Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 09.01.1969, Blaðsíða 22

Atuagagdliutit - 09.01.1969, Blaðsíða 22
Skandinaviske spor Undervisningshospitalet i Sydkorea er nu helt overtaget af koreanerne selv, efter at de tre skandinaviske lande i 10 år har haft ansvaret for driften. Af Frederik Schjander. Seoul (RB-special) Undervisningshospitalet i Sydkorea blev officielt indviet den 2. oktober 1958 og var da langt det største, mest moderne og veludstyrede hospital i landet. Der var plads til henved 500 patienter og der fandtes derudover en stor poli- klinik. Hospitalet havde egen sygeplejeskole med 120 elever, og lige så mange læger var knyttet til hospitalet i undervisningsøjemed. Den faste stab bestod af omkring 90 skandinaver og 650 koreanere. Fra starten var det skandinavernes egentlige opgave at overflødiggøre sig selv ved gradvis at oplære sydko- reanerne til at overtage driften af ho- spitalets forskellige funktioner. Det faldt naturligt, at visse grene af virksomheden kunne overdrages til koreanerne tidligere end andre, og nedtrapningen af den skandinaviske indsats kunne derfor ikke ske efter nogen forudlagt plan, ejheller var det muligt at sætte faste normer for, hvornår man kunne overføre de en- kelte stillinger til koreanere. Man måtte i stedet bygge på det skøn, som skandinaverne i de på- gældende stillinger anlagde. Meget ty- der på, at mange stillede for store krav således at stillingerne faktisk udmær- ket tidligere kunne være overtaget af koreanere. En anden svaghed ved systemet var de hyppige udskiftninger af det skandinaviske personale. Selve undervisningen hemmedes herved, og skandinaver, der kun havde tilbragt kort tid på hospitalet, havde vanske- ligt ved at danne sig et objektivt bil- lede af koreanernes evner og kvalifi- kationer. SAMARBEJDSTIDEN FORDOBLET I den første aftale mellem de skan- dinaviske lande og Sydkorea var der forudsat et samarbejde om hositalet på fem år. Det blev dog på et tidligt tidspunkt klart, at koreanerne efter denne periode absolut ikke var i stand til at drive projektet videre på egen hånd. Det blev derfor nødvendigt at indgå en ny aftale for yderligere fem år, og det var denne periode, der frem for alt blev præget af forberedelserne til en fuldstændig sydkoreansk over- tagelse af hospitalet. Det var et udslag af Østens tanke- gang, at koreanerne ikke var lige så optaget af disse forberedelser som skandinaverne. De var ikke vant til at på gulve, overalt, Blitsa. mat eller halvbLauk Junckers parketgulve er Blitsa-be- handlet fra fabrik, og hvad er mere naturligt end at fortsætte vedlige- holdelsen med Blitsa? Der er 2 typer Blitsa at vælge imellem: MAT og HALVBLANK. - MAT står med en helt fløjlsmat, eksklusiv overflade, der absorberer de småridser og ujævnheder, der altid kommer i et gulv... og HALVBLANK giver en silkeagtig glans og en behagelig refleks af enhverform for lys. Begge typer danner en smuk baggrund for Deres tæpper og møbler. Junckerip natigssai fabrlkimitdle Blitsa-mik påssuneKarérsimassar- put, taimåitumik Blitsa atordlugo aserfatdlagtailiuinigssaK nangltaria- KarpoK. Blitsa-t åssiglngitsut mar- dluk Kinigagssåuput: MAT (kivdlit- sok) åma HALVBLANK (Kivdlalår- toK). — MAT utfnikQssatut KåKarpo« kussanardluinartumik, taimåinera- talo natip kigartitemere plngitsor- neKarsinåungitsut erssigungnaersi- tarpai . . . HALVBLANK silikisut Kiv- dlernexarpoK iluarinartumik Kingor- nernik sunigdlunit utersårtitsissar- dlune. tamarmik naterssuarnut pe- Kutinutdlo tungavigssatut kussanar- dluinarput. i Korea planlægge på langt sigt, og selv ved indgåelsen af den nye femårs-aftale troede koreanerne ikke på, at de ved dens udløb ville være i stand til at klare driften af hospitalet uden hjælp. Når man i dag ser hele afviklings- processen i sammenhæng, kan der ikke være tvivl om, at skandinaverne løste denne del af opgaven på fortræffelig vis. Ganske vist kunne en del nøgle- stillinger, som f. eks. overlægestillin- ger, have været overdraget til ko- reanere på et tidligere tidspunkt, men når den skandinaviske indsats skal vurderes, er det nødvendigt at anskue alle hospitalets funktioner i sammen- hæng. Efter international målestok er 10 år faktisk en kort tid til at tilrette- lægge og gennemføre fuld overtagelse af et så omfattende og kompliceret projekt som undervisningshospitalet i Sydkorea. DET STORE FORBILLEDE Ved hele vurderingen er det vigtigt at gøre sig klart, hvor dominerende en rolle hospitalet fik fra starten. Både udstyrsmæssigt og på andre måder hævede hospitalet sig højt over gen- nemsnittet af sydkoreansk sundheds- væsen. Man kan måske nu bagefter sætte et spørgsmålstegn ved det be- timelige i at investere så mange penge i et så prestigepræget projekt, i for- hold til flere og mindre storslåede muligheder. Men det var i første ræk- ke koreanerne selv, der ønskede et anlæg af store dimensioner og høj standard. Koreanerne ser som oftest resulta- terne af den skandinaviske indsats i sammenhæng med den virkning, un- dervisningssygehuset har haft på hele det sydkoreanske hospitalsvæsen. En sådan vurdering retfærdiggør da også det prestigeprægede projekt, idet hos- pitalet er blevet betragtet som et ek- sempel til efterfølgelse for andre og senere institutioner. Det skandinavi- ske hospital har simpelthen været et toneangivende foretagende indenfor sundhedsvæsenet. Standarden er måske ikke helt så høj som i de første år, og det skandi- naviske projekt har ikke længere ord for at være det ubestridt bedste hos- pital i Sydkorea. Men dette fortæller mere om udviklingen på andre hospi- taler end det gør om en tilbagegang på det skandinaviske. Fra koreansk side er det blevet sagt, .at skandinaverne i 1958 ikke grund- lagde eet, men flere hospitaler, såle- des forstået, at projektet blev incita- ment til oprettelsen af andre, der havde det skandinaviske som forbil- lede. Mange koreanere mener, at disse nye hospitaler ikke var kommet så tidligt, hvis ikke det havde været for inspirationen fra Skandinavien. TVIVL OM FREMTIDEN Blandt de koreanske overlæger ved det tidligere skandinaviske hospital hersker der en vis frygt for, at hospi- talet vil fortsætte med at sakke agter- ud i konkurrencen, efter at den skan- dinaviske indsats nu helt er ophørt. De mener, at myndighederne ikke gør nok for at hospitalet får mulighed for at videreudvikle sig. Man står kort sagt over for den almindelige interes- semodsætning mellem fagfolks krav og administrationens finansielle imøde- kommenhed. Men der er ingen tvivl om, at lægerne har ret i deres klage. Regeringen har ikke gjort tilstrække- ligt for at opretholde det høje niveau på det projekt, den nu helt har over- taget. Lægestaben har tillid til, at den kan (RB-special) Det er billig propaganda at betegne alle udviklingslande som sultne natio- ner, der har enorme behov for føde- vareimport. Den danske økonom, cand. polit. Ester Boserup, forudsiger i en artikel i FAO’s publikation „Ceres“, at højt- ydende, nye plantesorter i løbet af ganske få år vil medføre overskuds- produktion i en lang række u-lande. Ester Boserup venter pris-sammen- brud for landbrugsvarer, hvis ikke overskuds-situationen forberedes po- litisk og administrativt. — På et ver- densmarked, der allerede slås med overskud, bliver det ingen let opgave at sikre regulære muligheder for eks- port fra de underudviklede lande, me- ner Ester Boserup. Konditionerne må være: 1) Fødevare-importerende industri- lande må udvise vilje til at købe fra andre end deres traditionelle forsy- nere, såvel indenfor som udenfor de- res egen gruppe. 2) Såvel udviklingslande som indu- stri-lande med mulighed for udvikling på andre felter må gå væk fra selv- forsynings-politikken på landbrugs- området, og i stedet importere fødeva- rer fra og sælge andre varer til de udviklingslande, der er nødt til at ba- opretholde den kliniske standard fremover, men der er samtidig to an- dre forudsætninger for en effektiv drift, nemlig tilstrækkelige bevillin- ger og en dygtig administration. På begge disse punkter hai lægerne deres tvivl med hensyn til fremtiden. Af disse grunde har -man fra flere sider udtrykt en vis skuffelse over, at de skandinaviske lande ikke ville op- retholde deres støtte, i det mindste i en vis udstrækning, således at hospitalet også i årene fremover kunne tjene som eksempel for andre og lignende insti- tutioner i landet. Men under alle om- stændigheder finder næsten alle, at det skandinaviske hospital har været et vellykket projekt i udviklingsmæs- sig forstand. Det har repræsenteret en lykkelig kombination af faglig og øko- nomisk hjælp, og det har gjort et stort indtryk rent psykologisk, at de skan- dinaviske lande ikke blot har bidraget med penge, men også stillet en række af deres bedste fagfolk til rådighed. Undervisningshospitalet i Sydkorea har således haft en stor betydning for de følelsesmæssige forbindelser mel- lem den sydkoreanske nation og de skandinaviske folk, og det er næppe nogen frase at sige, at det dermed også har bidraget til international forstå- else. sere deres udvikling på indtjening ved eksport af fødevareoverskud. IRRELEVANT Ester Boserup finder det irrelevant at opfordre lavtstående udviklings- lande til at opbygge en industrialise- ring i stedet for at bygge på fødevare- eksport. — I dårligt udviklede lande, hvor en stor del af befolkningen langt ud i fremtiden fortsat vil være beskæfti- get ved landbruget, vil hverken fød- selskontrol eller fremmed hjælp kunne løse landbefolkningens fattigdom. — Den eneste effektive hjælp til landbefolkningen i sådanne lande vil være at hjælpe dem til at producere salgbare fødevareoverskud — og hjælpe dem med afsætning af disse overskud til en rimelig pris. RESTRIKTIONER Vi står her overfor et så stort og vi- talt problem, at det straks bør tages op på internationalt plan for at finde en politisk og ekspansiv løsning. Hvis ikke dette sker, vil resultatet blive restriktioner, siger fru Boserup. — Det er tillige vigtigt, at offentlig- heden bliver informeret om landbrugs- problemerne i deres sande perspektiv i udviklingslande på forskelligt niveau. — Med andre ord: vi må slippe af med det overforenklede billede, at de overbefolkede, fattige lande er af- hængige af overskudsproduktionen fra de rige. Vi må som første skridt lære at skelne mellem den gruppe lande, der skal fonhøje landbrugsproduktionen for at dække det hjemlige forbrug, og den gruppe, der som den eneste udvej må producere eksport-fødevarer for at forbedre landbefolkningens indkom- ster. Det næste skridt bliver at skille de lande, som med mellemrum har over- skud i gode høstår, men som er afhæn- gig af import i andre år, fra de lande der normalt producerer overskud. Ester Boserup oplyser, at netop i år vendes søgelyset mod de periodiske overskud i Indien. Fra det ene år til det næste skiftede Indien fra nærmest misvækst til overskudsproduktion i visse områder — hovedsagelig på grund af de nye plantesorter. Indien havde efter en god høst sidst i 50’erne også overskud, der dengang medførte prissammen-brud og efter- følgende investeringstilbageholdenhed. Fra 1 til 5,5 tons nyttelast (2 tons nyttelast på lille kørekort) HANOMAG vare- og lastvogne leveres i flere hundrede modeller. Lukkede varevogne med rumindhold fra 6,3 m3 og opefter. Ladvogne op til 2,5 m ladbredde og 7 m længde. Benzin- elL dieselmotor fra 55 til 120 hk. — HANOMAG’s store succes skyldes bl. a. førerhusets omfattende udstyr og komfort, sikkerhedsudstyret, vejbeliggenheden, lasteevnen, økonomien og allermest kvaliteten. — Priser fra kr. 13.965 ekskl. moms og levering. HANOMAG Aut. forhandler Asger Simonsen . Industrivej 9 . 4652 Hårlev Telegramadresse: KVIKMEKANIK HÅRLEV Snart overproduktion i udviklingslandene 22

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.