Atuagagdliutit - 29.04.1971, Qupperneq 8

Valgloven, der ikke dur
Den grønlandske valglov blev sat
på prøve ved landsrådsvalget.
Den dur ikke.
Der var lodtrækning mellem to
kandidater, der begge repræsen-
terede et skandaløst mindretal af
den grønlandske befolkning.
Stemmespredningen var enorm.
Et lokalt mindretal afgjorde
landsrådsformandens skæbne.
Kun med nød og næppe lykke-
des det en enkelt landsorganisa-
tion at opnå tillægsmandat til
landsrådet. Udnyttelsen af den
grønlandske vælgerskare var
elendig.
Den grønlandske valglov dur
ikke.
Først og fremmest skal der an-
kes over landsrådsformandens
chancer ved et landsrådsvalg.
Ikke for landsrådsformandens
skyld, men for vælgernes. Om
det er retfærdigt eller ej over-
for landsrådsformanden at give
ham de betingelser, han netop er
gået til valg på, skal vi ikke be-
skæftige os med. Her handler det
om hensynet til vælgerne.
Som Grønlandsposten tidligere
har påstået, er det forkert, at ikke
alle grønlandske stemmeberetti-
gede har mulighed for at stemme
på landsrådsformanden. Menne-
sker i Godthåb, mennesker i Hol-
steinsborg, mennesker overalt i
Grønland er ikke ligeglade med,
hvem der repræsenterer de grøn-
landske vælgere som helhed. Og
det gør landsrådsformanden.
Det er forkert, når et lokalt
mindretal som for eksempel væl-
gerne i Julianehåb kan afgøre
landsrådsformandens skæbne på
hele Grønlands vegne. Det er for-
kert, at en dygtig, ung politiker
i Julianehåb ved netop afsluttede
valg ikke kunne komme i lands-
rådet uden at vælte landsråds-
formanden af pinden.
De uværdige regler, der gjaldt
ved valget, kan ændres til det
bedre på mange måder, men det
er vanskeligt som usagkyndig at
stille egnede forslag. Grønlands-
posten har dog for nogle måne-
der siden tilladt sig at foreslå,
at landsrådsformanden opstillede
ved et selvstændigt landsrådsfor-
mandsvalg, hvor den grønlandske
befolkning på landsbasis valgte
den mand, den fandt bedst egnet.
Et sådant valg kan afvikles uaf-
hængigt af landsrådsvalget.
I et svar på nogle kritiske be-
mærkninger fra lokalbladet Ser-
mitsiaK i Godthåb (lokalbladet
mente, der kunne opstå kompe-
tencestridigheder mellem den på-
gældende landsrådsformand og
det øvrige landsråd ved A/Gs
valgmetode) foreslog Grønlands-
posten, at man i stedet lod alle
kandidater opstille for hele Grøn-
land, så alle grønlandske væl-
gere havde mulighed for at stem-
me udenfor lokale interesser.
Men man kan tænke sig mange
lej en bil
til opholdet i Danmark.
Nye modeller, flere
størrelser. Billigste pri-
ser bl. a. fordelagtige
uge- og månedspriser.
Skiv efter komplet pris-
liste eller ring til
12 05 75 eller su 35 11.
h tt :
Puggaardsgade21,1573 Kbhvn.V Hollænderdybet 6, 2300 Kbhn. S. .-120575 ■ Su. 3511
andre måder at løse problemet
på, og det er en vigtig opgave
for det nye landsråd.
Landsrådsvalget afslørede også,
at der ved den meget store stem-
mespredning er mulighed for, at
to favoritter med lige stort antal
stemmer — 81, gentager 81 —
må afgøre sagen ved lodtrækning.
Det er rent ud sagt tåbeligt,
at to mennesker med så ringe et
antal vælgere bag sig må over-
lade det til en tilfældighed —
til en lodtrækning — at afgøre
hvem der skal have fuldgyldigt
medlemsskab i landsrådet, et
medlemsskab der er nøjagtigt li-
ge så meget værd i landsrådet
som det godthåbske landsråds-
medlems — og han repræsenterer
som bekendt langt over 700 væl-
gere i en by med små 10.000
mennesker.
Det kan ikke være rigtigt, at
en ung og for hele Grønland
ukendt politiker kommer i lands-
rådet med 81 stemmer — ved
lodtrækning — mens man smider
landsrådsformanden ud, som dog
repræsenterer over 550 stemmer
og kun er overvundet af sin mod-
kandidat med 16 stemmer —
KOMMENTAR AF
JENS BRØNDEN
egentlig kun med 15, fordi lands-
rådsformanden er den eneste
landsrådskandidat, som ikke kan
stemme på sig selv. Men det er
et sidespring.
Det kan godt være, politikeren
med de 81 vælgere er dygtig, og
det kan godt være han får stor
betydning for sit land. Men så
er det et tilfælde mere, end det
er resultatet af et demokratisk
valg.
Hvis man ser bort fra Godthåb,
hvor resultatet var så klart og
tendensen så tydelig, er det rig-
tigt at sige, at stemmesprednin-
gen var for stor. Også det skyl-
des den grønlandske valglov.
Det er for nemt at stille op til
landsrådsvalget. Har man blot
brune, blå, grønne eller grå øjne,
så er kvalifikationerne i orden.
Selv en albino med røde øjne
har lov. Intet er lettere end at
skaffe det nødvendige lille antal
stillere. Det er også nemt nok
at skaffe suppleanter eller sted-
fortrædere. Kandidaterne sted-
fortræder for hinanden. Det er jo
komplet latterligt. De er ikke en-
gang i valgforbund og giver i øv-
rigt ofte udtryk for vidt forskel-
lige synspunkter.
Det burde være vanskeligere
at stille op til landsrådsvalget.
Hvis man foretrak princippet i
at opstille for hele landet, hvis
man foretrak at alle kandidater
opstillede for hele Grønland og
i øvrigt skulle skaffe et antal
stillere eller underskrivere, så
kandidaten var sikret mere end
ni (vi skriver ni med bogstaver,
fordi tallet ikke er større end ti),
26 eller 32 stemmer, kunne man
undgå det lidet demokratiske, at
politikere kastes på porten med
det trediestørste stemmetal i hele
Grønland, mens andre kommer
ind på kun 15 pct. af den for-
småedes vælgere.
Stemmespredningen var nærmest
forfærdelig — især medregnet de
mange mindre landsrådskredse,
som ikke repræsenterer noget
særlig stort udsnit af den grøn-
landske befolkning. Ca. 20 pct.
af de grønlandske vælgere, og
ca. 10 pct. at den grønlandske
befolkning er repræsenteret i
landsdelens høje nye råd.
Mindretalsrepræsentationen
skyldes stor stemmespredning.
Stemmespredning skyldes de alt
for mange kandidater. De mange
kandidater skyldes den for lette
adgang til opstillingen til lands-
rådsvalget.
Der var ringe udnyttelse af til-
lægsmandaterne, og det kan man
takke det alt for store antal kan-
didater for. De mange kandidater
skyldes ....
Lav en ny valglov, som bedre
end den nu gældende tilgodeser
demokratiske principper, og lav
den sådan, at den ikke, som den
vi har, fremstiller det grønland-
ske, politiske engagement som
noget lattervækkende og torsket.
oKausei'issat:
Kinersissarnermik inat-
sit atorsinaungitsoK
agdlagtoic Jens Brønden
Kalåtdlit-nunane Kinersissarnermik inatsit landsrådimut ni-
nersinerme misilingneKarpoK
atorsinåungilaK.
Kinigagssångortisimassut mardluk
tangnermortineKarput, tåukulo
mardluk Kalåtdlit-nunåta inuisa
ilaisa ikigdluinanrigsårtut sivni-
ssorait. taisissut siaruarsimasso-
rujugssuput. nunaKarfit ilåne tai-
sissut ikingnerunerat landsrådip
sujuligtaissuata sujunigssånut au-
la jangissuvoK. nuna tamåkerdlu-
go kåtuvfit ilåt atausinaK penca-
vigdlune landsrådimut ilåssutig-
ssatut ilaussortautitaKalerpoK.
Kalåtdlit-nunåne Kinersissartut
atorneKarnerat ajordluinarpoK.
Kalåtdlit-nunåne Kinersissar-
nermik inatsit atorsinåungilaK.
pingårtumik agssuardliutigine-
Kåsåput landsrådimut Kinersine-
Kartitdlugo landsrådip sujuligtai-
ssuata periarfigssarisinaussai.
landsrådip sujuligtaissua pingika-
luardlugo, kisiåne Kinersissut piv-
dlugit. Kinersinerme landsrådip
sujuligtaissuanut patsisigssariti-
taussut nåpertuivdluartunersut
imalunit nåpertuivdluartunginer-
sut erKartusångilavut. tamatuma-
ne Kinersissut tungavigissaria-
Karput.
sordlo Atuagagdliutine sujorna-
tigut OKautigineKarérsimassoK er-
KortungilaK Kalåtdlit-nunåne tai-
sisinautitaussut tamarmik lands-
rådip sujuligtaissugssånik taisi-
nigssamut periarfigssaKånging-
mata. Nungme inuit, Sisimiune
inuit, Kalåtdlit-nunåne sumilunit
inuit Kalåtdlit-nunåne Kinersi-
ssartut atautsimortitdlugit kiap
sivnissuvfigisagai soKutigissari-
ngitsungilåt. åmalo landsrådip
sujuligtaissua taimåipoK.
erKortungilaK sordlo åssersuti-
galugo K’aKortume Kinersissartu-
ne nunaKarfit ilåne taisissut
ikingneruneratigut Kalåtdlit-
nunåt tamåt sivnerdlugo landsrå-
dip sujuligtaissuata sujunigsså
aulajangerneKarsinaungmat. er-
KortungilaK K’aKortume politike-
re pikorigsoK inusugtordlo Kiner-
sinerme inerKåmersume landsrå-
dimut ilaussortångorsinåungika-
luarmat landsrådip sujuligtaissua
ajugauvfigerKårtinago.
maligtarissagssat nalencutingit-
sut Kinersinerme atorneKartut
Kavsérpagssuartigut pitsauneru-
ssungordlugit avdlångortineKarsi-
nåuput, kisiåne suliagssamik på-
sisimassaKardluartunane piuku-
nartunik sujunersuteKarnigssaK
ajomakusorpoK. Kåumatit ardla-
lialuit matuma sujornatigut Atua-
gagdliutit sujunersutigisimaga-
luarpåt landsrådip sujuligtaissua
KinigagssångortineKartåsassoK
landsrådip sujuligtaissugssånik
Kinersinerme ingmikortume, Ki-
nersinerme tåssane Kalåtdlit-
nunåta inuisa nuna tamåkerdlugo
tungavilingmik Kinertåsavdlugo
inuk piukunarnerpausorissartik.
KinersineK taima itOK ingerdlåne-
KarsinauvoK landsrådimut Kiner-
sinermut atatinago.
Nungme avisérKap Sermitsiap
issornartorsiuivdlune OKauseri-
ssainut (aviséraK isumaKarpoK
Atuagagdliutine sujunersutigine-
KartoK atorneKarpat OKartugssåu-
ssuseKarneK pivdlugo akerdle-
ringneKalersinaussoK landsrådip
sujuligtaissuata åmalo landsrådip
ilaussortaisa avdlat akornåne)
akissumine Atuagagdliutit suju-
nersutigåt, taorsiutdlugo Kalåt-
dlit-nunåt tamåt atautsimortit-
dlugo KinigagssångortitaKartaler-
Kuvdlugo, taimalo Kalåtdlit-
nunåne Kinersissartut tamarmik
taisinigssamut periarfigssaKali-
savdlutik soKutigissat najugka-
mut tungassuinait avatåne.
kisiåne åma isumaKarnarpoK
avdlarpagssuit avKutigalugit ajor-
nartorsiut iluarsineKarsinaussoK,
tamånalo landsrådip nutåp suliag-
ssarå pingårtoK.
landsrådimut Kinersinerup ta-
kutipåtaoK taisissut siaruarsima-
nerujugssuatigut periarfigssaKa-
lersimassoK sagdliutitaussut mar-
dluk amerdlaKatigingnit taine-
Karsimassut 81-init, taendgdlugo
81-init, tangnermortitsinerme au-
la j angl vigineKarsinaussut.
encortumik OKautigalugo sianit-
suliorneruvoK inuit mardluk Ki-
nersissunik taima ikigtigissunik
tunuleKutaKartut kina ardlartik
landsrådimut ilaussortavingusa-
nersoK nalautsornerinarmut —
tangnermortitsinermut — tuniu-
tariaKarmåssuk, ilaussortaKarfik
Nup landsrådime ilaussortåta na-
leKåssusiatutdle naleKartigissoK
— naluneKångilardlo Nup ilau-
ssortåta sivnissuvfigissugssaugai
Kinersissut 700-nit sivnilerujug-
ssuit igdloKarfingme 10.000-inga-
jangnik inulingme.
erKortusinåungilaK politikere
inusugtoK åmalo Kalåtdlit-nunå-
ne ilisarisimaneKångitsoK lands-
rådimut ilaussortångormat 81-init
taineKarsimavdlune — åmalo
tangnermortitsinikut, taimåitordle
landsrådip sujuligtaissua taisissu-
nik 560-inik sivnissuvfigssaKara-
luartoK unangmigdlertiminitdlo
13-!narnit amerdlanerussunit tai-
neKarsimassumit ajugauvfigine-
Kardlune taimalo pérsitauvdlune
— tåssame 12-inaugaluarput, tå-
ssame landsrådip sujuligtaissua
tåssatuaungmat Kinigagssångorti-
tunit ingminut taisinåungitsoK.
tamånale avdlamut såriarneru-
VOK.
imaitdluarsinauvoK politikere
81-init taineKarsimassoK pikorig-
sussok, imåisinauvordlo nunagi-
ssaminut pingårutilerujugssuå-
ngorsinaussoK. kisiåne tåssa Ki-
nersinerup demokratiskiussup
inernerata nalautsortut ilaginar-
påt.
Nuk tåisångikåine, tåssanime
angussarissaK ersserKigdluarmat
sumutdlo ingerdlaniarneK ersser-
Kigdlune, encortuvoK OKåsavdlu-
ne taisissut siaruarsimanerat ang-
nertuvatdlårtOK. tamatumungå-
taoK pissutauvoK Kalåtdlit-nunå-
ne Kinersissarnermik inatsit.
landsrådimut Kinersinigssamut
KinigagssångortitameK ajornångi-
patdlåKaoK. kajortunik, tungujor-
tunik, Korsungnik imalunit Ka-
ssertunik isseKaråine tauva piu-
kunåssuseKarnartarpoK. agdlåme
ukaleriaK augpalugtunik issilik
pisinauvoK. ajornångitdluinarpoK
Kinigagssångortitsiumassut ikig-
tuarånguit pigssarsiarinigssåt.
åma sivnissugssanik pigssarsini-
artarneK ajornångeKaoK. Kinigag-
ssångortitut ingmingnut sivni-
ssugssarigtarput. tamåna Kuianåi-
riartuvoK. agdlåme Kinersinigssa-
mut ikioKatigingneK ajorput ilå-
nilo isumanik åssigingitdluinartu-
nik erssersitsissardlutik.
landsrådimut Kinersinigssamut
KinigagssångortiniartarneK ajor-
narnerussungortitariaKarpoK.
nuna tamåkerdlugo atortumik
Kinigagssångortitarnigssamut tii-
ngavigssaK iluarinerugåine, Kini-
gagssångortitut tamarmik Kalåt-
dlit-nunåt tamåkerdlugo Kinigag-
ssångortitarnigssåt iluarinerugåi-
ne, tauvalo Kinigagssångortitsi-
ssunik aulajangersimassumik a-
merdlåssusilingnik pigssarsissug-
ssauvdlune, tauvalo Kinigagsså-
ngortitoK Kulingiluanit amerdla-
nerussunik taineKartugssåusav-
dlune (kisitsisit Kulingiluat ag-
dlagparput naKinernik. pissutiga-
lugo kisitsisit Kulinit angneru-
ngingmat), imalunit 26-nit 32-
nitdlunit amerdlanerussunik tai-
neKartugssåusavdlune tauva de-
mokratiskerpalångivigpoK una pi-
ngitsorsinauvarput, politikerit
Kalåtdlit-nunåt tamåkerdlugo tai-
sinerme taineKartut amerdlaner-
ssaisa pingajuåtut taineKarsima-
galuartut pérsfneKartardlutik, av-
dlatdle ilaussortaulerdlutik pérsi-
taussup Kinersissuisa 15 procenti-
nåinik taineKarsimassut.
taisissut siaruarsimanerujug-
ssuat amilårnåinangajagpoK —
pingårtumik ilångukåine landsrå-
deuarfit mikissorpagssuit Kalåt-
dlit-nunåta inuisa amerdlavatdlå-
ngivigsut sivnissorissait. Kalåt-
dlit-nunåne Kinersissartut 20 pro-
centisa migssait åmalo Kalåtdlit-
nunåta inuisa 10 procentisa mig-
ssait landsrådertåme sivnissuvfi-
gineKarput.
ikingnerussut sivnissuvfigine-
Karnerånut pissutauvoK taisissut
siaruarsimanerujugssuat. taisi-
ssutdlo siaruarsimanerujugssuå-
nut pissutauvoK Kinigagssångorti-
tut amerdlavatdlårnerujugssuat.
Kinigagssångortitut amerdlavat-
dlårnerånut pissutauvoK landsrå-
dimut Kinersinigssamut Kinigag-
ssångortiniarnerup ajornångipat-
dlårnera.
ilaussortanut ilåssutigssat ator-
neKarnerat angnikipatdlåKaoK,
tamatumungalo pissutåuput Kini-
gagssångortitut amerdlavatdlår-
tut. Kinigagssångortitorpagssuar-
nut pissutauvoK ...
Kinersissarnermik inatsit nutåK
suliariniardle måna atortussumit
pitsaunerussoK, tungavigssanik
demokratiskiussunik nåmagsing-
nigtOK, imatutdlo suliarineKarni-
ardle, imåinane, sordlo måna ator-
tussoK itoK, Kalåtdlit-nunåne po-
litikimut tungassutigut peKatau-
tineKarpoK igdlarnåinartungortit-
dlugo sianitsorpatdlangnerssuå-
ngortitdlugulo.
8