Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 20.02.1969, Blaðsíða 20

Atuagagdliutit - 20.02.1969, Blaðsíða 20
TEKNIK OG^m Tf rx V videnskab mim iY Kampen mod støjplagen Af WALTER FROEHLICH Los Angeles (RB-special) Nogle videnskabsmænd hævder, at en hvisken om få år ikke længere har nogen mulighed for at blive hørt, undtagen i meget øde områder, ja, at den menneskelige stemme i det hele taget vil få vanskeligt ved at klare sig i kon- kurrencen med den voksende og intensiverede støj i bebyggede områder, inde som ude. Videnskabsmændene dr. Vern O. Knudsen til venstre og Leo Delsasso siger, at støjplagens vækst må standses, men i harmoni med teknik- kens udvikling. ilisimatQt dr. Vern O. Knudsen (såmerdleK) Leo Delsassolo OKarput såkortusiartulnartunik nipiliortitsinerit unigtftariaKartut, taimailiornig- ssardle tekniklkut ineriartornermut akornutaussariaKångitsoK. Dette er vel en overdrivelse, men det må indrømmes, at tendensen går i den retning. En amerikansk viden- skabsmand af dansk afstamning, dr. Vern O. Knudsen fra Los Angeles, har studeret lyd- og støjproblemer i 40 år og er nået til det resultat, at mennesker i de sidste 30 år er blevet udsat for 1 decibel mere støj om året i gennemsnit. Denne stigningsgrad vil næppe vise sig at have en aftagende tendens. Tra- fikstøjen er overalt i verden stigende, og den blander sig i større og større grad med den rullende torden fra kæmpemæssige maskiner, der bruges til at bygge veje, huse og broer. Den- ne form for støj er vel endnu begræn- set til byerne, men også på landet høres larmen fra landbrugsmaskiner og biler, der passerer på motorveje i nærheden. „STØJFORURENING" I mange kontorlokaler er samtale med almindelig stemmeføring allerede i dag vanskelig. Skrivemaskiner og fjernskrivere klaprer, telefoner rin- ger og ventilationssystemer summer. I hjemmene gør støvsuger, opvaske- maskine og motoriseret plæneklipper deres bedste for at skabe et støj- miljø. Alligevel er dr. Knudsen og mange andre eksperter i akustiske proble- mer optimistiske. Efterhånden som teknikken gør verden mere støjende, bliver videnskabsmænd og ingeniører dygtigere til at nedsætte virkningen af „støjforureningen". Desuden fører offentlighedens irritation over plager- ne til, at myndighederne gør sig klart, at der her er et problem, der må lø- ses, inden alt for mange bukker under for presset fra den kakafoni af lyde, man daglig udsættes for. I USA gøres et stort videnskabeligt arbejde for at gøre verden til et støj- mæssigt fredeligere sted uden at man derfor standser teknikkens maskineri eller bremser fremskridtet. Dette ar- bejde kan få stor betydning for ud- viklingslande, der i deres bestræbel- ser for at industrialisere ikke risike- rer at holde øje — eller rettere øre — med mulige støjproblemer. STØJ DRÆBER MUS Lydstyrke måles i decibel, og ska- laen begynder med den svageste lyd, der overhovedet kan opfattes af det menneskelige øre i et ellers totalt iso- leret rum. Blot en hvisken måles til 30 decibel, og en normal menneske- stemme til 60. Kraftig trafik skaber 80 decibel, og en undergrundsbane 100. Større støj-intensitet end 100 deci- bel medfører ubehag for de fleste mennesker. En accellererende motor- cykel for åben udblæsning måles til 110 decibel, en startende jetmaskine til 120. Et riffelskud på meget nært hold (140 decibel) kan medføre øre- smerter, og støj over 150 decibel kan sprænge et menneskes trommehinder og medføre uoprettelige skader på det indre øre, endog total døvhed. Man har udført eksperimenter, hvor mus er døde efter at være blevet udsat for støj på 175 decibel. Støj er pr. definition uønsket lyd. Musik fra en transistorradio virker måske stimulerende og afslappende på et menneske, mens et andet, der må- ske prøver på at læse eller sove, fin- der musikken irriterende og forstyr- rende. Den slags forbigående ubehag be- skæftiger videnskabsmændene sig imidlertid ikke med, derimod med det faktum, at støj kan påvirke menne- sker følelsesmæssigt og gøre dem ner- vøse, irritable og ængstelige. Forstyr- relser i søvnen, selvom den sovende ikke en gang bliver rigtig vækket, kan nedsætte hans ydeevne, føre til fejltagelser og ulykker, hemme initia- tivet og begrænse udholdenheden. LEGEMLIGE SYMPTOMER Eksperimenter har vist, at pludselig, kraftig støj, som f. eks. fra en jet- maskine, der gennembryder lydmuren, kan medføre legemlige følger, som ikke kan kontrolleres. Blodkarrene trækker sig sammen, huden bliver bleg og kold, musklerne trækker sig sammen, og der udskilles adrenalin i blodet, hvilket medfører en spændt- hedstilstand. Det er praktisk taget umuligt at be- dømme hvorvidt, og hvor væsentlig en forbindelse der er mellem støj og mavesår, hjerte- og kredsløssygdomme samt psykiske lidelser. Ej heller ken- der man støjens virkning på dyr, selv- om man har mange tilfælde af mink og andre avlsdyr, der i rædsel over lavtflyvende fly og lignende har star- tet en indbyrdes massakre og bidt hinanden ihjel. Mange landmænd kla- ger i USA over, at støj fra fly og mo- torveje har en meget uheldig virkning på deres produktion af kyllinger og kvæg. Men trods denne manglende eksakte viden sagde den amerikanske viden- skabsmand, dr. Austin Henschel for- nylig: — Potentielt trues vores hel- bred lige så alvorligt af støj som af vand- og luftforureningen. Der er ingen tvivl om, at stærk støj kan med- føre psykiske sygdomme, forhøjet nalunaeKutanik iluarsaineK pitsau- nerpåK. pilertomerpåmik tuniussissartoK. iluarsagkat tamarmik Kularnavér- Kusigkat. 1. kis. urreparation. Ekspres levering. Garanti på alle reparationer. TIK-TAK Kirkegade 18 6700 Esbjerg Danmark. Deres ur er i gode hænder hos os .. Vort moderne reparationsværk- sted modtager gerne Deres ur eller brille til reparation. nalunaerxutårxat uvavtinut suliarititarniaruk årdlerKutiginago .. sutdlivivtine moderniussume na- lunaerKutårKat issarussatitdlu- nit suliariumaicåvut. URMAGER JOHN GRAUTING Torvet 1 - Lemvig blodtryk og høreskader. Dr. Henschel er chef for det amerikanske center for national sundhed i Ohio, der for tiden gennemfører en landsomfattende støj-undersøgelse. TO SLAGS STØJ Voldsomme lyde kan være ønskede, selvom de som oftest ikke er det. Dr. Charles B. Lebo fra Californien målte fornylig i to forskellige ungdomsre- stauranter i San Francisco en gen- nemsnitsstøj fra de elektrisk forstær- kede instrumenter på gennemsnitlig 100 decibel med et højdepunkt på 119 decibel i „stormcentret". De unge mennesker nød musikken også ved denne styrke, men dr. Lebo konklu- derer, at 80 procent af de tilstedevæ- To eksperthold fra De forenede Na- tioner er efter en dags orientering i Verdenssundhedsorganisationens, WHO, hovedkvarter i Geneve (den 20. januar) rejst videre til henholdsvis Indien og Den forenede arabiske Re- publik for på opfordring af disse lan- des regeringer at studere familieplan- lægnings-projekter og rådgive med hensyn til udbygning af dette arbejde. Den aktuelle baggrund er for Indiens vedkommende, at landets befolkning, der anslås til over 500 millioner men- nesker, vokser med 2,5 procent om året eller 41 fødsler pr. 1.000 indbyggere. I de fleste udviklingslande fødes der om året mere end 25 pr. 1.000 indbyggere, i de fleste industrilande mindre. Man har i Indien sat tallet 25 pr. 1.000 som målet. I en pjece, som det indiske ministe- rium for sundhed og familieplanlæg- ning udsendte i 1967, blev det fast- slået, at stigning i levnedsmiddelpro- duktionen, nedbringelse af arbejds- løsheden og fremskaffelse af undervis- ningsmuligheder blev „opslugt" af be- folkningsforøgelsen. Man anslog, at de 13 millioner mennesker, hvormed be- folkningen blev forøget hvert år, ville kræve yderligere 126.000 skoler, 372.500 lærere, 2,5 millioner boliger og 4 mil- lioner arbejdspladser årligt. Indien var det første land, som — i 1952 — besluttede sig til en omfattende familieplanlægningspolitik som led i udviklingsplanerne, fremgår det af rapporten fra den ekspertgruppe, som FN efter anmodning fra den indiske regering sendte til landet i 1965 for at give råd om familieplanlægning ef- ter at have undersøgt forholdene på stedet. Man satte især ind på at gøre familieplanlægnings-programmet så kendt i hele befolkningen som muligt, først og fremmest blandt landboerne, rende led af midlertidig nedsat hø- relse, og at jævnlig udsættelse for denne lydstyrke kan medføre alvor- lige høreskader. Chefen for det amerikanske sund- hedsvæsen, dr. William H. Stewart, har en anden opfattelse af støj. Ved et møde i Washington, der kun drejede sig om støjfaren, sagde Stewart blandt andet: — Det er vort samfunds drøm, at alle individuelt kan få lov til at ud- folde deres personlighed og der igen- nem realisere sig selv. Men bliver in- dividet distraheret eller forstyrret i arbejde eller fritid af støj, der ikke behøvede nå ham, er den grundlæg- gende ret til denne selvrealisering i overhængende fare .... der udgør 82 procent af den samlede befolkning. Den nye ekspertgruppe, der er på i alt 10 medlemmer, har direktøren for Instituttet for international Økonomi og Politik i Beograd, Leo Mates, som formand. Han er sociolog og har væ- ret viceudenrigsminister, Jugosla- viens faste repræsentant ved FN og ambassadør i De forenede Stater. Blandt deltagerne i gruppen er profes- sor i fødselsvidenskab og gynækologi ved Karolinska Institutet i Stockholm, Lars Engstrom, og den svenske socio- log Bertil Mathsson, der er rådgiver for FN i befolkningsspørgsmål, og som bliver gruppens rapportør. Opholdet i Indien varer to måneder. Derefter bliver gruppen en måned i Geneve for at udarbejde rapporten. I sin anmodning om eksperthjælp fra FN har også den ægyptiske rege- ring peget på den kendsgerning, at den hurtige befolkningstilvæksts pres på økonomien og på samfundet som helhed er en hindring for forbedring af levestandarden til trods for de frem- skridt, der er blevet gjort inden for industri, landbrug, undervisning og social velfærd. I november 1965 vedtog regeringen at gå ind for familieplanlægning. Man nedsatte et øverste familieplanlæg- nings-råd under forsæde af minister- præsidenten og omfattende andre mi- nistre, hvis arbejdsområde ville blive berørt af planerne. Over hele landet er der oprettet 2.600 familieplanlægnings-klinikker. Ekspertgruppen, der skal opholde sig i Den forenede arabiske Republik i tre uger, består af medarbejdere fra FN-sekretariatet, FNs Udviklingspro- gram, UNDP, Verdenssundhedsorgani- sationen, WHO, og De forenede Na- tioners Organisation for Undervisning, Videnskab og Kultur, UNESCO. LEJ EN BIL HOS BUKKEHAVE Vi har en ny bil til Dem når De kommer på ferie. Ligegyldigt hvor De lander. F. eks. Anglia eller Morris de Luxe fra 200,— kr. om ugen. De kan hos os leje bil med fri kilometer. Alle vore vogne er fuldt forsikrede til kørsel i Europa. — Eller vi kan sælge Dem en ny eller brugt bil på grænseplader til fordelagtige priser f. eks. VW Folkevogn til 8900,—, Cor- tine de Luxe kr 10.000,—, Escort kr. 9300,— eller Volvo Amazone fra 12.800,—, vi har også fine sportsvogne. Skriv og fortæl om Deres kørsels- behov og De får omgående, pr. airmail, et fint tilbud. CHR. BUKKEHAVE & SØN Lerchesvej 11. P. O. Box 140, Svendborg, Danmark. Tlf. (09) 21 14 57, flere linier. Turistudlejning gennem mere end 40 år. S Den gyldne, ^ /• smidige OMA margarine \ j er lige velegnet til bordbrug ^ ! og madlavning! — Sig navnet: OMA margarine! ^ I ~~ I OMA margarine kultiussartalik akungnaitSordlo * nerrivingme atugagssatut nerissagssiornermutdlo / \ åssigingmik piukunarpoKl OKautigluk ateK: / OMA margarine! ?o Befolkningstilvæksten »opsluger« fremskridt Indien og Ægypten tilkalder FN-eksperthold, der skal rådgive om familie- planlægning.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.