Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 09.01.1969, Blaðsíða 11

Atuagagdliutit - 09.01.1969, Blaðsíða 11
GRØN LANDSPOSTEN Postbox 39 . 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70 akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer Annonceekspedition: Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K. Telefon Minerva 8666 Årsabonnement ............... kr. 37,50 , Nungme smerissap Løssalgspris ................ kr. 1,50 kujatdliup nimileriviane pissartagaKarneK uk.......... kr. 37,50 naKitigkat pisiarineKarnerane .......... kr. 1,50 TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI . GODTHÅB Glem ikke ungdommen J. F. Atter et nyt år gryr med bud om større ansvar, pligtfølelse og sam- menhold. Der er igangsat en masse opgaver, som i 1969 skal bringe Grøn- land et skridt videre mod de „voksne" nationers rækker. 1969 vil blive et arbejdsår mere end nogensinde. Fiske- riet vil blive intensiveret bl. a. ved realiseringen af Grønlands første trawler. På uddannelsesområdet vil der fortsat ske forbedringer, og i år afsluttes opførelsen af den længe sav- nede fagskole. Forbedringer og frem- skridt vil gøre sig gældende på alle områder. Men i år som i de kommende år vil den vigtigste opgave være aktivise- ring af den grønlandske ungdom. Boglig og praktisk oplæring er en ud- mærket ting. Men i et land som Grøn- land, hvor alt er afhængigt af sam- arbejdsvilje og sammenhold, må man sørge for, at ungdommen får lejlighed til at samles om en opgave, og at den derved får følelsen af at være med til at bygge det nye Grønland op. Der er mange praktiske opgaver, som ungdommen kan være med til at løse ad frivillighedens vej. Ungdom- mens arbejdskraft kan udmærket an- vendes f. eks. ved anlæggelsen af sportspladser. Og hvorfor ikke give ungdommen den fornemme opgave, det er at bringe lidt kultur i det van- sirede terræn i de grønlandske byer? I andre lande rydder man op og pyn- ter på omgivelserne efter endt byg- geri. Det må vi også tænke på efter 15 års intensivt byggeri i Grønland. Lad ungdommen under kyndig ledelse anlægge grønne områder og parkom- råder i de triste omgivelser i byerne. Det betyder meget for ungdommen at kunne sige: Se, det er os, der har op- elsket disse skønne områder, som vi allesammen skal værne om. Vi må heller ikke glemme børne- ne. Der tales i dag meget om børne- nes ødelæggelsestrang. Byggepladsen Grønland frister også til det. Men når der bygges så meget, hvad er så mere nærliggende end at at anlægge skram- mellegepladser? Børnenes fantasi er frodig. Og der er som bekendt kun et lille skridt fra fantasi til praktisk handling. Hvor stolt må det ikke være for et barn at kunne sige: Se, vi byg- ger også vor egen bydel! Hvilken psy- kologisk indsigt, hvis man kunne rea- lisere det! Lad os i det nye år — hvor travlt vi end har — altid huske på den vigtige opgave, det er at aktivisere den grønlandske ungdom. Det er men- nesker, vi har med at gøre. Og det er fremtiden, vi skal prøve på at sikre. inusugtut puigOKinatigik J. F. kingumut ukioK nutåK KauvoK piumassaKardlune sule angnerussu- mik misigisimanigssamik akissugssåu- ssuseKarnermik, pissugssauvfeKarner- mik peKatigigtariaKarnermigdlo. suli- agssarpagssuit pilersineKarsimåput 1969-ime nunavtinik Kanigdliatdlagtit- sissugssat „inugtut" inulernigssamut. 1969 sujornatigut nagdlerneKångitsu- mik sulivfiujumårpoK. aulisarneK ang- nertusarneKartugssauvoK åma nunav- tine kilisautip sujugdlersaussugssap atulerneratigut. iliniartitsinerup tu- ngåtigut sule pitsångorsaineKartug- ssauvoK, ukioK månalo nåmagsineKar- tugssauvoK fafskoligssap sivisumik e- rinigineKarsimassup sananeicarnera. sujuariarnerit pitsångoriarneritdlo av- dlatigut åma tamane malungniutug- ssåuput. ukioK månale ukiunilo tugdligssane suliagssat pingårnerssarissugssauvåt kalåtdlit inusugtut peKatautineKaler- nigssåt. atuagkatigut agssagssornikut- dlo ilisimassagssatigut iliniartitsineK ajungitaraluaKaoK. nunamile månisut itume, suleKatigigkumanerup peKati- gigkumaneruvdlo aperKutauvdluinar- fiåne, isumaginiartariaKarpoK inusug- tut periarfigssmeKarnigssåt suliagssa- mik atautsimorussaKarnigssamut, ta- matumunåkut misigisinaulerKuvdlugo nunavta nutåp piorsarneKarnerane pe- KatauneK. suliagssat amerdlasorpagssuput inu- sugtut kajumissutsimik peitatauvfigi- sinaussait. inusugtut sulissorineKarsi- nauvdluarput sordlo sportertarfiliag- ssat suliarineKarneråne. sormilo inu- sugtut suliagssmeKåsångitdlat igdlo- Karfit sanaortorfiunermit kussanait- dlisimaKissut torersarneKarnigssåne? nunane avdlane igdluliortut namagsi- gångamik erKait saligdlugitdlo kussag- sartarpait. tamana åma uvagut er- KarsautigissariaKalersimavarput ukiut 15 tamaviårussaoKissumik nunavtine sanaortorneKarérnerane. inusugtut på- sisimangnigdluartunik sujulerssuisso- Kardlutik igdloKarfingne avatangissit avångunarsisimassut Korsugtagssainik nautsiveKarfigsséinigdlo sulisineKari- ånguardlit. inusugtunut pingårtoru- jugssuvoK oKarsinåusavdlune: taku- vat, uvagununa avatangissit måko ku- ssanartut pilersisimagivut, tamavta aserutsailiortariaKagkavut. mérKåtaoK puigortariaKångilavut. uvdlumikut OKatdlisaoKaoK méntat aserorterigajussusiat. sanaortorfigssu- arme nunarput åma tamatumunga u- ssernartorsiortitseKaoK. taimaingmat erKarsautigissarianånginerdlune såna- kunik mérKat igdluaraliorfigssåinik pilersitsinigssaK? mérKanuko takor- dluisinåussusilerujugssuit, nalungilar- putdlo takordluisinaunermit avdlori- arnerinaussartoK piviussunik pilersit- sinigssamut. méraK KanoK tugdlusi- mårtigisagaluarpa OKarsinåusagune: takuvat, uvagut åma nangminen ig- dloKarfigssarput sanavarput! kingu- nigsså erKarsautigalugo KanoK pingå- ruteKartigisagaluarpa tamana piviu- ssungortisinaugaine! ukiume nutåme Kanordlunit ulapår- tigigaluaruvta puigorniaicinatigo su- liagssaKaravta pingårtumik inusugtut peKatautineKalernigssånik. sulissuni- agkavut tåssåuput inuit, tåssaluna su- junigssaK tamatumuna isumangnait- dlisarniarigput. Snart fjernsyn i Grønland Der er mulighed for at etablere fjernsyn i Grønland med næsten øje- blikkelig virkning. Lokalbladet Ser- mitsiaK i Godthåb meddelte forleden, at landsrådsformand Erling Høegh un- der forhandlingerne i København fik stillet i udsigt at låne 10 millioner kro- ner af radiospredningsfonden til etab- lering af fjernsyn i Grønland. Bladet meddelte, at beløbet selv- følgelig skal betales tilbage over en årrække ved statsbevilling, men det, at man kan få den store sum stillet til rådighed med det samme i stedet for at vente på en eller anden kom- mende femårsplan for investeringer giver mulighed for at komme i gang meget hurtigere, end man før har turdet håbe. Men selv med denne nye udvikling er det vanskeligt at sige, hvornår fjernsynet bliver en realitet i Grøn- land. Man regner med, at der skulle være en chance allerede i sommeren 1970. I hvert fald skulle man have nogenlunde sikkerhed for at dække begivenhederne ved 250 års jubilæet i 1971 og servere dem i seernes stuer på almindelig nutidig maner. Men sagen er endnu ikke behandlet særlig dybtgående. Den er foreløbig lagt i landsrådets hænder, går derfra til Ministeriet for Grønland, så til Mi- nisteriet for kulturelle Anliggender, derfra til Danmarks Radios Radio- spredningsfonds bestyrelse — og sam- me vej retur. Både dette og det praktiske arbejde kan tage nogen tid, men de tekniske og nu også økonomiske muligheder er til stede. Fjernsyn i Grønland synes at være en nær forestående begiven- hed. tamana ajornaKaoK Kalåtdlit-nunåne GTO-p direktøria Gunnar P. Roscndahl akerdlilivoK, ingeniørig- ssat nunavtine iliniarfeKalernigssånik Knud Hertlingip sujuner- sutånut folketingimut ilaussortap Knud Hertlingip sujunersutå Nungme fagskoligssap ilaneKarnigssånik ingeniørinut atuarfigssamik måna akerdlilerneKarpoK GTO-p direktørianit Gunnar P. Rosendahlimit. tduna ilåtigut agdlagpox: uvdlumikut anguniarneKartoK tåssa kalåtdlinik mestereKalernigssaK kalåtdlinik sulissonar- tunik. ukiut Kulit kingugdlit ingerdlanerdne Kalåtdlit-nunåne nangminerssor- tunik mesterexalersimavok 250 migssainitunik. månåkut mesterit navdlunat amerdlanerugaluarput, sulissorissaitdle amerdlanerpåt kalåliuput. ilumorpoK månamut kalåtdlit tek- nikerit ikigtuinait iliniartineKarsi- manigmata miserratigineKarsinåungi- lardlo taimåitut amerdlanerunigssåt kigsautiginaraluaKingmat. erKortuner- pale teknikerit mesteritutdle nang- mingneK nunamingne pileriartusagpa- ta? kajumigtukipatdlasava? seminariame atuartarneK måna Ka- låtdlit-nunåne angnerussumik iliniar- tarnituauvoK. tamatumunga atatitdlu- go erKarsautigssarsivfiungitsungilaK seminariame atuarusugtukipatdlårne- ra. kalåtdlit iliniartitsissut pissaria- KartineKartut Kaicugorssuarmut nå- malernaviarsimångitdlat, isumaitångi- Et forslag fra folketingsmand Knud Hertling om oprettelsen af en tekni- kum-ingeniør-uddannelse som over- bygning på den nye tekniske fagskole i Godthåb har ikke mødt ubetinget tilslutning i Danmark. Ganske vist er dagbladet „Politiken" i en leder for- sigtigt gået ind for det, men direk- tøren for Grønlands Tekniske Orga- nisation, Gunnar P. Rosendahl, går imod. Direktør Gunnar P. Rosendahl skri- ver bl. a., idet han afviser forslaget som urealisabelt: Det mål, man i dag har sat sig er det helt klare at få etableret en stand af grønlandskfødte håndværksmestre, der beskæftiger grønlandskfødt arbejdskraft. Igennem den sidste halve snes år er der groet henved 250 selvstændige mestervirk- somheder frem i landsdelen. Forelø- big er de danskfødte mestre ganske vist i overtal, men langt hovedparten af de folk, som de beskæftiger, er grønlandskfødte. Det er rigtigt, at der til dato kun er uddannet ganske få grønlandsk- Skat i Grønland i 1971 På Grønlandsrådets møde redegjorde professor Nørregaard-Rasmussen for arbejdet i det grønlandske skatteud- valg, og på forårsmødet i landsrådet skal man påny drøfte spørgsmålet om direkte skatter. Indkomstskat vil tid- ligst kunne indføres i 1971 — det bli- ver kildeskat ligesom i Danmark — men bundgrænsen bliver formentlig temmelig høj. Ved bundgrænsen for- stås, at folk med en indkomst under et vist beløb, bundgrænsen, ikke skal betale skat. Selvangivelsen vil, hvis alt går efter planen, blive indført i Grønland i 1970 og beskatningen året efter. Danske medlemmer af Grønlandsrå- det gjorde opmærksom på faren ved, at skatteopkrævningen ikke kan kla- res rent administrativt. Det kniber i Danmark, og hvordan kan det så ikke gå i Grønland? I den forbindelse ved- tog Grønlandsrådet at henstille til mi- nisteren om indskærpelse af bogfø- ringspligten. Den blev indført ved lov allerede i 1961, men hidtil har ingen afleveret deres regnskab til offent- lige myndigheder, og det er nok tvivl- somt om ret mange overholder bogfø- ringspligten i øjeblikket, når den hid- til ikke har haft noget praktisk for- mål. Det får den nu, når man skal til at betale skat. Et af de store problemer er de ud- sendte, som jo også hidtil har været skattefrie. Vil de tage til Grønland, hvis de skal betale skat? Hertil siger landsrådsformand Erling Høegh: Det er muligt, at man fortsat må anvende en eller anden præmiering, men sand- heden er jo, at de udsendte ikke lider afsavn. De har moderne boliger med bad, toiletter, varmt og koldt vand, og det eneste, næsten da, som de ikke kan få i Grønland er Det kgl. Teater. Men skal man have afsavnstillæg af den grund? Grønlandsrådets indstilling om skat- ten vil ikke på nogen måde binde landsrådet. langalo Kalåtdlit-nunåne ingeniørinut atuarfeKalisagaluarpat seminariami- ngarnit kajumigineKarnerujumårtoK, direktør Rosendahl agdlagpoK. ingeniørinut atuarfeKalisagpat tåu- na nåmagtumik angissuseKartariaKar- poK ingmikut påsisimassagssanik ili- niartitsissugssat amerdlasorpålugssu- savdlutik, iliniartitsissugssaileKinerdle tamatumane ama malungniutingitso- runångilaK sordlume taimåitoK Kalåt- dlit-nunåne nunaKarfinguane. kigsautiginåsagpat Nungme fagsko- ligssap portusortagsså Kalåtdlit-nunå- ne teknikikut KitiussututdlusoK issi- gineKåsassoK, uvanga isumaga malig- dlugo erKornerusagaluarpoK tåuna fødte teknikere, og det skal bestemt ikke nægtes, at det ville være ønsk- værdigt med flere. Men er det rigtigt, at teknikerne ligesom håndværksme- strene bør gro op i deres egen lands- del? FOR RINGE SØGNING Den eneste videregående uddannel- se, som ii dag findes i Grønland, er seminarieuddannelse. Det må i denne sammenhæng være tankevækkende, at søgningen til seminariet mildest talt er beskeden. Udsigterne er lange for at få dækket behovet for uddan- nede grønlændere på dette fundamen- tale område. Jeg tror ikke, at søg- ningen til et grønlandsk teknikum vil blive større end til seminariet, skriver direktør Rosendahl. Et teknikum må være tilstrækkelig stort til, at man kan skaffe, fastholde og beskæftige en betydelig stab af lærerkræfter med den nødvendige specialviden. Det er nøjagtig det sam- me problem, som man kender fra Grønlands små bygder, hvor der med 1 a 2 lærere ikke kan gives en under- visning, der ligger på højde med by- skolernes, som kan trække på en stor alsidigt sammensat lærerstab. Direktør Rosendahl konkluderer: Skulle man endelig ønske sig, at den nye fagskole i Godthåb kunne mani- festere sig som et lokalt teknisk kraft- centrum, må det efter min opfattelse være rigtigere at overbygningen bli- ver en art teknologisk institut, hvor de stedlige håndværkere kan få vi- dereuddannelse, efteruddannelse, råd- givning i administration, økonomi og nyere teknik. I sin argumentation imod Knud Hertlings forslag anfører direktør Ro- sendahl også, at man i Danmark stræ- ber efter at uddanne ingeniører, som i tankegang og uddannelse er så euro- pæiske som muligt. En uddannelse af grønlændere ved danske teknika vil på samme måde kunne give disse den ønskelige mobilitet og vil understrege rigsfællesskabet mellem landsdelene. teknologisk institutitungajak atorne- Kåsagpat, håndværkerit kalåtdlit na- ngitsissumik iliniartineKarfigssåt, su- junersuinermik ingerdlatsinikut, ani- ngaussanut tungassumik kisalo tek- nikikut nutårsiagssanik, Rosendahl nalunaerpoK. Knud Hertlingip sujunersutånut a- kerdlilinermine direktør Rosendahlip åma taivå Danmarkime ingeniørigssa- nik iliniartitsinerme anguniarneKar- toK atuartut encarsartautsimikut ili— niartineKarnermikutdlo sapingisamik Europame pissutsinut nalerKutungor- sagaunigssåt, oKarpordlo kalåtdlit ingeniørigssat Danmarkime atuartine- icartarneratigut ersserKigsarneKåsaga- luartOK nunap ingmikortuisa tåuko mardluk nålagauvfingme atautsime peKatigingnerat. piniartut kalåtdlit tapiserKisanerput? puissit amé Kalåtdlit-nunavtinérsut akitsoriartorxilersut, norgemiutdie puissitaisa amé akikitdleriartut. 1968-ime KGH-p puissit aminik a- kitsorterinikut tuniniaissarnerane tu- niniagkat pisiariumaneKardluartarsi- måput akiliutigineKartutdlo agdliar- tuinarsimavdlutik. puissit amisa ator- neKånginigssåt anguniardlugo isuma- KatigssarsiorneK suniutaerutiussavig- simagunarpoK. natsit amé avguaKati- gigsitsinerme 1967-ime atauseK 65 kr- nik akilerneKartarpoK 1968-imile a- tauseK 116 kr-nik akilerneKartardlu- ne. taimaingmat piniartut kingumut tapiserKingnigssåt ilimanartoK Grøn- landsrådip kingugdlermit atautsimi- nerane direktør Hans C. Christian- senip oKautigå. puissiniarnerme umassunik någdli- ugtitsissoKartarneranik oKausiussar- tut norgemiut puissit aminik niorKu- teKarnerånut agsut akornutausimå- put. Ålesundime umiarssuautigdlit peKatigigfiane ingmikortortap puissi- niarnermik ingerdlataitartut peKati- gigfiata ukiumortumik nalunaerutåne OKautigineKarpoK 1968-ime puissita- rineKartut 140.645-ussut 1967-ime 275.404-nik amerdlåssuseKaramik. pi- ssat 10,3 mili. kr-nik naleKarput, u- kiume sujuliane 26,3 miil. kr-nik na- leKaramik. pigssarsiat Norgemut er- KuneKarnerine puissimut atautsimut nalinge 1967-ime 96 kr-ussoK 1968- ime 74 kr-uvoK. 1963-imit 1967-imut —• ukiune tatdlimane — avguaKata- gigsitsinerme akiussoK 128 kr-uvdlu- ne, norgemiut atuagagssiåne „Fiska- ren“ime agdlautigissåkut nalunaeruti- gineKarpoK. Efterlysning Følgende bortkomne sparekassebø- ger efterlyses: Konto nr. 106442 Børneskolens Rej- sefond v/ Helge Lorentzen, Skolen Julianehåb. Konto nr. 106250 Lærer Ove Bak, Sydprøven. Konto nr. 127163 Elevatormontør Viggo Jensen, Egedesminde. Konto nr. 416198 Brita Kielsen, Prinsesse Benediktesvej, Juliane- håb. Konto nr. 416199 Lene Kielsen, Prinsesse Benediktesvej, Juliane- håb. Konto nr. 416698 Anda Kielsen, Prinsesse Benediktesvej, Juliane- håb. Venlig hilsen, BIKUBEN Godthåb, Grønland. Urealisabel i Grønland Direktør Gunnar P. Rosesdahl, GTO, afviser folketingsmand Knud Hertlings forslag om teknikum-ingeniør-uddannelse i Grønland. 11

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.