Atuagagdliutit - 01.04.1971, Blaðsíða 18

Forkert ernæring er et af kendetegnene på flygtningesituationen. Her er
en lille flygtning fra Rwanda i et bosætningsområde i Congo, hvor han
nyder medicinsk pleje og fødevarehjælp.
Kimåssut ilarpagssue neris'saraluardlutik timip iluaKutigssainik tamanik
pigssarsineK ajorput. auna KimåssuaraK RwandamérsoK Congome Kimå-
ssut najugåne nakorsarneKardlunilo nerissagssanik ikiorneKartoK.
Flygtningene i den østlige og cen-
trale del af Afrika vil komme til
at stå i centrum for en nordisk
indsats. Problemerne i og om-
kring Sudan trænger sig på med
en sådan kraft, at det er påkræ-
vet at gå sammen i bestræbelser-
ne på at løse dem.
Her er et eksempel på, hvor
forvirrende og komplekse, flygt-
ningeproblemerne kan være. Et
eksempel på, at store flygtninge-
grupper på grund af mangeartede
politiske forhold og omvæltnin-
ger, på grund af tilfældige græn-
sedragninger, på grund af store
interne spændinger og stridighe-
der så at sige kommer til at bytte
land.
Den humanitære indsats kræ-
ves på tværs af grænserne, store
bosætningsprogrammer må etab-
leres i helt nye hidtil uopdyrkede
områder for at skabe tålelige for-
hold og på lang sigt sikre en
fremtid for store befolknings-
grupper, der af frygt eller på
grund af en ugunstig politisk ud-
vikling har følt sig tvunget til at
bryde op fra deres hjemland og
søge i sikkerhed i fjerne og frem-
mede omgivelser i nabolandet.
Men arbejdet med de første flygt-
ningegrupper i områderne har
vist, at her er også et eksempel
på, at hjælp kan nytte, at en
storstilet og koordinerende ind-
sats i løbet af forbavsende kort
tid kan give udmarvede, frygt-
somme og håbløse mennesker en
ny, bedre tilværelse i hænde. De
får deres egne jordlodder, de dyr-
ker jorden eller passer deres kvæg
og kan meget snart klare sig
uden tilskud af madrationer ude-
fra. De får deres egne små lands-
byer med sparsomme, men til-
strækkelige fællesfaciliteter, med
skoler, hvor ikke blot børnene,
men også mange af de voksne,
der måske aldrig har lært at læse
og skrive, kan modtage under-
visning.
Det er muligt, når hjælpen blot
er tilstrækkelig i disse hjælp til
selvhjælpprogrammer at give dem
rammerne for en efterhånden
ganske velordnet tilværelse. Men
der kan ikke gå lang tid, før de
som fremmede i et nyt og ukendt
land ikke længere føler nogen
for mfor frygt.
Det er flygtningene fra Sudan,
der flygter ind i alle det sydlige
Sudans nabolande, og det flygt-
ningene fra Sudans nabolande,
der flygter ind i Sudan.
Sudan har en befolkning, der
er delt op i to grupper med for-
skellige oprindelse og religion.
Den arabiske majoritet i nord
styrer landet, de rent afrikanske
folk i syd ønsker en vis grad for
selvstyre. Modsætningerne har
ført til uroligheder, til borger-
krig. En blodig massakre, som
verden ikke ved meget om, fordi
den foregår i fjerne, næsten
ufremkommelige egne, har måske
krævet en halv million nilot-
negres liv.
Sydsudans befrielsesfront Anya-
Nya kæmper desperat mod over-
magten og flygtningestrømmen
fortsætter, omend med varieret
styrke. Uganda har taget imod
over 70.000 af disse flygtninge,
Congo omkring 60.000, Den Cen-
tralafrikanske Republik omkring
30.000 og Ethiopien over 20.000.
Samtidig har Sudan selv mod-
taget store flygtningegrupper,
som et resultat af helt forskelligt
begivenheder og omvæltninger i
nabolandene. Som en følge af de
heftige oprørskampe i Congo er
6000 congolesere flygtet ind i det
sydlige Sudan, men et talmæs-
sigt langt mere omfattende pro-
blem er landet stillet overfor i
den midtøstlige del, hvor op mod
40.000 flygtninge fra Eritrea-pro-
vinsen i Etiopien har søgt til-
flugt for den påståede undertryk-
kelse af dem og de selvstændig-
hedskampe, som foregår i deres
hj emland.
FÆLLESNORDISKE
PROJEKTER
Ganske særligt vil de nordiske
landes hjælpeorganisationer med
en vis del af midlerne — uaf-
hængigt af indsamlingens resul-
tat og med skyldig hensyntagen
til organisationernes egne mange-
artede og omfattende forpligtel-
ser overfor flygtningeopgaverne i
øvrigt — søge at løse skolepro-
blemer for Eritrea-flygtninge i
Sudan og for de sydsudanske
flygtninge i Etiopien. Det sker
sammen med FNs Højkommissær
for Flygtninge, som har udarbej-
det og forelagt planerne. FNs
Højkommissær for Flygtninge er
det koordinerende led for det
meste flygtningearbejde, men da
han ikke selv er operativ, og de
budgetter, han kan pålægge FN-
samfundets regeringer at betale,
begrænser hans indsats til helt
primære opgaver, er han lige så
afhængig af de frivillige og pri-
vate hjælpeorganisationers prak-
tiske arbejde og økonomiske bi-
drag, som disse kommissioner er
af Højkommissærens forhand-
lingsmæssige, planlæggende og
koordinerende indsats.
De frivillige organisationer er
så vigtige led og stilles overfor
så mange opgaver, der er afhæn-
gige alene af deres muligheder,
at disse organisationer normalt
ikke er i stand til også at stille
midler til rådighed til de pri-
mære flygtningeopgaver. Disse
optages i de generelle FN-pro-
grammer under Højkommissæren,
og der påhviler regeringerne en
international forpligtelse til at
afholde udgifterne.
Men de foreliggende projekter
er eksempler på nødvendige og
påtrængende opgaver, som alli-
gevel ligger på grænsen af, hvad
der betales over regeringsbidra-
gene til højkommissærens pro-
gram. Derfor går de nordiske fri-
villige organisationer ind på at
stille midler til rådighed for op-
førelsen af en række skoler til
bosætningsområderne.
SKOLER I SUDAN
OG ETIOPIEN
Det var på den sudanske rege-
rings anmodning, at FNs højkom-
missær for flygtninge i 1967 gik
ind og iværksatte omfattende
nødhjælpeprogram for de Eri-
trea-flygtninge, som strømmede
ind i den østligste del af Sudan.
Flygtningene blev forsynet med
midlertidige hytter, de fik læge-
hjælp og mad. Grupperne bestod
af halvnomader, de medførte et
stort antal kameler og havde i
deres hjemland desuden ernæret
sig ved primitivt landbrug.
I de planer, der skulle udarbej-
des for deres permanente bosæt-
ning i deres nye asylland, måtte
man tage deres baggrund som
halvt nomader, halvt agerbrugs-
dyrkere i betragtning. Man fandt
frem til et område i Kassala-
provinsen, som kaldtes Qala-en-
Nahal. Her kunne bosættes ca.
20.000 af flygtningene. De reste-
rende forventer man vil blive op-
suget og lidt efter lidt integreret
af sig selv i den indre del af Su-
dan. Det omfattende bosætnings-
program krævede først og frem-
mest et enormt vandudviklings-
program. Det var Højkommissæ-
ren, som sammen med landets
regering forestod det primære ar-
bejde, opmåling, registrering, an-
læg af veje, afstikning af lands-
byområderne, tilvejebringelse af
madrationer fra Verdensfødeva-
reeprogrammet og iværksættelse
af de mest nødvendige sociale
foranstaltninger for at sikre ram-
merne for disse nye småsamfund.
Som et bevis på flygtningenes
tillid til den nye tilværelse, som
tilbydes dem her, kan nævnes, at
godt 3000 af de 10.000, som alle-
rede er flyttet til bosætningsom-
rådet, er nået frem til området
på egen hånd uden nogen hjælp
til transporten fra projektet.
Bosætningsområdet omfatter et
areal på 25 gange 20 kilometer,
der har været næsten helt ube-
boet. Skal det lykkes i dette om-
råde at indpasse den tidligere no-
madegruppe, som flygtningene
udgør, i et fremtidigt landbrugs-
folks levevis, er vandforsyningen
et meget vigtigt element i hele
projektet. Et 34 kilometer langt
rør- og pumpesystem med fire
vandreservoirer, der skal forbin-
de området med floden er ved
at blive etableret.
Tidligt 1969 anmodede den Kej-
serlige Etiopiske Regering FNs
Højkommissær for Flygtninge om
international bistand til et hjæl-
peprogram for 20.000 sudanske
flygtninge, der var trængt ind i
landets vestlige del i Illulabor-
provinsen. Man iværksatte øje-
blikkelig nødhjælp for at dække
behovet for mad, tøj, tæpper, frø,
redskaber, o.s.v. Samtidig be-
gyndte man planerne for at til-
vejebringe et program, der skulle
sikre en bosætning af flygtnin-
gene ved småbrug i et udpeget
område ved Gambela. Da væsent-
lige elementer i dette projekt er
de sundhedsmæssige faciliteter og
grundskoleuddannelsen. Men ele-
mentært fiskeudstyr og forskelli-
ge hjælp i forbindelse med land-
bruget udgør også et nødvendigt
led. Det etiopiske og det svenske
Røde Kors koncentrerede deres
fælles hjælpearbejde om de sund-
hedsmæssige foranstaltninger.
Den Kejserlige Etiopiske Rege-
ring er navsarlig for gennemfø-
relsen af hele projektet, som ikke
bare er en overlevelsesbetingelse
for det 20.000 flygtninge fra Su-
dan, men en meget vigtig ting
i forbindelse med egnens økono-
miske udviklingsmuligheder. Man
er i fuld gang med at gennemføre
projektet. Det første skoler er
blevet bygget. Der anlægges veje.
Der sørges for tilstrækkelig vand-
tilførsel til projektets forskellige
dele, og flygtningene er yderst
positive over for de muligheder,
de nu får tilbudt til at sikre sig
en ny tryg tilværelse.
Kimåssut Afrikap kangianit Ker-
Kanitdlo pissut minat avangnar-
dlit ikiuiniarneråne KitiutineKå-
såput. Sudanip erKåne iluanilo
ajornartorsiutit ima Kimåssunut
ajornartorsiortitsitigilersimåput
ikiortariaKalersitsivdlutigdlo, su-
liagssat tamåko nåmagsiniåsagåi-
ne atautsimut suleKatigigtariaicar-
dlune.
auna åssersut KanoK påsiumi-
naitsigalutigdlo tamanut nuiusi-
massutut pissuseicartigissut Kimå-
ssunut ajornartorsiutit sangmine-
Kartitdlugit. åssersutit inugpag-
ssuit atautsimortukutåt Kimåssut
** nålagkersuinikut pissutsit åssigi-
ngisitårtorpagssuit pivdlugit av-
dlångorarnerpagssuitdlo pivdlu-
git, nunat kigdligissaisa piuma-
ssårssuinardlune aulajangerne-
Kartarnerisigut, åmalo nunap
nangmineK iluane pisanganartor-
siornerit akerdleringneritdlo ta-
måko tamaisa pivdlugit nuna-
mingnik taorsigigtariaKalersitsi-
ssartutut OKautigineKarsinaussut.
inugtut nåkigtarneK tungavigalu-
go ikiuiniarneK nunat kigdlinge
najoncutarinagit pissariaKartoK,
C nunane najuligagssane inigssarsi-
sitsiniamerit angnertorujugssuit
måna nunane naggorigsagausimå-
ngikaluane pissugssat nåmagsine-
Karpata ajorpatdlångitsumik Ki-
måssut ikioriarneKarsimåsåput,
sujunigssardlo ungasingnerussoK
issigalugo inugparujugssuit Kimå-
ssut sujunigssåt isumangnaitdlisi-
niåsavdlugo, inugpagssuit tamåko
ersinermit imalunit nålagkersui-
nikut ingerdlauseK ajorsiartortoK
pivdlugo misigisimassut avdlatut
ajornartumik pingitsailissauvdlu-
tik nunamingnit KimåssariaKar-
dlutik isumangnåinerussugssa-
migdlo ujardlemiardlutik nuna-
nut ungasigsunut takomagka-
mingnutdlo nunane nålagauvfiup
f sanilerissamik ilånut autdlarsima-
ssut. nunanilo tamåkunane Kimå-
ssunut suliniarnerup sujugdliup
takutisimavå åssersutigineKarsi-
naulerdlune ikiuiniarneK iluaKu-
tausinaussoK, tåssa angnertor-
ssuarmik pilerssårusiugkamik a-
tautsimutdlo ingerdlatitaK uivssu-
minartumik pivfigssame sivikika-
luame inuit pigssarsisinaugai inuit
sanigorsimaKalutigdlo ersitungor-
simagaluartut neriutaerusimaga-
luartutdlo nutåmik pitsauneru-
ssumigdlo inunigssåinik. nangmi-
nerissamingnik nunautinguaKa-
lerput, nuna naggorigsarpat ner-
ssussuitdlunit pårilerdlugit emi-
nånguardlo nerissagssaKarniar-
nermikut avatimingnit ikiorta-
riaerutarput. igdloKarférånguaKa-
lersarput ikigkaluanik, taimåitor-
dle nåmaginartunik tamanut
atortorigsårutinguaKartunik, atu-
arfeKardlutik tamåkunanilo mér-
Kat kisimik pinatik åmale inersi-
massut ilarpagssue, imaKa sujor-
nagut atuarsinaunatigdlo agdlag-
sinåungikaluit, iliniartitausinau-
ssardlutik. imåisinauvoK, taima
ingmingnut ikiorsinautiniardlugit
ikiuvfigissat ajornarungnaersisi-
naugåt kingornamut inunigssåt
åndgssutdluagkamik inO.leriar-
tornigssånut avKutigssångorsinau-
ssok. kisiånile nuname nutåme
takornagkamingnilo sumik ersi-
ssuteKångitsutut inulemigssåt
pivfigssaK sivisorujugssuaK ator-
Kårdlugo aitsåt taima misigisima-
lersitausinåuput. Sudanimit Kimå-
ssut tåssåuput nunanut Sudanip
kujatåtungånltunut tamanut Ki-
marråsimassut, måne erKartorne-
Kartut, åmalo Sudanip nunane sa-
nilerissånit Sudanimut nangmi-
nermut Kimarråtut.
Sudan mardlungordlune aviu-
ssarsimavoK inungmigut pissute-
Kartumik inugtaussut mardluviu-
ssut tamarmik ingmikut sujuai-
ssaKardlutik ugperissaKardlutig-
dlo. nunap avangnåmiut araberiu-
ssut nuna nålagkersorpåt, afrika-
miuvit kujatåmiut nangmingnut
nålagkersulernigssamik angnertu-
lårtumik piumassaKarput, taima
akerdleringnerit entigsivitdliuler-
nernik kinguneKarsimåput ki-
ngorna ingmingnut sorssuningor-
tunik. toKoråunerssuit, silarssuar-
me ilisimaneKangångitsut, pissu-
tigalugo pisimangmata nuname
ungasigsume tikikuminaitsumilo,
imaKalo tamåne negerit V2 millio-
nit migssait toKutausimåput. ta-
måne negerit taineKartarput ni-
lot-negerinik. Sudanip kujatåta
kivfaujungnaersitsiniartue Anya-
Nya ilungersoKalune akencaming-
nut pissauneKarneroKissunut aki-
upoK, Kimarråtutdlo kipisuitsor-
put, måssa amerdlåssusiat avdla-
ngortaraluardlune. Ugandap tigu-
simavai Kimåssut tamåko ilait
70.000, Congop 60.000 migss. Afri-
kap KerKata kungitsuvfiata 30.000
migss. Etiopiavdlo 20.000 sivner-
dlugit. peKatigititdlugo Sudanip
nangmineK Kimåssut tigorarta-
riaKarsimavai Kimåssorpagssuit,
nunat erKåmiumine pisimassut
avdlauvdluinartunik pissutigdlit
pivdlugit Kimåsimassut. Congome
pikigtitsinerit såkortut pivdlugit
(Kinhasa) congomiut 6.000 Sudan-
ip kujatånut Kimarråsimåput, Ki-
måssutdle amerdlåssutsimikut a-
jornartorsiornarnerujugssuit nu-
nap KerKata kangiatungånut ka-
terssusimåput, tamåne Kimåssut
Eritriamérsut 40.000 migssilior-
matigik nuna tåuna Etiopiamit
nunasiaussoK Kunutitaunikut nå-
lagkersorneKarnerardlune nang-
minerssulerniardlune sorssulersi-
mangmat nunamingne sorssung-
neK ingerdlåneKardlune.
neriutigissariaKarpoK, nunat a-
vangnardlit K’IMÅSSOK 71-imut
katerssuiniarnerat avangnåne Ki-
måssut ikiuiniartarfé pisinaulersi-
sagai suliagssaK ikiuiniardlune
nåmagsissagssaK autdlartisinau-
lerdlugo, Kimåssorpagssuit amer-
dlaKissut tamåko akornåne ajor-
nartorsiutitdlo iluarsiartulernig-
Flygtninge, som allerede er hjulpet af De forenede Nationers Højkommissær. Dette er flygtninge fra Rwanda.
De er taget til et bosætningsområde i det nordlige Kivu i Congo. Menneskerne på billedet står med den
første afgrøde af en kartoffelhøst, de selv anlagde ved deres ankomst.
Kimåssut inuiaKatigit peKatigit pissortautitåinit ikiorneKarérsimassut Rwandame najugaKarsimagaluartut Con-
gop ilåta Kivup avangnåtungåne Kimåssunut najugagssiame nunaKalersimassut. åssilisisimassut tåssåuput
nunatåmingnut pigamik kartoflinik nauterKågkamingnik katerssissut.
Flygtningeproblemet er kendt i storo dele af verden. Her er en ældre
kvinde i Mainland, Kina, i en flygtningelejr sammen med sit barnebarn.
Kimåssut nunane åssigTngitsorpagssuarne najugaKarput. auna arnaK u-
torKassåK Mainlandime, KinamTtume, Kimåssunut inigssiame najugalik
erngutaminik amårtoK.
ssånut sujumut autdlariartitsi-
ngåtsiarsinåusavdlune.
nunat avangnardlit atautsi-
mut Sudanime Etiopiamilo
suliariniagait
nunat avangnardlit ikiuiniartuisa
pingårnerpautitdlugo suliagssari-
niarpåt — aningaussat ilaisa, sa-
nOK katerssugkat amerdlatigiu-
mårnerat nåpertordlugo åmalo i-
kiuiniartarfit Kangale avdlarpag-
ssuarnik pissugssautitdlutik inger-
dlaterigkatik soruname åma
nautsorssutigalugit — Kimåssunut
Eritriamérsunut Sudanime atu-
arfiliortiternigssaK taimatutdlo
åma Kimåssunut Sudanip kuja-
tånérsunut Etiopiame atuarfilior-
titernigssaK. tamåna pisaoK pe-
Katigalugo FN-ip KutdlersaKarfia
Kimåssunut ikiuiniarfik atautsi-
mut sulinermut katerssuissung-
mat Kimåssut kikugaluitdlunit ta-
marmik ikiomeKarnerénut, pi-
lerssårutitdlo tåussuma suliarisi-
mavdlugitdlo sarKumiusimang-
magit. FN-ip ikiuiniarfia atautsi-
mut eKiterisitsissugaluardlune
taimåitOK torrutivigdlugo nang-
mineK suliagssanik tigusisinåu-
ngilaK, aningaussatigutdlo atu-
gagssat FN-imut ilaussortat aki-
ligagssait nålagkersuissuisalo pi-
ssugssauvfigissagssaisa pencussu-
tigisinaunerat kigdleKaKingmat
suliat erninaK autdlarteriarsinau-
ssångilai, taimåitumigdlo inuit
nangmingneK piumåssutsimingnik
katerssugait taimatutdle pissaria-
Kartitsigalugit piviussumik suli-
ssugssat aningaussatigutdlo ikiu-
kumassut, taimatutdlo nangmi-
nérdlutik peKatigingorsimassut
FN-ip pissortaKarfiata isumaKati-
gigsitsiniartoralugit, pilerssåru-
siortoralugit eKiterissutitdlugitdlo
atortarpai sukutdlunit nutånik Ki-
måssut tungaisigut ajornartorsiu-
tinik sarKumersoKartitdlugo.
nangmingneK piumåssutsiming-
nik ikiuiniaKatigit taima suliag-
ssanut amerdlatigissunut ima pi-
ngåruteKartigaut, periarfigisinau-
ssait kisimik kigdlilisinauvdlutik,
taima peKatigigfit ernmårtumik
ikiutigssat åma ilångutdlugit a-
tautsikut aningaussagssaKartika-
jungnagit. taima aningaussartu-
tigssat pissarnerit maligdlugit
FN-ip pissortaKarfiata isumagi-
niagagssarilersarpai, silarssuarme
tamarme nålagauvfit nålagkersui-
ssuisa pissugssautitaunerisigut a-
ningaussartutit matuniarnigssåi-
nut.
suliariniagkat sarKumiussat é-
ssersutåuput pissariaKavigsut
tuaviutariaKartutdlo suliagssat
sunerinut, tåukume akilerneKarsi-
naugajungingmata FN-ip Kimå-
ssunut pissortaKarfianut nåla-
gauvfit åssigingitsut akiliutigi-
ssartagåinit. taimåitumik nåla-
gauvfit avangnardlit nangminér-
dlutik piumåssutsimingnik ikiui-
niaKatigigfisa suliariniarpåt ani-
ngaussagssaKalerniardlutik Kimå-
ssut nunagssivfine atuarfiliorti-
ternigssånut.
atuarfit Qalaen Nahalip eritå-
ne Kassalame (nunap ilå) Su-
danime
låssa Sudanime nålagkersuissut
Kinutigisimassåt maligdlugo, FN-
ip Kimåssunut KutdlersaKarfia
1967-ime akuerssivoK autdlamer-
dlugitdlo Eritreamit Kimåssut i-
kiorniardlugit iliorniamerujug-
ssuit, Kimåssut Sudanip kangia-
tungånut isåtdlarmata. Kimåssut
utarKisaussunik igdluaraliuneKar-
put, nakorsanit ikiorneKardlutik
nerissagssaKartitauvdlutigdlo. ta-
måko tåssåuput inuit angaléinar-
tutungajak inusimassut. nagsata-
raitdlo Katigagtorpagssuit nunagi-
ssaraluamingnilo itsarpalugtumik
naggorigsaitsiartarsimavdlutik i-
nuniarnermingnut tapertaralugo.
nunatåmingne endgsivigssamig-
tut univingnigssåt sujunertaralu-
go pilerssårusiane, nautsorssuti-
gissariaKarsimavoK angalåinartu-
tungajak nunatorKamingne inu-
simagaluarnerat naggorigsailår-
tarsimaneratdlo.
nuna nanineKarpoK najugag-
ssåt nunap ilåne Kassala-me, tai-
neKartartume Qala-en-Nahal; ta-
måne Kimåssut 20.000 migss. nu-
nagssineKarsinåuput. sivnere
nautsorssutigineKarput nunap i-
luane KerKata migssåne isuma-
mingnik inungnut akuliutdlutig-
dlo ilångutinariartorsinaujumår-
tut. angnertorujugssuarmik nu-
nagssisitsiniarneK pissariaKar-
titsisimavoK imeKarferujugssuar-
nik sanaortornigssamik sujugdli-
utdlugo nåmagsiniarKågagssamik.
FN-ip Kimåssunut pissortarissåta
nunap nangmineK nålagkersui-
ssue peKatigalugit suliagssaK su-
jugdleK nåmagsiniartugssauvå,
ugtortaineK, agdlagtuineK, avKU-
siniortiterneK, igdlOKarféragssat
suminigssait, inussutigssat pig-
ssarsiariniarnere silarssuaK tamå-
kerdlugo inussutigssanik ikiui-
ssarfingmit autdlartitsinigssardlo
inuit nalinginaussumik inugtut i-
kiorniarneKamerånik isumaging-
nigfingmik inoKatiginguåkutåt ta-
måko pilernerat isumangnaitdli-
sarniardlugo.
Kimåssut inunertåmingnut tati-
gingningnerånut ugpernarsautig-
ssatut, ingmingnut neKerorutau-
ssunut, taineicarsinauvoK tåuko
10.000 ilaisa 3.000-ussut tamaunga
nunagssivfigtågssamut perérsut,
tåssunga ingerdlasimangmata
nangminérdlutik agssartornikut
pissariaKartunik ikiorserneKéngi-
kaluardlutik.
nunagssivfigssaK angissuseKar-
poK 25X20 kilometerinik, nunagi-
neKarsimångisåinangajagtoK. su-
jornagut angalåinaussartusima-
ssut, Kimåssut tamåne nunagssi-
tugssat taimåitungmata, inåniar-
nigssamingne iluagtisagpata,
nautsorssutaussugssauvoK suju-
nigssame naggorigsainermik inu-
ssuteKartugssat KanoK inuseKar-
nigssait, taimåitumigdlo imeKar-
nikut pilersugaunigssaK pingåru-
tilerujugssuvdlune. suliaralugo i-
ningajalerpoK rujorit pumperi-
ssarfigtagdlit 34 kilometerisut ta-
kitigissut sisamanigdlo imermut
katerssivfingnik sitdlimatitagdlit,
nunap ilånik tåussuminga kug-
ssuarmut atåssusissugssat.
mernat atuarfe Cambela-
nunatånitut Etiopiame
1969-ip autdlartilårnerane Etio-
piame kaisarip nålagkersuissue
FN-ip Kimåssunut pissortaKarfia-
nut KinuteKarput silarssuarme
tamarmit ikiuissarfingmit ikior-
Kuvdlutik sudanimiut Kimåssut
20.000-ussut ikiorniamerisigut,
nunap kitåtungågut Illulap nuna-
tågut isåsimassut. erninavik ikiu-
tigssat autdlartineKarput pissaria-
Kartitat nerissagssat, atissat, oko-
rutit, nautitagssat nautsiagssar-
tait, sulinermut såkugssat, il. il.
pajugtutigineKalerdlutik. peKati-
gititdlugo sulineKalerpoK piler-
ssårusiordlune Kimåssut nunavig-
ssiniardlugit nunautérKane nag-
gorigsaissugssatut Gabelap ilåne
aulajangersimassumik torKagka-
me. taima suliariniagkap pingår-
nerssarai pendngnigssåkut ator-
torigsårutigssat mérKatdlo atuar-
figssait kisiåne åma aulisarner-
mut atortugssat naussorigsainer-
mut tapertaussugssat pingårtitau-
ssut ilagait. Etiopiame Sverigemi-
lo Røde Korsit ikiuinertik tamåt
perKingnigssap tungånut autdlu-
ssitilerpåt.
Etiopiame kejserip nålagkersui-
ssue suliniarnerup tamarme nå-
magsinigssånut akissugssåuput, i-
maiginångitsumik ikiorsiniarne-
Kardlune Kimåssut toKoramavér-
simatinardlugit, kisiåne åma pi-
ngårtumik anguniarneKardlune
Sudanimit Kimåssut 20.000-ussut
nunap ilåta tamatuma sujuarsar-
neranut iluaKutiginiautigineKar-
dlutik. suliagssaK autdlutilerug-
torneKarpoK; atuarfit sujugdlit
mardluk inemeKarsimåput, avKU-
sernit suliarineKarput, suliagssap
ilainut åssigingitsunut imeKarfig-
ssat isumagineKarput, Kimåssut-
dlo påsingnigdluardlutik piumå-
ssuseKardluarput nunatåmingne
iluamik inunialernigssamut peri-
arfigssiniarneKarnertik isumang-
naitdlisarniarneKarmat iluaKuti-
giniarniardlugo.
18
19