Atuagagdliutit - 01.04.1971, Blaðsíða 27

ifl R- cr W V T'iTTi A Ly
VIDENSKAB
—

Det danske boligmiljø
er berømt med urette
Vi lever i et dødsenstrist og umyndiggørende klima, hedder det i debat-
bog fra byggeforskere.
Af JENS JØRGEN KJÆRGAARD
København (RB-special)
Statens byggeforskningsinstitut,
der ellers arbejder rent viden-
skabeligt med byggeriets tekniske
og planlægningsmæssige proble-
mer, har udgivet en bog fuld af
provokerende indfald og udfald.
Den er kemisk fri for gustne
overlæg og fortæller lige ud, at
de ellers højt priste danske bolig-
miljøer slet ikke fungerer efter
hensigten.
— Danske boliger hævdes at
være blandt verdens bedste, men
de er sundhedsfarlige, nervened-
brydende, dødsenstriste, krimina-
litetsfremmende, umyndiggøren-
de og mentalt sløvende. Så er det
sagt. Men de kan godt blive bed-
re, hvis vi gennem en offentlig
debat finder frem til, hvad et
godt bo-miljø egentlig er. Når
vi ved det, er der håb om, at vi
også kan finde ud af, hvordan vi
får det realiseret. Derfor har
SBJ udsendt bogen „Meninger om
mennesker og miljø", siger arki-
tekten Esbjørn Hiort. „Bygge-
forskningsinstituttet" har bedt
enkeltpersoner og grupper uden
for den kreds, der almindeligvis
ytrer sig i miljødebatten, om at
fremsætte deres synspunkter.
Forfattere, billedkunstnere, pæ-
dagoger, socialarbejdere, arkitek-
ter, ungdomsoprørere og slum-
stormere får ordet, og det så-
kaldte velstandssamfund får sin
sag for. Først og fremmest kri-
tiseres den overordnede planlæg-
ning.
REVOLUTION — ELLER HVAD?
Nogle af debatørerne mener, at
der skal en samfundsomvæltning
til, før det bliver bedre. Andre
siger, at demokratiet er det sy-
stem, der giver de bedste betin-
gelser for, at vi selv kan tage
fat og skabe et bedre miljø.
Medbestemmelse i planlægningen
og deltagelse i en kollektiv drift
af fællesanlæg på basis af lokal-
demokrati er nogle af de veje,
der anvises.
Det er et ofte gentaget syns-
punkt, at boligbyggeriet må løftes
ud af „den økonomiske hekse-
kedel", men nogen nærmere an-
visning på, hvordan det skal gø-
res, savner man dog i bogen. Det
er nok med urette, tilføjer Es-
bjørn Hiort. Hensigten er jo ikke
at analysere boligbyggeriets na-
tionaløkonomiske betydning, men
at skildre de menneskelige triv-
selsproblemer.
Mange af debatørerne hævder,
at vort kolde, rationelle bolig-
miljø har sin rod i, at vi lever i
et klassepræget og kapitalistisk
samfund, men de kommer dog
ikke ind på en vurdering af den
distraherende kendsgerning, at
boligmiljøerne ikke er stort bedre
i de socialistiske lande, bemær-
ker Hiort.
LEV KOLLEKTIVT
Arkitekt Peter Rasmussen, der
er ansvarlig tekniker for et kol-
lektivprojekt med familieboliger
grupperet omkring fællesanlæg,
siger: — Det er en bolig og sam-
lingsform, der må anses for øn-
skelig for betydeligt større grup-
per end den stærkt forpligtende
storfamilje. Boligkollektivet ta-
ger sit udgangspunkt i kernefa-
miljen, men tager også højde for,
at disse familjer kan opløses og
overgå til mere integrerede famil-
jef ormer.
Boligplanlæggerne og politi-
kerne kan lære meget af de er-
faringer, aktivisterne gør og gjor-
de ved Sofiegården og Hudegår-
den. Det var på mange måder
velfungerende boligmiljøer, trods
den manglende materielle stan-
dard. Den almindelige fremmed-
gjorthed, vi kender fra sovebyer-
ne, var ophævet der.
Man skal dog ikke af den grund
bevare gamle, usunde, stinkende
boliger. Men kræv af planlæg-
gerne, at nye boligområder til-
godeser de positive muligheder,
slummiljøerne gav, siger Peter
Rasmussen. Drop stiftmosaik og
fliser på badeværelser til fordel
for nogle flere kvadratmeter fæl-
lesareal. Vær lige så strikse til
at sikre børneinstiutioner som til
at sikre P-pladser.
TRIVSEL MED EDB
Det skulle være muligt at skabe
trivsel ved hjælp af elektronisk
databehandling, anfører Per Mag-
nussen, der er lektor i bygeo-
grafi. Man kan finde en passen-
de ægteskabspartner med elek-
tronregnemaskiner, og hvorfor
ikke give mennesker og boligmil-
jø samme mulighed?
Desværre mangler vi en del
ledige boliger, som kunne indgå
i en omflytningspulje, siger han
videre. Det forhold, at skatten
er billigst i de udbyggede kom-
muner, og høj i kommuner med
stor byggeaktivitet, hæmmer og-
så, og det samme gør huslejefor-
højelser ved genudlejning.
Det har været et traditionelt
grundsyn indenfor byplanlægning
at skille boliger fra røg, støj og
ildelugt. Den umiddelbare løsning
har været at udlægge områder
til bestemte formål, industri for
sig og boliger for sig. Det er en
boligvenlig ide, men ser man,
hvad der er sket i praksis, er det
et stort spørgsmål, om de vundne
fordele kan opveje ulemperne.
Folk har fået langt til alting,
ikke alene til arbejdspladsen, men
også til butikker, skoler og for-
lystelser.
ET LÆGELIGT ORD
Læge Per Gregersen, der under-
viser i socialmedicin på semina-
riet for småbørnspædagoger, pe-
ger på den direkte sammenhæng
mellem dårlige boligforhold og
øget sygelighed og dødelighed hos
børn. Og overlæge Preben Her-
toft, der er universitetsadjunkt i
sexologi, skriver et indlæg om
et ofte overset forhold i bolig-
debatten: Kønslivet.
— Mange boliger opfylder ikke
selv beskedne krav fra beboernes
side m.h.t. mulighederne for ud-
foldelse, herunder seksuelt sam-
liv, siger overlægen. De voksne
forstyrres af deres børn og af de
tynde skillevægge ind til naboer-
ne, og omvendt flygter mange
unge hjemmefra, fordi de ikke
ORDINÆR GENERALFORSAMLING
I henhold til vedtægternes § 6 skal vi herved meddele, at A/S
Godthåb Fiskeindustri afholder ordinær generalforsamling fre-
dag den 23. april 1971, kl. 15,00 på Børsen, mødeværelse nr. 5,
indgang B, Slotsholmsgade under Børstårnet, København K.
Dagsorden i henhold til vedtægternes § 7:
1. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det for-
løbne år.
2. Fremlæggelse af årsregnskabet til godkendelse.
3. Bestyrelsens forslag til overskuddets fordeling.
4. Valg af medlemmer til bestyrelsen.
5. Valg af revisor.
Adgangskort udleveres til aktionærer på selskabets kontor,
Bredgade 45 A, København K, fra mandag den 5. april daglig
i tiden kl. 09,00 til kl. 12,00, søn- og helligdage undtaget, mod
legitimation i overensstemmelse med vedtægternes § 8.
Dagsorden for generalforsamlingen samt årsregnskabet for 1970
er på samme tider fremlagt til eftersyn for aktionærer fra man-
dag den 5. april på følgende steder:
A/S Godthåb Fiskeindustri, Bredgade 45 A, København.
Fiskeeksportør Sigurd Espersens kontor, Hirtshals.
Speditør Poul Nielsens kontor, Skagen.
L/f Grønlandsfelagid, Thorshavn.
A/S Godthåb Fiskeindustri, Godthåb.
3
I
s?
g
>
§■
n
jF
s1
73
Q
Z
r
>
z
o
u> to o *0 O o H 73
o C/D -<
o H 03 *-* n> p* C/3
O O cn o 3 >
O H X Oo o
X o-
>• p
CO 3
SKYND DEM
at indsende brevkortet
og vær med blandt
de første 500, der
modtager en gratis bibel
som afslutningsdiplom
på korrespondance-
skolens bibel-kursus.
som diplom, hvis De er en af de første 500, der i
sig til vort bibel-kursus pr. korrespondance:
„Hvad Jesus sagde”
Dette kursus på 20 lektioner er udarbejdet af
Adventistsamfundet, er GANSKE GRATIS
og behandler 20 forskellige emner, som f.eks.:
Fred og lykke i DERES liv
Døden, opstandelsen og det evige liv
Jesu genkomst
Helligånden . Tusindårsriget
Vejen, sandheden og livet
ønsker at blive overvåget alt for
meget. Utallige er også de loge-
rende, der må foretage umulige
krumspring for at slippe for en
nidkær værts indblanding.
— Vi er nået så vidt, at så godt
som alle er socialt trygge, siger
Hertoft. Ingen dør af sult og kul-
de. Men når det gælder dækning
af følelsesmæssige behov, står det
slemt til. Mange har ikke mu-
lighed for at føle arbejdsglæde,
og efter fyraften må de kaste sig
ud i et trættende transportsystem
for at vende hjem til en lille
lejlighed i et dødsenstrist kvar-
ter. Aftenen går med passiv TV-
underholdning, og weekenden til-
bringes i såkaldte fritidsområder,
der ligner billige kopier af det,
man er flygtet fra. Hvad skal
man under sådanne betingelser
stille op med den seksuelle fri-
hed?
Bygning af tre
nye vandværker
Grønlands tekniske Organisation
gennemfører i sommer de nød-
vendige forundersøgelser for op-
førelse af nye vandværker i Uma-
nax og Godhavn — anlæg som
i henhold til 5-årsinvesterings-
planen 1970-74 skal bygges i hen-
holdsvis 1972 og 1973. I 1973 etab-
leres efter de foreliggende planer
tillige vandværk i Scoresbysund.
Det nye vandvjrk i UmanaK får
en kapacitet på 20 m3/h og skal
behandle vandet fra Taserssuk-
søen nord for byen. Samtidig med
opførelsen af det nye vandværk
lægges en ny hovedforsyningsled-
ning ind til byen. En ledning som
i første omgang får en længde
på omkring 300 meter.
Det nye vandværk i Godhavn
får en kapacitet på 25 m3/h og
skal behandle vandet fra Arktisk
Elv. Samtidig lægges en hoved-
forsyningsledning på ca. 1 kilome-
ters længde.
De nye vandværker foretager
en filtrering og afsyring af van-
det og tilsætter klor for desinfi-
sering.
Når vandværkerne i Godhavn,
UmanaK og Scoresbysund er fær-
diggjorte har alle byer i Grøn-
land fået egentlige vandværker,
der leverer behandlet vand.
Bedre radiobetjening af
Grønlands kysttrafik
Grønlands tekniske Organisation
går nu igang med at skabe bedre
radiokommunikationsmuligheder
for den grønlandske kysttrafik
ved bygning af en række VHF-
radiosendere.
— Der skabes herved mulighed
for en kvalitativ bedre radiofor-
bindelse til og fra skibe og fisker-
fartøjer i grønlandske farvande
inden for det område, som kan
dækkes med VHF-sendere, d.v.s.
i gunstige tilfælde op til ca. 100
km, siger overingeniør L. Sønder-
gaard, GTO. Samtidig bliver der
ved etablering af VHF-senderne
skabt mulighed for en opdeling
af radiokommunikationen i en
fjern- og nærtrafik, således at
langdistancesamtaler som hidtil,
ekspederes over de almindelige
telefonifrekvenser, medens sam-
taler over korte distancer bliver
overført til VHF-frekvenserne.
I første omgang bliver Juliane-
håb, Godthåb og Godhavn i stand
til at betjene skibene på VHF-
frekvenser. Afhængig af udvik-
lingen kan der senere blive tale
om andre grønlandske byer.
28