Atuagagdliutit - 29.04.1971, Síða 12

HAMLET og ESKIMOEN
Et interview med filminstruktøren og forfatteren, Knud Leif Thomsen,
da han med et grønlandsbesøg indledte forberedelserne til filmen „De
kolde Flammer". Tiden for optagelserne bliver seks uger omkring
august, og stedet bliver måske Kapisigdlit i bunden af Godthåbfjorden.
Fotografen, journalist Torben Lodberg, oplyser, at billedet af film-
instruktøren, Knud Leif Thomsen, og Jens Kreutzmann er fra en begra-
velsesplads på Håbets 0 ved udstedet KangeK. KangeK er en af
Knud Leif Thomsens muligheder ved indspilningen af filmen „De kolde
Flammer", der skal optages omkring august et sted i Grønland.
åssiltssoK, avtsiliortoK Torben Lodberg oKarpoK Knud Leif Thomsen
Jens Kreutzmannilo åssilisimavdlugit Igdluerunerne Kangerup erKåne ili-
veKarfikume. KangeK Knud Leif Thomsenip piukåssaisa ilagåt erKartor-
neKartumik filmiliorfigssatut. filme tåuna suliarineKartugssauvoK augustip
migssåne Kalåtdlit-nunåne, kisiåne sumerpiåusanersoK ilisimaneKångf-
katdlartume.
— Nu skal De bare se, hr. Knud
Leif Thomsen. Se på kortet her.
Siger det Dem noget? Nå, ikke?
Men det kan jeg forsikre Dem
om, at dette er noget af det vid-
underligste. Naturen er uover-
truffen. Menneskene er herlige,
rigtig identiske — som vi siger.
Det er et grønlandsk sted. En
hel farvelade, ja. Her er alt —
og gode befordringsmuligheder til
Godthåb, som jo er det trafikale
centrum i Grønland. Vi har måske
ikke så voldsomme isfjelde her
som andre steder, men vi har
nogle søde, små nogen, som jeg
er sikker på, De vil bryde Dem
om. Og vil man absolut have et
billede af de grimme, snavsede
kolosser, så kan man jo bare
hente dem. Ja, ikke kolosserne,
naturligvis. Men man kunne jo
sende en mand af sted med et
kamera. Det er da ingen ulejlig-
hed. Lav dog den film her. De
finder ganske enkelt ikke noget
bedre. Hvorfor skal danske film-
folk altid reklamere for Jakobs-
havn eller for SarKaK? Hvad har
SarKaK, som vi ikke har her?
Naturen er der jo ikke noget ved.
Den er nærmest kedelig. Og Sar-
KaK selv er jo et uvirkeligt, ren-
vasket billede af Grønland fra
gammel tid. Hvad er der ved det?
Næ, hr. Knud Leif Thomsen, her
har vi skidtet og glasskårene. Her
får man et vaskeægte billede af
Grønland i dag. Ikke sandt?
— Hvad med Kapisigdlit?
— Joh, men ..
— Hvad med KangeK?
— Ja, det ..
— Hvad med Godthåb, KangeK
og Kapisigdlit?
— Joh, men nu skal jeg først ..
— Har De ikke bestemt Dem?
— Nej, for først og fremmest
skal jeg ..
— Er De da ikke rejst hertil
for at finde ud af, hvor filmen
skal laves?
— Jo.
Den danske filminstruktør, Knud
Leif Thomsen, var genstand for
megen opmærksomhed, da han
for nogen tid siden besøgte Grøn-
land. Meningen med rejsen var at
finde stedet for optagelserne til
en ny film, „De kolde Flammer",
som — hvis alt går vel — skal
indspilles i august. Manuskriptet
skriver instruktøren efter hjem-
komsten fra Grønland, og det
bygges over en roman af Knud
Sønderby. Romanen er inspireret
af forfatterens grønlandsophold i
slutningen af 1930’erne.
Knud Leif Thomsen mødte
mange mennesker, som mente, at
netop deres udsted, deres kom-
mune var det mest tjenlige sted
at lave film. Danskere med søgt
lokalpatriotisme berømmede „de-
res" natur, talte om „deres" væl-
dige fjelde, de smukke aftener,
isen, lyset, vejret, disen, forti-
dens kendetegn. De talte om livet,
indholdet, samvær, medmenne-
sker.
Nogle snakker. Andre snakker
ikke, men lever som de altid har
gjort, også når en dansk film-
instruktør besøger dem. Og deres
hverdag fortalte Thomsen ligeså
meget, som mange ord kan gøre.
Han så og lyttede med lige inter-
esse på det hele.
KNUD SØNDERBY
— Knud Leif Thomsen! Hvad
skal Deres film handle om?
— Jeg kan ikke med sikker-
hed sige, sådan og sådan. Jeg kan
ikke remse handlingen op, ikke
umiddelbart afsløre resultatet. —
Men hvis vi nu snakker lidt om
Knud Sønderby, om hans littera-
tur, lidt om Grønland, problemer-
ne omkring fremskridtet og ud-
viklingen her, om kærlighed og
om mig selv, så måske vi får en
fornemmelse af, hvad det er jeg
vil lave.
Jeg kan først nævne, at jeg
synes overordentlig godt om Knud
Sønderbys romaner. „Midt i en
Jazztid", som jeg også har brugt
i en film, handler om efterkrigs-
tidens ungdom og dens proble-
mer. Det var Sønderbys debut-
roman, og hans personer forhol-
der sig nøgternt til ideologier og
moralske normer. De søger deres
egen saglige livsstil og nærer en
til kynisme grænsende afsky for
sentimentalitet og hykleri. Også
hans senere værker bygger på
samme angst for følelsernes bære-
evne. Det fremgår af handlingen
i et par af hans bøger, idet kær-
ligheden mellem to unge fra for-
skellige milieuer i det lange løb
er umulig på grund af klasse- og
navnlig kulturforskellen.
„De kolde Flammer", som ud-
kom i 1940, er inspireret af et
grønlandsophold og betegner for-
fatterens overgang til de senere
års natur- og menneskeskildrende
essayistik.
EN KÆRLIGHEDSHISTORIE
Vi skal skildre en enkel kærlig-
hedshistorie. Vi har to danskej
som tager til et mindre grøn-
landsk udsted. Hvad han skal
lave, ved jeg endnu ikke. Måske
er han lærer. Hun er taget med
ham, efter at de kort før afrejsen
har truffet hinanden.
De er fra forskelligt milieu.
Hans stærke kærlighed til natu-
ren, til det hvide, rene og ube-
rørte, gør naturen til en fjende
for hende. Hun betragter den
som en trussel for sit forhold til
ham.
Selv har jeg interesseret mig
for fremskridtet som problem. De
unges holdning til fremskridtet er
næsten ens overalt i verden. Det
er også spørgsmålet om, hvilke
værdier, man mener, bør fore-
trækkes. Selve begrebet frem-
skridt giver anledning til et kom-
pleks af problemer som f. eks.
kulturtab og teoretisk tankegang.
Og i denne forbindelse bør næv-
nes det væsentlige, at fremskrid-
tet giver almindelig despekt for
naturen. Forurening af natur,
sprog, kultur, menneskelige følel-
ser og værdier.
Jeg vil i filmen interessere mig
for den natur, som i Grønland
endnu er forholdsvis jomfruelig.
Jeg vil interessere mig for den
som en magtfaktor, som er værdi
i sig selv.
Jeg ønsker altså at fremstille
et karakterstudie af en mand,
hans holdning til udviklingen, om
den så er god eller skidt.
Pigen er forkælet, kommer fra
et andet og mere beskyttet milieu
end han. Han advarer hende før
afrejsen til Grønland og har sin
tvivl om, hvorvidt hun vil være
i stand til at klare sig.
Det er ikke så meget en film
om Grønland som en film om
kærlighed. Og det gamle ord om,
at kvinden elsker manden, og
manden elsker Gud, kan bruges
på dette tilfælde, blot med en
mindre omskrivning, nemlig:
kvinden elsker manden, og man-
den elsker naturen.
Man kan sige om det kærlig-
hedstema, at det er konflikten
mellem kærligheden til naturen
og kærligheden til mennesket.
Naturen er så vidt et begreb.
Det forgrener sig til også at be-
røre spørgsmål om fremskridt og
civilisation. Hovedpersonen står i
dilemmaet, at skulle vende ryg-
gen til civilisationen uden forvis-
ning om, at han ikke samtidig
vender ryggen til det menneske-
lige fællesskab på godt og ondt.
Filmen slutter med, at de følel-
sesmæssige værdier mellem de to
unge ophører. Men så fortæller
hun, at hun er gravid. Det fanger
ham. Dét er afgørelsen. Han bli-
ver hos hende, og replikken er
noget i retning af, at „det skal
ikke gå os værre end andre".
KAPISIGDLIT OG KANGEK’
— Hvor kan man indspille sådan
en film.
— Jeg er blevet stillet en lang
række gode forslag. Mennesker
har fortalt mig om mange smukke
steder, og fælles for dem alle er
sikkert, at der er billeder i dem.
Der stilles blot så mange krav.
Jeg har hørt så meget smukt
om naturen og milieuet i områ-
det ved Jakobshavn, og jeg rejser
derop om nogle dage (i slutnin-
gen af marts), men under mit op-
hold i Godthåb fik jeg et begrun-
det indtryk af, at der også er
muligheder i det område.
Mange mennesker har fortalt
mig om Kapisigdlit i bunden af
Godthåbfjorden. Jeg har set bil-
leder og film derfra. Det er en
vidunderlig lille by med elv,
fjelde, nærved en isfjord, rens-
dyr- og fårehold, og der er men-
nesker.
Jeg nærer et stærkt ønske om
at se stedet, og jeg var undervejs
dertil i flere dage. Desværre lyk-
kedes det ikke at komme derind
på grund af vinterisen. — Min
kendtmand, Jens Kreutzmann, og
jeg tænkte en overgang på at
gå de sidste 50 kilometer fra et
punkt ved K’ornoK på ski. Men
vi opgav. Alt var for usikkert,
og jeg havde ikke uendeligheder
af tid foran mig.
Vi tog hjem og sejlede senere
til KangeK ved Godthåbfjordens
munding. Jeg havde hørt en del
om dette udsted og dets menne-
sker. En ting, som tiltalte mig
her, var det rå. Det er ikke et
sukkersødt indlandssted, men en
barsk boplads for mennesker, som
bryder sig om kontakten med
havet.
Befolkningen i KangeK gjorde
grundigt indtryk på mig, og jeg
føler nu noget for de mennesker
— og for vore grønlandske lands-
mænd i det hele taget. Jeg har
det aller bedste indtryk af dem,
og det siger jeg ikke for at angle
efter good-will eller for at være
en flink fyr. Jeg mener det virke-
ligt.
SKYER AF MYG OG TÅGE
Der er blot et „men". Jeg sagde,
at der stilles krav til et sted,
hvor man vil lave film. .To abso-
lut afgørende roller for en film
spiller billedet og skuespillet. Vi
vil muligvis få problemer med
billedet i KangeK, fordi stedet
ofte i det gode sommervejr ken-
detegnes af havgus. Jeg har ladet
mig fortælle, at en våd, dryppen-
de tåge ofte trænger ind her og
umuliggør billedoptagelse.
I Kapisigdlit kan vi få proble-
mer med skuespillet, fordi der
vrimler med myg, og det er helt
umuligt for en dansk skuespiller
at optræde naturligt, mens hun-
drede blodsugere irriterer ham.
Måske kan vi sprøjte imod dem,
og det er sådanne problemer, jeg
skal prøve at løse, når jeg kom- ,
mer hjem.
Men jeg kan sige, at jeg er
meget interesseret i både KangeK
og Kapisigdlit og for den sags
skyld også Godthåb, hvor nogle
scener udmærket kan optages.
Filmen skal jo ikke lægge skjul
på det moderne Grønland, det
som repræsenterer fremskridtet.
Det indtager jo en væsentlig
plads blandt filmens rammer og
ide.
HAMLET OG ESKIMOERNE
— Hvad er „De kolde Flammer"?
— De kolde flammer kan vel
være nordlys. Eller døende kær-
lighed. Nordlyset er nok i bogen
noget symbolsk. Den døende kær-
lighed er det centrale, også i fil-
men.
— Eskimograven?
— Ja, i bogen forekommer et
par — man kan næsten sige —
hamletscener ved en gammel
eskimogravplads. Første gang, ho-
vedpersonen kommer til stedet,
er pigen med. Han står med et
mandskranie i hånden og siger:
— Også han har engang foretaget
sig noget, han mente var vigtigt.
Det var det bare ikke.
— Det er en ret stærk scene,
siger Knud Leif Thomsen, — som
har afgørende betydning for em-
net.
Næste gang, han besøger grav-
pladsen, er han alene. Han står
igen med kraniet mellem hæn-
derne og føler dets kolde knogler.
Så pludselig kommer han til at
længes efter hende, han længes
efter at komme hjem og holde
hendes hovede mellem hænder-
ne, mens det endnu er varmt og
levende. -den.
Balance pr. 31. marts 1971
Debet:
Kassebeholdning ........................................... kr. 338.601,51
Indenlandske banker, indskud .............................. kr. 19.029.209,77
+) Fremmed mønt og veksler på udlandet ....................... kr. 1.331.412,88
Indenlandske obligationer og aktier ....................... kr. 11.235.697,45
Indenlandske veksler ...................................... kr. 59.169,15
Konto kurant, indenlandsk regning ......................... kr. 21.476.912,49
Forskellige debitorer ..................................... kr. 71.730,38
Garantier ................................................. kr. 5.021.298,70
Faste ejendomme ........................................... kr. 1.200.000,00
Inventar og boksanlæg ..................................... kr. 145.422,00
Kuponer, børs- og stempelmærker ........................... kr. 6.967,10
Omkostninger .............................................. kr. 352.394,75
kr. 60.268.816,18
+) Mellemværende med udlandet kr. 1.331.412,88.
Kredit:
Aktiekapital .............................................. kr. 4.500.000,00
Konto kurant, indenlandsk regning ......................... kr. 14.075.866,04
+) Konto kurant, udenlandsk regning ........................... kr. 2.464,85
Indlån på anfordring ...................................... kr. 8.488.112,98
+) Indlån på 1 måned eller længere tid ........................ kr. 18.367.590,61
Indenlandske banker, indskud ............................. kr. 221.804,44
Indenlandske banker spks., kreditter ...................... kr. 3.094,99
Garantier ................................................. kr. 5.021.298,70
Forskellige kreditorer .................................... kr. 8.444.003,69
Rente og provision ........................................ kr. 942.350,17
Tabs- og vindingskonto .................................... kr. 202.229,71
kr. 60.268.816,18
+ ) Mellemværende med udlandet kr. 5.210,05.
GRØNLANDSBANKENE
12