Atuagagdliutit - 09.01.1969, Blaðsíða 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 109-at
sisamångornex 9. januar 1969
Nr. 1
akilerårutit isertitasagait
ukiumut 10 milliunit krunit
åiparit ilaKutaritdlo atautsimut pinagit inuitdle atausiåkåt aki-
leråruteKåsassut, 30.000 kr. sivnerdlugit ukiumorsiaKarångamik.
aningaussarsiat 10 imalunit 15 pct. akilerårutåusassut. igdloKar-
fingmiut akilerårtåsassut niuvertoruseKarfingmiutdle pisagunå-
ngitsut
sordlo normorume uvane nupernerit ildne erKartornenartOK nautsorssutigi-
nenarpoK nunavtine akileråruteKartoKalisassoK ukiut mardluk Kångiugpata, ani-
ngaussarsianit ildngautigerérdlugo Danmarkime akilerårtalernigssaK penatiga-
lugo. akilerårutit emuneKarnigssåt måna piarérsarneKalerpoK. normorume uva-
ne taimatut landshøvdingip ersserKigsaivfigå nautsorssusiortarnigssaK. indssu-
tigineKarpoK nautsorssusiornigssamik pissugssautitaussut tamarmik januarip
1-idnit 1969 taimailiortalisassut.
Jule-rejsen rundt om månen, der startede 21. og sluttede 27. december, var en
teknisk triumf for den amerikanske rumfartsorganisation. Rumfærden, der fore-
gik perfekt i alle led, var en verdenshistorisk begivenhed, som åbner store per-
spektiver. Næste skridt i forberedelserne til erobring af månen bliver udsendelse
af Apolio 9 om et par måneder, og så fremt alt går vel, landsættes de første
amerikanere i maj. På billedet ses den raket, Saturn V, der løftede de tre ame-
rikanske astronauters rumskib Apollo 8 op fra jorden. Raketten er 109 meter høj.
Flere billeder fra måne-rejsen findes på bagsiden.
jQtdllkune Kåumåmut angalaneK decemberip 21-åne autdlarnersoK 27-ånilo nagga-
tårnexartox Amerikame nunavta avatånik misigssuissut teknikikut ajugauneråt
miklngitsoK. pilerssårutaorérsimassut tamarmik angalanerme erxortlnexarput,
angalanerdlo silarssup oxalugtuarissaunerane erxaimajuagagssat ilagåt pissug-
ssanut sule angnerussunut autdlarxautaussox. xåumårhut nunfnigssamut piarérsau-
tit tugdlerlsavåt xåumatit mardlugsuit xångiugpata Apollo 9-p autdlartinexarnigsså,
sQtdlo tamarmik pilerssårutiginexartutut pigpata amerikamiut sujugdltt xåumåmut
nunigunexåsåput. åssillssame takunexarsinauvox rakete Saturn V amerikamiut
pingasut pavungarssualiartitat angatdlatånik Apollo 8-mik nunarssuavtinit xangå-
tåussissox — 109 meterinik portussusilik. xåumåmut angalanerme åssillssat avdlat
xupernerme kingugdlermTput.
Skatter vil indbringe
10 millioner kroner
Der bliver udelukkende tale om individuel beskatning med bundgrænse
på 30.000 kr. Skatteprocenten bliver enten 10 eller 15 pct. Folk i byerne
kommer til at svare i skat, mens folk i bygderne formentlig slipper fri.
Som omtalt andetsteds her i bladet, regner man med, at direkte skatter vil
blive en realitet i Grønland om to år, samtidig med inføreisen af kildeskat i
Danmark. Forberedelserne for direkte skatters indførelse er nu i gang. I dette
nummer af A/G indskærper landshøvdingen således bogføringspligten. Det blev
tilrådet alle bogføringspligtige at overholde dette fra 1. januar 1969.
nautsorssutiginexarpox akilerårutit
autdlarKåumut ukiumut landskassi-
mut isertitaxartåsassut 10 miil. kruni-
nik. akilerårutexalernigssamik udval-
gime sule isumaxEtigissutiginexarsi-
mångilax aningaussarsiat procentiat
xanoK agtigissoK akilerårutiginexar-
tåsanersoK. tusarxajangnexarsimavor-
dle akilerårutigssap angnertussusia 10
imalunit 15 pct-iusassox, aperxutdlo
tamåna landsrådip aulajangivfigisa-
gunarpå.
aningaussaKarnerinait
— aningaussarsiarxortungåtsiaxissut
kisimik akilerårutexartartugssåuput.
radiume aperssornexardlune lands-
ukiup Kångiutup ingerdlanerane
landshøvdingeKarfingme suliamik
navsuiautigissame normorume uvane
ilånguneKartume tainetcarpoK Nung-
me avigtut amerdlangåtsiamssut. må-
ssalo taima isumaKarnarsinaugaluar-
tOK Kavdlunåt avigtut avingniartutdlo
amerdlanerssausimdngitdlat. ukiut
Kavsikagtånguit matuma sujornamut
kalåtdlit avigtut avingniartutdlunit
tusarssåungingajagsimåput, påsissu-
tigssatdle tusardliunenartut kingugdlit
takutipåt kalåtdlit åiparit ingerdla-
landsrådip agdlagtoKarfianit måna
kalerriunexarpox aprilip 15-iåne
landsråde atautsimilisassoK, sulile ili-
simanexångilax ingmikut itumik iler-
xussumigdlunit atautsimitoxarumår-
nersoK, tåssa ilerxussutut ukiumut
mardlungnik atautsimitarnigssamik
landsrådip isumaxatigissutå folke-
tingip sule akuerisimångingmago.
taimåikaluartordle landsråde ataut-
similisaoK aprilip 15-iåne.
isumaxartoKarpoK landsrådip iler-
xussutut ukiumut mardlungnik ataut-
simitarnigssånik aulajangernex folke-
tingip inatsisingortikumårå upernåp i-
lågut. tamåna pisagpat aprilip 15-iat
sujorxutdlugo, tauva atautsirmnigssax
tåuna landsrådip pernéumik ilerxu-
ssumik upernåkut atautsiminerisavå.
ilerxussumik mardlungnik ukiumut
måna ilimanarsivdluinarpox erini-
nångitsunguåkut nunavtine fjernsyne-
xalernigsså. Nungme avise „Sermit-
siaK“ ivsåinax nalunaerpox, landsråd-
ip sujuligtaissua Erling Høegh Køben-
havnime atautsimikiarnermine nerior-
ssorneKarsimassoK radiukut autdlakå-
titsineK pivdlugo aningaussautexar-
fingmit atugkerneKarnigssamik 10
mili. kruninik Kalåtdlit-nunåne f jern-
synexalernigssamut atugagssanik.
avisime tainexarpox aningaussat a-
tugkiunexartugssat soruname taorser-
rådip sujuligtaissuata oxautigå 30.000
kr. sivnerdlugit ukiumut aningaussar-
siaxångitsut akilerårtåsångitsut. Dan-
markimisut åiparit ilaxutaritdlunit a-
tautsimut akilerårtésångitdlat, inuit-
dle atausiåkårdlugit aningaussarsiait
maligdlugit akilerårusernexartåsav-
dlutik. taimaingmat nautsorssutigissa-
riaxarpox xavdlunåt aggersitat tai-
matutdlo niuvertarfit sulivfitdlo xav-
dlunåt pigissait kisalo kalåtdlit amer-
dlångitsut akilerårtalisassut. aningau-
ssarsiat akilerårutexautigssat amer-
dlåssusigssånik taissax — 30.000 kr.
sivnerdlugit — kalåtdlit ikigtuinait
ukiumorsiamikut angusinaussarpåt.
kalålerpagssuaKarpordle 25.000 kr-
nerdliortut amerdlisimaKissut, pingår-
tumik Nuk erKarsautigalugo.
Nup avatåne xavdlunåt åiparit avig-
tut avingniartutdlunit sule kalåtdlinit
amerdlaneruput. aprilimit 1968 xav-
dlunåt Nup avatåne najugaxartut a-
vingniartut 56 suliarinexarsimåput
Nuvdle avatåne kalåtdlit avigtut a-
vingniartutdlunit arfinilinausimav-
dlutik. xavdlunåt avingniartorpagssuit
pingårtumik såkutoxarfingne sulissu-
put. amerdlaxissut averuserérdlutik
maungnarsimåput nunavtininerming-
nilo avigsimavdlutik.
atautsimitoxartalernigssåtigut suliag-
ssat oximåinerussut amerdlanerussut-
dlo suliarinexarsinaulisåput, taimai-
livdlunilo ukiåkut atautsiminex ilau-
ssortanut xasunartoxartartox sivikit-
dlisarnexarsinåusavdlune.
aningaussat atugagssångortitagssat
pivdlugit landsrådime oxatdlitarnerit
ukiåkut atautsimlnerne ingerdlånexåi-
nåsåput, upernåkutdle atautsiminer-
me sangminexartåsavdlutik suliagssat
tuaviutariaxalersimassut aningaussa-
nut landskassip atortitagssainut tu-
ngassut.
aulajangernexarpox upernåmut
landsrådip atautsiminigssåne sujuner-
sutiginiagkat nagsiunexåsassut febru-
arip 15-iat tikitinago. nålagkersui-
ssut sujunersutiginiagait fima tamå-
na sujorxutdlugo nagsiunexåsåput.
nexarumårtut ukiut ingerdlaneråne
nålagauvfingmit atugagssångortitau-
ssartunit, månale ukiune tugdligssane
atugagssångortitaussugssat utarxer-
xårnagit iliusexartoxarsinångormat
fjernsynexalernigssax ilimagissamit
pilertornerussumik pisinångorsima-
vox.
månåkutdle nutåmik periarfigssaxa-
lersimagaluarpox ajornakusorpox o-
xautigisavdlugo xaxugorpiax nunavti-
(K-up. 3-me nangisaoK)
nik ukiumut aningaussarsissartunik.
imdisinauvoK kalåtdlit igdlOKatigit i-
nuit sisamat tamarmik ingmikut 25.000
kr-nik aningaussarsianartut ukiumut,
tåssa katitdlutik 100.000 kr-nik. tduko
akilerårutendsångitdlat xavdlunårdle
aggersitaic ilanutaringnik pilersuissok
ukiumut 50—60.000 kr-nik aningau-
ssarsialik akileråruteKåsaoK.
akigssarsiarxortunerinait akileråru-
texartiniagaungmata pissutauvox åni-
långatiginexarmat akilerårutinik aki-
lersuisitsinerup ingerdlanerata akig-
ssaiautauvatdlårnigsså, akigssautiki-
nerussut ilångunexåsagaluarpata aki-
lerårtarnex ingminut akilersinaujung-
naertugssauvdlune. nautsorssutigine-
xaratdlarpox akilerårutexartitsinex i-
ngerdlånexarsinåusassox inungnik tat-
dlimanik sulissugssarsinikut.
taimaingmat igdloxarfingmiut aki-
lerårutexartartugssåuput niuvertoru-
sexarfingmiutdle akilerårutinik ag-
tornexåsagunångikatdlardlutik.
Skilsmissebyen
Godthåb
Siden april 1968 har landshøvding-
embedet behandlet 27 rent grøn-
landske og 11 blandede ægte-
skabssager i Godthåb.
I en redegørelse for landshøvding-
embedets virksomhed, som vi bringer
i dette nummer, fremgår det, at Godt-
håb er ved at udvikle sig til skils-
missernes by. Og det er ikke danske
ægteskabssager, der dominerer, som
man måske skulle tro. Indtil for nogle
år siden var ægteskabssager blandt
grønlandske ægtefæller meget sjældne.
De seneste tal viser imidlertid, at der
er sket en ændring på dette område
■i hvert fald for Godthåb bys vedkom-
mende.
Hvad ægteskabssager angår domi-
nerer danske ægteskaber stadig, når
det gælder byer uden for Godthåb.
Siden april 1968 behandledes der 56
ægteskabssager blandt danske ægte-
fæller uden for Godthåb mod 6 rent
grønlandske og 10 blandede ægtefæl-
ler. Det store antal sager om danske
ægteskaber uden for Godthåb stam-
mer hovedsagelig fra baserne. Mange
var allerede separeret, da de kom og
blev så skilt i Grønland.
Landsrådssamling
15. april
Landsrådets sekretariat har ind-
kaldt til landsrådsmøde 15.' april, men
hvorvidt mødet bliver ordinært eller
ekstraordinært vides ikke, idet folke-
tinget endnu ikke har godkendt lands-
rådets vedtagelse af to ordinære mø-
der årligt.
Men under alle omstændigheder af-
holdes mødet 15. april.
Man mener, at folketinget ophøjer
landsrådsvedtagelsen til lov i løbet af
foråret. Hvis det sker inden 15. april,
bliver mødet 15. april åbningen af
den første ordinære forårssamling i
landsrådets historie.
Med to ordinære møder om året ser
landsrådet sig i stand til at give større
og tungere sager flere behandlinger,
ligesom det bliver muligt at forkorte
efterårssamlingen, hvor de sidste mø-
der er præget af medlemmernes mø-
detræthed.
Landsrådets iiinanslovsdebat, bud-
getbehandlingen, vil fortsat være hen-
lagt til efterårssamlingen, og forårs-
samlingen vil fortrinsvis benyttes til
hastesager i forbindelse med lands-
rådsbudgettet.
Fristen for indsendelse af forslag
til behandling i landsrådets forårs-
samling er fastsat til 15. februar. Da-
toen gælder også for regeringens for-
slag. Det meddeles, at indsendelse fra
ministeriet dog kan finde sted noget
senere, hvis man i forvejen har med-
delt landsrådssekretariatet herom.
Man regner med at de direkte skat-
ter vil indbringe landskassen 10 mili.
kr. om året til at begynde med. Lig-
ningsprocenten er man endnu ikke
blevet enige om i skatteudvalget. Men
det er sivet ud, at procenten enten
bliver 10 eller 15, og det bliver nok
landsrådet, der skal tage endelig stil-
ling til dette spørgsmål.
HØJ BUNDGRÆNSE
Der bliver tale om en meget høj
bundgrænse. Efter hvad landsråds-
formanden i et interview i radioen op-
lyser, påtænker man en skattefri
bundgrænse så høj som ved 30.000 kr.
Der bliver ikke tale om sam- eller fa-
miliebeskatning, men udelukkende in-
dividuel beskatning. Man må således
regne med, at de udsendte, dansk-
ejede virksomheder og forholdsvis få
grønlændere kommer til at betale skat
i første omgang. Det magiske tal
30.000 kr. er der ikke så forfærdelig
mange grønlændere, som kan fremvise
i årsindtægt.
Derimod er der mange grønlændere,
der tjener 25.000 kr. om året. Det be-
tyder således, at en grønlandsk hus-
stand, hvis fire medlemmer tjener ca.
25.000 kr. hver om året slipper fri for
skat, mens en udsendt forsørger med
en årsindtægt på 50-60.000 kr. kom-
mer til at betale skat.
Den høje bundgrænse skyldes, at
man er bange for alt for store admini-
strationsomkostninger ved en lavere
bundgrænse. Foreløbig regner man
med at kunne klare administratio-
nen ved ansættelse af fem personer.
Nungme avigtorpagssuit
aprilimit 1968 landshøvdingeKarfingme suliarineKarsimåput
Nungme kalåtdlit åiparit 27 avingniartut kisalo kalåtdlit Kav-
dlunånik åipagdlit 11
15. april landsråde
atautsimilisassoK
f j ernsy neKanga j aler sok