Atuagagdliutit - 29.04.1971, Page 27

sunerneKartuarnermikut
rusingoralugtuinartut
nålagauvfit tainenartartut baltiske stater Sovjetunionip ila-
gai ingmikordluinaK itut, kisiåne nuna anånarssuartik åssigi-
leralugtuinarpåt
agdlagtoK Sture Stiemlof
RB-p Moskvame tusagagssiuissua
Riga (RB-special)
nauk ukiut 30 matuma sujornatigut sovjetimiut pissaunerat pilersine-
KaraluartOK — imalunit tamanut tusagagssamik OKautigineKartarnera-
tut „atulerserKingneKarsimagaluartoK" — nålagauvfingne baltiske sta-
terinik taineuartartune taimåitoK nunat tåuko Sovjetunionimit avdldu-
ssuteicangdtsiarput. inuniamermikut atugarigsårneruput, Sovjetime
kungitsuvfingm.it suliniarnikut malungnautercarneruvdlutik åmalo
kulturimut tungassutigut ingerdlatsinerme namagigtarneruvdlutik
Sovjetunionivdlo ilånit avdlamit Europap kitåtungånut erKainarneru-
jugssuvdlutik.
kisiåne unangsingnerussoK issiga-
lugo aperKutauvoK KanoK sivisu-
tigissumik baltiske stater-it ing-
mikut malungnauteKarnertik ata-
tinarsinauneråt. tåssame „rusi-
ngoriartortitsineKartuarpoK" ta-
matumunalo arritsumik, kisiåne
avdlagssåungitsumik baltiske sta-
ter-it pingasut Sovjetunionivdlo
Europamitortåta ingmikortutåt
migdliartuårsinarpoK.
ingerdlauseK mardlugtigut ma-
lungnauteKarneruvoK: inuit kati-
tigaunerat åma oKautsit.
nålagauvfingmit aKungneicartu-
mik rusinik baltiske stater-inut
bugtertitsineK taimaitineKarsima-
vok. åma nugtartut nangmingnér-
dlutik nugtarput, pilerisågauv-
dlutik „europamiorpalåmermit",
akigssarsianit pitsaunerumårtunit
imalunit ingmikut påsisimassa-
ligtut KaerKuneKarsimanertik pi-
ssutigalugo.
najugkamik avdlångortitsissar-
neK pissariussaKaoK taimaisior-
niaråine onartugssautitat akuer-
ssiserKårtariaKarmata najugator-
kame åma najugartågssame. tai-
niåitumik månåkorpiaK rusit a-
bierdlasorssungitsut baltiske sta-
ter-inut nunagssftarput.
ikingnerit
kisiåne nålagauvfit ilaisa mar-
dluk — Estlandip åma Letlandip
— inungnut tungassutigut ma-
lungnautait ima sungitsigiput, ki-
tåmiut påsisimassaKardluartortai-
sa ilait isumaKardlutik estlandi-
miut letlandimiutdlo ukiut Kuli-
kutåt ardlagdlit ingerdlanerine
ardlerKutigissariaKardlugo nang-
biingneK nunamingne ikingneru-
lernigssartik. Letland slaviussu-
bik inoKarnerpauvoK — inuisa
%-isa migssait rusit hvidertisit
ukrainimiutdlo ilångutdlugit
nautsorssukåine.
tamatumunga peicatigititdlugo
méncat inungortartut silarssuar-
bie ikingnerpånut ilåuput. Sovjet-
unionime inungne 1000-ikutårtu-
be ukiumut inuit amerdlissutigi-
ssartagait avguaicatigigsitdlugit
9,6-iuput, kisiåne Letlandime 3,2-
inåuput.
Estlandip uvdlumikut inuisa 25
procentisa migssait rusiuput. ki-
siåne tåuko ilångukaluardlugitaoK
inuit amerdliartutait angnikit-
dluinarput 4,1-inaugamik. unga-
sigsoK issigalugo tamatuma kingu-
nerissugssauvå sulissugssaileKi-
neK åmalo Sovjetip kungitsuvfia-
ta ilainit avdlanit sulissugssanik
»erKussuinigssaK".
Litauenip pissusia avdlauneru-
vok. tåssane inuit amerdliartor-
nerat Sovjetime avguaKatigigsit-
dlugo amerdliartornertut inanga-
jagpoK 9,3-ugame — rusertau-
ssutdlo 10 procent migssiliuinar-
pait.
kisalo polenimiut hviderusitdlo
taimatut amerdlatigingajangmata
„nunap inuvisa" slavitdlo niki-
ngåssutåt Estlandimisut inanga-
jagpoK. kisalo Litauenime nugter-
neK månåkorpiaK angnertuneru-
VOK.
igdloKarfit pingåmerssåta er-
Kåne „rusingorsaineK" malung-
narnerpauvoK: litauenimiut uv-
dlumikut Rigame ikingneruput
igdloKarfiuvdlo inuisa 45 procent-
ingajaisut amerdlåssuseKardlutik.
Tallin-ime estlandimiut „nang-
mingneK igdlumingne sule nåla-
gåuput" igdloKarfiup inuisa 60
procentiat migssilioramiko, kisié-
nile litauenimiut igdlOKarfingmik
pingårnerssåne Vilnius-ime %-
inait migssiliordlugit. kisiåne Vil-
nius igdlOKarfiuvoK ukiune untri-
tiligpagssuarne inungnit åssigi-
ngitsunit ardlalingnit OKausiling-
nit najorneKartarsimassoK nuna-
nitdlo tamalånit pissunik inoKar-
dlune. kungitsuvfit tåuko pinga-
sut kommunistpartivisa iluåne
rusit suniutåt sule malungnarpat-
dlångilaK. navsuiautit pigssarsia-
rineKarsinaussut kingugdlit ma-
ligdlugit ilaussortat %-isa mig-
ssait rusiuput.
baltiske stater-it Sovjetunionip
kungitsuvfine 15-iussune ming-
nerpåt ilagait — Estland 1.316.000-
inik inulik mingnerssauvoK. Let-
land 2.323.000-inik inonarpoK Li-
tauenilo 3.103.000-inik.
taimåitumik nålagauvfinguit
tåuko kungitsuvfit Sovjetunionip
inugpagssuisa 241 millioniussut
kuseriarnéråinånguarait.
OKautsit
måna tikitdlugo tamåna OKautsi-
tigut kulturikutdlo akornutaulå-
ginartumik suniuteKarsimavoK.
avisit, atuagagssiat atuagkatdlo
Sovjetunionip ilainit avdlaningar-
nit Letlandime, Estlandime Li-
tauenimilo sarKumilåmerujugssu-
put.
kisiåne tamatumunga peKatigi-
titdlugo nalunångilaK tatisimane-
KarneK angisujussugssaussoK inuit
ilarpålugssue — åmalo malung-
nautaunerpaussut ilarpagssue —
rusisuinaK OKalungmata, fjernsy-
nikutdlo autdlakåtitat rusisuinaK
autdlakåtitsissarmata, åmalo ru-
sisut OKalugdluarsinåungitsut a-
jornartorsiutigssarpagssuamik
nåpitagssaKarmata.
nalunångilaK balterit nang-
mingneK ajornartorsiut påsisima-
gåt. tusagagssiuivfik akugtungit-
sunik suniniartarpoK OKautsit
akuitsutiniardlugit, atuarfitdlo
Sovjetunionime kisiartåuput Sov-
jetime Kutdlersanit ingmikut aku-
erineKardlutik ukiune 11-ne atu-
artitsiviussartut nunaKarfingne
avdlane ukiut 10-ussaraluartut.
Sovjetunionime inuiait åssigi-
ngitsut 10-ussut tungaviginiarne-
KartoK tamarmik atorsinauga-
luarpåt, tåssa méreat ukiumik
atautsimik ingmikut iliniartitauv-
feKartariaKarmata rusisut OKa-
lungnigssamut tungassut ajornar-
torsiutit ajugauvfiginiardlugit. ta-
matumungale peKatigititdlugo
baltiske stater-it angnertuneru-
ssumik periarfigssaKalersimåput
nangmingneK OKautsimik atua-
gautimigdlo iliniarnigssånut.
„rusingorsagauneK" tamanut
angmassumik soKutåungitsutini-
ameKaraluarpoK, kisiåne litaue-
nimiup atorfigdlip nuimassup
OKaloKatigititdlunga OKautigå tai-
matut suliniarneK akerdlilerne-
KartartoK rusit taimaingajagtu-
mik „balteringortiniarneKartar-
nerånik".
tamånale ilumortuvoK pissutsi-
nut nalerKutungorsainermik ila-
lik. nugtut amerdlasut — kisiåne
tamåkerKajarnatik — OKautsit na-
jugkamingne atorneKartut iliniar-
tarpait, agdlåme atausiåkåt ima
nalerKutungorsartigissarput bal-
teritut misigalutik. taimåitumik
nalerKupoK OKåsavdlune balterit
rusitdlo akornåne kulturikut su-
néKatigingneKartoK. kisiåne nug-
tut amerdlanerssaisa agdlåme
mérKat baltiske stater-ine inu-
ngortut oKausisa pingåmerssarait
rusit OKausé.
sårdlo baltiske stater-ine nalu-
naeKutat Moskvap nalunaeKutå-
nut årKingneKarsimassut, nauk
nålagauvfit Finland naligigalua-
råt, tauva åma pissusigssamisor-
dluinartumik Moskva OKautsiti-
gut kulturikutdlo suninermut pi-
ngårnerssauvoK.
Letlandip, Estlandip Litaueniv-
dlo måna Sovjetunionip ilagissa-
rilivigsimanerat pivdlugo nåma-
gigtaitdliumik erssenugsumik na-
lautsornerinarmik tikerårtumut
nåmagtugagssaKéngilaK. taimåi-
tordle avisit igdloKarfikutårtut
angnertoKissumik ilungersorput
„inuiaKatiglssutsimik pingårtitsi-
vatdlårnerup" sivnerinik ajoring-
nigtut, tamånalo erssiutaugunar-
dlune balterit akornåne sule aker-
dlilersuinermik akiunermigdlo
ilåtigut erssersitsinermut.
FOR GODE SØEGENSKABER
±+*j***4iin
Eneste båd som har vundet Designprisen •
Bredden og den specielle indretning giver
båden dens velkendte rummelighed • 1969-
modellen har fået endnu højere fribord og
dybere køl.
Besøg vor udstilling og ,få nærmere orien-
tering om With-bådene.
IMPORT
SCHJØTT-G RØN LAND
3921 NarssaK
Telegramadr. SCHJØTT, NarssaK
Postgiro 142095
f
umiarssuåraK tuniniagaK
M/gl. „Nordlyset", Den kongelige grønlandske Handelip pigisså
matumuna tuniniameKarpoK.
1934-me Lilleøp umiarssualiorfiane, Korsørimitume, sanåjuvoK.
påsissutigssat:
59,12 BRT — 24,69 NRT — 60 tonsit migssiliordlugit useKarsinau-
vok. 21,18 meterinik takissuseKarpOK, 6,28 meterinik silissuseKar-
dlune 1,98 meterinigdlo itsinertussuseKardlune. motoria angneK
100/110 HK Alpha-DieseliuvoK, type 342 V, 1956-ime sanåK. ta-
matuma saniatigut atortorineKarput kitsamut amorut usingiaut-
dlo FÅBORG 1.5 tonsinik kivitsisinaussoK Lister-dieselmotorer-
talik.
atortue avdlat:
radiukut oKalussissuteKarpoK — itissusersiuteKarpoK — gasitor-
tunik atortOKarpoK — pujorsiuteKarpoK — oliatortumik kiagsau-
teKarpoK — siggartauteKarpoK pujomerane atorneKartartumik —
seKersauteKarpoK.
umiarssuåraK AusiangnipoK, månalo pissuserissamisut ititdlugo
tunineKåsavdlune.
pisiariumangnigtut 26. maj 1971 nagdlersinago Nungme handels-
inspektørimut nalunåisåput.
pisiarineKamerane akiliutigssat tamarmik atautsikut akileme-
Kåsåput, åmalo påpiaranut naKissutit akeKåsagpata akiussut
tåuko pisissup akiligagssarisavai.
angatdlatip aineKarnera ingerdlåneKarneralo pisissup nangmineK
isumagissagssarå — ajutorneKåsagaluarpatdlo akiliutigssat nang-
mineK akiligagssarisavdlugit.
pisiniartut sordlit akiliutiginiagait akuerisinaunerdlugit handele
nangmineK aulajangisinauvoK, akiliutiginiagkatdle akuerineKar-
nigssånut pissugssautiniarane.
Skonnert til salg
M/gl. „Nordlyset", tilhørende Den kongelige grønlandske Han-
del, udbydes herved til salg.
DATA:
Bygget 1934 på Lilleø Skibsværft, Korsør.
Tonnage: 59,12 BRT — 24,69 NRT. — Lasteevne: ca. 60 tons.
Dimensioner: længde 21,18 m, bredde 6,28 m, dybde 1,98 m.
Hovedmotor: 100/110 HK Alpha-Diesel, type 342 V, byggeår
1956, herudover ankerspil og Fåborg motorlossespil, 1,5 tons, med
Lister-dieselmotor.
Øvrigt udstyr:
Radiotelefonanlæg — ekkolod — gasanlæg — kompas — olie-
ovn — tågehorn — projektører.
Skibet henligger i Egedesminde og sælges- i den stand, hvori
det forefindes.
Tilbud skal være afgivet inden den 26. maj 1971 til handels-
inspektøren, Godthåb.
Købesummen skal erlæges kontant, og evt. udgifter til stemp-
ling af papirer afholdes af køber.
Afhentning af skibet sker ved købers foranstaltning og for den-
nes regning og risiko.
Handelen kan frit antage de tilbud, der måtte forekomme accep-
table, men er iøvrigt ikke forpligtet til at antage nogen af de
indkomne tilbud.
DENKONGELIGE GRØNLANDSKE HANDEL
Handelsinspektoratet
Godthåb, den 15. april 1971.
27