Atuagagdliutit - 17.06.1971, Blaðsíða 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 111 -at
sisamångorneK 17. juni 1971
Nr. 12
umiarssuassårssuit
Nup kangerdluane
umiarssuarujugssuit 250.000 tonsigdlit Nup kangerdluanit sa-
viminermik aigdlertarniartut. olivinstenimik misiligutigssaK
aussamut Tasiussarssuarmit DanmarkiliåuneKåsassoK orssu-
giagsioKatigingnit
ukiut mardlugsuit Kångiugpata umiarssuapilunerssuit agssartutit
250.000 tons anguvdlugo usitussusigdlit Nup kangerdluatigut ilungmu-
kartartugssåuput K’ugssup tungånut imalunit Pågtorfiup nuanut, Nup
umiarssualivianit kilometerit Kulit ungasigtigissumitumut. tåuko ar-
dlåne umiarssualiviliortoKåsa.OK, augtitagssaK setcugtigaK imermik aku-
ssaic umiarssuarssuarnut pumperneuartåsavdlune avalduneuartåsav-
dlunilo Danmarkimut, Amerikamut imalunit Canadamut.
augtitagssarsioKatigit mardluk
„Kryolitselskabet Øresund A/S“
ama amerikamiut peKatigit „Mar-
cona Corporation" måna misig-
ssuilerput Isukasiane savimine-
Karfingmik. Atuagagdliutit tusa-
gait nåpertordlugit NiaKornar-
ssuaK K’ugssungmltoK umiarssua-
liveKarfigssatut piukuneKarneru-
simavoK, radioavisile Kanigtukut
arfiningornersiutimine nalunaer-
poK umiarssualivigssaK tåssåusa-
gunartOK Pågtorfiup nua. piuku-
neKartut tamarmik itisorujugssu-
put umiarssualivigssarKigsuga-
migdlo suliarujugssuaK atornago
usilersuissarfingortineKarsinauv-
dlutik.
radioavisip tusagkane pisima-
vai amerikamiut misigssuisitånit
Philip Moreymit. tåuna ivsaK må-
nlnerane årKigssuissoK Bent Jen-
senip OKaloKatigisimavå, Moreylo
OKarpoK krunit miliuniligpagssuit
atordlugit suliniartoKalerérsoK
misigssuivdlune, tåssa tamåna Ka-
noK inerneKåsagaluarpatdlunit.
Atuagagdliutit påsissatutdle Mo-
rey nalunaerpoK savimineK Isu-
kasianit agssartorneKartåsassoK
suvdlulerujugssuaK avKutigalugo,
augtitagssaK senugterdlugo imer-
mik akuvdlugo pumperneKartå-
savdlune. NiaKornarssuaK umiar-
ssualiveKarfiusagpat suvdlulik 100
kilometerit migss. isorartussuse-
KåsaoK, Pågtorfiuvdle nua umiar-
ssualiveKarfiusagpat 160 kilome-
terit migss. isorartutigisaoK.
Isukasiane savimemgup piarne-
Karnigssåne aporfiussoK angner-
påK tåssa agssartuinigssaK, nunå-
kume agssartuinigssaK akisoru-
jugssusangmat.
Isukasia sinerissamit tivfaseici-
ssumipoK savimineKarfiuvdlo ila-
rujugssua sermip atånitdlune, tå-
ssame savimineKarfik nunap ser-
merssuvdlo akunerpiåningmat.
umiarssualivigssarKigsut
Atuagagdliutit påsissait nåpertor-
dlugit NiaKornarssuaK umiarssua-
liveKarfigssatut pimoruneKarne-
rusimavoK, téssane umiarssuali-
viliornigssamut atortugssat åssi-
glngitsut pisiariartorneKarérsi-
mavdlutik, åma talitarfigssap
kagdlunavérKutigssai. isumaKar-
narpordle Philip Moreyip OKausé
erKornerussut Pågtorfiup nua
umiarssualiveKarfigssatut taing-
mago.
téssane umiarssualiviliomig-
ssaK Kavsitigut iluatingnauteKar-
POK. Nungmut KaneKigame suli-
ssugssåKarnigssamut OKilisautig-
ssauvoK umiarssuapilunerssuitdlo
agssartuissugssat encarsautigalu-
git åma iluaKutåusaoK kanger-
dlungmut ilorpartertåsångingma-
ta.
ilorpasingnerussume umiarssua-
liviliortoKarsinåungingmat pissu-
tauvoK tagpavssuma umiarssuapi-
lunerssuamit tikikuminåinera.
NiaKornarssuaK K’uagssungmltoK
piukunarsinaugaluarpoK, sulilume
tåuna taimaitineKångilaK sineri-
ssamik ikardlungnigdlo åssiliortut
ugtortainigssåt aussamut utancer-
KårneKardlune. ugtortaissugssat
påsiniåsavåt umiarssuapiluner-
ssuit 250.000 tonsigdlit NiaKomar-
ssup tungånut avKutigssaKarsi-
naunersut.
kangerdlup ilå Isukasianut Ka-
(Kup. 3-me nangisaoK)
umiarssuarujugssuaK 100.000 tonsilik taima initutigissugssauvoK NOngme umiarssualivi-
torKap nuanit 100 meterinik avasigtigissumut pigaluarune. saviminermik agssartuinig-
ssame 250.000 tonsigdlit atortariaKåsagunarput. såmerdliuvdlune erssiarKalårpoK Påg-
torfiup nua, usilersortarfigssatut umiarssualiveKarfiusagunartoK.
Cirka så meget vil en 100.000 brt. supertanker fylde, hvis den bliver placeret 100 meter
fra næsset ved Kolonihavnen i Godthåb. Malmtransporten vil muligvis kræve 250.000
brt. malmtankere. I baggrunden til venstre skimtes noget af bugten, Pågtorfiup nQa, hvor
udskibsningshavnen muligvis bliver placeret.
Kæmpetankere i
Godthåbsfjorden
250.000 brt. kæmpetransportskibe skal hente jernmalm et sted i Godthåb-
fjorden. Prøvelast af olivinsten brydes af Kryolitselskabet Øresund A/S
og hentes til Danmark fra Fiskefjorden til sommer.
Om et par år vil danske kæmpe-
transportskibe eller -tankere på
op til 250.000 brt. stå Godthåb-
fjorden ind med kurs mod enten
K’ugssuk i bunden af fjordens
hovedløb eller Pågtorfiup nua en
halv snes kilometer fra Skibs-
havnen i Godthåb. Ved en udbyg-
get naturhavn et af disse steder
pumpes slemmet jernmalm om
bord, og skibene sejler til Dan-
mark, Amerika eller Canada med
lasten.
Det er de to selskaber „Kryolit-
selskabet Øresund A/S“ og det
amerikanske „Marcona Corpora-
tion", der er gået sammen om for-
undersøgelserne. Sidstnævnte har
hjemsted i San Francisco.
Grønlandsposten har modtaget
oplysninger om, at NiaKornar-
ssuaK i K’ugssuk er den foretruk-
ne af de to havnemuligheder til
udskibningen af Godthåbfjordens
jernmalm, men Radioavisen med-
delte i en lørdagskronik for nylig,
at udskibningshavnen sikkert bli-
ver Pågtorfiup nua. For begge lo-
kaliteter gælder, at der er meget
dybt vand, og at de som natur-
havne let lader sig udbygge.
Radioavisen har sine oplysnin-
ger fra Philip Morey, Marcona
Corporation. Redaktør Bent Jen-
sen talte med Morey under den-
nes ophold i Godthåb for et par
uger siden, og Morey oplyste, at
der allerede nu er tale om et mil-
lionprojekt. Uanset resultaterne
vil forundersøgelserne koste mil-
lioner.
160 KM. TRANSPORTLEDNING
I overensstemmelse med Grøn-
landspostens kilder oplyste Mo-
rey, at transporten af jernmalmen
fra Isukasia vil ske gennem en
stor rørledning, hvorigennem
malmen pumpes i slemmet til-
stand. Skal rørledningen gå til
NiaKornarssuaK i K’ugssuk, bliver
den ca. 100 kilometer lang, og
skal den transportere den slem-
mede malm helt ud til Pågtorfiup
nua, bliver den ca. 160 kilometer
lang.
De største problemer i forbin-
delse med udnyttelsen af jern-
malmen i Isukasia var transport-
problemerne. Stedet er langt fra
de fremkommelige fjordgrene, og
traditionel transport over land vil
være overordentlig kostbar.
Isukasia betyder noget i retning
af „den dårlige grænse" eller „den
dårlige ende". En kendsgerning er
det også, at en stor del af malm-
forekomsten befinder sig under
indlandsisen. Det er grænsen mel-
lem land og indlandsis der er tale
om.
Grønlandspostens kilder har
oplyst, at man skulle være langt
med projektet i NiaKornarssuaK.
Forskellige effekter til havnean-
lægget skulle allerede være ind-
købt, blandt andet kaj fendere,
hed det. Det synes imidlertid som
om Philip Moreys oplysninger er
mere rigtige, når han udpeger
Pågtorfiup nua som udskibnings-
havn.
Fordelene er ret indlysende.
Den ved Godthåb nære beliggen-
hed vil gøre det let at skaffe ar-
bejdskraft til udskibsningshavn-
en, og besejlingsforholdene er
langt bedre for giganttankerne,
som skal hente malmen.
At man ikke har kunnet etable-
re havneanlæg nærmere ved
malmforekomsterne i Isukasia
skyldes nemlig de meget dårlige
besejlingsforhold med så store
skibe i det inderste af Godthåb-
fjorden.
NiaKornarssuaK i K’ugssuk er
en realistisk mulighed, en mulig-
hed, der stadig holdes åben, til
resultaterne af Søkortarkivets
målinger til sommer er afsluttet.
Søkortarkivet har til opgave at
kortlægge en rute for 250.000 brt.
skibe til NiaKornarssuaK.
Den fjordgren, der ligger nær- .
mest ved malmforekomsten, Uja-
ragssuit påvat, er ubrugelig, fordi
der dels ikke er vand nok til de
store skibe, og dels er is i hele
vinterhalvåret. Sejlads i sensom-
meren og efteråret vil yderligere
være generet af isfjordens fly-
dende fjelde.
Fjordgrenen skulle netop i den-
ne sommer være stedet for land-
sætteisen af en del materialer til
forundersøgelsesstationen ved sel-
ve Isukasia. Det lod sig imidler-
tid ikke gøre på grund af isen, og
i stedet brugte man Ilulialiks øst-
lige pynt.
70 TRANSPORTFLYVNINGER
Grønlandsfly sendte til den første
landsætning en Sikorsky helikop-
ter, som bragte lasten til Isukasia
i cargo-sling. Transporten tog tre-
(Fortsættes side 3).