Atuagagdliutit - 18.12.1969, Blaðsíða 16

Afsked med en tiårsperiode
De besøg, som vi får udefra, er
med til at give hvert år sit sær-
lige præg sammen med de begi-
venheder, som har været den
ydre årsag hertil. Alle forandrin-
ger til trods er vort samfund dog
endnu ikke større, end at der
stadig mærkes et fællesskab så-
vel i glæde som i sorg. Selvom
afstandene er store, ved man
mere om hinanden kysten langs
fra den største by til den mind-
ste boplads, end man ved om hin-
anden i en stor boligblok i stor-
byen i Danmark.
Uden at vende ryggen til de
store problemer og uhyrligheder,
vi kan møde på vor vej, må vi
dog erkende, at der endnu i Grøn-
land er en fælleskabsfølelse, som
gør den besøgende godt. Oveni-
købet er det dette, man tager
med sig herfra og bevarer i min-
det som det bedste og smukkeste,
man kan møde her.
Denne fællesskabsfølelse eller
rettere behovet herfor markerer
sig stærkt ved nytårstid. Ved af-
skeden med noget velkendt og
ved mødet med noget nyt og
usikkert har mennesker brug for
følelsen af at være i flok. Det
er blevet sagt, at mennesket af
Trækningsliste
fra den grønlandske kirkesags
basar.
Lodseddel A (gul).
3476 Sælskindstaske.
3149 Lammeskind.
2114 Fedtstensfigur.
28 Grønlandsk sweater.
Vinderlodsedlerne sendes til
fru Hertling, Nørre Allé 41,
København N. — Vinderne
kan henvende sig til stedets
præst.
Provstikontoret.
Grønlandsk kirkesagip Dan-
markime bazareKarnerane lod-
sedlenik pisisimavdlutik Ka-
låtdlit-nunåne entuissugssa-
nut makitsinerit.
Lodseddel A (sungårtou)
nr. 3476 taske puissip amianit
sanåK.
nr. 3149 savårKap amia.
nr. 2114 uvkusigssamit sanåK.
nr. 28 tujuluk Kalåtdlit-nu-
nåne sanåK.
lodsedlit erKuissut nagsiune-
Kåsåput Hertlingip nulianut,
Nørre Allé 41, København N.
tauva iluanårutisiaK nagsiune-
KåsaoK inugssaminut. erKui-
ssut nunaKarfingmik palasia-
nut sågfigingnigsinåuput, tåu-
ssuma lodsedle nagsiukumår-
på.
provsteKarflup agdlagfia.
idag ikke tænker så meget over
det begreb, som bibelen betegner
som synd, men til gengæld er be-
grebet angst blevet større, ang-
sten for ensomheden. Man er
bange for at miste sin identitet,
frygter for kun at blive et num-
mer i det store samfundsmaski-
neri. Til det at være menneske
hører nu engang et behov for at
være anerkendt og akcepteret.
Derfor er det jo, at vi alle for-
søger at stille det, vi har, og det,
vi kan udrette, så fordelagtigt til
skue, som muligt.
Dette gælder ikke blot det en-
kelte menneske. Det gælder også
vort samfund. Når der kommer
besøgende til landet, viser vi dem
det, som vi som samfund er stolte
af. Og hvad viser vi dem da? Om-
trent det samme fra den ene by
til den anden, industri, byggeri
og store samfundsinstitutioner,
alt det, der skal stå som monu-
menter for det, som man i det
sidste tiår har villet skænke det
grønlandske samfund. Det er al
ære værd. Der er blot det at sige
til det, at noget lignende kan man
finde overalt i verden, ofte endda
meget bedre. Og så tales der så
meget om, at den nye aktivitet
har så svært ved at nå ud i de
store brede lag, at der er så me-
gen usikkerhed og rodløshed i
disse år.
På den anden side må vi dog
erkende, at der er et samfund
med sin egen kultur og sine egne
traditioner. Der er noget, som
knytter mennesker sammen end-
da meget stærkt. Når vi skal
gøre status, ville det måske være
på sin plads at pege på noget,
som Grønland engang modtog fra
Danmark, noget, der har slået rod
og har været bærer af den grøn-
landske kultur gennem genera-
tioner, nemlig den grønlandske
kirke. Hvilket grundlag ville den
nye tid have haft at bygge på
uden det arbejde som præster og
kateketer gennem årene har ud-
ført i kirke, skole og hjem.
Det er imidlertid ikke kirken,
man viser frem. Ofte har man en
fornemmelse af, at man i den kul-
turelle debat forbigår kirken i
forlegen tavshed. Det er som om
man skammer sig over dette for-
hold. Udenrigsministeriet har for-
nylig udgivet et engelsksproget
hefte om Grønland. Der skrives
udmærket om det grønlandske
samfunds karakter og udvikling,
men man leder forgæves efter
blot et beskedent udtryk for,
hvad den grønlandske kirke har
betydet for samfundet. Der kun-
ne nævnes mange flere eksem-
pler. Man forbigår det i tavshed
som noget, der hører fortiden til.
Kirken skal ikke stræbe efter
magt eller indflydelse. Det har
altid været skadeligt, når kirke
og ydre magt har været for nær
forbundet. Det er heller ikke det,
der er tænkt på her. Alligevel
kan det nok være tilladt engang
imellem at pege på de skikkelser,
som den grønlandske kirke har
fostret. De har ofte været værd
at lytte til og har kunnet sige det
rette ord i rette ttid.
Vi kender alle fra bibelhistorien
fortællingen om Martha og Ma-
ria. Martha havde travlt og var
bekymret. Maria gav sig tid til
at lytte til Jesu tale. Henvis-
ningen hertil skal ikke være et
forsvar for dovenskab. Frem-
skridt er en god ting og en nød-
vendig ting, men man kan miste
sin sjæl i den. Et menneske kan
bogstavelig talt gå fortabt i
penge og velstand. Og når en-
somheden og menneskets frygt
for at miste sin identitet slår os
imøde fra de personlige annon-
cer og forlystelsesreklamer, kan
man godt spørge sig selv, om det
er det, vi er i færd med at im-
portere i Grønland. Det kunne jo
godt være, at hvis der i fremtiden
skal skrives historie, at der så
ville komme til at stå som over-
skrift over et lille samfund her-
oppe mod Nord, et samfund som
stadig søger den kirke, der er
fællesnævner for det fællesskab,
som findes her, at de har valgt
den gode del, som ikke skal tages
fra dem.
Der kan nok ikke her peges på
tikerårneKarnerit ukiut tamaisa
avativtinit pissagkavta pisimassut
Kagdlikut itut tamatumunga pi-
ssutaussut ilångutdlugit ukiut ta-
maisa ingmikut itumik mising-
nauteKartitarpait. nauk avdlå-
ngoriartorneKaraluaKissoK taimåi-
tOK inuiaKatigigtut sule ima ag-
tigilersiméngilagut nuånårnerme
aliasungnermilo peKatigissutsimik
misigisimajuarnermik iperaissu-
tut taineKarsinauvdluta. nauk
ungasissutsit angnertugaluaKissut
sineriagssuavtine igdloKarfit ang-
nerssånit nunaKarfinguit ming-
nerssanut ingmivtinut ilisarisi—
maneruvugut Danmarkime igdlo-
Karfigssuit angnerssåne igdlor-
ssuarujugssuit Kulerigpagssuar-
nik inigdlit ilåta inuisa ingming-
nut ilisarisimasinaunerånit ang-
nermik.
ajornartorsiutit angnertut inga-
ssåussissarneritdlo avKutivtine
nåpitagkavut issigingitsussåginar-
nagit taimåitOK oKartariaKarpu-
gut sule Kalåtdlit-nunåne peKati-
gissutsimik misigissuseKartOK ti-
keråmut iluarinartumik, agdlåme
mångånit angerdlarångamik er-
Kaimassagssatut pitsaunerpålut
kussanarnerpåtutdlo mångånit
nagsatarisinaussartagånik.
tamåna peKatigigtut misigissar-
neK imalunit OKarta tamatumi-
nga pissariaKartitsineK mising-
nartineKarnerpaussarpoK ukior-
tåp nalåne. atorigkat nalungisa-
vut inuvdluarKussutit ilerångav-
tigik nutåtdlo nalunartugdlit nå-
pilerångavtigik inuit atautsimor-
nigssaK atorfigssaKartitutut misi-
gissuseKarfigissarpåt. oKartoKar-
tarpoK nalivtine inussut misigi-
ssuseK bibilip ajortimik taisså
misigissuseKarfigingångikåt, taor-
siutdlugule misigissuseK ånilå-
nganermik taissariaK angneruler-
simassoK, kisiminigssamut ånilå-
nganeK. nangminiussutsip ånai-
nigsså énilångagineKarpoK, inuia-
Katigit ingerdlatineKarnerujug-
ssuata iluane kisitsisåinångortu-
tut inigssaK énilångagineKarpoK.
inugtume issigineKarnigssamut
atangmat akuerssårneKarnigssa-
mik pissariaKarneK. taimåitumik-
una pigissarput nåmagsisinau-
noget, der har med produktivitet
og økonomiske fremskridt at gøre,
og måske er det også sandt, at
den tale, som skulle lyde i kirken,
mærkes for lidt i menneskers
daglige omgang med hinanden.
Der lybtes dog stadig her til en
stærk tale om livets ansvar og
formål, om at fungere i hverda-
gens kærlighedsgerninger — både
hjemme og ude — og om at følge
de 'tilskyndelser til godhed, som
vi i vore bedste stunder føler som
de rigtige.
Hermed være ikke sagt, at alt
står vel til. Også kirkeligt set går
vi ind i en ny tiårsperiode, hvor
mange endnu ubesvarede spørgs-
mål kan kræve en kontant besva-
relse af os: Lever menigheden
kun for sig selv i en sluttet inde-
lukket kreds? Hvad betyder det
for de mange hjem i vort land?
Er kirken ved dette årsskifte i
samtale med den sækulariserede
verden eller er den afsondret?
Det er nok værd at huske på
også for kommende år, at hvis de
begreber, som denne kirke er sat
til at forkynde, fællesskab, kær-
lighed og ansvar for hinanden går
tabt, så bliver vi selv i den stør-
ste materielle rigdom så fattige
som et menneske kan blive.
K. L.
ssarputdlo sapingisamik takune-
Karsinaussungortiniartarivut.
inungnut atausiåkånuinaK tai-
måingilaK, inuiaKatigingnisaordle
taimåitardlunisaoK. tikeråt nu-
navtinut tikiukångata inuiaKati-
git tugdlusimatigissåinik takuti-
kumassarpavut. sunigdlo takuti-
tarpavut? igdlOKarfingne tama-
gingne åssigiginangajagtunik: su-
livfigssuaKarnermik (niorKutig-
ssiornermik), igdlorssualianik, a-
torfeKarfingnik angnernik, tama-
nigdlo kalåtdlinut inuiangnut
ukiune kingugdlerne Kuline ka-
låtdlinut tuniussausimavdlutik
erKåissutigssiatut ilisimassunig-
dlusoK, atarKineKartariaKartunik.
tamatumungale OKartariaKarpoic
silarssuarme tamane tamåne tai-
måitut åssinge takugssaussut Kav-
sitigut pitsauneroKalutik. åmale
OKatdlisigineKartaKalune suliniu-
tit taimåitut nutåt inuit amerdla-
nerssåinut peKatauvfigitiniarumi-
nåissusiat, taimåikamilo nalorni-
ssutut sordlaKångitsututdlo ineK
ukiune måkunane agdliartuinar-
simassoK.
taimåitordle igdluagut påsissa-
riaKarput tåuko inuiaKatigiung-
mata nangmingneK kulturigdlit
sujuaissamingnitdlo kingornu-
ssagdlit. inungnik tåukuninga
atautsimut eKiterissoKarpoK så-
kortumik agdlåt. taissaKåsaguvta
imaKa erKornerusaoK Grønlandip
Kanga Danmarkimit pigssarsiari-
simassånik tikuagaKaruvta, su-
mik sordlanigsimassumik kalåt-
dlitdlo kulturiånik kinguårit
ingerdlaneråne åtåssissusimassu-
mik. tåssalo kalåtdlisut ilagissut-
simik. ukiut nutåt tungavingmut
sumume tauva tungavilivdlutik
ineriartortitsisimasagaluarpat su-
liaK palasit ajonitdlo ukiorpag-
ssuarne OKalugfingme atuarfing-
me igdlunilo suliarisimassåt pisi-
mångikaluarpat.
taimåitordle OKalugfik nivtar-
såuneKaråingilaK. Kavsinigdlo
misiginartarpoK kulturimut tu-
ngassut agssortussutigineKartit-
dlugit ilagissutsip tainenarane
Kånginagauvatdlårtarnera. sor-
dlulunime kångusutigineKaussåi-
nartartoK. udenrigsministeria Ka-
nigtukut Kalåtdlit-nunåta atuag-
kiarineKarneranik tulugtumik
naKitertitaKarpoK. tåssane kalåt-
dlit inuiait pissusiat ineriartorne-
ratdlo torratdlavigdlugit agdlau-
tigineKarput, kalåtdlitdle ilagi-
ssusiata inuiangnut KanoK kingu-
neKarsimaneranik oKautsimik
mingnerpånguamigdlunit taissa-
KarnersoK ujardlilugsinarfig-
ssauvdlune. Kavsinik åssersutig-
ssaussoKarsinaussarpoK Kanganit-
sanut tungassut taineKångivig-
dlutik KånginarneKartarnerånut.
ilagigfik pissauneKarniardlune
suniuteKarniardlunilunit Hunger-
suteKåsångilaK. ajoKutauginartar-
simavoK ilagissuseK Kagdlikutdlo
pissauneKarneK Kanigpatdlåmik
ingmingnut kåtusimagångata. ta-
månalo måne norKåissutigineKå-
ngilaK. taimåitordle akuerine-
KarsinauvoK ilånikuinaugaluar-
dlunit inuit ilagit kalåtdlit piler-
sisimassait tikuåsavdlugit. Kavsi-
tigut pingåruteKartarpoK nålåu-
savdlugit OKauseK ereortoK piv-
figssame erKortume atorsinau-
ssarmåssuk.
tamavta Martamik Mariamig'
dlo bibilime OKalugtuaK nalungi-
larput. Marta ulapipoK isumaku-
lugdlunilo. Måriale endgsivdlune
Jisusip OKalugneranut nålaorpoK.
tåussuminga åssersuteKarneK eKi-
asungnermut igdlersutåusångilaK.
sujumukamiarneK ajungitsuvdlu-
nilo pissariaKartuvoK, tarnimig-
die ånaissaKarfiusinauvoK. erKor-
tumik OKardlune aningaussat pi"
gigsårneruvdlo inuk tåmartitar-
påt. kiserdliorneruvdle inuvdlo
nangminiussutse akornusisavdlu-
go årdlerinerata agdlagartaliu-
ssanilunit (annoncine) nuånåriar-
tarfiliarKUsårutinilunit sujumorå-
pgatigut ingminut aperinartar-
Pok: tamånaunerdlune Kalåtdlit-
nunåne erKUkiartugarput. imåisi-
naugaluarmåme sujunigssame ka-
låtdlit ingerdlausiånik agdlagto-
Késassugune inuiånguit nunar-
ssup avangnåmiue ima KuleKut-
sivfigisinausoralugit: inuiait nå-
lagiarusugtuartut OKalugfik pe-
Katigingnermingnut måne itumut
Kitiungmat. ajunginermik Kiner-
sissut tamatuminga arsårneKåsa-
natik.
tåssane tunissagssiordluarner-
mik aningaussarsiornikutdlo su-
juariartornermik tikuagagssaKå-
ngikaluarpoK, agdlåme imaKa
ilumorsinauvdlune OKartarneK o-
Kalugfingme OKalutigineKartug-
ssaugaluaK inuit uvdluinarne ing-
mingnut iliorfigeKatigingneråne
malungnångipatdlårtOK. taimåi-
tordle tåssane (OKalugfingme) nå-
laorneKartuarput inunerup aki-
ssugssåussuseKarnarneranik suju-
nertarissånigdlo OKaluseK såkor-
toK, uvdluinarne asangnigtulior-
tarnigssat nangmineK inigissame
avatånilo, ajungitsunigssamut ka-
jumigsårutit malingneKartarnig'
ssåt; pitsaunerpauvfivtinime ajd-
ngitsunigssaK pissusigssatut er-
Kortutut misigissaravtigo.
tåssuna OKartoKångilaK tamar-
mik ajunginerardlugit. ilagitaoK
tungånit issigalugo ukiut Kulit
nutåt tunganut agpakautilerpugut.
aperKutit sule akineKarsimångit'
sut Kavsit uvavtinit akineKarKU-
ssauvfigisinaussånut: ilagit ing'
mingnuinaK inupat peKatigigtut
måtusimassutut? KanoK pingåru-
teKarpat angerdlarsimavfigpag'
ssuarnut nunavtinitunut? ilagit
ukiup nikivfiane matumane
inungnut silamiorpatdlagkiartor-
tunut OKalugpat imalunit avinga'
rusimåinarpat?
ukiumut atugagssavtinutaoK er-
Kaimåsavdlugo pingåruteKarpok
påsingningnerit tåukua ilaging'
nut nalunaiautigssarititaussut-
peKatigingneK, asaKatigingneK>
akissugssauvfigeKatigingneK, å-
naineKarsimagpata timip pinik
KanoK pisutigigaluaruvtalunit
inugtut KanoK pitsutigilerumårtu-
gut.
K. L.
ukiut Kulit nåssut
inuvdlua ricunerat
16