Atuagagdliutit - 29.04.1971, Síða 6

Fra
LÆSERNE
Skoleproblemer
Jeg hørte for nogen tid siden en
radiodiskussion mellem embeds-
mænd, skolefolk og politifolk i
Godthåb. Emnet var skulkeri og
andre problemer i byens skoler.
Det var en interessant diskussion
med interessante indlæg.
Som lytter kan man ikke lade
være at tænke over tingene efter
sådan en udsendelse. Mange ry-
stende problemer blev omtalt.
Alle voksne mennesker burde
efter min mening have hørt den
diskussion, også — og måske især
— dem, der er ramt af problemer-
ne. Også politikerne burde have
hørt den.
Mange mennesker i Grønland
lever under helt umenneskelige
forhold. Mange er selv klar over,
at der er noget galt. Men den
onde cirkel — som det er for
mange — kan de ikke komme ud
af. Og man spørger sig selv, om
det er på grund af manglende
kendskab til at være med i sam-
fundet. Eller gider de måske ikke
gøre noget for at leve under
bedre forhold? Det kan også skyl-
des så meget andet. Der findes
mennesker under disse forhold
alle steder i verden.
I Danmark bliver den sam-
fundsgruppes problemer ofte ret-
tet af det velorganiserede sam-
fundsmaskineri, der også beskæf-
tiger sig med selve hjemmene. I
Grønland er det endnu svært at
have alt under kontrol, at over-
skue problemer, at vide alt om
alt.
Der blev i udsendelsen talt om
institutioner, hvor man kan an-
bringe „de glemte børn“, så de
kan vokse op i mere menneske-
lige omgivelser. Ideen kan være
god nok som en sidste udvej, og
måske har vi brug for en sidste
udvej i Grønland i dag. Måske
har vi hårdt brug for den. Jeg
tror nemlig, at der findes en hel
del voksne, der virkelig ikke har
kendskab til den nødvendige an-
svarsfølelse overfor børn. Og når
det er rigtigt, er institutionerne
VT er stadigvæk kom-
pressoren med den stør-
ste driftssikkerhed og
med den bedste drifts-
økonomi
Atlas Copco A/S
Valhøjs Alle 160
2610 Rødovre
Telt. (01) 70 55 11
JhlasCopcc
-og her har De forklaringen
Blandt transportable kompressorer med kapaciteter ind-
til 10 m3/min. betyder stempeldrift større driftssikkerhed
og lavere vedligeholdelsesomkostninger og samtidig op
til 20% brændstofbesparelse sammenlignet med andre
konstruktionsprincipper.
MOBILITET
er vigtigt i vanskeligt terræn. Det er ikke nødvendigt
at have en større lastvogn til rådighed for at transpor-
tere en VT'er. Den er så velafbalanceret, at man endog
kan flytte den med håndkraft.
Læg samtidig mærke til den lave vægt i forhold til
kapaciteten.
VT 4-kapacitet 4,8 m3/min. - vejer således blot 1075 kg,
hvilket giver et vægt/kapacitet forhold på 224 kg/m3/
min.
VÆSENTLIGE KONSTRUKTIVE FORDELE
Hydraulisk manøvreret kobling for sikker start - også i
den kolde årstid, idet dieselmotoren kan køres helt varm,
før kompressoren tilsluttes. Indikator til angivelse af tids-
punktet for udskiftning af filterindsatsen i indsugnings-
filtret. Indsugningslyddæmper for kompressoren og ud-
stødningslyddæmper for motoren. Ring eller skriv efter
nærmere oplysninger - vi står som altid til Deres tjeneste.
en udvej, mest måske for at give
børnene blot de materielle ram-
mer omkring deres opvækst, men
også for at give dem en lidt mere
menneskevenlig opdragelse.
En af udsendelsens sidste ta-
lere, Lars Emil Johansen, sagde,
man skulle undgå institutionerne,
men at børnenes hjem i stedet
skal besøges af mennesker, der i
det daglige arbejder med proble-
merne, f. eks. familievejledere.
Der skal tales med forældrene, og
forældrene skal oplyses om mu-
lighederne for dem og deres børn
i det samfund, vi lever i.
Jeg tror, vi her har udgangs-
punktet for det arbejde, der nu
må gøres. Jeg tror, det er den
eneste rigtigt menneskelige måde
at løse problemerne på. Men der
er en lang vej inden problemer-
ne er løst på tilfredsstillende
måde.
Det er også af betydning, at
det enkelte menneske ved, hvor
og hvornår det i en given sag
kan henvende sig til hvem.
Hvis ikke et menneske selv er
interesseret i at få lidt mere or-
den i forholdene, er det meget
vanskeligt for de velmenende
vejledere at opnå tilfredsstillen-
de resultater.
Det er ikke — som nogle var
inde på — nok at sætte lønnin-
gerne i vejret. Det samfunds-
miljø, der er tale om, er den rin-
gest stillede gruppe i det grøn-
landske samfund — materielt set.
Men det er da ikke uundgåeligt,
at materielt set ringe stillede
mennesker i et samfund skal være
de mest forsumpede. Det er der-
for ikke nok blot at sætte løn-
ningerne op.
Men politikerne må lukke øjne-
ne op for den samfundsgruppe.
Man undskylder sig som regel
med, at staten skal spare penge.
Det er blot, som om man sparer
på de forkerte steder. De menne-
sker, der administrerer statens
penge, gør sig nok ikke altid
klart, hvad det er, de bruger pen-
gene til.
Selvfølgelig skal der være for-
skel på lønningerne, især som
følge af det arbejde, mennesker
har lagt i deres uddannelse. Men
det virker bare skævt og forkert,
når man tilgodeser mennesker,
der i forvejen er forholdsvis godt
hjulpet, men ikke — hverken øko-
nomisk eller gennem social bi-
stand — hjælper de mange, der
virkelig har hjælp behov.
Problemet skal også ses fra den
synsvinkel, at mange mennesker
bruger deres penge forkert. Vi
ved, at alt for mange bruger pen-
gene i den forkerte rækkefølge,
altså ikke forstår forpligtelserne.
Det er jo forkert før mad, tøj,
husleje og andre livsfornødenhe-
der at bruge pengene på luksus-
betonede forbrugsgoder. Man har
altså også brug for orientering
og vejledning om familieøkonomi.
Dette er et arbejde for familie-
vejledere og socialrådgivere.
Tilbage igen til lønningerne:
En grønlandsk tjenestemand
betaler kun 34,06 kr. om måne-
den i husleje. Det er ligegyldigt,
om han bor i et fint indrettet,
stort hus eller en lignende luk-
suriøs lejlighed eller blot i et al-
mindeligt 37 kvm. typehus. Prisen
er den samme.
I andre velordnede lande be-
taler man efter husets størrelse,
IMPORT
SCHJØTT-GRØNLAND
3921 NarssaK
Telegramadr. SCHJØTT, NarssaK
dets beliggenhed, o.s.v. Vi bor
stadig i et meget fattigt land
(man skulle undertiden tro det
omvendte), og jeg synes, det ville
være lidt mere rimeligt, om alle
borgerne i. et sådant land var
med til at løse problemerne og
forbedre kårene, inden skatten
kommer. Man må betale for de
goder, man opnår. Jo større lej-
lighed f. eks., jo større husleje.
Så kan de enkelte familier selv
bestemme, om de vil bo i et stort
hus eller et lille (her tænkes mest
på tjenestemænd). Ethvert barn
kan forstå det rimelige i dette.
Det er det største ønske, man
kan have til politikerne, at de
bør lukke øjnene op for den
„glemte" befolkningsgruppe i
Grønland. Og at der må komme
en god debat om emnet. Jeg tror,
det er det enkelte menneskes
ønske, at der skal ske en frem-
gang med dem i stedet for, at de
skal følge med strømmen. Jeg
tror virkelig, at mennesker er
interesseret i at leve under men-
neskelige forhold.
Pauline Knudsen,
NarssaK.
Giv romerne skuespil
og nådsensbrød!
Store ord, velklingende idealisti-
ske slagord. Stort anlagt reklame
a la danske forhold, små og store
mænd, godkendt af de høje tin-
der. Oh, bibelsk tro og troens be-
gejstring! Man har lært noget fra
bibelen. Og romerske kejsere!
Teater, min herre, teater!
G.O.F, ja, den er nu skabt oh,
himmelske fryd, med alle de hof-
mænd vi trænger til.
Da kom den nye formand frem
og sagde: „Da den høje forsam-
ling har valgt mig forstår jeg
først nu min store betydning,
derfor vil jeg ignorere folkets
kritik, for de store ved bedre og
valgte mig! Altså, vi fortsætter
som før som om der ikke har
været kritik".
Ja, det skal fedt hjælpe den
grønlandske befolkning.
Lad andre kommentere sagligt
og fornuftigt. Jeg er en alminde-
lig grønlænder og kan kun føle
instinktivt, at her er noget galt.
Jeg er højligt indigneret af for-
mandens bemærkning.
En af de uvidende.
Lad os udnytte
vor viden
Ved oplysningsforbundets stiften-
de møde den 8. marts sagde Niko-
laj Karlsen, at højskolen i Grøn-
land har for lidt indflydelse på
udviklingen. Han angreb ikke
højskoleledelsen direkte, men han
burde havde angrebet os gamie
elever, for vi gør os alt for lidt
gældende inden for oplysning og
politik.
Jeg ved, at vi har fået meget
ud af vort højskoleophold, men
jeg tror, at de ansvarlige bærer
skylden for, at vi er alt for pas-
sive. Vi bliver jo aldrig spurgt
om at være med i de forskellige
udvalg. Skyldes det måske ikke,
at man ikke har tiltro til et men-
neske, der har gået på Grønlands
højskole?
Jeg ved, at folk andre steder
gør meget ud af deres højskole-
ophold, når de vil komme frem.
Derfor vil jeg opfordre mit hold
og andre gamle højskoleelever om
at udvise større initiativ. Vi må
udnytte den viden, som højskolen
har givet og derved gøre vor skole
ære.
Karl Nielsen,
Frederikshåb.
LJ
r
r
h

6