Atuagagdliutit - 09.01.1969, Blaðsíða 12

1969-ime atuarfiliortOKasaoic
30 mili. krunit atordlugit
ilimanartoK ungasigsorssungitsukut init atuartitsivigssat pissa-
liaKartineKartut pineKarsmaujumartut
agdl. skoledirektør Chr. Berthelsen
Skolebyggeri for 30
millioner kroner i 1969
Der er udsigt til dækning af undervisningslokaler inden for en overskuelig
årrække.
Af skoledirektør Chr. Berthelsen.
1968-ime atuarfeKarnerme inatsisi-
tåp nagsatarissainik åssigingitsunik
pilersitaKarsimavoK. sordlo taineKar-
sinåuput skoleudvalgit amerdlaneru-
ssunik iiaussortaKalernerat angajor-
Kåtdlo sivnersigissait måna atuarfe-
Karfingne atausiåkåne mardlulersut.
skoleudvalgit ilait atuarfingme atorfe-
Kartungitsunik suj uligtaissoKalerput.
inatsisitåp skoleudvalgit sujornagornit
angnertunerussumik periarsinau,tiler -
pai. sordlo udvalgit atausiåkåtigut isu-
martik nalunaertarpåt kalåtdlisortitsi-
■nigssaK 1. klassemit autdlartisanerso«
imalunit autdlartinigsså 3. klassemut
kinguartineKåsanersoK atuarfeKarfing-
ne atausiåkåne iliniarfitsissoKarniar-
neK KanoK itunersoK najorKutaralugo.
ukiume atuarfiussume 1968/69-ime ka-
låtdlisortitsinigssaK amerdlanertigut 3.
klassemut kinguartineKarsimavoK. ili-
niartitsissunik kalåtdlisut pisinaussu-
nik amigauteKarneK tamatumunga
patsisaussunut ilauvoK.
Kalåtdlit-nunåne iliniartitsissugssat
iliniamigssånut inatsit 1964-ime atu-
lersoK najorKutaralugo iliniartitausi-
massut sujugdlit aussame 1968-ime
inerput. tåssåuput iliniartitsissut arfi-
neK mardluk. dkigkaluaacaut, k'isiåne
kalåtdlisut Kavdlunåtutdlo pisinaussu-
nut iliniardluarsimassunut tapertag-
ssatut KujarunaKaut.
iliniartitsissut Kalåtdlit-nunåne ili-
niarsimassut ilait akigssautimikut
KagfagtineKartugssåuput. tamåna ku-
janaKaoK nauik kigsautigissaugaluatut
tamåkerdlutik atautsikut Kagfagtitau-
sinausismångikaluartut.
iliniagaKardluarnerup pingåruteKar-
neranik påsingningnermut erssiutitut
taineKarsinauvoK atuarKigkumassut
agsut amerdlasimangmata.
sujomatigutut sanaortugkat nutåt
KavsiusimaKaut, — tåukua ilagait A-
tuarfik Samuel Kleinschmidtip Nung-
mitup agdldneKarnera åma iliniartu-
nut inigssiat K’aKortumitut amerdli-
neKarnerat Ausiangnilo atuarfiup ag-
dlineKamera.
unukut atuartitsissarnermik inusug-
tutdlo atuartineKartarnerånik nalu-
naerutip unersussutai atordluarneKar-
simåput. tamåna kisitsisitigut takuti-
neKarsinauvoK. 1966/67-ime nalunae-
Kutap akunere atuarfiussut 13.500-it
migssigeriardlugit ilimanarpoK 1968/
69-ime nal. ak. 25.000-t migssigisagait
— nal. ak. 10.000-it migssigissait af-
tenskolerne 15.000-itdlo migssigissait
ungdomsskolerne atuarfiussut. åma
ilångutdlugo taisinauvarput 1968-ime
ungdomsskolerne atuarnermut atatit-
dlugo iliniartut ilait nålagauvfiup nå-
kutigissånik soraerumérnigssamut pia-
rérsarsinaulermata Kavdlunålornermik
kisitsisinigdlo.
Kalåtdlit-nunåne atuarfeKarfik Kav-
sérpagssuartigut ikåriarfingmitutut o-
KautigineKarsinaussoK malungnaute-
Kavigsunik amerdlasunik ajornartor-
siuteKarpoK inuiaKatigigtigut inutig-
ssarsiutitigutdlo avdlångortitsinerup
pilersitainik. OKautsitigut iliniartitsi-
ssut’igutdlo ajornartorsiutit igdloKar-
fingnilo patsiseKångitsumik atuångit-
sortarnerit nalunenångitdlat, ajornar-
torsiutitdlo taimåitut ukiune måkuna-
ne atutuaratdlåsåput. ajornartorsiu-
taussut sujuline taineKartut atuartit-
sinerup inernerane malungniutingit-
sortångitdlat, ajornakusorutaussutdle
atuarfingme aulaniatåmeK mingneru-
lersingilåt. åma atuartitsinerup ava-
tåne iluaKutausinaussunik suliniame-
KarpoK.
kisiåniliuna ajornakusortorujug-
ssuaK nalilerniåsavdlugo mérKat atu-
amermingne pigssarsiaisa avdlångo-
rarnerat — agdliatdlagtarnerat mig-
dliatdlagtameratdlunit. atautsimut i-
ssigalugo OKarsinaugunarpugut mér-
Kat pttsaussumik atuartineKarnigssa-
mut pivfigssaKartitaussut amerdliar-
tuårtut igdluatungåtigutdle iliniarsi-
mångitsunik atuartitsissoKartut sule
amerdlavatdlårdlutik.
1969-ime atuarfingme suliniameK
angnertuserKigtugssauvoK, mentårne
atuartut sule amerdleriartugssaung-
rnata.
1969-iime atuarfiliortitemerme 30
mili. patdligdlugit aningaussartutigi-
neKartugssåuput — agssagssornermig-
dlo iliniartut atuarfigssåt ilångutisa-
Skoledirektør Chr. Berthelsen
gåine 35 miil. kr. sivnerdlugit. sujumut
aningaussartutigssat migssiliusiorne-
rat najorKutarisagåine ukiune tug-
dligssane sisamane sanaortorneK
mingnerulersugssåusångilaK. taimåi-
tumik ilimanarsinauvoK ungasigsor-
ssungitsukut init atuartitsivigssausi-
naussut pineKarsinaujumårtut.
atuartitsinerme najorKutagssiap ildt-
sersusiartaKartup suliarineKarnera u-
kiume nutåme ingerdlaterKingneKar-
tugssåusaoK. aussaunerane iliniartit-
sissut kursuseKartineKamigssånut ani-
ngaussat KinutigineKarput. åma ani-
ngaussat pigssarsiarineKarsinåusagpa-
ta mérKat sungivfingme alikutagssa-
KartineKarnigssånik suliniamigssaK
autdlartiniarneKartugssåusaoK.
iliniartitsissugssat Kalåtdlit-nunåne
iliniartitaunerat ukiume nutåme OKat-
dliserineKartugssaujumårpoK. iliniar-
titsissut iliniartitaunerénik inatsisip
1964-ime atulersup iliniartitsissut Ka-
låtdlit-nunåne Danmarkimilo iliniar-
simassut naligilersipai. taimailivdlutik
iliniartitsissut Kalåtdlit-nunåne ilini-
arsimassut Danmarikime atuarfeKar-
fingme atorfinigsinautitåuput Kavdlu-
nåtornermik misilingneKaiTKigsinar-
dlutik. Danmarkime iliniartitsissugssat
atuartitaunerånik inatsisip nutåp atu-
lerneratigut tåssungalo atatitdlugo
sordlo seminariamut pinigssamut piu-
massarissaussut angnertunerulersitau-
neratigut Kalåtdlit-nunåne iliniarsi-
massut Danmarkime iliniarsimassunut
naligititauvdluinarsinaunigssåt Kula-
rutigssartaKalerpoK. ilimagineKarpoK
Kalåtdlit-nunåne iliniartitsissugssat
atuartitaunerånut tungassut 1969-ip
ingerdlanerane landsrådimut OKaluse-
rissagssångortineKarumårtut.
Chr. Berthelsen.
FOTO
og
KINO
De køber med største økonomiske
fordel Deres fotoudstyr hos os I Vi
giver fra 20—50 °/o rabat på foto-
udstyr. — Rekvirer i egen interesse
vort store illustrerede katalog og
prisliste, — eller lad os give Dem
et konkret tilbud. Fotoarbejde: farve
og sort/hvid -=- 20 %. — Gratis
forsendelsesmateriale!
CHR. RICHARDT A/S
SKIVE
FØRENDE FOTO-SPECIAL-
FORRETNING!
Året 1968 har for skolen været præ-
get af forskellige igangsættelser som
følge ,af ikrafttræden af den nye skole-
lov for Grønland. Det gælder f. eks.
skoleudvalgene med det udvidede
medlemstal og forældrerepræsentant-
skabet, som i dag omfatter to på hvert
skolested. I en række tilfælde bestri-
des formandsposten i skoleudvalget nu
af folk uden for skolen. Den nye skole-
lov giver skoleudvalgene en udstrakt
udfoldelsesmulighed i forhold til tid-
ligere. Udvalgene har f. eks. i hvert
enkelt tilfælde taget stilling til, hvor-
vidt undervisningen i faget grønlandsk
skal begynde fra 1. klasse eller hvor-
vidt starten skal udsættes til 3. klasse
af hensyn til den på de enkelte skole-
steder herskende lærersituation. For
skoleåret 1968/69 er undervisningen i
faget grønlandsk i de fleste tilfælde
blevet udsat til 3. klasse, — og mange-
len på grønlandsksprogede lærere har
været medvirkende årsag hertil.
Det første hold lærere, som er ud-
dannet efter læreruddannelsesloven
for Grønland af 1964, blev dimitteret
i 1968. Det blev 7 nye lærere, — ikke
mange, men et kærkomment tilskud af
dobbeltsprogede og veluddannede læ-
rere.
Opnormeringen af et antal i Grøn-
land uddannede lærere noteres med
tilfredshed, selvom det i denne omgang
ikke blev den ønskede generelle op-
rykning.
Som el udtryk for en voksende for-
ståelse for betydningen af at skaffe
sig gode kundskaber kan nævnes, at
tilslutningen til videre skolegang har
været meget stor.
I lighed med tidligere år er der ble-
vet udført adskillige nybyggerier —
blandt disse udvidelsen til Atuarfik
Samuel Kleinschmidt i Godthåb, kolle-
giebyggeri i Julianehåb og udvidelsen
af skolen i Egedesminde.
De muligheder, som den nye be-
kendtgørelse om Aften- og ungdoms-
undervisning har åbnet, synes at være
blevet udnyttet flittigt. Der kan frem-
vises en meget klar stigning af akti-
viteten ved hjælp af tal. Fra 13.500 un-
dervisningstimer i aftenskolen i 1966/
67 forventes det tilsvarende tal at
stige til 25.000 i 1968/69 fordelt med ca.
10.000 i aftenskolen og ca. 15.000 i ung-
domsskolen. Det skal endvidere næv-
nes, at der fr.a 1968 er blevet etableret
prøveforberedende undervisning under
ungdomsskolen med henblik på stats-
kontrolleret prøve i dansk og regning.
Det grønlandske skolevæsen, som
inden for mange felter kan siges at
være i sin vorden, har mange bastante
problemer, der er skabt som følge af
omlægningen af hele samfunds- og
Grønlandsrådip atautsimmerane
professor Nørregaard-Rasmussen nav-
suiauteKarpoK nunavtine akilerårute-
KalernigssaK pivdlugo udvalgit suline-
rånik, landsrådivdlo upernåmut a-
tautsimmigssåne kingumut akileråru-
tit sangmineKartugssåuput. akilerår-
talernigssaK piårnerpåmik atulersi-
nåusaoK 1971-ime. taimanikugssamut
Danmarkime atulersugssauvoK akig-
ssarsiat tigungineråne akilerårutigssat
ilångautigineKartalernigssåt, akilerår-
tarnigssardlo nunavtine taimatutaoK
ingerdlåneKartugssauvoK. ilimanar-
pordle nunavtine aningaussarsiarKor-
tungåtsiartut kisimik akilerårtartug-
ssaussut. pilerssårutaussutut ingerdla-
ssoKåsagpat akigssarsiarisimassat i-
mersugkamut nalunaerssorneKartaler-
nigssåt, akilerårutigssanut tungaviu-
ssugssamik, nunavtine atortulersine-
KåsaoK 1970-ime, tåssalo åipåguane
akileråruteKalisavdlune.
Kavdlunåt Grønlandsrådime ilau-
ssortaussut tikuarpåt akilerårutit ti-
guniarneKartarnerata ingerdlåneKar-
nigsså ajornakusortorujugssusassoK.
tamatumunga atatitdlugo Grønlands-
rådip nunavtinut ministere Kinuvigå
aningaussarsiat agdlagtorneKartarnig-
ssånik piumassarissap erKortineKar-
nigsså ersserKigsaivfigerKuvdlugo. ta-
måna inatsisikut atugagssångortitao-
rérpoK 1961-imile, månamutdle prdvat-
imik inutigssarsiortut ardlåinåtdlunit
nautsorssutiminik tuniussaKarsimå-
ngilaK kæmnereKarfingmut. Kularnar-
poK måna nautsorssusiortartut ardla-
Kåsanersut, taimailiomigssaK pissa-
riaKangångingmat. månale akileråru-
teKartugssångormat privatimik inu-
tigssarsiortut pingitsoratik nautsor-
ssusiortariaKalisåput.
aggersitat månamut akileråruteKar-
erhvervsstrukturen. Sprogproblemet,
'lærerproblemet og de mange ulovlige
forsømmelser i byerne er f. eks. vel-
kendte, og problemerne er evigt ak-
tuelle i disse år. Det kan naturligvis
ikke undgås, at disse hæmmende fak-
torer indvirker på resultaterne af den
undervisning, der gives, men tilstede-
værelsen af problemerne hæmmer ikke
aktiviteten i skolen. Også uden for
skolen udfoldes en række sunde ■>•*-
tiviteter.
løvrigt er det yderst vanskeligt at
måle et eventuelt udsving i positiv
eller negativ retning af børnenes ud-
bytte af undervisningen. Generelt må
det’ nok fastslås, at antallet af de børn,
som har fået mulighed for at opnå en
god undervisning, er stigende, medens
der på den anden side fortsat er alt
for mange, der må undervises af uud-
dannede.
Også i 1969 vil aktiviteten inden for
skolen være stigende — ganske sim-
pelt som følge af, at de store årgange
stadig vil dominere.
Der er planlagt et byggeri inden for
skolen for knap 30 mili. kroner og med
den centrale fagskole lidt over 35 miil.
kroner i 1969, og ifølge investerings-
planen vil aktiviteten være af lig-
nende omfang i de kommende 4 år.
Der er således udsigt til, at man inden
for en overskuelig årrække vil kunne
komme på højde med situationen, hvad
angår dækning af behovet for under-
visningslokaler.
Arbejdet med at få udfærdiget en
læseplan med dertil hørende undervis-
ningsvejledning vil blive videreført i
det nye år. Der er søgt bevilling til en
række lærerkurser i sommerferien, og
under forudsætning af de bevilgende
myndigheders tilslutning forventes
igangsættelse af en række fritidsfor-
anstaltninger for skoleelever.
Spørgsmålet om læreruddannelse i
Grønland vil i det nye år blive gjort
til genstand for debat. Loven om læ-
reruddannelse i Grønland af 1964 lige-
stiller de i Grønland uddannede lærere
med lærere, der er uddannede i Dan-
mark. Således kan de i Grønland ud-
dannede lærere blive ansat ved det
danske skolevæsen efter en tillægs-
prøve i dansk. Efter ikrafttræden af
den nye læreruddannelseslov i Dan-
mark, hvor bl. a. adgangsbetingelserne
til seminariet er blevet skærpede, op-
står der imidlertid usikkerhed m. h. t.
den uddannelsesmæssige ligestilling
med Danmark. Spørgsmålet om lærer-
uddannelse i Grønland forventes at
ville blive forelagt for det grønlandske
landsråd i løbet af 1969.
simångitsut angnertumik ajornartor-
siutaulersugssåuput akileråruteKaler-
pat. nunavtinukartarumårnerpume a-
kilerårtalisagunik? tamåna pivdlugo
landsrådip sujuligtaissua Erling Høegh
OKarpoK: dmåisinauvoK ilåtigut tapi-
siaitartitsinigssaK atorneKartuaratdlé-
sassoK, nalunångivigpordle aggersitat
sumigdlunit atugarigsårutinik maKai-
ssissaKångitsut. nutåliaussunik igdlo-
Karput, uvfarfilingnik perusuersarfe-
Kardlutik kugtitagkanik imeKardlu-
tigdlo kissartumik nigdlertumigdlo Ki-
pinarissamik. kukuvatdlåsångilardlo
OKåsagåine amigautigissatuåt tåssau-
ssok kungikut issigingnårtarfigssuånut
issigingnåriarnigssaK. tamånale piv-
dlugo ingmikut tapisiaKåsanerput?
akileråruteKalernigssamik Grøn-
landsrådip inåssutå landsrådip sukut-
dlunft nålagarissugssåungivigpå.
KGH mardlungnut
avingneKasanerpoK ?
KGH-mut tungassut amerdlaKi-
ssut Grønlandsrådime sivisumik o-
KatdlisigineKarput. KGH-mut tu-
ngåssuteKartut tamaisa måna md-
sigssorKigsårneKåsåput, Handels-
høj skolime Københavnimitume
lektoriussup Lauge Stettingip nalu-
naersusiå aulajanginiarnerme na-
jorKutarineKartut ilagisavdlugo.
tåussuma sujunersutigisimavå
KGH mardlungnut ingmikut inger-
dlatanut avingneKiarKUvdlugo, åi-
på nioncutigssiornermik åipålo pi-
lersuinermik ingerdlatsiviusav-
dlutik.
34 fods kutter
Herved udbydes brugt 34 fods kutter GR 6—19 „Nuka“ af Godthåb
til salg.
Båden skal sælges som den henligger ved bådeværftet i Egedesminde
for højeste tilbud.
Erhvervsstøttelån til overtagelsen kan ikke bevilges, hvorfor købssum-
men må erlægges kontant.
Skriftligt tilbud mærket GR 6—19 må fremsendes til Godthåb kæmner-
kontor senest den 31. januar 1969.
kuttere 34 fods
matumuna kuttere 34 fods „Nuka“ NungmérsoK tuniniarneKørpoK.
angatdlat Ausiangne amutsivingmitlnardlugo angnerpåmik neKerorute-
Kartumut tunineKåsaoK.
inutigssarsiornermut taorsigagssarsisitsissarfingmit taorsigagssarsisso-
Karsinåungingmat akiliutiginiagkat atautsikut akilemeKåsåput.
neKerorutit GR 6—19-imik Kåtiguliordlugit Nungme kæmnereKarfing-
mut kingusingnerpåmik uvdloK 31. januar 1969 nagsiuneKåsåput.
Kæmnerkontoret i Godthåb, den 18,12.1968.
MOTOREN
— angatdlatlnut tamanut atorslnaoK
— til alle tormél
nakuaK lsumangnalt-
sok hllattingltBOK
IkussOkuminartOK
sivlsdmlk pluasartOK
KRAFTIG
DRIFTSSIKKER
ØKONOMISK
LET AT MONTERE
LANG LEVETID
1
1
Kikunik ajomartoraluteicar-
slnauneK plssutlgalugo mo-
torlt ésslglngltsut tamar-
mlk plslarltlnekarslnåuput
slsangmlk méngertomlult-
suralk sarpé ulungnaler-
dluglt.
Af hensyn til lsvanskellg-
hedeme kan
alle motortyper
leveres med
skrueblade af
rustfrit stil.
plneKarsInauvoK so-nlt 360 hestlllngnut 1—2 5ma s
cyllndereKardiune. elektrisk omstyrlnglllk — 2 takts
Seml-Dlesel lngnfitdlaglssamlk autdlartartOK ulug-
tartunlgdlo sarplllk. — a kl kl tsut nAvferardlugltdlo akllersomeKarslnaussut.
Leveres fra 30 til 360 HK 1 1-. 2- og 3-cylindret udførelse. Eektrlsk omsty-
ring — Hydraulisk omstyring — Hindstyring. 2-takta Seml-Dlesel med
vendbare skrueblade og elektrisk start (glødesplraler).
Populære priser og betalingsvilkår.
GRENM MOTORFABRIK
TELEFON GRENAA (063) 2 06 66
Chr. Berthelsen.
akileråruteKalfsaoK 1971 -ime
12