Atuagagdliutit - 21.01.1971, Blaðsíða 2

GRØNLANDSPOSTEN
Postbox 39, 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Årsabonnement 4- porto, Godthåb .............................. kr. 70,00
Årsabonnement + porto, Grønland .............................. kr. 86,80
Årsabonnement + porto, Darmark, fly .......................... kr. 103,70
Årsabonnement + porto, Danmark, skib ......................... kr. 70,90
Løssalgspris .................................................... kr. 2,50
uk. pissartagaKarneK -f nagsiunera, NGngme ...................... kr. 70,00
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, Kal.-nunåta sivnerane ........ kr. 86,80
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera tingmissartumik, Danmarkime .. kr. 103,70
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera umiarssuarmik, Danmarkime .... kr. 70,90
pisiarinerane ................................................... kr. 2,50
Trykt i off-set på Sydgrønlands Bogtrykkeri . Godthåb
NQngme sinerissap kujatdliup naKiteriviane off-set-imik naKitat
OKardluartårniutit
nunarput pivdlugo
politikimut tungassumik atuagag-
ssiaK „politisk revy" sarKumer-
sok 18. december 1970 Kalåtdlit-
nunånut tungassuinangajangnik
imaKarpoK. atuagagssiaK angner-
tunerussutigut Kavdlunåtut OKau-
sertaKarpoK, agdlautigissatdle
Kavsikagtånguit kalåtdlisujuv-
dlutik. atuagagssiaK tåuna nu-
navtine tuniniarneKartugssauvoK
februarime.
ajornakusorpoK påsisavdlugo
suna pigsutigineKarnersoK atua-
gagssiamik taima erKumitsigissu-
mik sarKumersitsissoKarmat. ag-
dlautigingnigtut isumaKarsima-
gunarput imarissai påsisitsiniai-
nerusassut måne ajornartorsiuti-
nik, igdluinarsiungitsumigdle i-
ssigisagåine agdlautigissat tå-
ssauneruput politikimut tunga-
ssunik påsisitsiniutit.
atuagagssiap sancåne naKine-
rujugssuarnik agdlagsimavoK a-
tuagagssiap isumaginerunguatsia-
gå: „nunarput måna månamut
pigåt nanississussut". isumalior-
KUtigineKarsimagunarpoK atua-
gagssiaK atuarneKåsassoK mérar-
palugtumik ima tungaveKardlune:
uvangauna takorKåriga — tåssa
erKarsartausera.
agdlautigissaK sujugdleK Kav-
dlunåtoK, KuleKutaKartOK „akigit
kalåleK" agdlagauvoK Karl Isak-
senimit, tåussumalo imarå akig-
ssautitigut ineriartorsimaneK su-
me inungorsimanerup atulersine-
Karnerata kingornagut.
agdlautigissame såssuneKarput
sume inungorsimaneK kalåtdlitdlo
aggersitatut pineKartut. agdlau-
tigingnigtup nikingåssuterujug-
ssuit erKartorsimavai oKautsit pi-
neKartumut tungavatdlångitsut
atordlugit. inuit sume inungorsi-
manerup pilernerata sujornagut
kingornagutdlo atorfinigtineKarsi-
massut ingmikortisimångilai. nu-
navtine Danmarkimilo akigssau-
titigut ineriartorsimanermut ata-
titdlugo akilerårutit nautsorssu-
tigisimångivigpai. åmale avdlar-
pagssuit puigorsimavai. ilumor-
pordle agdlagkame kalåtdlit a-
kigssarsiakinerpåt sungipatdlå-
nik aningaussarsiaKartut.
agdlautigissap naggatå såkor-
toKaoK imåiporme:
— akiuniarit, kalåleK. sume i-
nungorsimanerup akimut putu-
neKartarsimaneranik OKausiussar-
tut ilingnut sagdloKitautåinåuput!
måna pivfigssångorpoK peKati-
gigfingme ilapalårssuatit ilingnik
puiguissut anisisavdlugit, tåssa i-
nuit tåuko ingmikut akuerineKar-
nikut sume inungorsimanermik
misigingningitsorsimassut, åligoK
pingårtitangnik sulissuniaråtit!
kåmagtuineK KiningassoK tåuna
Karl Isaksenip tungatipå GAS
maligdlugo akigssarsialingnut, o-
Katdlorigsårniarnermitdle puigor-
på peKatigigfingme tåssane ilau-
ssortaussut ukuinaungmata GAS
maligdlugo akigssarsiagdlit. ka-
låtdlit Kavdlunåtdlunit aggersita-
tut pineKartut GAS-imut ilap-
ssortångorsinåungitdlat. imåisi-
magunarpoK Karl Isaksenip pér-
serKUgai kalåtdlit aggersitatut
pineKartut — imaKalume åma
Kavdlunåt ilait. tamånalo aki-
niainerusagunarpoK. agdlautigi-
ssarme avdla ArKaluk Lyngep
agdlagå maligdlugo kalåtdlit ta-
marmingoK erininångitsukut nu-
ngutitaussugssåuput autdlaisinik
erKarasuartautinik.
Kalåtdlit-nunåt socialistitut i-
ngerdlassugssaK pivdlugo Anca-
luk Lynge agdlagpoK: „danskinik
inoKatigingnik issuaiginarniarneK
unigtineKåsagpat avKutigssatuar-
put tåssa politikikut nangminer-
sscrnerulernigssaK. kigsautigingi-
larput nunavta nangminerssorne-
rulernigsså, tamatuma suna ta-
måt åndpatdlangnaviångingma-
go, kisiånile inoKatigit socialisti-
ussut piorsaivfiginerusinaugavti-
gik, taimailiornigssamik Dan-
markime folketinge KinuvigerKå-
ngikaluardlugo. nangminerssor-
neruleruvta pingitsailineKåsaugut
pisinåussuserput tungavigalugo
ajornartorsiutivut åndngniåsav-
dlugit tamatumunåkutdlo angu-
niagagssamik nalerKunerussumik
pilersitsisavdluta. sok suniute-
KarnerunigssaK piumassarisavar-
put inuniarnikut Kavdlunåtut a-
tugaKarnigssaK, nåkanganerussu-
mik atugaKarnigssaK kalåtdlinut
nalerKunerungmat, sok imator-
ssuaK piumassaKåsaugut, piuma-
ssat nåmagsineKartinigssåt nang-
mineK ingerdlasinåungikuvtigo“.
Arxaluk Lyngelo ima piuma-
ssaKarpoK:
— misigisimalersiniartigut
nangmineK suniarane tunissutig-
ssanik utarKinarneK ajornartoK.
Kulåne issuagkat erssersitsiput
OKarniutåinarpagssuarnik agdlau-
tigissat erKartorneKartut imari-
ssåinik. inoKatigingme socialistiu-
ssut piorsarneKarsinåuput danskit
folketingiat akuerineKarnigssa-
mik KinuvigerKångikaluardlugo.
taiméitordle ajornakususagunar-
poK politikikut nangminerssuler-
nigssaK „akuerineKarKårnane".
ArKaluk Lyngep sunarpiaK i-
sumaginerå erssendgsumik påsi-
savdlugo ajornakusorpoK tåssa
OKautsit såkortorssuit tugdlering-
Fraser om
Sidste nummer af det venstre-
orienterede tidsskrift „politisk
revy" årgang 1970 udkom 18. de-
cember med overvejende omtale
af grønlandske forhold. Bladet
udkom med både grønlandske og
danske tekster, men egentlig
dobbeltsproget er det ikke. Ud-
gaven kommer til salg i Grøn-
land i februar.
Det er vanskeligt at forstå
politisk revys begrundelse for
det ejendommelige bladprodukt.
Måske opfatter bladet sig selv som
en orientering om (hele) grøn-
landsproblematikken ud fra dets
egne forudsætninger. Set nogen-
lunde objektivt kan det dog ikke
blive ret meget andet end en
orientering om politisk revy.
På forsiden udtrykkes måske
bladets hovedide i en kæmperu-
brik med teksten nunarput måna
nerat nåpertordlugo isumaKarKig-
sångitsut atormagit.
agdlautigissat pingårnerssåne
erKartorneKarpoK erKortussoK u-
naussoK aningaussat Danmarkip
Kalåtdlit-nunånut nåkåtitarissai
Kavdlunåt sulisitsissuinut sulivfe-
Karfinutdlo utertartut. puigorta-
riaKångilardle aningaussalissutit
måne unigtoKartarmata tåssa ig-
dlulianik, sulivfigssuarnik, avKu-
sinianik avdlanigdlo timikut aju-
ngitsorsiagssanik.
agdlautigissat pingårnerssåne
taineKarpcK Kavdlunåt nunavti-
nut er-KUsimagåt inungnik avgua-
tårissarnertik pisunik pitsunig-
dlo, tamånalo nunavtine takor-
nartaussoK. taima OKåsavdlune
erKungilaK, tåssame eskimut pi-
lerdlautsimingne agdlåt åma pi-
sortaKardlutigdlo pitsortaKarsi-
mangmata.
agdlautigissat pingårnerssåne
åma taineKarpoK kalåtdlit akig-
ssauterKortunerussut kalåleKati-
tik avdlat nuånaringikait.
Mads Lidegaard agdlautigissa-
KarpoK Kalåtdlit-nunåta historiå-
nik 1953 tikitdlugo. agdlautigi-
ssaK nailisagauvoK igdluinarsior-
tunane påsissutigssanigdlo erKor-
tunik tungaveKardlune.
AKigssiaK Møller agdlautigissa-
KarpoK nunavtine OKautsinut tu-
ngassumik ajornartorsiutit piv-
dlugit. agdlautigissame åsit OKar-
niutåinarpagssuit ilångussuneKar-
simåput åmale ajornartorsiutit
avdlat ilisimaneKartut nalornisso-
rutigineKartutdlo taineKarsimav-
dlutik. imaKale åma tamåko so-
cialismip årKigsinaujumårpai.
nunavtine pissutsit ilisimaneKa-
rérsut taigorneKartut erKåisångi-
kåine politisk revy atuardlugo ag-
sut paitsunganarpoK kalåtdlisor-
taminingue kalåtdlinut påsig-
ssaorpiaratik Kavdlunåtortarpag-
ssuilo åma Kavdlunånut taimait-
dlutik. tåssanime agdlautigissat
ersserKigsungordlugit nugtisagåi-
ne imåisagunarput:
danskit tåukulo Kalåtdlit-nu-
nåne suliniarnerat åssersuneKar-
sinauvoK tulugkamut Kivingatår-
tumut, Kanga Afrikame sorssung-
nerme aningaussauteKarnianik
kivfartussisimassumut, nunap
tåussuma inue tamåkiussavigdlu-
tik inugsiauvdlutik Maop OdåK
Olsenivdlo kinguåve. aKaguane
uvdlåkut landshøvdinge tingmi-
ssartumik Afrikame igdloKar-
fingmut MozambiquemukarpoK
niuvertOKarfitorKame pikigtitsile-
Kingmata Kimåvdlune, tåssame
sulissartut akilernerdlugkat arfi-
neK pingasut toKuniarmåne nar-
ragsimavdlutik, prins Joachimip
arnåtalo aningaussauteKarniap
københavnimiutdlo avdlat tamar-
mik toKunartulivfigisimangmati-
gik kalåtdlit sårugdliutait pui-
ssautaitdlo kisalo tuluit kapisi-
liutait.
årKigssuissoKarfik.
Grønland
månamut pigåt nanississussut,
som betyder noget i retning af
de, der fandt landet først, ejer
det. Måske forudsættes bladet
læst med denne primitive pg vel
lidt barnlige jeg-så-den-først/
det-er-min tankegang.
Bladets første artikel „Slå igen
grønlænder", der er skrevet af
Karl Isaksen, handler i virkelig-
heden om lønudviklingen siden
fødestedskriteriet. Artiklen er et
angreb på fødestedskriteriet og
på grønlændere med udsendt sta-
tus. Emnet er godt, men dårligt
behandlet. Forfatteren trækker
nogle voldsomme kontraster op
med begreber, der ikke rigtigt
har noget med hinanden at gøre.
Han skelner ikke mellem menne-
sker, som er ansat før og menne-
sker, som er ansat efter føde-
stedskriteriet. Han medtager slet
ikke spørgsmål om skatten i for-
hold til lønudviklingen i Dan-
mark og i Grønland. Han glem-
mer også mange andre.ting. Men
han har ret i, at de lavest løn-
nede grønlændere tjener for lidt.
Det er bare så let at mene.
Artiklens slutreplik er enestå-
ende — desværre bare ikke for
dette nummer af politisk revy.
Han skriver:
— Tag kampen op, grønlænder.
Det gennemhullede fødestedskri-
terium var kun en skrøne for
dig! Det er på tide, du uddriver
pamperne i dine egne organisa-
tioner, disse folk, som uden tvivl
har dispensation i løn for at vare-
tage dine interesser!
Denne krigeriske opfordring
adresserer Karl Isaksen til de
GAS-lønnede, men inspireert af
sin egen virtuose ordflom glem-
mer han, at der i dag kun findes
én organisation for GAS-lønnede,
nemlig — og det er det lumske
i denne forbindelse — GAS.
Hverken grønlændere eller dan-
skere med udsendt status kan
optages i Grønlands Arbejder
Sammenslutning. Måske er der
pampere i Grønland, men altså
ikke i GAS. Måske er meningen,
at Karl Isaksen vil have de ud-
sendte grønlændere — og vel
også nogle danskere — skudt. Og
det skal nok være en gengældel-
sesaktion for, at førende grøn-
lændere og danskere, ifølge en
anden artikel i bladet — af
ArKaluk Lynge — om kort tid
vil udrydde alle grønlændere med
maskingeværer.
Om et socialistisk Grønland
skriver ArKaluk Lynge: — Hvis
Grønland skal undgå at blive et
konkurrencesamfund, eller ret-
tere, hvis man vil standse den
onde cirkel i at køre helt rundt
ved at man direkte kopierer den
danske samfundsmodel, er vor
eneste vej større selvstændighed
politisk. Vi ønsker ikke at gøre
Grønland mere selvstændig, skri-
ver han, — fordi selvstændighed
med det samme vil kunne løse
alt, men fordi vi bedre kan op-
bygge et socialistisk samfund
uden at skulle bede det danske
folketing om lov. En større selv-
stændighed vil tvinge os til selv
at løse problemerne ud fra vore
egne forudsætninger og derved
skabe en mere naturgiven mål-
sætning. Hvorfor kræve den
effektivitet, hvorfor kræve en
dansk standard, når en lavere
standard bedst passer til det
grønlandske, hvorfor kræve så
meget, når vi ikke selv magter
at administrere kravenes opfyl-
delse".
Og ArKaluk Lynge kræver:
— Giv os en fornemmelse af,
at man ikke bare kan ligge stille
og modtage, uden at gøre noget
for det.
Citatet er dækkende for den
række af fraser, disse artikler
stort set består af. Man har da
lov til at opbygge et socialistisk
samfund uden at spørge det dan-
ske folketing om lov. Derimod
kommer det nok til at knibe med
at få politisk selvstændighed uden
„tilladelse".
ArKaluk Lynge beviser, at der
er mennesker, der mener, man
kan skabe en naturgiven målsæt-
ning. Det er virkelig imponeren-
de, at han mener, man kan skabe
noget på forhånd givet, noget af
naturen på forhånd givet. I virke-
ligheden mener ArKaluk Lynge
det nok heller ikke. Hvad han
mener, har han imidlertid gjort
det umuligt for læseren at blive
klar over, fordi han skjuler det
godt i en dynge af stærke ord
anvendt som dårligt prioriterede
superlativer.
Den hele redaktion på politisk
revy mener ifølge undertegnin-
gen, hvad der står i lederartiklen.
Redaktionen skriver her, at sand-
heden om Grønland er, at de
mange penge, staten bruger i
Grønland, går i danske lommer
og til Danmark igen. Men de in-
vesteringer har dog i Grønland
alligevel efterladt bygninger,
mere eller mindre levedygtige
industrier, der i hvert fald ikke
i særlig stor udstrækning kører
penge tilbage, vejanlæg (der hel-
ler ikke giver overskud) og et
stort antal andre materielle goder
for det grønlandske samfund eller
det danske samfund i Grønland
eller i hvert fald for et eller
andet i Grønland.
I lederen fastslår redaktionen,
at Danmark har indført klasse-
deling i Grønland som et frem-
medelement. Det er forkert. Også
i den oprindeligste eskimoiske
livsform eksisterede forskellige
„klasser" af mennesker — nogle
var rige, og nogle var det ikke.
Lederen siger også, at de grøn-
lændere, der får størst løn, ikke
kan lide alle de andre grønlæn-
dere.
Mads Lidegaard har skrevet en
artikel om Grønlands historie
frem til 1953. Artiklen er kort-
fattet og saglig og er bygget på
korrekte oplysninger.
AKigssiaK Møller har skrevet
en artikel om sprogsproblemerne
i Grønland. Artiklen underholder
læseren med en række fraser al
samme art som allerede beskrevel
og omtaler i øvrigt en rækkt
kendte problemer, som enhver mi
stå usikkert overfor — åbenbar!
også politisk revy. Men grøn-
landsk socialisme vil nok løse
disse problemer også.
Bortset fra opremsning af alle-
rede kendte forhold vedrørende
det store grønlandske emne
efterlader bladet læseren i en
temmelig forvirret tilstand. Inter-
essen for bladet eller fraserem-
sen må indskrænkes til at om-
fatte udenlandske grafikere, der
ikke forstår dansk. For oversæt-
ter man politisk revys bestræbel-
ser til klartsprog bliver det noget
i retning af:
Den danske indsats i Grønland
er ligesom et hanegal på ryggen
af en ravn, der har gjort en kapi-
talistisk indsats i boer-krigen i
933, hvor 99,12 pct. var under-
trykte slaver, alle efterkommere
af Mao og OdåK Olsen. Næste
morgen fløj landshøvdingen til
Mozambique for at undgå revo-
lutionen i kolonihavnen, hvor
ikke færre end otte underbetalte
industriarbejdere krævede ham
død, fordi prins Joachim og med
ham hans kapitalistiske mor og
alle andre københavnere havdQ
lagt gift for de grønlandske torsk,
de grønlandske sæler og de engel'
ske laks.
Redaktionen-
2