Atuagagdliutit - 18.12.1969, Blaðsíða 1

GRØNLANDSPOSTEN
Ukiut 109-at sisamångorneK 18. december 1969 Nr. 25
Samarbejde til løsning
af arktiske problemer

Eskimokongres beslutter at skabe et internationalt sekretariat for de
ftrktiske lande.
£>en internationale arktiske kongres i Frankrig gav ingen patentløs-
ninger for de arktiske problemer. Det havde man heller ikke ventet.
Alligevel var kongressen nyttig og udbytterig. Der blev udvekslet
Erfaringer, og man fik en masse om forholdene i eskimo-verdenen med
indtagelse af Sibirien at vide. Russerne var desværre forhindrede i
at deltage i kongressen. Men det slog ikke skår i mulighederne for
nt skabe nærmere samarbejde og udveksling mellem landene ved
Polarcirklen.
Kongressens resultat
Kongresse n blev enig om at skabe
6t internationalt sekretariat for
arktisk.e lande med foreløbig
hovedsæde? i Frankrig. Man be-
tuttede at. fortsætte samarbejdet
Kl løsning af de arktiske proble-
mer, og man enedes om at sam-
arbejde for virkeliggørelsen af
digende forslag:
1) at oprette et arktisk insti-
i-Ut, som skal indsamle fakta om
landene ved polarcirklen. Ud-
veksling gennem det påtænkte in-
stitut vil gøre planlægningsarbej-
det fettere i de arktiske lande.
2) at arbejde for at befri eski-
moer for tie psykiske sygdomme,
som den nye tid har ført med sig.
3) hurtigst muligt at begrænse
den industrielle jagt på unge sæ-
ler (direktør Hans C. Christian-
sens forslag).
4) at eskimoer i alle lande får
ret til at modtage undervisning
1 modersmålet.
5) at referatet fra kongressen
fdgives på de lokale sprog.
6) at sekretariatet engagerer
6n økonom til at undersøge mu-
lighederne for løsning af de øko-
nomiske problemer i arktiske
lande.
7) at arbejde for etablering af
6n månedlig flyverute på stræk-
ningen Søndre Strømfjord —
Kotzebue i Alaska, Yellowknife
og Frobisher Bay i Canada og til-
bage til Søndre Strømfjord, og
8) at repræsentanter for de ark-
tiske lande mødes igen om 2—3
år, muligvis i Grønland.
FEM HOVEDEMNER
Kongressen fandt sted i byerne
Le Havre og Rouen og samlede i
alt ca. 80 deltagere fra Alaska,
Canada, Danmark og Grønland.
Der var 11 grønlændere på kon-
gressen, nemlig Marius Abeisen,
Karl Skou, Lars Chemnitz, Ang-
malortOK Olsen, OdåK Olsen, Jens
Poulsen, Jonathan Motzfeldt, Mo-
ses Olsen, Ingmar Egede, Finn
Lynge og Jørgen Fleischer.
Landsrådsformand Erling Høegh
blev som meddelt syg og kunne
ikke være tilstede ved kongres-
sen. Yderligere repræsenterede
sekretariatschef J. Karup Peder-
sen og landsdommer H. Brønd-
sted, Grønland. Fra Danmark
kom sekretariatschef Claus Bor-
nemann, direktør Hans C. Chri-
stiansen, lektor Mogens Boserup
og rådgivende arkitekt Ole Jo-
hannesen.
Som eskimoiske repræsentanter
fra Alaska deltog politikeren
Willie Hensley og fra Canada
journalisten Joanasie Salomonie.
Foruden dem deltog fra Alaska
og Canada en række videnskabs-
mænd, professorer og missionæ-
^ra konferencens åbning på rådhuset i Le Havre. Nummer to fra højre
er konferencens arrangør og leder, den franske professor Jean Malaurie.
^tautsimérssuarnerup angmaneKarneranit Le Havreme rådhusime. taler-
Pigdliup tugdlia tåssa atautsiminermik årKigssuissoK sujulerssuissordlo
franskeK professore Jean Malaurie.
rer, alle med indgående kendskab
fil de arktiske områder.
Kongressen, hvis hovedtitel
var: Arktisk udvikling og de
eskimoiske samfunds fremtid, var
arrangeret af det franske institut
for nordiske studier „Foundation
Francaise D’Etudes Nordiques",
under ledelse af den i Grønland
kendte franske professor Jean
Malaurie.
Kongressen behandlede fem ho-
vedemner: 1) De arktiske landes
ressourcer, ejendomsretten til jor-
den, økonomisk deltagelse og
rejsning af privat kapital, 2) tra-
ditionel økonomi, moderne jagt,
fiskeri, renavl og pelsavl, 3) mo-
derne udvikling, fiskeindustrier,
minedrift og turisme, 4) etiske
værdier, uddannelse, missions-
virksomhed, brugsforeninger og
fagforeninger og 5) administrativ
og politisk deltagelse samt mulig-
heder for selvstyre.
(Fortsættes næste side)
Rådhuset i Le Havre, hvor konferencen fandt sted. Foran bygningen ser
man de fire deltagende nationers flag. Byen Le Havre modtog konfe-
rence-deltagerne ved en reception på rådhuset, hvor man fik champagne
og et emblem, der viser byens våben.
Le Havreme rådhuse atautsimérssuarfiussoK. igdlorssQp sujoråne erssf-
put inuiaKatigit sisamat peKataussut erfalassue. igdloKarfiup Le Havrep
atautsiméKataussut ilagsivai rådhusime champagniatortitdlugit sarKar-
miOssånguamigdlo igdloKarfiup ilisarnautånik tunivdlugit.
issigtune nunaKartut
suleKatigmgnialersut
eskimut pivdlugit atautsimérssuarnerme aulajangiuneicartoK
nunanut issigtunut tungatitdlugo agdlagtoKarfeKalisassoK
issigtut pivdlugit nunat tamalåt Frankrigime atautsimérssuarnera
takutitsingilaK issigtormiut ajornartorsiutåinik årKissutigssamik. ta-
måname ama ilimagineKarsimångilaK. taimdikaluartordle atautsimér-
ssuarneK iluaKutauvdlunilo pigssarsiviuvoK. påsissat taortigingnercar-
put, eskimoKarfingnilo — Sibiria kisiat pinago — pissutsit åssigingit-
sut påsissaKarfiginenarput. ajoraluartumik rusit atautsiminerme pe-
Katausinausimdngritdlat. tamånale akomutiginago periarfigssanalersit-
sissoKarpoK nunat kaperdlagtartup ernånitut suleKatigingnerunigsså-
nut påsissanigdlo taortigigtalersinaunigssanut.
atautsiminerup inernera
atautsimérssuarnerme isumaKati-
glssutigineKarpoK nunat tamalåt
akornåne agdlagtoKarfingmik pi-
lersitsissoKåsassoK issigtunut tu-
ngassumik, Frankrigime Kutdler-
saKarfeKaratdlartugssamik. aula-
jangiuneKarpoK issigtune ajor-
nartorsiutit iluarsineKarnigssånut
suleKatigingneK nangineKåsassoK,
isumaKatiglssutigineKarpordlo su-
leKatigingneKåsas'soK sujunersutit
måko piviussungortiniardlugit:
1) issigtut pivdlugit misigssuiv-
fingmik pilersitsissoKåsassoK nu-
namik kaperdlagtartup eiKånitu-
nik påsissutigssanik katerssuiv-
fiussugssamik, påsissat taortigé-
Katigigtarneratigut issigtune pi-
lerssårusiortarneK oKilisarneKå-
savdlune.
2) sulissutigineKåsassoK eskimut
aniguisineKarnigssåt uvdlut nutåt
nagsatarissanik tarnikut nåpauti-
gilersimassamingnit.
3) piårnerpåmik kigdlilerniar-
neKåsassoK nuname avdlamiut
puissérKanik piniapilugtarnerat
(direktør Hans C. Christiansenip
sujunersutå).
4) eskimut nunane tamanltut
pisinautitåusassut oicautsiming-
nik atuartineKarnigssamut.
5) atautsimérssuarnerme OKau-
serineKartut naKiterneKåsassut
eskimoKarfingne OKautsit ator-
dlugit.
6) agdlagtOKarfik atorfinigtit-
sisassoK aningaussarsiornermik
ingmikut iliniagalingmik issigtu-
ne aningaussarsiornikut ajornar-
torsiutit iluarsineKarnigssåt piv-
dlugo misigssuissugssamik.
7) sulissutigineKåsassoK Kåumå-
mut atausiardlune tingmissarto-
KartalernigssaK Kangerdlugssuar-
mit Alaskame Kotzebuemut, tå-
ssångånit Canadame igdloKarfit
Yellowknife åma Frobisher Bay
avKusårdlugit Kangerdlugssuar-
mut uterdlugo, kisalo
8) nunane issigtune sivnissut
nåpeKatigérKisassut ukiut 2-3 Kå-
ngiugpata, imaKa Kalåtdlit-nunå-
ne.
OKaluserissat pingårnerit
atautsimérssuarneK pivoK ig-
dloKarfingne Le Havreme åma
Rouenime, katitdlutigdlo 80 er-
Kåinitut peKatåuput Alaskamit,
Canadamit, Danmarkimit nunav-
tinitdlo. kalåtdlit 11 atautsimér-
ssuaKatåuput, tåssa Marius Abei-
sen, Karl Skou, Lars Chemnitz,
AngmalortoK Olsen, OdåK Olsen,
Jens Poulsen, Jonathan Motzfeldt,
Moses Olsen, Ingmar Egede, Finn
Lynge åma Jørgen Fleischer. sor-
dlo nalunaerutigineKartOK lands-
rådip sujuligtaissua peKatausi-
nausimångilaK nuagdlungnine
pivdbugo. åmåtaordle nunavtinit
sivnissutut ilåuput landsrådip ag-
dlagtOKarfiane pissortaK J. Ka-
rup Pedersen åma erKartussissu-
neK H. Brøndsted. Danmarkimit
aggerput Grønlandsrådip agdlag-
toKarfiane pissortaK Claus Bor-
nemann, direktør Hans C. Chri-
stiansen, universitetime iliniartit-
sissoK Mogens Boserup åma GTO-
me sujunersuissartOK igdlugssa-
(Ktip. 3-me nangisaoK)