Atuagagdliutit - 29.04.1971, Page 28

mérartavti'nut *
nautsivik erssingitsoK
nugt.: Simon Nielsen
(norm. king. nangitan)
Kasukaumisanane, Kasuersisa-
nane nerisananilunit sulivoK u-
nugtinago inerniarniardlune. uv-
dlåK tamåna akornusersorneKara-
ne sulivoK; uvdlororiartornera-
nutdle inuit saniorKualerput, tu-
pigusugdlutigdlo pissusia ernu-
mitdluinartoK issigingnårpåt. er-
ninaK issigingnårtue eKiterutiler-
put. ardlåinåtalunit Poul Kanig-
dliniångilå, silaerusimasorigami-
kume.
tauva niviarsiarånguaK suaoria-
tårpoK: „takuvat, issarussissår-
POk!“
tauva pissortamut autdlartitsi-
gasuarnialerput, ungasigsumile
najuganarmat imunga tikiussingi-
lå.
Poul erKigsiveKarane sulivoK i-
ssigingnårtine Kiviumisanagit tu-
såniarnagitdlo. agssai sérKuilo
marugdluinavingorput, kiagung-
nerilo Kauagut kugårput. puila-
ssup ermanik KåumareKissumik i-
mitdlagtårpoK, tamanalo tuping-
naKissumik tumånguitigissarpå.
avdlatdle suneranik påsingningit-
sut pasiartuinarpåt silaerutoK
Ingridivdlo ilisiniutånut pigdli-
ssusorilerdlugo.
seKineK arringitdlardlune Ki-
laup kigdlingussåvagut Kulangiu-
poK, nautsiviuvdle teKericua ki-
singorupoK. tauva arnarKuåssåK
savssarasuarpoK issaruaerdlugulo.
„angåkuartupalåK,“ suaorpoK,
issanissatdlo tugdlåukamigit se-
Kumitdluinarpai. måna Poulip
nautsiviutine takonrigsinaujung-
naerpå, orpitdle orpigkatdlo sule
ikussivfigingisame sumivfiat na-
lungilå. tagpitsutut savtagdlune
savterivoic, iluagtitsivdlunilo pi-
ssortaK Kimugserdlune sule tikiu-
teriångitsoK agssaitdlo isajångå-
ssissut ardlagdlit sule tigoriångi-
kane orpit orpigkatdlo sule iku-
tingisane kisauko nunamut lku-
titdlarai. taimailissoK seKineK tar-
ripoK, pujordlo uvseKissoK maju-
lertorpoK nunåinardlo paornaKu-
tilik naggordlugtoK uligdlugo.
Poul iluagtitsivdlune nigorpoK
malerssuissiminitdlo Kimåvdlune.
arpåinaK Ingridip igdlunguanut
iserpoK matulo kingunermigut
matuvdlugo siåvigdlunilo nater-
mut någkiutdlune sinilerdlunilo.
uvdlulanguaK iterpoK tumångu-
ernardluartumik sinerérsimav-
dlune; nangminerdlo issine ugpe-
risinåungingajagpai nautsivik tu-
MAMARTAK'AOK'
fima pftrtugkat llulne mfiraanut
frimærklnlk navssågssanarpoK
— EN NYDELSE
og der er Indlagt frimærker til
børnene 1 pakken
TELEFONER CENTRAL 11116 - 6261
KRONPRINSESSEGADE 36 • KØBENHAVN K
pingnartOK naggoreicissoK uvdlåp
Kåumarsagå takuleramiuk.
puilassup marmoriussup kig-
dlingane uvfarpoK paornarssuar-
nigdlo ivseKaKissunik ardlaling-
nik nerivdlune. tauva atissane
pitsaunerit ateriardlugit igdloKar-
fingmut iseriartorpoK.
erKartussiviup inerssuane tå-
ssane Ingrid KeKarpoK asingav-
dlune issinilo nakatisimavdlugit
alapernaitsut asigssuissutdlo ta-
marmik akimine issikukåne. tai-
måiniardlune sordlume tåssångéi-
naK anorssånguamit inumarigsi-
nartumit avKUsårneKartoK, issini-
lo aliasugpalugtut årdlortitdlugit.
tauva takulerpå Poul inugpag-
ssuit akugdlornuavdlugit tungi-
minukartOK nakuvdlune ajugau-
simavdlune issiminik tukumarig-
sunik nåkutdlune.
umatå nerugtorpoK singorninig-
dlunilo issailo Poulip issaisut kI-
magdlutik.
nuånårpalugdlune ajugausimår-
palugdlunilo nalunaiainigssami-
nik piumassaKardlune tutsiung-
mat tusarnårtut tamarmik issi-
givdluarumanermit nikugteruput,
tamarmigdlo nålarulugdlutik pi-
sangaKalutigdlo nalunaerutå tu-
sarnårpåt KanoK Ingridip nautsi-
vik navssårigå issertortukutdlo
peKatigilersimagåne. tauvalo ta-
matuma kingornagut atuagato-
KarssuaK saritumermago imålo a-
tualerdlugo inerssuarme tåssane
anernérussutdlugo nipaitdlingår-
mat kukilisinguaK nakaineicartoK
tusarneKarsinauvordlunit; kisalo
uvdlorssuaK nåvdlugo nautsivile-
rinine OKalugtuaringmago Kungu-
julavdlunilo paornat tiggusima-
ssut Kavsit nivtarmagit tamaisalo
nautsivigssuarmukarKuvdlugit ti-
kitdluarnungmagit tauva Kimag-
tarnerssuaK kigdlérutivigpoK. su-
lile KanoK inersoK ilisimaneKali-
ngitsordlunit Ingrid Kilerussaer-
neKarérpoK, Ingridilo Poulilo a-
jugaussutut ingerdlatisavdlugit i-
nugpagssuit nianuisa Kulånut ki-
vineKarput.
tauvalo hesterpagssuit pineitar-
sinaussut tamaisa avKUsinernut
pisineKarput, Ingridikutdlo Pouli-
lo erKartussissut inatsissartutdlo
sujulerssortuliutdlugit inugpag-
ssuit hestersut pisuinarpagssuit-
dlo maligtigalugit nunamut nag-
gordlugtumut nautsiviup tuping-
nartup inigissånukarput tåssanilo
tikitdluarxuneKardlutik, nautsi-
vigssuarmut sujornagornit sule
alutornarnerulersimassumut nag-
goringnerulersimassumutdlo.
tåssa, måna OKalugtuagssartae-
rupoK, taimågdlåt Poulikut Ingri-
divdlo katinerånik pivdluardlu-
tigdlo inoKatigingnerånik.
Poul angutingorpoK sapitsoK
nautsivitdlo amerdlasut kussa-
nartut naussorpagssuagdlit nunåi-
narme pilersitdlugit. Ingridivdlo
nuånårdlune nangmineK Kitorna-
ne avdlatdlo Kitornait nautsiving-
me tupingnartume agssakålaortut
issigingnårtånguarujai.
Ole savaussardlo
Ole uvdlut ilåne agsut angalaoru-
sugpoK, arnåtale pivå sulerKåsa-
ssok. eKiasugkaluaKalune Ole er-
ruivoK tamatumalo kingorna i-
pertaiaivdlune. ipertaiaivdlune
angajume titorférå nékartitorpå
aserordlugo.
angajua kamagpoK, oxardlune:
— sok ivdlikasik sulivit?
Ole ånilångalerdlune OKarpoK:
— anånap OKausia nålagdlugo su-
livunga.
angajua OKantigpoK: — ajoKu-
tauginarputit anémiarit!
anilerame Ole taKuagssaminik
tanérKårpoK. anigame KåKamut
majuarpoK. uneriarame taKiissa-
minik nererussålerpoK. tasinguaK
takugamiuk ornigkasuarpå. tiki-
kamiuk nalorårumavdlune isu-
maliulerpoK. alersine périardlugit
tatsimut avalariatdlartoK ila ki-
ssangårame! nunamut KaKeriar-
dlune atissane tamaisa piarpai
nalungualerdlunilo.
nalunguarniardlune pasitsaler-
poK erKaminltoKartOK. tunung-
mut Kiviarame takulerpå savau-
ssaK ivigartorujortoK. pileritsa-
vigdlune nunamut KaKivoK, ati-
ssanilo atipatdlariardlugit savau-
ssaK ornilerpå. tikilerdlugulo tu-
lortikame ordluvoK; Olile igdlåi-
narpoK.
Ole erKarsalerpoK pigineKå-
ngigpat piumavdlugo, nalunaer-
KutaKångilarme. Kilerutigssami-
nik ujardleriardlune Kilerpå. å-
mut autdlarukamiuk Kimugserfi-
giumatdlerpå. KaKiniariartoK sa-
vaussaK pangatdluserpoK. ila nu-
åningårame!
angerdlamut apungmat angaju-
ata aperå: — kiauna savaussau-
tå?
— uvanga. KåKame navssåra.
Ole savaussautinilo erKaming-
ne pinguartarput. méraKataisale
savaussaK ersigipalårpåt.
OKalugtualiortoK
Magrethe Lund 5 B,
K’aKortoK.
Pyile, Polle og Sorte Tom
—Først skal alle fuglene her
ude i haven ha’ lidt mad —
værs’go små pipper!
— Og så afsted til alle Ugles — Kom so alle søde dyr, små — Se, nu kommer de alle-
venner ude i skoven — de er og store — vi har mad til jer! sammen! — Der er både hjorte,
nok meget sultne! egern, harer og mange andre.
— tingmissat nautsivingmitut — ugpiup ikingutai orpigpag- — umassut mikissut angisut- — takuk, tamarmik aggialer-
nerdlerKåsavavut — tingmiå- ssuarnitut orningniartigik kåg- dlo, Kainiaritse nerissagssavsi- put! — tugtussat, avdlarpagssu-
nguit, auko nerissagssase! kunanaut! nik nagsarpugut. itdlo!
Ih, hvor de spiser — hvor
Tak for mad, synger fugle-
Nu vil jeg også hellere gå
var det godt, vi havde mad til ne, og tak for mad siger dyrene ind til mig selv, jeg trænger til
dem.
og så forsvinder de igen.
tingmissat umassutdlo Kujari-
— ila pikusungåramik — ku-
janaKaoK nerissagssåinik nag- ardlutik Kimagussorput.
såukavtigik!
at sove — farvel allesammen!
uvangåtaoK isertariaKarpu-
— Det må være sjovt at bo
her ude i skoven — skal vi ikke
lave en hytte af sne!
— orpigpagssuarne najuga-
nga uernalerama — inuvdlua- nardlune nuånerunaKaoK igdlu-
ritse!
vigaliorniarta!
FERD’NAND
28