Atuagagdliutit

Ukioqatigiit

Atuagagdliutit - 29.04.1971, Qupperneq 8

Atuagagdliutit - 29.04.1971, Qupperneq 8
Valgloven, der ikke dur Den grønlandske valglov blev sat på prøve ved landsrådsvalget. Den dur ikke. Der var lodtrækning mellem to kandidater, der begge repræsen- terede et skandaløst mindretal af den grønlandske befolkning. Stemmespredningen var enorm. Et lokalt mindretal afgjorde landsrådsformandens skæbne. Kun med nød og næppe lykke- des det en enkelt landsorganisa- tion at opnå tillægsmandat til landsrådet. Udnyttelsen af den grønlandske vælgerskare var elendig. Den grønlandske valglov dur ikke. Først og fremmest skal der an- kes over landsrådsformandens chancer ved et landsrådsvalg. Ikke for landsrådsformandens skyld, men for vælgernes. Om det er retfærdigt eller ej over- for landsrådsformanden at give ham de betingelser, han netop er gået til valg på, skal vi ikke be- skæftige os med. Her handler det om hensynet til vælgerne. Som Grønlandsposten tidligere har påstået, er det forkert, at ikke alle grønlandske stemmeberetti- gede har mulighed for at stemme på landsrådsformanden. Menne- sker i Godthåb, mennesker i Hol- steinsborg, mennesker overalt i Grønland er ikke ligeglade med, hvem der repræsenterer de grøn- landske vælgere som helhed. Og det gør landsrådsformanden. Det er forkert, når et lokalt mindretal som for eksempel væl- gerne i Julianehåb kan afgøre landsrådsformandens skæbne på hele Grønlands vegne. Det er for- kert, at en dygtig, ung politiker i Julianehåb ved netop afsluttede valg ikke kunne komme i lands- rådet uden at vælte landsråds- formanden af pinden. De uværdige regler, der gjaldt ved valget, kan ændres til det bedre på mange måder, men det er vanskeligt som usagkyndig at stille egnede forslag. Grønlands- posten har dog for nogle måne- der siden tilladt sig at foreslå, at landsrådsformanden opstillede ved et selvstændigt landsrådsfor- mandsvalg, hvor den grønlandske befolkning på landsbasis valgte den mand, den fandt bedst egnet. Et sådant valg kan afvikles uaf- hængigt af landsrådsvalget. I et svar på nogle kritiske be- mærkninger fra lokalbladet Ser- mitsiaK i Godthåb (lokalbladet mente, der kunne opstå kompe- tencestridigheder mellem den på- gældende landsrådsformand og det øvrige landsråd ved A/Gs valgmetode) foreslog Grønlands- posten, at man i stedet lod alle kandidater opstille for hele Grøn- land, så alle grønlandske væl- gere havde mulighed for at stem- me udenfor lokale interesser. Men man kan tænke sig mange lej en bil til opholdet i Danmark. Nye modeller, flere størrelser. Billigste pri- ser bl. a. fordelagtige uge- og månedspriser. Skiv efter komplet pris- liste eller ring til 12 05 75 eller su 35 11. h tt : Puggaardsgade21,1573 Kbhvn.V Hollænderdybet 6, 2300 Kbhn. S. .-120575 ■ Su. 3511 andre måder at løse problemet på, og det er en vigtig opgave for det nye landsråd. Landsrådsvalget afslørede også, at der ved den meget store stem- mespredning er mulighed for, at to favoritter med lige stort antal stemmer — 81, gentager 81 — må afgøre sagen ved lodtrækning. Det er rent ud sagt tåbeligt, at to mennesker med så ringe et antal vælgere bag sig må over- lade det til en tilfældighed — til en lodtrækning — at afgøre hvem der skal have fuldgyldigt medlemsskab i landsrådet, et medlemsskab der er nøjagtigt li- ge så meget værd i landsrådet som det godthåbske landsråds- medlems — og han repræsenterer som bekendt langt over 700 væl- gere i en by med små 10.000 mennesker. Det kan ikke være rigtigt, at en ung og for hele Grønland ukendt politiker kommer i lands- rådet med 81 stemmer — ved lodtrækning — mens man smider landsrådsformanden ud, som dog repræsenterer over 550 stemmer og kun er overvundet af sin mod- kandidat med 16 stemmer — KOMMENTAR AF JENS BRØNDEN egentlig kun med 15, fordi lands- rådsformanden er den eneste landsrådskandidat, som ikke kan stemme på sig selv. Men det er et sidespring. Det kan godt være, politikeren med de 81 vælgere er dygtig, og det kan godt være han får stor betydning for sit land. Men så er det et tilfælde mere, end det er resultatet af et demokratisk valg. Hvis man ser bort fra Godthåb, hvor resultatet var så klart og tendensen så tydelig, er det rig- tigt at sige, at stemmesprednin- gen var for stor. Også det skyl- des den grønlandske valglov. Det er for nemt at stille op til landsrådsvalget. Har man blot brune, blå, grønne eller grå øjne, så er kvalifikationerne i orden. Selv en albino med røde øjne har lov. Intet er lettere end at skaffe det nødvendige lille antal stillere. Det er også nemt nok at skaffe suppleanter eller sted- fortrædere. Kandidaterne sted- fortræder for hinanden. Det er jo komplet latterligt. De er ikke en- gang i valgforbund og giver i øv- rigt ofte udtryk for vidt forskel- lige synspunkter. Det burde være vanskeligere at stille op til landsrådsvalget. Hvis man foretrak princippet i at opstille for hele landet, hvis man foretrak at alle kandidater opstillede for hele Grønland og i øvrigt skulle skaffe et antal stillere eller underskrivere, så kandidaten var sikret mere end ni (vi skriver ni med bogstaver, fordi tallet ikke er større end ti), 26 eller 32 stemmer, kunne man undgå det lidet demokratiske, at politikere kastes på porten med det trediestørste stemmetal i hele Grønland, mens andre kommer ind på kun 15 pct. af den for- småedes vælgere. Stemmespredningen var nærmest forfærdelig — især medregnet de mange mindre landsrådskredse, som ikke repræsenterer noget særlig stort udsnit af den grøn- landske befolkning. Ca. 20 pct. af de grønlandske vælgere, og ca. 10 pct. at den grønlandske befolkning er repræsenteret i landsdelens høje nye råd. Mindretalsrepræsentationen skyldes stor stemmespredning. Stemmespredning skyldes de alt for mange kandidater. De mange kandidater skyldes den for lette adgang til opstillingen til lands- rådsvalget. Der var ringe udnyttelse af til- lægsmandaterne, og det kan man takke det alt for store antal kan- didater for. De mange kandidater skyldes .... Lav en ny valglov, som bedre end den nu gældende tilgodeser demokratiske principper, og lav den sådan, at den ikke, som den vi har, fremstiller det grønland- ske, politiske engagement som noget lattervækkende og torsket. oKausei'issat: Kinersissarnermik inat- sit atorsinaungitsoK agdlagtoic Jens Brønden Kalåtdlit-nunane Kinersissarnermik inatsit landsrådimut ni- nersinerme misilingneKarpoK atorsinåungilaK. Kinigagssångortisimassut mardluk tangnermortineKarput, tåukulo mardluk Kalåtdlit-nunåta inuisa ilaisa ikigdluinanrigsårtut sivni- ssorait. taisissut siaruarsimasso- rujugssuput. nunaKarfit ilåne tai- sissut ikingnerunerat landsrådip sujuligtaissuata sujunigssånut au- la jangissuvoK. nuna tamåkerdlu- go kåtuvfit ilåt atausinaK penca- vigdlune landsrådimut ilåssutig- ssatut ilaussortautitaKalerpoK. Kalåtdlit-nunåne Kinersissartut atorneKarnerat ajordluinarpoK. Kalåtdlit-nunåne Kinersissar- nermik inatsit atorsinåungilaK. pingårtumik agssuardliutigine- Kåsåput landsrådimut Kinersine- Kartitdlugo landsrådip sujuligtai- ssuata periarfigssarisinaussai. landsrådip sujuligtaissua pingika- luardlugo, kisiåne Kinersissut piv- dlugit. Kinersinerme landsrådip sujuligtaissuanut patsisigssariti- taussut nåpertuivdluartunersut imalunit nåpertuivdluartunginer- sut erKartusångilavut. tamatuma- ne Kinersissut tungavigissaria- Karput. sordlo Atuagagdliutine sujorna- tigut OKautigineKarérsimassoK er- KortungilaK Kalåtdlit-nunåne tai- sisinautitaussut tamarmik lands- rådip sujuligtaissugssånik taisi- nigssamut periarfigssaKånging- mata. Nungme inuit, Sisimiune inuit, Kalåtdlit-nunåne sumilunit inuit Kalåtdlit-nunåne Kinersi- ssartut atautsimortitdlugit kiap sivnissuvfigisagai soKutigissari- ngitsungilåt. åmalo landsrådip sujuligtaissua taimåipoK. erKortungilaK sordlo åssersuti- galugo K’aKortume Kinersissartu- ne nunaKarfit ilåne taisissut ikingneruneratigut Kalåtdlit- nunåt tamåt sivnerdlugo landsrå- dip sujuligtaissuata sujunigsså aulajangerneKarsinaungmat. er- KortungilaK K’aKortume politike- re pikorigsoK inusugtordlo Kiner- sinerme inerKåmersume landsrå- dimut ilaussortångorsinåungika- luarmat landsrådip sujuligtaissua ajugauvfigerKårtinago. maligtarissagssat nalencutingit- sut Kinersinerme atorneKartut Kavsérpagssuartigut pitsauneru- ssungordlugit avdlångortineKarsi- nåuput, kisiåne suliagssamik på- sisimassaKardluartunane piuku- nartunik sujunersuteKarnigssaK ajomakusorpoK. Kåumatit ardla- lialuit matuma sujornatigut Atua- gagdliutit sujunersutigisimaga- luarpåt landsrådip sujuligtaissua KinigagssångortineKartåsassoK landsrådip sujuligtaissugssånik Kinersinerme ingmikortume, Ki- nersinerme tåssane Kalåtdlit- nunåta inuisa nuna tamåkerdlugo tungavilingmik Kinertåsavdlugo inuk piukunarnerpausorissartik. KinersineK taima itOK ingerdlåne- KarsinauvoK landsrådimut Kiner- sinermut atatinago. Nungme avisérKap Sermitsiap issornartorsiuivdlune OKauseri- ssainut (aviséraK isumaKarpoK Atuagagdliutine sujunersutigine- KartoK atorneKarpat OKartugssåu- ssuseKarneK pivdlugo akerdle- ringneKalersinaussoK landsrådip sujuligtaissuata åmalo landsrådip ilaussortaisa avdlat akornåne) akissumine Atuagagdliutit suju- nersutigåt, taorsiutdlugo Kalåt- dlit-nunåt tamåt atautsimortit- dlugo KinigagssångortitaKartaler- Kuvdlugo, taimalo Kalåtdlit- nunåne Kinersissartut tamarmik taisinigssamut periarfigssaKali- savdlutik soKutigissat najugka- mut tungassuinait avatåne. kisiåne åma isumaKarnarpoK avdlarpagssuit avKutigalugit ajor- nartorsiut iluarsineKarsinaussoK, tamånalo landsrådip nutåp suliag- ssarå pingårtoK. landsrådimut Kinersinerup ta- kutipåtaoK taisissut siaruarsima- nerujugssuatigut periarfigssaKa- lersimassoK sagdliutitaussut mar- dluk amerdlaKatigingnit taine- Karsimassut 81-init, taendgdlugo 81-init, tangnermortitsinerme au- la j angl vigineKarsinaussut. encortumik OKautigalugo sianit- suliorneruvoK inuit mardluk Ki- nersissunik taima ikigtigissunik tunuleKutaKartut kina ardlartik landsrådimut ilaussortavingusa- nersoK nalautsornerinarmut — tangnermortitsinermut — tuniu- tariaKarmåssuk, ilaussortaKarfik Nup landsrådime ilaussortåta na- leKåssusiatutdle naleKartigissoK — naluneKångilardlo Nup ilau- ssortåta sivnissuvfigissugssaugai Kinersissut 700-nit sivnilerujug- ssuit igdloKarfingme 10.000-inga- jangnik inulingme. erKortusinåungilaK politikere inusugtoK åmalo Kalåtdlit-nunå- ne ilisarisimaneKångitsoK lands- rådimut ilaussortångormat 81-init taineKarsimavdlune — åmalo tangnermortitsinikut, taimåitordle landsrådip sujuligtaissua taisissu- nik 560-inik sivnissuvfigssaKara- luartoK unangmigdlertiminitdlo 13-!narnit amerdlanerussunit tai- neKarsimassumit ajugauvfigine- Kardlune taimalo pérsitauvdlune — tåssame 12-inaugaluarput, tå- ssame landsrådip sujuligtaissua tåssatuaungmat Kinigagssångorti- tunit ingminut taisinåungitsoK. tamånale avdlamut såriarneru- VOK. imaitdluarsinauvoK politikere 81-init taineKarsimassoK pikorig- sussok, imåisinauvordlo nunagi- ssaminut pingårutilerujugssuå- ngorsinaussoK. kisiåne tåssa Ki- nersinerup demokratiskiussup inernerata nalautsortut ilaginar- påt. Nuk tåisångikåine, tåssanime angussarissaK ersserKigdluarmat sumutdlo ingerdlaniarneK ersser- Kigdlune, encortuvoK OKåsavdlu- ne taisissut siaruarsimanerat ang- nertuvatdlårtOK. tamatumungå- taoK pissutauvoK Kalåtdlit-nunå- ne Kinersissarnermik inatsit. landsrådimut Kinersinigssamut KinigagssångortitameK ajornångi- patdlåKaoK. kajortunik, tungujor- tunik, Korsungnik imalunit Ka- ssertunik isseKaråine tauva piu- kunåssuseKarnartarpoK. agdlåme ukaleriaK augpalugtunik issilik pisinauvoK. ajornångitdluinarpoK Kinigagssångortitsiumassut ikig- tuarånguit pigssarsiarinigssåt. åma sivnissugssanik pigssarsini- artarneK ajornångeKaoK. Kinigag- ssångortitut ingmingnut sivni- ssugssarigtarput. tamåna Kuianåi- riartuvoK. agdlåme Kinersinigssa- mut ikioKatigingneK ajorput ilå- nilo isumanik åssigingitdluinartu- nik erssersitsissardlutik. landsrådimut Kinersinigssamut KinigagssångortiniartarneK ajor- narnerussungortitariaKarpoK. nuna tamåkerdlugo atortumik Kinigagssångortitarnigssamut tii- ngavigssaK iluarinerugåine, Kini- gagssångortitut tamarmik Kalåt- dlit-nunåt tamåkerdlugo Kinigag- ssångortitarnigssåt iluarinerugåi- ne, tauvalo Kinigagssångortitsi- ssunik aulajangersimassumik a- merdlåssusilingnik pigssarsissug- ssauvdlune, tauvalo Kinigagsså- ngortitoK Kulingiluanit amerdla- nerussunik taineKartugssåusav- dlune (kisitsisit Kulingiluat ag- dlagparput naKinernik. pissutiga- lugo kisitsisit Kulinit angneru- ngingmat), imalunit 26-nit 32- nitdlunit amerdlanerussunik tai- neKartugssåusavdlune tauva de- mokratiskerpalångivigpoK una pi- ngitsorsinauvarput, politikerit Kalåtdlit-nunåt tamåkerdlugo tai- sinerme taineKartut amerdlaner- ssaisa pingajuåtut taineKarsima- galuartut pérsfneKartardlutik, av- dlatdle ilaussortaulerdlutik pérsi- taussup Kinersissuisa 15 procenti- nåinik taineKarsimassut. taisissut siaruarsimanerujug- ssuat amilårnåinangajagpoK — pingårtumik ilångukåine landsrå- deuarfit mikissorpagssuit Kalåt- dlit-nunåta inuisa amerdlavatdlå- ngivigsut sivnissorissait. Kalåt- dlit-nunåne Kinersissartut 20 pro- centisa migssait åmalo Kalåtdlit- nunåta inuisa 10 procentisa mig- ssait landsrådertåme sivnissuvfi- gineKarput. ikingnerussut sivnissuvfigine- Karnerånut pissutauvoK taisissut siaruarsimanerujugssuat. taisi- ssutdlo siaruarsimanerujugssuå- nut pissutauvoK Kinigagssångorti- tut amerdlavatdlårnerujugssuat. Kinigagssångortitut amerdlavat- dlårnerånut pissutauvoK landsrå- dimut Kinersinigssamut Kinigag- ssångortiniarnerup ajornångipat- dlårnera. ilaussortanut ilåssutigssat ator- neKarnerat angnikipatdlåKaoK, tamatumungalo pissutåuput Kini- gagssångortitut amerdlavatdlår- tut. Kinigagssångortitorpagssuar- nut pissutauvoK ... Kinersissarnermik inatsit nutåK suliariniardle måna atortussumit pitsaunerussoK, tungavigssanik demokratiskiussunik nåmagsing- nigtOK, imatutdlo suliarineKarni- ardle, imåinane, sordlo måna ator- tussoK itoK, Kalåtdlit-nunåne po- litikimut tungassutigut peKatau- tineKarpoK igdlarnåinartungortit- dlugo sianitsorpatdlangnerssuå- ngortitdlugulo. 8

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.