Atuagagdliutit - 29.04.1971, Qupperneq 26

En konstant påvirkning gør de bal
tiske stater stadig mere »russiske«
De baltiske stater er en meget speciel del af Sovjetunionen, som dog
mere og mere kommer til at ligne det store moderland.
Af Sture Stiernlof . RBs Moskva-korrespondent.
Riga (RB-special).
Selv om det i år er 30 år siden, den sovjetiske magt blev etableret —
eller „genindført", som det officielt hedder — i de baltiske stater, af-
viger de stadig betydeligt fra resten af Sovjetunionen. De har den
højeste levefod, fungerer mere effektivt end resten af Sovjetrepublik-
ken, er kulturpolitisk mere tolerante og minder betydeligt mere om
Vesteuropa end den øvrige del af Sovjetunionen.
Men på langt sigt er det et
spørgsmål, hvor længe de baltiske
stater kan beholde deres sær-
præg. Der foregår nemlig en „rus-
sificering", som langsomt men
ubønhørligt mindsker kontrasten
mellem de tre baltiske stater og
den øvrige europæiske del af Sov-
jetunionen.
Processen er lettest at iagttage
på to områder: befolkningssam-
mensætningen og sproget.
Det er slut med den statsdirige-
rede immigration af russere til de
baltiske stater. De som nu kom-
mer gør det på eget initiativ,
lokket af den „europæiske atmos-
fære", de noget bedre lønninger,
eller fordi de er blevet tilkaldt
som specialister.
Det at skifte bopæl er en ind-
viklet procedure, som kræver
myndighedernes godkendelse —
både på det nye og det gamle
sted. I øjeblikket er det derfor
ikke noget opsigtsvækkende antal
russere, der slår sig ned i de bal-
tiske stater.
MINORITET
Men for to af staternes vedkom-
mende — Estland og Letland —
er de befolkningsmæssige fakto-
rer alligevel så negative, at visse
vestlige eksperter mener, at est-
lændingene og letterne i løbet af
nogle årtier risikerer at blive re-
duceret til en minoritet i deres
eget land. Letland har det største
slaviske indslag — ca. en tredie-
del af befolkningen, hvis man
regner russere, hviderussere og
ukrainere med. Samtidig er fød-
selstallet et af de laveste i ver-
den. Tallet for den naturlige be-
folkningsforøgelse pr. år pr. 1000
indbyggere er 9,6 for Sovjetunio-
nen i gennemsnit, men i Letland
er det kun 3,2.
Estland har i dag blandt be-
folkningen ca. 25 procent russere.
500 MOTORCYKLER
OG SCOOTERE
nyere og ældre, bortsælges til
spotpriser. Priser fra 350 kr.
Skriv efter lagerliste.
Autohuset
GI. Kongevej 76 . København V.
FOTO
&
KINO
KVALITET
til
KONKURRENCEDYGTIGE
PRISER
har altid været
vort mål
og er det også
fremover
Bestil derfor
Deres
FOTO-KINOVARER
hos os
Forlang eventuelt
vort tilbud
P0LAR-F0T0
Gothersgade 113
1123 København K.
Telegramadr.: POLARROSE
Men selv med dem er den natur-
lige befolkningstilvækst usæd-
vanlig lav — kun 4,1. På længere
sigt betyder det manglende ar-
bejdskraft og øget behov for at
„importere" arbejdere fra andre
Sovjet-republikker.
Litauens situation er noget an-
derledes. Befolkningstilvæksten
er her næsten på samme niveau
som det sovjetiske gennemsnit —
9,3 — og det russiske indslag i
befolkningen er kun på ca. ti
procent. Dertil kommer dog lige
så mange polakker og hviderus-
sere, som gør, at proportionen
mellem den „hjemlige" befolkning
og slaverne er næsten den samme
som i Estland. Tilflytningen er
desuden i øjeblikket større i Lit-
auen.
I hovedstadsområdet mærkes
„russificeringen" mest: letterne er
i dag en minoritet i Riga og udgør
knap 45 procent af befolkningen.
I Tallin er estlændingene stadig
„herre i deres eget hus" og udgør
ca. 60 procent af befolkningen,
mens litauerne til gengæld kun
udgør ca. en trediedel af indbyg-
gerne i hovedstaden Vilnius. Vil-
nius er imidlertid en by, som i
århundreder har været flerspro-
get og ret international. Inden for
de tre republikkers kommunist-
partier er den russiske indflydel-
se endnu ikke dominerende. Ifølge
de seneste tilgængelige oplysnin-
ger er ca. en trediedel af med-
lemmerne russere.
De baltiske stater hører til de
mindste blandt Sovjetunionens 15
republikker — Estland er med
sine 1.316.000 indbyggere den
mindste. Letland har 2.323.000 og
Litauen 3.103.000 indbyggere.
Tilsammen er de baltiske repu-
blikker altså en meget lille dråbe
i det store sovjetiske hav med
dets tilsammen 241 millioner
mennesker.
SPROGET
Hidtil har dette sprogligt og kul-
turelt kun haft små negative virk-
ninger. Aviser, blade og bøger
udgives mere intensivt i Letland,
Estland og Litauen end noget an-
det sted i Sovjetunionen.
Men samtidig er det indlysende,
at trykket må blive stort, når en
del af befolkningen — og mange
af de mest indflydelsesrige — kun
taler russisk, når den ene fjern-
synskanal kun sender på russisk,
og når der venter alle vanskelig-
heder, som ikke til fulde beher-
sker russisk.
Det er tydeligt, at balterne selv
er opmærksomme på problemet.
Den lokale presse fører med mel-
lemrum kampagner for at holde
sproget rent, og skolerne er de
eneste i Sovjetunionen, som efter
særlig tilladelse fra Den øverste
Sovjet har 11 års skolegang mod
ti år andre steder.
Motiveringen, som dog kunne
være lige så gyldig for alle de an-
dre 100 forskellige nationaliteter i
Sovjetunionen, er, at børnene be-
høver det ekstra år for at over-
vinde de vanskeligheder, der er
forbundet med at lære at tale rus-
sisk. Samtidig giver det ekstra år
de baltiske stater en kærkommen
lejlighed til øget tid til studierne
af deres eget sprog og litteratur.
Officielt forsøger man gerne at
bagatellisere „russificeringen" og
en højtstående lettisk embeds-
mand hævdede i en samtale med
mig, at processen modsvares af
lignende „baltificering" af russer-
ne.
Det er imidlertid en sandhed
med modifikationer. Mange af til-
flytterne — men langt fra alle —
lærer sig det lokale sprog og en-
kelte tilpasser sig endog forhol-
dene så meget, at de føler sig
som baltere. Det er derfor realis-
tisk at sige, at der foregår en
gensidig kulturpåvirkning balter-
ne og russerne imellem. Men for
de fleste af tilflytterne og selv
for de børn, som de får i de bal-
tiske stater, er og bliver hoved-
sproget dog russisk.
Og ligesom urene i de baltiske
stater er indstillet på Moskva-tid,
selv om staterne ligger på samme
længdegrad som Finland, så er
det også ganske naturligt Moskva,
som står for hovedparten af
sprog- og kulturindflydelsen.
Noget tydeligt tegn på utilfreds-
hed med den kendsgerning, at
Letland, Estland og Litauen nu er
en fast forankret del af Sovjet-
unionen, støder en tilfældig be-
søgende ikke på. De lokale aviser
gør sig dog ofte store anstrengel-
ser for at fordømme rester af
„borgerlig nationalisme", hvilket
formentlig er et indirekte bevis
for, at der stadig blandt balterne
er en vis form for modstand og
opposition.
Dejlig lys
til rigtig pris
SMEDEFORMAND
Til bådeværftet i Julianehåb søges smedeformand for tiltrædelse
snarest eler efter nærmere aftale.
Vedkommende skal have erfaring i reparation af skibsmotorer
samt have gode lederegenskaber, da han foruden at lede de ved
værftet ansatte maskinarbejdere og smede skal medvirke ved
lærlingeuddannelsen.
Aflønning og ansættelsesvilkår efter nærmere aftale.
Telegrafisk eller skriftlig ansøgning bedes inden 24. maj 1971
tilsendt
sagfiortut nålagåt
K’aKortume umiatsialiorfingmut sagfiortut-nålagagssarsiorpugut
piåmerpåmik imalunit OKaloicatigérKårdlune ikutugssamik.
atorfinigtugssaK umiarssuit motorisa iluarsåunigssåinik påsisi-
massaKartusaoK sujulerssuisinåussuseKésavdlunilo, tåssa umiat-
sialiorfingme atorfigdlit maskinarbejderit sujulerssomerisa sa-
niatigut lærlingit iliniartitauneråne peKatåusagame.
akigssautinut atorfinigtitaunermutdlo tungassut aulajangerne-
Kåsåput OKaloKatigingnikut.
atorfinigkumavdlune KinuteKartoKåsaoK telegramikut agdlagka-
tigutdlunit. sågfigingnissuteKartOKåsaoK majip 24-at 1971 tikiti-
nago.
GRØNLANDS TEKNISKE ORGANISATION
Direktoratet
Hauser Plads 20 . 1127 København K.
Elektriker
for tiden bosat i Thule, søger arbejde i Godthåb efter 1. juli d. å.
Billet mrk. 7187, Grønlandsposten, postboks 39, 3900 Godthåb.
VIL DE HENTES I
LUFTHAVNEN?
Vognene bringes til lufthavnen, og kan afleveres samme sted.
Skriv eller ring om tilbud og priser.
Vi kan tilbyde følgende:
VOLVO 142
TAUNUS 17 M
CORTINA
CAPRI VW m. m. på
meget billige betingelser.
Forudbestilling:
Irwing Jensen
Backersvej 15
2300 København S
Tlf.: 55 10 60
Ole Siewartz Nielsen
Postboks 9
3940 Frederiksh&b
Tlf.: Frh. 72 85
26