Landsrådet skal om kort tid tage
stilling til et lovforslag fra Grønlands-
ministeriet, hvori spørgsmålet om fri-
tagelse for aktieselskabskat berøres.
Hvis forhandlingerne går i orden vil
det danske-canadiske selskab Greenex
fortsætte undersøgelserne de næste tre
år.
KOMPLICERET MINEANLÆG
For at skaffe endelig vished for
forekomsternes omfang må der gra-
ves underjordiske tunneler ind i fjel-
det. En stolle eller tunnel må begynde
ved foden af fjeldet og sandsynligvis
graves ca. 1000 meter ind i dette. Fra
dette punkt må der laves en stejl
skråt opadgående tunnel, der gennem-
skærer den mineralførende zone ca.
700 meter oppe. Alternativt kunne man
nå den eventuelle malmåre fra toppen
af fjeldet med en kortere skrånende
tunnel, der kunne betjenes med heli-
kopter eller svævebane.
Det vil tage mindst to år at gøre
den afsluttende underjordiske efter-
forskningsfase færdig. Der vil hertil
kræves et mandskab på 60 mand og
der må bygges en tildels permanent
lejr til at huse dem.
OPLAGRING AF STORE
MÆNGDER KONCENTRAT
Ved en egentlig minedrift vil tun-
nellen fra havoverfladen blive benyt-
tet som indgang til minen. Da besej-
lingsæsonen kun strækker sig over 5
måneder om året vil det være nød-
vendigt i fjeldet at skabe lommer til
oplagring af koncentrater produceret
i løbet af de syv vintermåneder. Det
synes ønskeligt at placere hele malm-
koncentreringsmateriellet, malmmaga-
siner og så mange andre forædlings-
faciliteter som muligt inde i fjeldet,
idet det vil spare det begrænsede flade
område på fjordens modsatte side, så
det kan benyttes til bebyggelse. Der
måtte anlægges en vej tværs over
fjorden og fjernes 300.000 kubikmeter
jord i forbindelse med anlæggelsen af
minen. Dette materiale vil kunne bru-
ges til vejen, som grundlag for kaj-
anlæg og til opdæmning af fjorden.
Et transportsystem vil føre koncentra-
terne fra magasinerne til mineporten
Sweet Dublin
den irske tobakstype..!
irlandimiut tupautåt
mild, sød og
med herlig
smag og duft..
sakukitsoK, Kasi-
lmgitsoK, mamar-
toK tipigigsordlo
det er den med
irsk whiskey..!
SKANDINAVISK TOBAKSKOMPAGNI
tassa tauna
irlandimiut
whiskey-
ånik
akulik..!
504 D
og videre til kajen, hvor man vil kun-
ne modtage skibe med en lasteevne
på indtil 30.000 tons.
1 MILLION TONS MALM OM ÅRET
I byggeperioden vil der blive be-
skæftigelse for indtil 250 mand, og
det må forventes, at arbejdet vil kræ-
ve en tid på ca. 3 år. Det projekterede
byområde vil kunne stille beboelse
til rådighed for ca. 325—400 mand i
visse tilfælde med familie.
Med brydning af 1 million tons
malm om året skulle der af minen
i Marmorilik kunne produceres om-
kring 250.000 tons zinkkoncentrat og
omkring 55.000 tons blykoncentrat om
året. Disse koncentrater vil desuden
indeholde mindre mængder sølv og
muligvis kadmium.
Udgifterne til etablering af mine-
virksomheden og hvad dertil hører er
beregnet til mellem 300 og 380 mili.
kr. Hertil lægges de 35 mili. kr., der
er brugt til efterforskningen, så man
meget nemt kommer op på i alt 418
mili. kr. Dertil kommer et behov på
yderligere 60 millioner kroner som
driftskapital i den første tid.
GRØNLÆNDERE UDDANNES
TIL MINEARBEJDERE
En mine af denne størrelse vil få
brug for 325—400 arbejdere. Det for-
ventes, at en stor del af arbejdskraf-
ten i begyndelsen vil komme fra Dan-
mark, men med tiden skulle grønlæn-
derne kunne blive dygtige minear-
bejdere, og det er Greenex’s hensigt
at bekoste den nødvendige skoling af
grønlænderne på samme måde, som
man tidligere med godt resultat har
uddannet eskimoer ved den tidligere
North Rankin Nickel Mine ved Hud-
son bugten, medens folk af indiansk
herkomst er uddannet ved Pine Point
minen.
Minedriften i Marmorilik vil bety-
de en væsentlig forøgelse af Grøn-
lands eksportmuligheder. Hvis minen
kommer i gang, skulle malmeksporten
herfra omkring midten af 1970-erne
svare til Grønlands samlede fiske-
eksport i dag.
ilimanarsmaussoK Marmorilingme
augtitagssamik piaissoKarnigsså
tamånale påsiumavdlugo pissariaKartoK misigssuinigssanut ani-
ngaussalinigssaK 30 miil. kr-nik, piaineruvdlo autdlarnernigsså
akeKarumårtoK 500 mill. kr-nik
Vmdnap kangerdluane Kåname „1-
rigile K’ernertoK“me kivdlerterinerti-
gut påsisorinetcarsimavoK, KatcaK tdu-
na augtitagssamik 2,5 mill. tons ima-
KartOK, axerdlumik akugisså 4,3 pct-
uvdlune zinkimigdlo akugisså 18,3
pct-uvdlune. auglitagssarsiomeKali-
sagpatdle mingnerpåmik 15—20 mill.
tonsinik piagagssaKartariaKdsaoK, må-
nalo misigssuisimanerit najornutara-
lugit ilimanarpoK augtitagssamik tai-
ma angnertutigissumik navssågssana-
rumårtoK. tamatumale ugpernarsini-
arnigsså akisusaKaoK, mingnerpåmik
30 mill. kr. atortariaKartugssaungma-
la månamut misigssuinerme atorneKa-
rérsimassut 5,4 mill. kr. saniatigut.
landsrådip xanigtiikut aulajangiv-
figiniartugssauvå nunavtine ministe-
rexarfiup inatsisigssatut sujunersutå
augtitagssarsioxatigit akilerårutexar-
tineKånginigssånik. tamåna akuerine-
Karsinåusagpat augtitagssarsioxatigit
Greenex misigssuinitik nanginiarpåt
sule ukiut pingasut.
pissariusaKissoK
augtitagssat angnertussusiat påsiv-
dluarumavdlugo xåxap iluatigut suv-
dluliliortariaKåsaoK xåxap atånit i-
lungmut 1000 meterit anguvdlugit. tå-
ssångånit tauva xumut suvdlulilior-
nexåsaox augtitagssaxarfik 700 mete-
risut KutsigtigissumitoK anguniardlu-
go. imaxale åma imåisinauvoK xåxap
xåtigut åmut suvdluliortOKåsassoK
xaperangassumik agssartuinerdlo i-
ngerdlånexåsassox helikopterimik i-
malunit nivingassumik avxusigkamik.
mingnerpåmik ukiut mardluk nu-
nap iluane misigssuinex inårsartaria-
xåsaoK. tamatumane sulissorinexar-
tugssåuput angutit 60 åmåtaox inig-
ssiunexartariaxartugssat.
toi'Korsiviliarssuit
piainexalivisagpat xåxap atågut
suvdluliliaK isåvfiusaox. tåjavna xåu-
matit tatdlimåinait umiartorfiusi-
naungmat pissariaxåsaox xåxap ilua-
ne Karajaliarssuarnik sanåsavdlune
xåumatine arfinex mardlungne piag-
kat torxorsivigssåinik, taimailiorta-
riaxåsaordlo xåxap igdlua’tungåne
maningnersså igdloxarfiliorfiuniå-
sangmat. nautsorssutiginexarpox ig-
dloKarfiliortOKåsassox 1000-nik ino-
xartugssamik, atuarfilingmik, nåpar-
simavilingmik åssigingitsunigdlo su-
kisaersartarfilingmik.
erxarsautiginexarportaox kanger-
dluk napivdlugo avxusiniortoxåsa-
ssok ujarak suvdluliliornerme piagax
nuniutigalugo talitarfiliutigalugulo. i-
ngerdlassunik avxuserdlugo augtitag-
ssax akuiagax agssartornexartåsaox
talitarfiliagssamut umiarssuit 30.000
tons anguvdlugo usitussusigdlit taler-
xavigisinaussanut.
1 mill tons ukiumut
piaivfigssap piarérsarnexarnerata
nalåne 250-inik sulissoxartugssåusaox,
ilimagineKarpordlo piarérsainigssax
ukiut pingasut sivisussusexarumår-
tox. igdloxarfiliagssax sulissunit 400-
nit ilaxutåinitdlo najornexartugssåu-
saox.
augtitagssax ukiumut 1 mill. tons
piarnexartåsagpat, tåukuninga pig-
ssarsiarinexarsinåusåput zink akuia-
gax 250.000 tons åma axerdlox akuia-
gax 55.000 tons. tåuko åma akoxar-
tugssåuput sølvimik angnertungika-
luartumik.
augtitagssarsiorfiup pilersiniarnig-
sså akexåsangatinexarpox 300 mill. å-
ma 380 mill. kr. akornåne. tåukunu-
nga ilångunexåsåput 35 mill. kr. mi-
sigssuinerme atornexarsimassut kisa-
lo ingmikut aningaussartutit 60 mill.
kr. tåssa katitdlutik 500 mill. kr. mig-
ssiliordlugit.
kalåtdlit sulissugssat
augtitagssarsiorfik taima agtigi-
ssugssax 400 erxåine sulissoxartug-
ssauvox. ilimanarpox autdlarxåumut
sulissugssat ilarparujugssue Dan-
markimit aggersinexarumårtut, ukiut-
dle ingerdlanerine kalåtdlitaox aug-
titagssarsiorfingme sulinermik sungi-
ussiumårtut xularinexångilax. Green-
nex pilerssårutexarpox kalåtdlit aug-
titagssarsiornerme sulissutut iliniar-
tinexamigssåt isumagiumavdlugo, es-
kimume Canadap avangnåne augti-
tagssarsiorfingme sulissugssatut ili-
niartinexartarérsimåput iluagtitsiv-
dluartumik.
Marmorilingme augtitagssarsiorfe-
Kalisagpat tamåna sujuariåtdlautdusa-
KaoK nunavta avdmut niornusiorne-
ranut. piaineK autdlartineKarsindusa-
galuarpat ilimagineKarpoK 1975-ip
migssåne augtitagssanik tåvane piai-
nerme avdmut tunissat naleKarumår-
tut mana sårugdlingnit avdmut tuni-
neuartartut amerdlaKatdinik.
Evinrudemit nutarsiagssaK
benzina aningau-
ssatdlo sipåkit
Evinrudep motoriutainut lkutagkanut atortugssaK nutåK karbura-
tore måna pineKarsmaulerpoK benzinamik atuinermik 25 pct-imik
migdlisitsissartoK.
karburatore ima hestilingnut atugagssaK pineKarsmauvoic:
15, 18, 33 åma 40 hestilingnut.
akia 465,00 kr. ikunera ilångunago.
ANDERSEN & CHRISTIANSEN
Postbox 119 . 3900 Godthåb . telf. 1153 . telegrammerfigssaic: Andchris
2