Atuagagdliutit - 09.01.1969, Blaðsíða 22
Skandinaviske spor
Undervisningshospitalet i Sydkorea er nu helt overtaget af koreanerne selv,
efter at de tre skandinaviske lande i 10 år har haft ansvaret for driften.
Af Frederik Schjander.
Seoul (RB-special)
Undervisningshospitalet i Sydkorea blev officielt indviet den 2. oktober 1958
og var da langt det største, mest moderne og veludstyrede hospital i landet.
Der var plads til henved 500 patienter og der fandtes derudover en stor poli-
klinik. Hospitalet havde egen sygeplejeskole med 120 elever, og lige så mange
læger var knyttet til hospitalet i undervisningsøjemed. Den faste stab bestod af
omkring 90 skandinaver og 650 koreanere.
Fra starten var det skandinavernes
egentlige opgave at overflødiggøre sig
selv ved gradvis at oplære sydko-
reanerne til at overtage driften af ho-
spitalets forskellige funktioner. Det
faldt naturligt, at visse grene af
virksomheden kunne overdrages til
koreanerne tidligere end andre, og
nedtrapningen af den skandinaviske
indsats kunne derfor ikke ske efter
nogen forudlagt plan, ejheller var det
muligt at sætte faste normer for,
hvornår man kunne overføre de en-
kelte stillinger til koreanere.
Man måtte i stedet bygge på det
skøn, som skandinaverne i de på-
gældende stillinger anlagde. Meget ty-
der på, at mange stillede for store krav
således at stillingerne faktisk udmær-
ket tidligere kunne være overtaget
af koreanere. En anden svaghed ved
systemet var de hyppige udskiftninger
af det skandinaviske personale. Selve
undervisningen hemmedes herved, og
skandinaver, der kun havde tilbragt
kort tid på hospitalet, havde vanske-
ligt ved at danne sig et objektivt bil-
lede af koreanernes evner og kvalifi-
kationer.
SAMARBEJDSTIDEN FORDOBLET
I den første aftale mellem de skan-
dinaviske lande og Sydkorea var der
forudsat et samarbejde om hositalet
på fem år. Det blev dog på et tidligt
tidspunkt klart, at koreanerne efter
denne periode absolut ikke var i stand
til at drive projektet videre på egen
hånd. Det blev derfor nødvendigt at
indgå en ny aftale for yderligere fem
år, og det var denne periode, der frem
for alt blev præget af forberedelserne
til en fuldstændig sydkoreansk over-
tagelse af hospitalet.
Det var et udslag af Østens tanke-
gang, at koreanerne ikke var lige så
optaget af disse forberedelser som
skandinaverne. De var ikke vant til at
på gulve, overalt,
Blitsa. mat eller halvbLauk
Junckers parketgulve er Blitsa-be-
handlet fra fabrik, og hvad er mere
naturligt end at fortsætte vedlige-
holdelsen med Blitsa? Der er 2 typer
Blitsa at vælge imellem: MAT og
HALVBLANK. - MAT står med en
helt fløjlsmat, eksklusiv overflade,
der absorberer de småridser og
ujævnheder, der altid kommer i et
gulv... og HALVBLANK giver en
silkeagtig glans og en behagelig
refleks af enhverform for lys. Begge
typer danner en smuk baggrund for
Deres tæpper og møbler.
Junckerip natigssai fabrlkimitdle
Blitsa-mik påssuneKarérsimassar-
put, taimåitumik Blitsa atordlugo
aserfatdlagtailiuinigssaK nangltaria-
KarpoK. Blitsa-t åssiglngitsut mar-
dluk Kinigagssåuput: MAT (kivdlit-
sok) åma HALVBLANK (Kivdlalår-
toK). — MAT utfnikQssatut KåKarpo«
kussanardluinartumik, taimåinera-
talo natip kigartitemere plngitsor-
neKarsinåungitsut erssigungnaersi-
tarpai . . . HALVBLANK silikisut Kiv-
dlernexarpoK iluarinartumik Kingor-
nernik sunigdlunit utersårtitsissar-
dlune. tamarmik naterssuarnut pe-
Kutinutdlo tungavigssatut kussanar-
dluinarput.
i Korea
planlægge på langt sigt, og selv ved
indgåelsen af den nye femårs-aftale
troede koreanerne ikke på, at de ved
dens udløb ville være i stand til at
klare driften af hospitalet uden hjælp.
Når man i dag ser hele afviklings-
processen i sammenhæng, kan der ikke
være tvivl om, at skandinaverne løste
denne del af opgaven på fortræffelig
vis. Ganske vist kunne en del nøgle-
stillinger, som f. eks. overlægestillin-
ger, have været overdraget til ko-
reanere på et tidligere tidspunkt, men
når den skandinaviske indsats skal
vurderes, er det nødvendigt at anskue
alle hospitalets funktioner i sammen-
hæng. Efter international målestok er
10 år faktisk en kort tid til at tilrette-
lægge og gennemføre fuld overtagelse
af et så omfattende og kompliceret
projekt som undervisningshospitalet i
Sydkorea.
DET STORE FORBILLEDE
Ved hele vurderingen er det vigtigt
at gøre sig klart, hvor dominerende en
rolle hospitalet fik fra starten. Både
udstyrsmæssigt og på andre måder
hævede hospitalet sig højt over gen-
nemsnittet af sydkoreansk sundheds-
væsen. Man kan måske nu bagefter
sætte et spørgsmålstegn ved det be-
timelige i at investere så mange penge
i et så prestigepræget projekt, i for-
hold til flere og mindre storslåede
muligheder. Men det var i første ræk-
ke koreanerne selv, der ønskede et
anlæg af store dimensioner og høj
standard.
Koreanerne ser som oftest resulta-
terne af den skandinaviske indsats i
sammenhæng med den virkning, un-
dervisningssygehuset har haft på hele
det sydkoreanske hospitalsvæsen. En
sådan vurdering retfærdiggør da også
det prestigeprægede projekt, idet hos-
pitalet er blevet betragtet som et ek-
sempel til efterfølgelse for andre og
senere institutioner. Det skandinavi-
ske hospital har simpelthen været et
toneangivende foretagende indenfor
sundhedsvæsenet.
Standarden er måske ikke helt så
høj som i de første år, og det skandi-
naviske projekt har ikke længere ord
for at være det ubestridt bedste hos-
pital i Sydkorea. Men dette fortæller
mere om udviklingen på andre hospi-
taler end det gør om en tilbagegang
på det skandinaviske.
Fra koreansk side er det blevet sagt,
.at skandinaverne i 1958 ikke grund-
lagde eet, men flere hospitaler, såle-
des forstået, at projektet blev incita-
ment til oprettelsen af andre, der
havde det skandinaviske som forbil-
lede. Mange koreanere mener, at disse
nye hospitaler ikke var kommet så
tidligt, hvis ikke det havde været for
inspirationen fra Skandinavien.
TVIVL OM FREMTIDEN
Blandt de koreanske overlæger ved
det tidligere skandinaviske hospital
hersker der en vis frygt for, at hospi-
talet vil fortsætte med at sakke agter-
ud i konkurrencen, efter at den skan-
dinaviske indsats nu helt er ophørt.
De mener, at myndighederne ikke gør
nok for at hospitalet får mulighed for
at videreudvikle sig. Man står kort
sagt over for den almindelige interes-
semodsætning mellem fagfolks krav og
administrationens finansielle imøde-
kommenhed. Men der er ingen tvivl
om, at lægerne har ret i deres klage.
Regeringen har ikke gjort tilstrække-
ligt for at opretholde det høje niveau
på det projekt, den nu helt har over-
taget.
Lægestaben har tillid til, at den kan
(RB-special)
Det er billig propaganda at betegne
alle udviklingslande som sultne natio-
ner, der har enorme behov for føde-
vareimport.
Den danske økonom, cand. polit.
Ester Boserup, forudsiger i en artikel
i FAO’s publikation „Ceres“, at højt-
ydende, nye plantesorter i løbet af
ganske få år vil medføre overskuds-
produktion i en lang række u-lande.
Ester Boserup venter pris-sammen-
brud for landbrugsvarer, hvis ikke
overskuds-situationen forberedes po-
litisk og administrativt. — På et ver-
densmarked, der allerede slås med
overskud, bliver det ingen let opgave
at sikre regulære muligheder for eks-
port fra de underudviklede lande, me-
ner Ester Boserup.
Konditionerne må være:
1) Fødevare-importerende industri-
lande må udvise vilje til at købe fra
andre end deres traditionelle forsy-
nere, såvel indenfor som udenfor de-
res egen gruppe.
2) Såvel udviklingslande som indu-
stri-lande med mulighed for udvikling
på andre felter må gå væk fra selv-
forsynings-politikken på landbrugs-
området, og i stedet importere fødeva-
rer fra og sælge andre varer til de
udviklingslande, der er nødt til at ba-
opretholde den kliniske standard
fremover, men der er samtidig to an-
dre forudsætninger for en effektiv
drift, nemlig tilstrækkelige bevillin-
ger og en dygtig administration. På
begge disse punkter hai lægerne deres
tvivl med hensyn til fremtiden.
Af disse grunde har -man fra flere
sider udtrykt en vis skuffelse over, at
de skandinaviske lande ikke ville op-
retholde deres støtte, i det mindste i en
vis udstrækning, således at hospitalet
også i årene fremover kunne tjene som
eksempel for andre og lignende insti-
tutioner i landet. Men under alle om-
stændigheder finder næsten alle, at
det skandinaviske hospital har været
et vellykket projekt i udviklingsmæs-
sig forstand. Det har repræsenteret en
lykkelig kombination af faglig og øko-
nomisk hjælp, og det har gjort et stort
indtryk rent psykologisk, at de skan-
dinaviske lande ikke blot har bidraget
med penge, men også stillet en række
af deres bedste fagfolk til rådighed.
Undervisningshospitalet i Sydkorea
har således haft en stor betydning for
de følelsesmæssige forbindelser mel-
lem den sydkoreanske nation og de
skandinaviske folk, og det er næppe
nogen frase at sige, at det dermed også
har bidraget til international forstå-
else.
sere deres udvikling på indtjening ved
eksport af fødevareoverskud.
IRRELEVANT
Ester Boserup finder det irrelevant
at opfordre lavtstående udviklings-
lande til at opbygge en industrialise-
ring i stedet for at bygge på fødevare-
eksport.
— I dårligt udviklede lande, hvor en
stor del af befolkningen langt ud i
fremtiden fortsat vil være beskæfti-
get ved landbruget, vil hverken fød-
selskontrol eller fremmed hjælp kunne
løse landbefolkningens fattigdom.
— Den eneste effektive hjælp til
landbefolkningen i sådanne lande vil
være at hjælpe dem til at producere
salgbare fødevareoverskud — og
hjælpe dem med afsætning af disse
overskud til en rimelig pris.
RESTRIKTIONER
Vi står her overfor et så stort og vi-
talt problem, at det straks bør tages
op på internationalt plan for at finde
en politisk og ekspansiv løsning.
Hvis ikke dette sker, vil resultatet
blive restriktioner, siger fru Boserup.
— Det er tillige vigtigt, at offentlig-
heden bliver informeret om landbrugs-
problemerne i deres sande perspektiv
i udviklingslande på forskelligt niveau.
— Med andre ord: vi må slippe af
med det overforenklede billede, at de
overbefolkede, fattige lande er af-
hængige af overskudsproduktionen fra
de rige.
Vi må som første skridt lære at
skelne mellem den gruppe lande, der
skal fonhøje landbrugsproduktionen
for at dække det hjemlige forbrug, og
den gruppe, der som den eneste udvej
må producere eksport-fødevarer for
at forbedre landbefolkningens indkom-
ster.
Det næste skridt bliver at skille de
lande, som med mellemrum har over-
skud i gode høstår, men som er afhæn-
gig af import i andre år, fra de lande
der normalt producerer overskud.
Ester Boserup oplyser, at netop i år
vendes søgelyset mod de periodiske
overskud i Indien. Fra det ene år til
det næste skiftede Indien fra nærmest
misvækst til overskudsproduktion i
visse områder — hovedsagelig på
grund af de nye plantesorter.
Indien havde efter en god høst sidst
i 50’erne også overskud, der dengang
medførte prissammen-brud og efter-
følgende investeringstilbageholdenhed.
Fra 1 til 5,5 tons nyttelast
(2 tons nyttelast på lille kørekort)
HANOMAG vare- og lastvogne leveres i flere hundrede
modeller. Lukkede varevogne med rumindhold fra 6,3 m3
og opefter. Ladvogne op til 2,5 m ladbredde og 7 m længde.
Benzin- elL dieselmotor fra 55 til 120 hk. — HANOMAG’s
store succes skyldes bl. a. førerhusets omfattende udstyr og
komfort, sikkerhedsudstyret, vejbeliggenheden, lasteevnen,
økonomien og allermest kvaliteten. — Priser fra kr. 13.965
ekskl. moms og levering.
HANOMAG
Aut. forhandler
Asger Simonsen . Industrivej 9 . 4652 Hårlev
Telegramadresse: KVIKMEKANIK HÅRLEV
Snart overproduktion
i udviklingslandene
22