Atuagagdliutit

Ukioqatigiit

Atuagagdliutit - 01.04.1971, Qupperneq 18

Atuagagdliutit - 01.04.1971, Qupperneq 18
Forkert ernæring er et af kendetegnene på flygtningesituationen. Her er en lille flygtning fra Rwanda i et bosætningsområde i Congo, hvor han nyder medicinsk pleje og fødevarehjælp. Kimåssut ilarpagssue neris'saraluardlutik timip iluaKutigssainik tamanik pigssarsineK ajorput. auna KimåssuaraK RwandamérsoK Congome Kimå- ssut najugåne nakorsarneKardlunilo nerissagssanik ikiorneKartoK. Flygtningene i den østlige og cen- trale del af Afrika vil komme til at stå i centrum for en nordisk indsats. Problemerne i og om- kring Sudan trænger sig på med en sådan kraft, at det er påkræ- vet at gå sammen i bestræbelser- ne på at løse dem. Her er et eksempel på, hvor forvirrende og komplekse, flygt- ningeproblemerne kan være. Et eksempel på, at store flygtninge- grupper på grund af mangeartede politiske forhold og omvæltnin- ger, på grund af tilfældige græn- sedragninger, på grund af store interne spændinger og stridighe- der så at sige kommer til at bytte land. Den humanitære indsats kræ- ves på tværs af grænserne, store bosætningsprogrammer må etab- leres i helt nye hidtil uopdyrkede områder for at skabe tålelige for- hold og på lang sigt sikre en fremtid for store befolknings- grupper, der af frygt eller på grund af en ugunstig politisk ud- vikling har følt sig tvunget til at bryde op fra deres hjemland og søge i sikkerhed i fjerne og frem- mede omgivelser i nabolandet. Men arbejdet med de første flygt- ningegrupper i områderne har vist, at her er også et eksempel på, at hjælp kan nytte, at en storstilet og koordinerende ind- sats i løbet af forbavsende kort tid kan give udmarvede, frygt- somme og håbløse mennesker en ny, bedre tilværelse i hænde. De får deres egne jordlodder, de dyr- ker jorden eller passer deres kvæg og kan meget snart klare sig uden tilskud af madrationer ude- fra. De får deres egne små lands- byer med sparsomme, men til- strækkelige fællesfaciliteter, med skoler, hvor ikke blot børnene, men også mange af de voksne, der måske aldrig har lært at læse og skrive, kan modtage under- visning. Det er muligt, når hjælpen blot er tilstrækkelig i disse hjælp til selvhjælpprogrammer at give dem rammerne for en efterhånden ganske velordnet tilværelse. Men der kan ikke gå lang tid, før de som fremmede i et nyt og ukendt land ikke længere føler nogen for mfor frygt. Det er flygtningene fra Sudan, der flygter ind i alle det sydlige Sudans nabolande, og det flygt- ningene fra Sudans nabolande, der flygter ind i Sudan. Sudan har en befolkning, der er delt op i to grupper med for- skellige oprindelse og religion. Den arabiske majoritet i nord styrer landet, de rent afrikanske folk i syd ønsker en vis grad for selvstyre. Modsætningerne har ført til uroligheder, til borger- krig. En blodig massakre, som verden ikke ved meget om, fordi den foregår i fjerne, næsten ufremkommelige egne, har måske krævet en halv million nilot- negres liv. Sydsudans befrielsesfront Anya- Nya kæmper desperat mod over- magten og flygtningestrømmen fortsætter, omend med varieret styrke. Uganda har taget imod over 70.000 af disse flygtninge, Congo omkring 60.000, Den Cen- tralafrikanske Republik omkring 30.000 og Ethiopien over 20.000. Samtidig har Sudan selv mod- taget store flygtningegrupper, som et resultat af helt forskelligt begivenheder og omvæltninger i nabolandene. Som en følge af de heftige oprørskampe i Congo er 6000 congolesere flygtet ind i det sydlige Sudan, men et talmæs- sigt langt mere omfattende pro- blem er landet stillet overfor i den midtøstlige del, hvor op mod 40.000 flygtninge fra Eritrea-pro- vinsen i Etiopien har søgt til- flugt for den påståede undertryk- kelse af dem og de selvstændig- hedskampe, som foregår i deres hj emland. FÆLLESNORDISKE PROJEKTER Ganske særligt vil de nordiske landes hjælpeorganisationer med en vis del af midlerne — uaf- hængigt af indsamlingens resul- tat og med skyldig hensyntagen til organisationernes egne mange- artede og omfattende forpligtel- ser overfor flygtningeopgaverne i øvrigt — søge at løse skolepro- blemer for Eritrea-flygtninge i Sudan og for de sydsudanske flygtninge i Etiopien. Det sker sammen med FNs Højkommissær for Flygtninge, som har udarbej- det og forelagt planerne. FNs Højkommissær for Flygtninge er det koordinerende led for det meste flygtningearbejde, men da han ikke selv er operativ, og de budgetter, han kan pålægge FN- samfundets regeringer at betale, begrænser hans indsats til helt primære opgaver, er han lige så afhængig af de frivillige og pri- vate hjælpeorganisationers prak- tiske arbejde og økonomiske bi- drag, som disse kommissioner er af Højkommissærens forhand- lingsmæssige, planlæggende og koordinerende indsats. De frivillige organisationer er så vigtige led og stilles overfor så mange opgaver, der er afhæn- gige alene af deres muligheder, at disse organisationer normalt ikke er i stand til også at stille midler til rådighed til de pri- mære flygtningeopgaver. Disse optages i de generelle FN-pro- grammer under Højkommissæren, og der påhviler regeringerne en international forpligtelse til at afholde udgifterne. Men de foreliggende projekter er eksempler på nødvendige og påtrængende opgaver, som alli- gevel ligger på grænsen af, hvad der betales over regeringsbidra- gene til højkommissærens pro- gram. Derfor går de nordiske fri- villige organisationer ind på at stille midler til rådighed for op- førelsen af en række skoler til bosætningsområderne. SKOLER I SUDAN OG ETIOPIEN Det var på den sudanske rege- rings anmodning, at FNs højkom- missær for flygtninge i 1967 gik ind og iværksatte omfattende nødhjælpeprogram for de Eri- trea-flygtninge, som strømmede ind i den østligste del af Sudan. Flygtningene blev forsynet med midlertidige hytter, de fik læge- hjælp og mad. Grupperne bestod af halvnomader, de medførte et stort antal kameler og havde i deres hjemland desuden ernæret sig ved primitivt landbrug. I de planer, der skulle udarbej- des for deres permanente bosæt- ning i deres nye asylland, måtte man tage deres baggrund som halvt nomader, halvt agerbrugs- dyrkere i betragtning. Man fandt frem til et område i Kassala- provinsen, som kaldtes Qala-en- Nahal. Her kunne bosættes ca. 20.000 af flygtningene. De reste- rende forventer man vil blive op- suget og lidt efter lidt integreret af sig selv i den indre del af Su- dan. Det omfattende bosætnings- program krævede først og frem- mest et enormt vandudviklings- program. Det var Højkommissæ- ren, som sammen med landets regering forestod det primære ar- bejde, opmåling, registrering, an- læg af veje, afstikning af lands- byområderne, tilvejebringelse af madrationer fra Verdensfødeva- reeprogrammet og iværksættelse af de mest nødvendige sociale foranstaltninger for at sikre ram- merne for disse nye småsamfund. Som et bevis på flygtningenes tillid til den nye tilværelse, som tilbydes dem her, kan nævnes, at godt 3000 af de 10.000, som alle- rede er flyttet til bosætningsom- rådet, er nået frem til området på egen hånd uden nogen hjælp til transporten fra projektet. Bosætningsområdet omfatter et areal på 25 gange 20 kilometer, der har været næsten helt ube- boet. Skal det lykkes i dette om- råde at indpasse den tidligere no- madegruppe, som flygtningene udgør, i et fremtidigt landbrugs- folks levevis, er vandforsyningen et meget vigtigt element i hele projektet. Et 34 kilometer langt rør- og pumpesystem med fire vandreservoirer, der skal forbin- de området med floden er ved at blive etableret. Tidligt 1969 anmodede den Kej- serlige Etiopiske Regering FNs Højkommissær for Flygtninge om international bistand til et hjæl- peprogram for 20.000 sudanske flygtninge, der var trængt ind i landets vestlige del i Illulabor- provinsen. Man iværksatte øje- blikkelig nødhjælp for at dække behovet for mad, tøj, tæpper, frø, redskaber, o.s.v. Samtidig be- gyndte man planerne for at til- vejebringe et program, der skulle sikre en bosætning af flygtnin- gene ved småbrug i et udpeget område ved Gambela. Da væsent- lige elementer i dette projekt er de sundhedsmæssige faciliteter og grundskoleuddannelsen. Men ele- mentært fiskeudstyr og forskelli- ge hjælp i forbindelse med land- bruget udgør også et nødvendigt led. Det etiopiske og det svenske Røde Kors koncentrerede deres fælles hjælpearbejde om de sund- hedsmæssige foranstaltninger. Den Kejserlige Etiopiske Rege- ring er navsarlig for gennemfø- relsen af hele projektet, som ikke bare er en overlevelsesbetingelse for det 20.000 flygtninge fra Su- dan, men en meget vigtig ting i forbindelse med egnens økono- miske udviklingsmuligheder. Man er i fuld gang med at gennemføre projektet. Det første skoler er blevet bygget. Der anlægges veje. Der sørges for tilstrækkelig vand- tilførsel til projektets forskellige dele, og flygtningene er yderst positive over for de muligheder, de nu får tilbudt til at sikre sig en ny tryg tilværelse. Kimåssut Afrikap kangianit Ker- Kanitdlo pissut minat avangnar- dlit ikiuiniarneråne KitiutineKå- såput. Sudanip erKåne iluanilo ajornartorsiutit ima Kimåssunut ajornartorsiortitsitigilersimåput ikiortariaKalersitsivdlutigdlo, su- liagssat tamåko nåmagsiniåsagåi- ne atautsimut suleKatigigtariaicar- dlune. auna åssersut KanoK påsiumi- naitsigalutigdlo tamanut nuiusi- massutut pissuseicartigissut Kimå- ssunut ajornartorsiutit sangmine- Kartitdlugit. åssersutit inugpag- ssuit atautsimortukutåt Kimåssut ** nålagkersuinikut pissutsit åssigi- ngisitårtorpagssuit pivdlugit av- dlångorarnerpagssuitdlo pivdlu- git, nunat kigdligissaisa piuma- ssårssuinardlune aulajangerne- Kartarnerisigut, åmalo nunap nangmineK iluane pisanganartor- siornerit akerdleringneritdlo ta- måko tamaisa pivdlugit nuna- mingnik taorsigigtariaKalersitsi- ssartutut OKautigineKarsinaussut. inugtut nåkigtarneK tungavigalu- go ikiuiniarneK nunat kigdlinge najoncutarinagit pissariaKartoK, C nunane najuligagssane inigssarsi- sitsiniamerit angnertorujugssuit måna nunane naggorigsagausimå- ngikaluane pissugssat nåmagsine- Karpata ajorpatdlångitsumik Ki- måssut ikioriarneKarsimåsåput, sujunigssardlo ungasingnerussoK issigalugo inugparujugssuit Kimå- ssut sujunigssåt isumangnaitdlisi- niåsavdlugo, inugpagssuit tamåko ersinermit imalunit nålagkersui- nikut ingerdlauseK ajorsiartortoK pivdlugo misigisimassut avdlatut ajornartumik pingitsailissauvdlu- tik nunamingnit KimåssariaKar- dlutik isumangnåinerussugssa- migdlo ujardlemiardlutik nuna- nut ungasigsunut takomagka- mingnutdlo nunane nålagauvfiup f sanilerissamik ilånut autdlarsima- ssut. nunanilo tamåkunane Kimå- ssunut suliniarnerup sujugdliup takutisimavå åssersutigineKarsi- naulerdlune ikiuiniarneK iluaKu- tausinaussoK, tåssa angnertor- ssuarmik pilerssårusiugkamik a- tautsimutdlo ingerdlatitaK uivssu- minartumik pivfigssame sivikika- luame inuit pigssarsisinaugai inuit sanigorsimaKalutigdlo ersitungor- simagaluartut neriutaerusimaga- luartutdlo nutåmik pitsauneru- ssumigdlo inunigssåinik. nangmi- nerissamingnik nunautinguaKa- lerput, nuna naggorigsarpat ner- ssussuitdlunit pårilerdlugit emi- nånguardlo nerissagssaKarniar- nermikut avatimingnit ikiorta- riaerutarput. igdloKarférånguaKa- lersarput ikigkaluanik, taimåitor- dle nåmaginartunik tamanut atortorigsårutinguaKartunik, atu- arfeKardlutik tamåkunanilo mér- Kat kisimik pinatik åmale inersi- massut ilarpagssue, imaKa sujor- nagut atuarsinaunatigdlo agdlag- sinåungikaluit, iliniartitausinau- ssardlutik. imåisinauvoK, taima ingmingnut ikiorsinautiniardlugit ikiuvfigissat ajornarungnaersisi- naugåt kingornamut inunigssåt åndgssutdluagkamik inO.leriar- tornigssånut avKutigssångorsinau- ssok. kisiånile nuname nutåme takornagkamingnilo sumik ersi- ssuteKångitsutut inulemigssåt pivfigssaK sivisorujugssuaK ator- Kårdlugo aitsåt taima misigisima- lersitausinåuput. Sudanimit Kimå- ssut tåssåuput nunanut Sudanip kujatåtungånltunut tamanut Ki- marråsimassut, måne erKartorne- Kartut, åmalo Sudanip nunane sa- nilerissånit Sudanimut nangmi- nermut Kimarråtut. Sudan mardlungordlune aviu- ssarsimavoK inungmigut pissute- Kartumik inugtaussut mardluviu- ssut tamarmik ingmikut sujuai- ssaKardlutik ugperissaKardlutig- dlo. nunap avangnåmiut araberiu- ssut nuna nålagkersorpåt, afrika- miuvit kujatåmiut nangmingnut nålagkersulernigssamik angnertu- lårtumik piumassaKarput, taima akerdleringnerit entigsivitdliuler- nernik kinguneKarsimåput ki- ngorna ingmingnut sorssuningor- tunik. toKoråunerssuit, silarssuar- me ilisimaneKangångitsut, pissu- tigalugo pisimangmata nuname ungasigsume tikikuminaitsumilo, imaKalo tamåne negerit V2 millio- nit migssait toKutausimåput. ta- måne negerit taineKartarput ni- lot-negerinik. Sudanip kujatåta kivfaujungnaersitsiniartue Anya- Nya ilungersoKalune akencaming- nut pissauneKarneroKissunut aki- upoK, Kimarråtutdlo kipisuitsor- put, måssa amerdlåssusiat avdla- ngortaraluardlune. Ugandap tigu- simavai Kimåssut tamåko ilait 70.000, Congop 60.000 migss. Afri- kap KerKata kungitsuvfiata 30.000 migss. Etiopiavdlo 20.000 sivner- dlugit. peKatigititdlugo Sudanip nangmineK Kimåssut tigorarta- riaKarsimavai Kimåssorpagssuit, nunat erKåmiumine pisimassut avdlauvdluinartunik pissutigdlit pivdlugit Kimåsimassut. Congome pikigtitsinerit såkortut pivdlugit (Kinhasa) congomiut 6.000 Sudan- ip kujatånut Kimarråsimåput, Ki- måssutdle amerdlåssutsimikut a- jornartorsiornarnerujugssuit nu- nap KerKata kangiatungånut ka- terssusimåput, tamåne Kimåssut Eritriamérsut 40.000 migssilior- matigik nuna tåuna Etiopiamit nunasiaussoK Kunutitaunikut nå- lagkersorneKarnerardlune nang- minerssulerniardlune sorssulersi- mangmat nunamingne sorssung- neK ingerdlåneKardlune. neriutigissariaKarpoK, nunat a- vangnardlit K’IMÅSSOK 71-imut katerssuiniarnerat avangnåne Ki- måssut ikiuiniartarfé pisinaulersi- sagai suliagssaK ikiuiniardlune nåmagsissagssaK autdlartisinau- lerdlugo, Kimåssorpagssuit amer- dlaKissut tamåko akornåne ajor- nartorsiutitdlo iluarsiartulernig- Flygtninge, som allerede er hjulpet af De forenede Nationers Højkommissær. Dette er flygtninge fra Rwanda. De er taget til et bosætningsområde i det nordlige Kivu i Congo. Menneskerne på billedet står med den første afgrøde af en kartoffelhøst, de selv anlagde ved deres ankomst. Kimåssut inuiaKatigit peKatigit pissortautitåinit ikiorneKarérsimassut Rwandame najugaKarsimagaluartut Con- gop ilåta Kivup avangnåtungåne Kimåssunut najugagssiame nunaKalersimassut. åssilisisimassut tåssåuput nunatåmingnut pigamik kartoflinik nauterKågkamingnik katerssissut. Flygtningeproblemet er kendt i storo dele af verden. Her er en ældre kvinde i Mainland, Kina, i en flygtningelejr sammen med sit barnebarn. Kimåssut nunane åssigTngitsorpagssuarne najugaKarput. auna arnaK u- torKassåK Mainlandime, KinamTtume, Kimåssunut inigssiame najugalik erngutaminik amårtoK. ssånut sujumut autdlariartitsi- ngåtsiarsinåusavdlune. nunat avangnardlit atautsi- mut Sudanime Etiopiamilo suliariniagait nunat avangnardlit ikiuiniartuisa pingårnerpautitdlugo suliagssari- niarpåt — aningaussat ilaisa, sa- nOK katerssugkat amerdlatigiu- mårnerat nåpertordlugo åmalo i- kiuiniartarfit Kangale avdlarpag- ssuarnik pissugssautitdlutik inger- dlaterigkatik soruname åma nautsorssutigalugit — Kimåssunut Eritriamérsunut Sudanime atu- arfiliortiternigssaK taimatutdlo åma Kimåssunut Sudanip kuja- tånérsunut Etiopiame atuarfilior- titernigssaK. tamåna pisaoK pe- Katigalugo FN-ip KutdlersaKarfia Kimåssunut ikiuiniarfik atautsi- mut sulinermut katerssuissung- mat Kimåssut kikugaluitdlunit ta- marmik ikiomeKarnerénut, pi- lerssårutitdlo tåussuma suliarisi- mavdlugitdlo sarKumiusimang- magit. FN-ip ikiuiniarfia atautsi- mut eKiterisitsissugaluardlune taimåitOK torrutivigdlugo nang- mineK suliagssanik tigusisinåu- ngilaK, aningaussatigutdlo atu- gagssat FN-imut ilaussortat aki- ligagssait nålagkersuissuisalo pi- ssugssauvfigissagssaisa pencussu- tigisinaunerat kigdleKaKingmat suliat erninaK autdlarteriarsinau- ssångilai, taimåitumigdlo inuit nangmingneK piumåssutsimingnik katerssugait taimatutdle pissaria- Kartitsigalugit piviussumik suli- ssugssat aningaussatigutdlo ikiu- kumassut, taimatutdlo nangmi- nérdlutik peKatigingorsimassut FN-ip pissortaKarfiata isumaKati- gigsitsiniartoralugit, pilerssåru- siortoralugit eKiterissutitdlugitdlo atortarpai sukutdlunit nutånik Ki- måssut tungaisigut ajornartorsiu- tinik sarKumersoKartitdlugo. nangmingneK piumåssutsiming- nik ikiuiniaKatigit taima suliag- ssanut amerdlatigissunut ima pi- ngåruteKartigaut, periarfigisinau- ssait kisimik kigdlilisinauvdlutik, taima peKatigigfit ernmårtumik ikiutigssat åma ilångutdlugit a- tautsikut aningaussagssaKartika- jungnagit. taima aningaussartu- tigssat pissarnerit maligdlugit FN-ip pissortaKarfiata isumagi- niagagssarilersarpai, silarssuarme tamarme nålagauvfit nålagkersui- ssuisa pissugssautitaunerisigut a- ningaussartutit matuniarnigssåi- nut. suliariniagkat sarKumiussat é- ssersutåuput pissariaKavigsut tuaviutariaKartutdlo suliagssat sunerinut, tåukume akilerneKarsi- naugajungingmata FN-ip Kimå- ssunut pissortaKarfianut nåla- gauvfit åssigingitsut akiliutigi- ssartagåinit. taimåitumik nåla- gauvfit avangnardlit nangminér- dlutik piumåssutsimingnik ikiui- niaKatigigfisa suliariniarpåt ani- ngaussagssaKalerniardlutik Kimå- ssut nunagssivfine atuarfiliorti- ternigssånut. atuarfit Qalaen Nahalip eritå- ne Kassalame (nunap ilå) Su- danime låssa Sudanime nålagkersuissut Kinutigisimassåt maligdlugo, FN- ip Kimåssunut KutdlersaKarfia 1967-ime akuerssivoK autdlamer- dlugitdlo Eritreamit Kimåssut i- kiorniardlugit iliorniamerujug- ssuit, Kimåssut Sudanip kangia- tungånut isåtdlarmata. Kimåssut utarKisaussunik igdluaraliuneKar- put, nakorsanit ikiorneKardlutik nerissagssaKartitauvdlutigdlo. ta- måko tåssåuput inuit angaléinar- tutungajak inusimassut. nagsata- raitdlo Katigagtorpagssuit nunagi- ssaraluamingnilo itsarpalugtumik naggorigsaitsiartarsimavdlutik i- nuniarnermingnut tapertaralugo. nunatåmingne endgsivigssamig- tut univingnigssåt sujunertaralu- go pilerssårusiane, nautsorssuti- gissariaKarsimavoK angalåinartu- tungajak nunatorKamingne inu- simagaluarnerat naggorigsailår- tarsimaneratdlo. nuna nanineKarpoK najugag- ssåt nunap ilåne Kassala-me, tai- neKartartume Qala-en-Nahal; ta- måne Kimåssut 20.000 migss. nu- nagssineKarsinåuput. sivnere nautsorssutigineKarput nunap i- luane KerKata migssåne isuma- mingnik inungnut akuliutdlutig- dlo ilångutinariartorsinaujumår- tut. angnertorujugssuarmik nu- nagssisitsiniarneK pissariaKar- titsisimavoK imeKarferujugssuar- nik sanaortornigssamik sujugdli- utdlugo nåmagsiniarKågagssamik. FN-ip Kimåssunut pissortarissåta nunap nangmineK nålagkersui- ssue peKatigalugit suliagssaK su- jugdleK nåmagsiniartugssauvå, ugtortaineK, agdlagtuineK, avKU- siniortiterneK, igdlOKarféragssat suminigssait, inussutigssat pig- ssarsiariniarnere silarssuaK tamå- kerdlugo inussutigssanik ikiui- ssarfingmit autdlartitsinigssardlo inuit nalinginaussumik inugtut i- kiorniarneKamerånik isumaging- nigfingmik inoKatiginguåkutåt ta- måko pilernerat isumangnaitdli- sarniardlugo. Kimåssut inunertåmingnut tati- gingningnerånut ugpernarsautig- ssatut, ingmingnut neKerorutau- ssunut, taineicarsinauvoK tåuko 10.000 ilaisa 3.000-ussut tamaunga nunagssivfigtågssamut perérsut, tåssunga ingerdlasimangmata nangminérdlutik agssartornikut pissariaKartunik ikiorserneKéngi- kaluardlutik. nunagssivfigssaK angissuseKar- poK 25X20 kilometerinik, nunagi- neKarsimångisåinangajagtoK. su- jornagut angalåinaussartusima- ssut, Kimåssut tamåne nunagssi- tugssat taimåitungmata, inåniar- nigssamingne iluagtisagpata, nautsorssutaussugssauvoK suju- nigssame naggorigsainermik inu- ssuteKartugssat KanoK inuseKar- nigssait, taimåitumigdlo imeKar- nikut pilersugaunigssaK pingåru- tilerujugssuvdlune. suliaralugo i- ningajalerpoK rujorit pumperi- ssarfigtagdlit 34 kilometerisut ta- kitigissut sisamanigdlo imermut katerssivfingnik sitdlimatitagdlit, nunap ilånik tåussuminga kug- ssuarmut atåssusissugssat. mernat atuarfe Cambela- nunatånitut Etiopiame 1969-ip autdlartilårnerane Etio- piame kaisarip nålagkersuissue FN-ip Kimåssunut pissortaKarfia- nut KinuteKarput silarssuarme tamarmit ikiuissarfingmit ikior- Kuvdlutik sudanimiut Kimåssut 20.000-ussut ikiorniamerisigut, nunap kitåtungågut Illulap nuna- tågut isåsimassut. erninavik ikiu- tigssat autdlartineKarput pissaria- Kartitat nerissagssat, atissat, oko- rutit, nautitagssat nautsiagssar- tait, sulinermut såkugssat, il. il. pajugtutigineKalerdlutik. peKati- gititdlugo sulineKalerpoK piler- ssårusiordlune Kimåssut nunavig- ssiniardlugit nunautérKane nag- gorigsaissugssatut Gabelap ilåne aulajangersimassumik torKagka- me. taima suliariniagkap pingår- nerssarai pendngnigssåkut ator- torigsårutigssat mérKatdlo atuar- figssait kisiåne åma aulisarner- mut atortugssat naussorigsainer- mut tapertaussugssat pingårtitau- ssut ilagait. Etiopiame Sverigemi- lo Røde Korsit ikiuinertik tamåt perKingnigssap tungånut autdlu- ssitilerpåt. Etiopiame kejserip nålagkersui- ssue suliniarnerup tamarme nå- magsinigssånut akissugssåuput, i- maiginångitsumik ikiorsiniarne- Kardlune Kimåssut toKoramavér- simatinardlugit, kisiåne åma pi- ngårtumik anguniarneKardlune Sudanimit Kimåssut 20.000-ussut nunap ilåta tamatuma sujuarsar- neranut iluaKutiginiautigineKar- dlutik. suliagssaK autdlutilerug- torneKarpoK; atuarfit sujugdlit mardluk inemeKarsimåput, avKU- sernit suliarineKarput, suliagssap ilainut åssigingitsunut imeKarfig- ssat isumagineKarput, Kimåssut- dlo påsingnigdluardlutik piumå- ssuseKardluarput nunatåmingne iluamik inunialernigssamut peri- arfigssiniarneKarnertik isumang- naitdlisarniarneKarmat iluaKuti- giniarniardlugo. 18 19

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.