Atuagagdliutit - 21.01.1971, Blaðsíða 24

HIB®
TEKNIK
OG
VIDENSKAB
Stort meteorfund giver
ny viden om solsystemet
Atuagagdliutit/Grønlandsposten har ved flere lejligheder bragt artikler
om fundet og gennemskæringen af kæmpemeteoritten fra Grønland.
Her fortæller civilingeniør Vagn Fabritius Buchwald, hvad meteoritten
betyder for forskningen af vort solsystem. Interviewet er af Jens Jørgen
Kjærgaard (RB).
Undersøgelser af kæmpemeteorit-
ten „Agpalilik" kan give os større
forståelse af solsystemet. Meget
tyder på, at småplaneter som
Merkur, Mars og Månen er dan-
net ved opsamlingen af koldt ma-
teriale i verdensrummet, siger
den internationalt kendte forsker,
civilingeniør Vagn Fabritius
Buchwald, Danmarks tekniske
højskole.
Ingeniør Buchwald, der fandt
den 20 tons tunge meteorit i
Nordgrønland, fik for kort tid
siden lejlighed til at se dens
indre, da stenhuggermester A.
Batzlaff savede to snit igennem
det stålhårde himmellegeme, der
viste sig at være et eneste kæm-
pestort krystal.
Meteoritten har formentlig væ-
ret en del af en miniplanet, der
dannedes for ca. fire en halv mil-
liard år siden, ophededes af radio-
aktivitet, afkøledes igen og split-
tedes i stumper og stykker ved en
kollision med en søsterklode. Den
store klystal blev da slynget ud i
en selvstændig bane, en umådelig
lang rejse, der sluttede, da den
for ca. 1000 år siden faldt ned i
det nordlige Grønland.
STUMP AF EN HELHED
I 1963 blev den opdaget på Agpa-
lilik-halvøen i Melvillebugten. —
Det var Vagn Buchwald, der
fandt den. Han var to år tidligere
kommet til Thule-basen som vi-
denskabelig forbindelsesofficer. —
Al sin fritid brugte han til viden-
skabelig jagt på meteorer, over-
bevist om, at området skjulte en
del ikke tidligere kendt materiale
fra himmelrummet.
— Mit held var næsten alt for
stort, siger Buchwald. — Jeg hav-
de regnet med at finde stumper
på 20 kilo, men fandt altså 20
tons, der lå og ventede på skibs-
lejlighed til Danmark.
Under mine ekspeditioner i de
isfri områder ved Thule-basen
havde jeg uden besvær fundet
varder, de steder, hvor Peary og
Knud Rasmussen havde opdaget
meteoritter, der er søstre til den,
jeg fandt på halvøen. De eksiste-
rende kort var ikke nøjagtige,
men luftfotografier har gjort det
muligt at foretage en korrekt op-
måling, og vi ved nu, hvad der
skete, da meteoritten faldt.
Oprindelig var der tale om en
meget stor jernmeteorit, som
sprængtes i så stor højde, at en-
keltstykkerne landede i en 10, 16,
25 kilometer elipse. En hel del af
materialet er faldet i havet, og
det er ikke teknisk og økonomisk
muligt at bjerge disse stykker.
De tre meteoritter, som Peary
bragte til New York for at skaffe
penge til sine fortsatte polareks-
peditioner, er også gået tabt for
videnskaben. Det er smukke ud-
stillingsgenstande, opstillet på en
sådan måde, at de ikke lader sig
undersøge. Men det er heller ikke
nødvendigt, for vi kan få svarene
i den blok, jeg fandt på Agpali-
kik-halvøen.
IKKE FRA MÅNEN
Det var svært at bringe meteorit-
ten hjem til Danmark. Det varede
næsten fire år, før den nåede
frem til mineralogisk museum i
København med det gode skib
„Edith Nielsen", og på den tid
sad Buchwald selv i USA som
gæsteprofessor, hentet derover på
grund af sine artikler i fagpres-
sen om meteoritter. Han rejste i
1967 og kom hjem til højskolen i
sommer.
— Vil man se på meteoritter,
må man rejse vidt omkring, siger
han. Institutioner og museer slip-
per nødigt deres kostbarheder af
syne. Derfor sagde jeg straks ja
tak, da der viste sig mulighed for
at få en statsstilling i Arizona,
der råder over en af Verdens
største meteorsamlinger.
Og derfra rejste jeg til Was-
hington, hvor den formentlig
allerstørste samling opbevares. På
Smithsonian institutionen fik jeg
i øvrigt lejlighed til at studere
materiale, som Apollo-ekspeditio-
nen havde bragt hjem fra Månen.
— Der er en teori om, at meteo-
ritten stammer fra Månen?
— Denne tanke har man atter
forladt, siger Buchwald. — Tid-
ligere troede adskillige forskere,
at Månen var en vigtig producent
af sekundære meteorer, således
at forstå, at nedslag i Månen
sendte sprøjt til vejrs med en så-
dan kraft, at en del af materialet
undslap det svage tyngdefelt. —
Andre teorier går ud på, at meteo-
ritter og asteroider er rester af en
itugået planet af Månens størrel-
se, men imod dette synspunkt
taler, at der ikke i de hidtil un-
dersøgte meteoritter er tegn på,
at dannelsen er sket under tryk.
Hvis de er stumper af en klode,
kan den ikke have været ret
stor.
RAKETFÆRD TIL ASTEROIDER
Tidsskriftet Science har bragt en
debat om spørgsmålet. En viden-
skabsmand anførte, at asteroiders
vægtfylde skønsmæssigt måtte
være omkring otte, hvilket inde-
bærer, at jern er en hovedbe-
standdel, men man kan næppe
med sikkerhed afgøre, om vægt-
fylden er tre eller otte, før vi får
en ekspedition ud i området bag
Mars. Et raketskibstogt vil ikke
volde større tekniske vanskelig-
heder, og det videnskabelige ud-
bytte bliver enormt. Kald det
bare science fiction. Det sagde
man også om månerejserne for ti
år siden.
— De meteoritter, vi hidtil har
kunnet undersøge, er maksimalt
fire en halv milliard år gamle,
altså af samme alder, som de æld-
ste bjergarter, vi kender her på
jorden, og det får os til at tro, at
de hører til vort eget solsystem,
fortsætter videnskabsmanden. —
Aldersbestemmelse og studiet af
de sekundære påvirkninger op-
tager mig en hel del. Det er fasci-
nerende forskning. Meteoritter
udsættes jo for en hel del under
deres rejse i kosmos. Ved solnære
passager ophedes de rytmisk til
høje temperaturer, de kolliderer,
slås ud af deres bane, rekrystalli-
serer, får chokstrukturer og hær-
des måske til stor hårdhed af
kosmisk stråling.
Vor kæmpemeteorit er ikke
uberørt af den lange rejse, og er
i øvrigt interessant ved at inde-
holde parallelt liggende rækker
pølseformede klumper af mine-
ralet triolit, der består af 35 pct.
svovl og 63 pct. jern. Men måske
er dette almindeligt. Vi har ikke
tidligere kunnet undersøge så
store meteoritter.
Det er mit mål at foretage en
helhedsvurdering af alle kendte
meteoritter, siger ingeniør Buch-
wald. Det lyder som en ambitiøs
plan, men målet er næsten nået.
Jeg har set og beskrevet de 400 t
vigtigste fund, som aldrig tidli-
gere er blevet vurderet på den
måde — ejendommeligt nok.
IKAROS OG KOMETEN
— Er der fare for, at Jorden bli-
ver ramt af kæmpemeteorer som
f. eks. miniplaneten Ikaros, der
har passeret relativt tæt forbi os?
— Jorden har ligesom Månen
fået en del ar af meteoritnedslag,
svarer Buchwald. — Jeg har set
et kanadisk krater, 60 kilometer i
diameter, dannet for 300 millio-
ner år siden. Ringbjerget er til
dels udvisket af erosion, men der
er ingen tvivl mulig. En svensk
sø, Mien i Småland, er også et i
gammelt krater. I alt har man
kunnet identificere 50 sådanne
nedslag på Jorden. De yngste er
fra Australien og dannet for ca.
5000 år siden. Satellitfotografier
vil sikkert afsløre flere. Set fra
Jordens overflade er nedslagene
jo næsten umulige at opdage,
fordi dimensionerne er så væl-
dige.
— Hvad skete der i 1908 i den
sibiriske Taiga? Aviserne skrev
om et flyvende bjerg, der kunne
have knust Skt. Petersborg, hvis
køreplanen havde været blot en (■
smule anderledes.
— Det var en komet, som ramte
jorden, siger Buchwald. Ødelæg-
gelserne blev i virkeligheden for-
voldt af en hed luftbølge uden
virkeligt centrallegeme, og noget
godt kom der ud af det — ammo-
niak fra komethalen gødede jor-
den. Fænomenet var i øvrigt syn-
ligt viden om. Min bedstefar foto-
graferede det i Ålborg og kaldte
billedet „den lvse nat".
aperxutigiuåinåkit
tit pitsaunersiugkat
SINGALWATTE
THE
GM
BEDF0RD
- et General Motors produkt.
VI ER ALTID
til Deres tjeneste med kom-
plet reservedelslager samt
nyt moderne dieselværksted
for reparation af brændstof-
pumper og dysser.
Stort ombytningslager af:
starter, dynamo, kølere, kob-
linger, brændstofpumper,
dysser og sæder.
- Eller hvis Deres motor
»brækker ned«, kontakt os,
og vi sender omgående om-
bytningsmotor, så De uden
store afbrydelser kan køre,
mens vi reparerer.
Hurtig og omhyggelig eks-
pedition.
Bedste referencer fra Grøn-
land.
mVALIXhlALL- BEDFORD
.FREDERIKSEN
HOLBÆK
TELEFON (03)4313 13*
Problemfri
lastbil-kørsel
begynder
mecfen
Bedford-
samtale
med os!
24