Atuagagdliutit - 18.12.1969, Blaðsíða 15

kinguarsimassune igdloKarfingnik
agdlilerinerme ajornartorsiutit
aningaussarsiomikut ineriartornerup pilerssårusiomerata amigautau-
nerata nagsatarisirumssarpai suniutit ima ilungersunartigisinaussut,
nunap ineriartornera atautsimut issigalugo akomusersinaussardlugo,
tamana påsinarpOK Nålagauvfit Penatigit misigssuisitsinerdnit. asser-
sut ersserKigscnc tdssauvoK igdlcncarfit sanaortornigssanut sulineK, tai-
ma agdlagsimavon atuagagsaiame FN-nyt-ime.
J silarssuarme tamarme — pingår-
tumik nunane sujuarsagagssane
— inuit nunalerineK Kimagarpåt
igdloKarfingnutdlo nugterdlutik
atugarigsårnerulernigssaK neriu-
tigalugo — aulajangersimassumik
sulivfeKardlune ajungitsumigdlo
akigssarsiaKardlune taorsiutdlugo
nautitsiniartarnermut nalorninau-
teKartartumut ilånilo nåmangneK
ajortumut; Kutdlit uliatortut ing-
nåtdlagiartortunik taorserdlugit;
iliniartitauneK iluaKutigssatdlo
avdlat aningaussarsiomikut ama
inoKatigingnermut tungassutigut
sujuariartornermut ilaussartut.
igdloKarfingnutdle inugtuvat-
dlårérsunut nugternemp kingu-
nerigajugtarpå igdlOKarfit ingmi-
kortortaisa pitsoKarfiussut ang-
nertusinerat, taimalo perKingnig-
ssamut tungassut, atuarfenarfit
perKigsårtitsiniarnermutdlo tu-7
ngassut sanaortugkat ima artor-
ssartigilerdlutik sapilerKajåssutut
OKautigissariaKardlutik.
UNDP Afghanistanime
ilåtigut ajornartorsiutit iluarsi-
neK ajornarsorinarput — ilåtigut-
dle neriunartoKarpoK. Afghanis-
tan 16 millioninik inulik pilertor-
tumik igdloKarfingnik sanaortui-
vok. nugterfiunerpåuput nunap
igdloKarfisa angnerpårtait pinga-
sut — igdlOKarfit pingårnerssåt
Kabul 550.000-inik inulik åma
Kandahar ama Herat tamarmik
ingmikut 100.000 migssiliordlugit
inugdlit — ukiutdlo tamaisa inue
amerdliartorput.
Afghanistanime igdloKarner-
mut åma igdloKarfingnik piler-
agdlagsinaunatigdlo
atuarsinaungitsut
amerdliartumartut
agdlagsinaunatigdlo atuarsinåu-
ngitsut iliniartiniardlugit nunat
atausiåkåt OKartugssautitait ang-
nertoKissumik iliuseKaraluartut
agdlagsinaunatigdlo atuarsinéu-
ngitsut silarssuarme tamarme a-
merdliartortuarsinarput. „ikili-
sitsiniarnerup sukéssusia" avdlå-
ngungigpat åipågo silarssup inui-
sa inersimassut 2335 millioniussut
ilait 810 millionit atuarsinauna-
tigdlo agdlagsinåusångitdlat. „iki-
lisitsiniarneK" mardloriåumik su-
kåssuseKaleraluarpatdlunit ag-
dlagsinaunatigdlo atuarsinåungit-
sut åipågo 710 millioniusagaluar-
put.
inuiaKatigit peKatigit atuartit-
sineK, ilisimatusarneK kulturilo
pivdlugit ingmikortortaKarfiata
UNESCO-p misigssuisitsineragut
kisitsisit pigssarsiarineKarsimå-
put atuagkiame ungasingitsukut
sarKumersugssame ilénguneKar-
tugssat. UNESCO-mut ilaussortat
92-iussut påpiaranut imersugag-
ssångordlugit ingmingnut nagsiu-
neKarsimassunut akissutait misig-
ssuinerme najorKutarineKarsimå-
put.
nunat ilaisa inue ima sukati-
gissumik amerdliartorput agdlag-
sinaunatigdlo atuarsinåungitsut
amerdliartuinardlutik, nauk pisi-
naussaK tamåkerdlugo iliniartitsi-
neKaraluartoK.
ssårusiornermut udvalgip naut-
sorssutigå, nugtertut inigssaKarti-
sinaujumavdlugit igdloKarfingne
ukiumut ikingnerpåmik 5.000-inik
igdluliortariaKartoK. kisalo igdlut
6.500 pissariaKartineKarput igdlu-
torKat piarneKartariaKalersut
taorserneKartariaKalersutdlo taor-
serniardlugit.
FN-ip pilerssårusiortarfia,
UNDP, suleKatigalugo Afghanis-
tan igdloKarfingnik sanaortorner-
me ajornartorsiutinut sorssugpoK
pilerssårusiordlune 1,3 millioner
dollarsinik (9,75 mili. kr. migssi-
liordlugit) måna ukiut pingajug-
ssåne autdlarnersunik.
igdlut akikitsut
pilerssårusiap kigdlingisa iluåne
1968-ime igdloKarfingme Khair-
khana-me ilaKutaringnut atau-
siåkånut inigssiat 200 sananeKar-
simåput. igdlut Karmasigssianik
igagdlit betoninigdlo Kilågdlit pi-
lerssårumut misiligutaussumut i-
låuput. igdlut taimåitut ajoKutåt
unauvoK igdluliornerme aningau-
ssartutit ima agtigilersarmata i-
nuit akigssarsiakinerussut tamå-
kunane najugaKarnigssamut akig-
ssaKaratik.
igdlunik akikitsuliordlune mi-
silineK pissariaKalersimavoK 1968-
ime Afghanistanip ilaine avang-
nardliussune Karssutsinerssup ki-
ngorna ajOKUsinerujugssuartigut.
tamåne igdloKarneK pivdlugo ud-
valge nåmagsiniagagssineKarsi-
mavoK Kåumatit 3 Kångiutinagit
inuit angerdlarsimavférusimassut
igdluliuterKuvdlugit.
tungavigssaK pingårtoK tåssau-
vok igdluliornerme aningaussar-
tutit amerdlisarneKarnavérsår-
nigssåt. aningaussartutigssanut
nautsorssuinertigut påsineKarpoir
cementimik torKavilersuineK aki-
kinerussoK ilerKussartutoncatut
ujarKanik torKavilersuinermi-
ngarnit. kisalo perKautåne suju-
nertarineKarsimagaluarpoK Kar-
masigssianik seKinermut panerti-
Stadig flere og
flere analfabeter
Til trods for den store indsats,
de enkelte lande gør for at kom-
me analfabetismen til livs, stiger
antallet af analfabeter verden
over ubønhørligt. Hvis det nu-
værende „nedbringelsestempo"
holdes, vil der næste år ud af en
samlet verdensbefolkning på
2.335 millioner voksne være 810
millioner, der ikke kan læse eller
skrive, Selv om „nedbringelses-
tempoet" kan fordobles, vil der
dog næste år være 710 millioner
analfabeter.
Tallene er hentet fra undersø-
gelse foretaget af De forenede
Nationers Organisation for Un-
dervisning, Videnskab og Kulitur,
UNESCO, til brug for en bog, der
vil udkomme om kort tid. Under-
søgelsen bygger på oplysninger
på spørgeskema-svar fra 92 af
UNESCOs medlemslande.
I nogle af landene forøges be-
folkningstallet så hurtigt, at skri-
ve- og læse-kampagner kun kan
nedsætte det tempo, i hvilket
analfabetismen stiger.
tanik igkersuinigssaK. kisiåne på-
sinarsisimavoK siagdlersarneru-
jugssuit pissutigalugit ujarKat
taimåitut nåmagtunik amerdlå-
ssusigdlit pigssarsiarineK ajor-
nartut.
ajornartorsiut ima iluarsine-
KarpoK, erninaK suliarineKaler-
dlutik „igdlut saunilersuinagkat"
ujarKanik utanik teKerKulerdlugit
marrarmigdlo Kalialerdlugit, tai-
malo Karssutsinerssuit pissutiga-
lugit angerdlarsimavfigssaerutut
orKuivfigssaKalerdlutik. ujarKat
seKinermut panertitat inerångata
Simiu tame oKatårumik
autdlak åtitsissarneri t
Kalåtdlit-nunåta Radiuata Simi-
utame såkortusaivianit, K’aKor-
tup erKårntumit, 700 kiloherzikut
(428,5 meterikut — mellembølgi-
kut) oKåtårumik autdlakåtitsi-
ssarnerit autdlartisimassut GTO-
me sulissut nalunaerput.
OKåtårutaussunik autdlakåtitsi-
ssarnerne Kalåtdlit-nunåta Ra-
diuanit autdlakåtitat atorneKar-
tarput, radiup maligaussai nait-
suarKat Nungmit såkortusaiving-
mut iluaKutigineKartardlutik. -—■
GTO-me sulissut nautsorssutigåt
såkortusaivik ukiortåp migssåne
atorneKalivisassoK. såkortusaivit
mingnerussut Simiutap Nuvdlo
akornånitut, inoKångitsunitut, pi-
lersiniarnerine ajornartorsiutit
nåmagtugagssaussarmata radiup
maligaussai naitsuarKat atordlu-
git radiukut telefonitigutdlo atå-
ssuteKautit ivigtinagit autdlakå-
titsinerit akornuteKartarsinau-
nigssåt ilimagineKarpoK. taiméi-
kaluartOK ukiortåp migssåne så-
kortusaivik atorneKalisassoK
GTO-me sulissut aulajangiusi-
mavåt nålaortartutdle Kinuvigait
autdlakåtitat maunéinaK unigtor-
tarnigssait ersserKigdluarung-
naertarnigssaitdlunit ilimagerér-
Kuvdlugit. såkortusaivitdle 1970-
ip aussaunerane inivigpata aitsåt
nålaorniarnerup pitsauneruler-
nigsså ilimagerKuneKarpoK.
naggatåtigut OKautigineKarpoK
Nungmit kujåmut telexikut, te-
lefonikut nalunaerasuarnikutdlo
atåssutit 1972-ip ingerdlanerane
aitsåt atulersinåusangatineKartut.
RASP
Netto 200 gr. Æblekage 8 pers. Den sukker-
ristede rasp er lige parat til at lægge sam-
men med æblegrød lagvis — den kan nemt
stå til dagen efter uden at miste sin fine
aioma og velsmag. (Pyntes med flødeskum).
Abrikoskage 8 pers. Lav først en grød af lige
dele abrikos og æbler, derefter bruger De
samme fremgangsmåde som med æblekagen.
Pyntes med gelé og flødeskum.
Yoghurt-Tykmælk-Aime Riddere. Drys det på
Yoghurt og tykmælk. Ril Arme Riddere pa-
neres franskbrødsskiverne, de bliver herlig
gyldenbrune.
A/S RUQA, ROSKILDE.
sukaussat akominut Karmaliune-
Kartåsåput.
igdlut taimatut pilersineKarsi-
massut erKortumik OKautigine-
Karsinåuput akikitsussut. igdlo-
Karnermutdlo tungassutigut o-
Kartugssautitat måna neriutigåt
taimane ajornartorsiulernerme
pilerssårusiatigut påsissat iluaKU-
taulerumårtut igdlugssanik aki-
kitsunik sanaortortuarnigssamut.
teknikerit tjenestemanditdlo
igdloKarnermut tungassutigut i-
ngerdlatsinerup ilusilersorneKar-
niasså igdloKarnermut igdloKar-
fingnigdlo pilerssårusiornermut
udvalgip nåmagsiniagagssaisa pi-
ngårnerssaråt, taima OKarpoK su-
julerssuissuat Abdullah Brechna.
igdloKarneK pivdlugo udvalge u-
kiut pingasungitsutdlunit inger-
dlanerine sungitdluinangajagtu-
mit“ agdliartorsimavoK tåssauler-
dlune atorfeKarfik pisatsersor-
dluagaK teknikerinik tjeneste-
mandinigdlo iliniarsimassunik 50-
init ikingnerungitsunik inugtalik.
igdlOKarfit sanaortorneKarneri-
ne ajornartorsiutit iluarsiniardlu-
git autdlarniut pilersineKarérsi-
mavoK, kisiåne igdlugssat nutåt
pilerssårusiugkat aningaussaler-
sornigssåt åmalo igdlOKarfit piso-
Kartaisa taorsersorneKarnigssåt
igdloKarnermut udvalgip ani-
ngaussanut atortitagssamautåinut
ajornartorsiutaussorujugssuvoK,
Brechnap oKautsine taima ilavai.
på gulve, overalt,
BJitsa.mat eller halvblank
Junckers parketgulve er Blitsa-be-
handlet fra fabrik, og Hvad er mere
naturligt end at fortsætte vedlige-
holdelsen med Blitsa? Der er2 typer
Blitsa at vælge imellem: MAT og
HALVBLANK - MAT står med en
helt fløjlsmat, eksklusiv overflade,
der absorberer de småridser og
ujævnheder, der altid kommer i et
gulv... og HALVBLANK giver en
silkeagtig glans og en behagelig
refleks af enhver form for lys. Begge
typer danner en smuk baggrund for
Deres tæpper og møbler.
Junckerip natigssai fabrikimitdle
Blitsa-mik påssuneKarérsimassar-
put, taimåitumik Blitsa atordlugo
aserfatdlagtailiuinigssaK nangftaria-
xarpox. Blitsa-t åssigingitsut mar-
dluk xinigagssåuput: MAT (xivdlit-
sok) åma HALVBLANK (xivdlalår-
tox), - MAT utlnikOssatut KåxarpoK
kussanardluinartumik, taimåinera-
talo natip kigartiternere pingitsdr-
nexarsinåungitsut erssigungnaersl-
tarpai... HALVBLANK silikisut Kiv-
dlernexarpoK iluarinartumik Kingor-
nernik sunigdlunit utersårtitsissar-
dlune. tamarmik naterssuarnut pe-
Kutinutdlo tungavigssatut kussanar-
dlufnarput.
Stor fremgang i
lamme-slagtninger
Efterårets slagtninger af lam og
rensdyr er afsluttet. Der blev
slagtet 14.378 lam og 1.029 får, i
alt 15.407 dyr, 1 år på fabrikken
i NarssaK mod 7.768 lam og 134
får, i alt 7.092 dyr, i fjor.
På statens renavlsstation i
Godthåbsfjorden blev der i år
slagtet 265 dyr — 228 i august
og 37 i november, og hos den
private renavler Johan Håtta 789
dyr — i alt 1.054 dyr, oplyser
handelsinspektoratet.
amerdleriaKissut
savårKat toKutat
ukiaK måna savåncanik tugtunig-
dlo tOKorainerit nåmagsineKarput.
savårxat 14.378 savatdlo 1.029, ka-
titdlugit umassut 15.407 ukioK
måna Narssame sulivfigssuarme
tOKuneKarput, sujorna toKutat:
savårKat 7.768 savatdlo 134, katit-
dlutik 7.902-nik amerdlåssuseKar-
dlutik.
Nup kangerdluane nålagauvfiup
tugtuteKarfiane ukioK måna tug-
tut 265 tOKuneKarput — augusti-
me 228 novemberimilo 37, nang-
minerssordlunilo tugtutilik Johan
Håttame 789. katitdlugit tugtut
1.054, handelip nunavtine KUtdler-
saKarfingmiut nalunaerput.

15