Atuagagdliutit - 29.04.1971, Qupperneq 18

o
Aben og fri
Grønlændere og danske i Grønland må vedkende sig den kendsgerning,
at vi er to folk. Først med dette som grundlag kan man sikre et sam-
arbejde, der bygger på gensidig respekt. Derfor er det nu på tide, at man
skaber en åben og fri debat om forholdet mellem danskere og grønlæn-
dere, siger Lars Emil Johansen.
1971-vaIgets største overraskelse var resultatet i Godthåb landsråds-
kreds. Mange havde nok ikke regnet med, at den gamle ræv udi poli-
tik — Peter Heilmann — kunne styrtes uden videre. Peter Heilmann
har været medlem af landsrådet siden 1959 og har altid været suve-
ræn ved valgene. I 1967 fik han således 360 stemmer mere end sin
nærmeste konkurrent. Men denne gang eksploderede bomben. Hans
elev i skolen, den kun 24-årige Lars Emil Johansen, vandt over ham
med over 300 stemmer.
Lars Emil Johansen bliver det
hidtil yngste medlem af rådet. Han
blev valgt på sin dygtigt tilrette-
lagte valgkampagne, sine kloge
synspunkter og sine gode tale-
gaver på begge sprog. Man må
regne med, at Lars Emil Johan-
sen er kommet ind i den grøn-
landspolitiske arena for at blive.
IKKE KOMMUNIST
— Du har nok ikke regnet med
at vinde, Lars Emil?
— Det er ikke helt rigtigt sagt.
Selvfølgelig mente jeg, jeg havde
gode chancer for at vinde. Jeg
stillede også op, for at man kunne
få tillid til ungdommen. Natur-
ligvis troede jeg på mine chan-
cer, men ærlig talt havde jeg
ikke regnet med at vinde så
overbevisende.
— Kan det tænkes, at ungdom-
men vil føre en anden politik end
den nuværende?
— Grunden til, at vi unge har
stillet imod mere modne politi-
kere er, at vi ikke er enige med
dem i de mere principielle ting.
— Hvad består uenigheden i?
— Jeg kan med det samme
sige, at jeg stort set er uenig i
G-60-politikkens målsætning. Det
gælder blandt andet koncentra-
tionspolitikken. Jeg mener også,
at man i den hidtil førte politik
har skelet alt for meget til bevil-
lingernes størrelse og har taget
for lidt hensyn til selve menne-
sket. — Udvikling for udviklin-
gens skyld, sådan kan man ka-
rakterisere den hidtil førte politik.
TO FORSKELLIGE FOLK
— Under valgkampagnen forlød
det, at du repræsenterer venstre
socialisterne, og at du fik øko-
nomisk støtte i din valgkampagne
fra disse kredse i Danmark?
— Jeg er meget overrasket
over, at man har talt om mig
på den måde. Jeg ville ønske,
man havde sagt det direkte til
Den første
samling
Landsrådsmedlem Jørgen Olsen
Olsen skal lede det konstitue-
rende møde. Det var også ham,
der åbnede mødet efter valget for
fire år siden. Jørgen Olsen har
størst anciennitet i rådet og til-
kommer ifølge landsrådsloven
hvervet som mødeleder indtil den
nye formand er valgt.
Den første samling åbnes i be-
gyndelsen af maj, og der forestår
nu et spændende valg af formand
og af forretningsudvalg. Danske
aviser mener, at der bliver kamp
om tre kandidater, og adskillige
aviser har allerede udpeget en
favorit.
mig. Men at ingen gjorde det,
så jeg tog det som udtryk for,
at der ikke var noget om snak-
ken. Jeg har aldrig drømt om at
sympatisere med venstresociali-
sterne. Men når den slags rygter
verserer, må det være på tide,
at folk heroppe bliver informe-
ret om de forskellige politiske
retningslinier. Rygtesmedene er
måske ikke klar over, hvad kom-
munister og ligesindede dækker
over. Jeg anser det for snævert
syn, at jeg er blevet stemplet
som kommunist-sympatisør.
— Det er sikkert, at mange
unge mennesker har stemt på
dig. Man kan sikkert regne med,
at du fik mange danske stem-
mer. — Hvad mener du om
dansk/grønlandske samarbejde?
— Jeg har gang på gang i min
valgkampagne berørt dette
spørgsmål. Jeg har sagt, at grøn-
lændere og danskere i Grønland
må vedkende sig den kendsger-
ning, at vi er to forskellige folk,
og at man ikke må tilstræbe in-
tegration mellem de to grupper.
Vi må anerkende hinanden som
to folk. Først med dette grund-
lag kan vi sikre et samarbejde,
der bygger på gensidig respekt.
Det er min tro.
Jeg mener også, det er på tide,
at man skaber en åben og fri
debat om forholdet mellem de
to befolkningsgrupper. Grønlæn-
derne må nu åbent og ærligt sige
deres mening om danskerne. Det
samme må danskerne sige om
grønlænderne. Uden dette — Ikke
ærligt og frugtbringende samar-
bejde.
MULIGHED FOR KONKURRENCE
— Mener du, at grønlænderne
må have mere at sige, når det
gælder deres egne anliggender?
— Det mener jeg afgjort. Men
det skal ikke forstås på den må-
de, at jeg ikke ønsker danske i
Grønland. Jeg mener blot, at
grønlændere må have tillid til
sig selv som folk. Derfor må man
skabe muligheder for større an-
vendelse af den lokale arbejds-
kraft. Tanken om samme adgang
for erhvervsudfoldelse indenfor
rigets egne grænser er smuk. Men
forudsætningerne herfor er ikke
de samme hos de to befolknings-
grupper i Grønland. Danskerne
har erfaring i privat nærings-
drift. Det kan man ikke sige om
grønlænderne. Derfor har grøn-
lænderne ikke haft mulighed for
at tage konkurrencen op med
danskerne.
Jeg finder det meget nødven-
digt, at man tager dette spørgs-
mål op til ny og alvorlig over-
vejelse. Grønlænderne må have
mulighed for at konkurrere med
danskerne. Ikke fordi, jeg mener,
at vi ikke har brug for danskerne
i Grønland. Men hvis grønlæn-
derne skal kunne være stolte af
debat
sig selv, må de have mulighed
for at vise eget initiativ. Det
mangler vi i øjeblikket.
MOR OG SØN
— Nu er du kommet ind i lands-
rådet. Det bemærkelsesværdige
ved det er, at du kommer til at
sidde sammen med din mor. Skal
familieskabet spille nogen rolle,
når det gælder vigtige politiske
afgørelser?
— På forhånd kan jeg ikke
sige, om jeg vil stemme med min
mor, bare fordi hun er min mor.
Hun ved i forvejen, at vi ikke
har samme syn på mange ting.
Vi to har oplevet udviklingen på
forskellig måde. Man kan ikke
forvente, at vi kan se ens på
tingene. Sommetider vil jeg blive
nødt til at stemme imod min
moder, ligesom jeg ikke altid vil
være enig med andre medlem-
mer. Og det har ikke noget med
familieskabet at gøre.
Det er éns egen overbevisning,
der gælder. I politik kan man
ikke altid tage hensyn til sine
modstandere, ikke engang når det
drejer sig om ens egen mor.
Julut.
Heller ikke fintællingen hjalp
landsrådsformand Erling Høegh
til at beholde sit mandat i Julia-
nehåb. Fintællingen var i pastor
Jonathan Motzfeldts favør.
Landsrådsformanden kan slappe
af efter en hektisk valgperiode
og en hektisk valgkamp. Han er
så småt ved at tænke på at tage
sin grønlandske identitet ned af
væggen. Det er hans første kajak-
pagaj, som minder ham om for-
tiden, barndommen og den grøn-
landske kultur. — Dét er min
identitet, sagde landsrådsforman-
den, da diskussionen handlede
om, at grønlænderne skulle være
deres identitet bevidst.
Hans Egedes hus i kolonihav-
nen i Godthåb skal være indflyt-
ningsklar for den nye landsråds-
formand 15. juni.
Til den tid er Erling Høegh og
hans identitet over alle bjerge,
på veltrængt ferie i det danske.
— Hvad mener De om den
unge strømning i grønlandspoli-
tiken, Erling Høegh?
— Jeg kunne fristes til at
spørge, hvilken ung strømning,
De henviser til. Det er jo ikke
engang så galt som i 1955, da jeg
blev valgt ind første gang, og
da kun et enkelt landsrådsmed-
lem blev genvalgt. Da kunne man
have talt om en ung strømning.
Men der var ingen, som opfat-
tede dét som noget markant i sig
selv.
Efter valget nu er der ikke an-
tydning af nogen ung strømning
nord for Godthåb. Det skulle da
lige være Otto Steenholdt i Ege-
desminde. I Frederikshåb er der
en forholdsvis ung mand. Det er
der ikke i NarssaK. I Julianehåb
vandt Jonathan Motzfeldt over
mig, men jeg er ikke sikker på,
man skal tage det som den grøn-
landske befolknings udtryk for,
Lars Emil Johansen
at der skal nyt og ungt blod i
landsrådet. Hans sejr var jo ikke
så overbevisende.
I Nanortalik blev Marius Abei-
sen genvalgt, men i Angmagssa-
lik og Scoresbysund kom et par
unge mennesker ind. I Scoresby-
sund beroede det på et tilfælde,
en lodtrækning, om Jakob Simon-
sen skulle genvælges, så nogen
folkebevægelse er der heller ikke
tale om dér.
SAMME POLITIK
Jeg vil også gentage min påstand
om, at de unge politikere, der nu
er kommet i landsrådet, i valg-
kampen har givet udtryk for nøj-
agtig den samme politik, som de
„gamle" har ført. De har måske
brugt andre ord, andre udtryk.
Men de har stort set ment det
samme.
Det er dog givet, at den kom-
mende politik vil fremføre mange
nye tanker, og det er givet, der
vil ske ændringer på mange
punkter i forhold til den nuvæ-
rende. Men det behøver heller
ikke at betyde en ny bølge eller
et folkeønske om generel kurs-
ændring. Også vi, der nu viger
pladsen, har i vores periode væ-
ret med til at afstikke nye ret-
ningslinier på en lang række om-
råder.
INGEN AFLØSER
— Når De i ønskekoncerten send-
te en hilsen med Schuberts
Ufuldendte, må det være fordi
der er noget, De ikke har gjort
færdigt. Hvad er det?
— Det er ikke bare, at jeg ikke
har afviklet godt nok.
Forbindelsen mellem landsrå-
det og sekretariatet er ikke rig-
tig etableret. Jeg har heller ikke
fået opdraget en efterfølger. Og
et sådant arbejde er mest handi-
cappet af enkeltmandspolitikken.
Enkeltmandsopstillingen giver
ikke mulighed for at forberede
en efterfølger. Ikke engang næst-
formanden er på nogen måde
„oplært". Hans opgave er efter
loven at træde til ved forman-
dens forfald, og hvis formanden
af den ene eller anden grund
ikke kan fortsætte som formand
i en valgperiode, skal næstfor-
manden lede det konstituerende
møde.
Derfor har forretningsudvalget
udarbejdet et forslag til en så-
kaldt rådmandsordning. Jeg nåe-
de desværre ikke i min tid at
fremme dette forslag til lov, men
jeg håber, andre vil gøre det.
EN FORMANDSAFLASTER
— Hvad er en rådmand?
— Man må ikke forveksle en
rådmand med en næstformand.
En rådmand er som landsråds-
formanden frigjort fra sit sæd-
vanlige arbejde. Han er bosid-
dende i Godthåb, og hans opgave
er på en lang række områder
at aflaste formanden.
Jeg har ved en tidligere lands-
rådssamling udtalt, at det er me-
get vanskeligt for én og samme
person at klare alle de opgaver,
en landsrådsformand får tildelt.
Derfor er det nødvendigt, især
hvis en af de unge politikere bli-
ver landsrådsformand, at skaffe
mulighed for aflastning. Rådman-
den skal vælges efter samme reg-
ler som landsrådsformanden.
Hans opgaver kan bl. a. blive
en række af de formandsposter,
som landsrådsformanden ellers er
født til.
En sådan rådmand ville være
det rigtige emne som landsråds-
formand. Han er på det neprmeste
uddannet til det.
— Det har været sagt, at Deres
chancer ved landsrådsvalget hav-
de været større, hvis De opstillede
i Godthåb. Hvorfor gjorde De
ikke det?
— Det er muligt, mine chancer
havde været større, hvis jeg hav-
de placeret mit kandidatur i
Godthåb.
Jeg fik også mange opfordrin-
ger til det, før valget. Men jeg
ønskede ikke at svigte mine væl-
gere i Julianehåb, og jeg håbede,
at, vælgerne kunne indse den
åbenlyse fordel 1, at deres lands-
rådsmedlem var formand for
landsrådet.
Hvis jeg opstillede i Godthåb,
var jeg måske blevet kaldt en
„rendemaske", og jeg ville i Ju-
lianehåb stå mindre stærkt ved
et eventuelt folketingsvalg.
NY VALGLOV
— Nu er folketingsvalget ikke
mere noget eventuelt for Dem?
— Jo, det er! Som jeg også
har sagt i radioen, vil Nikolaj
Rosing og jeg ikke modarbejde
hinanden. Vi fører samme poli-
tik, og det ville være tåbeligt
at sprede tilhængerne af den po-
litik på flere kandidater. Nu ved
man jo ikke, hvordan det kom-
mer til at gå ved Rosings og mine
forhandlinger.
— Som folketingsmand har De
mulighed for at blive grønlands-
minister?
— Ja, og jeg synes, jeg ville
egne mig udmærket til det.
— Vil De som folketingsmand,
eventuelt minister, gøre noget for
at forbedre den grønlandske valg-
lov på baggrund af Grønlands-
postens kritik?
— Ja.
-den.
LANDSRÅDSFORMAND ERLING HØEGH:
Ingen ung strømning
i grønlandspolitikken
Landsrådsformanden vil lave valgloven om, hvis han som folketings-
mand eller grønlandsminister får mulighed for det.
18