Atuagagdliutit - 17.06.1971, Blaðsíða 28

og gas kan også bruges
Råolien springer på Dogger Banke. „Opmuntrende" kalder bagmænd
og teknikere resultatet — og foreløbig har det kostet 300 millioner
kroner at finde frem til den tunge, fede væske, som dyr og planter
lagde grunden til for millioner af år siden.
indholdet er sværere fyringsolier,
der er så god brug for i det kølige
Nordeuropa.
Men det har også kostet 300
miil. kr. at finde den.
AF LARS RUGAARD.
DANSK KLONDYKE
København (RB-special).
Olie. Det er noget, parcelhusejer-
ne kommer til at tænke på, når
centralfyret sætter ud.
Olie. Det er noget, der syder
uheldsvarslende, når de franske
kartofler hældes i gryden.
Olie. Det er en ækel, fedtet sub-
stans, der kan gøre en sommer-
dag ved stranden til en særdeles
special oplevelse.
Olie. Det er millionformuer,
kæmpeinvesteringer, storpolitik,
tys-tys forhandlinger, beskatning,
kostbare rørledninger, kemisk in-
dustri.
Olie er kort sagt brændbart i
enhver henseende.
Endnu er der ingen, der tør sige,
FOTO
Film fremkaldes
Farve og sort/hvid
ARNE JENSEN
Boks 624 . Esbjerg
om Dogger Bankes kabliau vil
blive lagt i olie. Den tyktflydende
råolie løber tungt og tyst, når den
hældes fra en beholder til en an-
den, og oliefolk er mindst lige så
tavse og forsigtige, når de taler
om de fund, de gør.
Men selv det ærværdige A. P.
Møller-rederi lod sig rive med, da
det meddelte, at der er olie 1800-
2000 meter ned under banken,
der i århundreder har været vest-
kystfiskernes livsnerve. „Opmunt-
rende", sagde rederiet om reulta-
tet af første boring.
God olie, endda.
Den har et ret lavt svovlind-
hold. Det er det samme som at
sige, at der ikke skal bruges enor-
me summer på at fjerne svovlen
fra fyringsolierne, hvis afsvovling
påbydes af hensyn til forurenings-
faren. Det er noget, der kan gøre
Nordsø-olien konkurrencedygtig
over for Mellemøst-olien, der har
større svovlindhold.
Den har en vægtfylde på 0,87.
Det vil sige, at en pæn del af
/
/
S Den gyldne, %
j smidige OMA margarine \
er lige velegnet til bordbrug
og madlavning! — Sig navnet: OMA margarine!
\
\
OMA margarine kultiussartalik akungnaitsordlo
^ nerrivingme atugagssatut nerissagssiornermutdlo ^
\ åssigingmik piukunarpo«! oKautigluk ate«: /
\ OMA margarine! >
Esbjerg er foreløbig den danske
by, der er kommet nærmest ved
Klondyke-stemningen. — Siden
Dansk Undergrunds-Consortium,
D.U.C., startede Nordsø-boringer-
ne i 1966, har aktiviteten der-
ude på havet sat sine spor i livet
i den store vestjyske by. Helikop-
tere og forsyningsskibe har dag-
lig bragt mandskab og materialer
frem og tilbage mellem boreplat-
formene og landet, de sultne olie-
folk har fået mad sendt ud, ar-
bejdsmænd er blevet hyret til ar-
bejde på boreplatformene, og fol-
kene har skullet slappe af, når de
kom i land.
Beslutter D.U.C., at fundet er
stort nok til at starte produktion
på — hvad alt tyder på vil ske
— står Esbjerg sandsynligvis over
for en fremtid som en driftig
olieby. Den store, velanbragte
havn vil være den naturlige ud-
faldsvej til produktionsplatforme-
ne på søen, og produktionsfolkene
får brug for et hjem på fastlan-
det, når de har orlov fra sliddet
på Dogger Banke.
Byen har således sin fremtid i
orden, selv om D.U.C. ikke skulle
beslutte at føre olie til Danmark.
Hvor olien skal behandles — raf-
fineres — er det endnu for tidligt
at bedømme. Det afhænger af,
hvor meget olie, der gemmer sig
under havbunden. Og fundets
størrelse vil kun kunne bedøm-
mes efter flere boringer i områ-
det.
En tommelfingerregel i olie-
kredse er, at kan oliekilden give
mere end 200.000 tønder olie om
dagen, vil det være realistisk at
lægge en rørledning ind til ky-
sten. Det vil formentlig koste mel-
lem 600 og 900 miil. kr. Er ud-
byttet mindre, er tankskibstrans-
port altenativet. Og tankskibe kan
uden besvær sejle til de store
hollandske raffinaderier.
REVOLUTION ELLER PENGE
Forudsat det er rentabelt, vil en
transport af olien til Danmark
være en gevinst for det danske
erhvervsliv. Dels vil selve opbyg-
ningen af raffinaderier og forde-
lingssystemer være en opgave,
der kræver industriens indsats og
arbejdskraft, dels er olieproduk-
ter grundlag for en omfattende
kemisk industri.
Olien ført til Danmark vil be-
500 MOTORCYKLER
OG SCOOTERE
nyere og ældre, bortsælges til
spotpriser. Priser fra 350 kr.
Skriv efter lagerliste.
Autohuset
GI. Kongevej 76 . København V.
tyde en teknologisk revolution.
Føres den andetsteds vil landet
dog i det mindste tjene penge på
olien.
Oliepengene kommer samfundet
til gode på tre måder. Dels vil
forsyningen af produktionsplat-
formene betyde indtægter for en-
kelte borgere og firmaer. Dels er
D.U.C.,s tilsluttede selskaber skat-
tepligtige i Danmark, og dels skal
der betales afgift af olieproduk-
tionen.
Ifølge den koncessionsaftale,
der blev indgået mellem den dan-
ske stat og Dansk Boreselskab
(der ejes af A. P. Møller-selska-
berne), er selve forsøgsboringen
gratis. Først når der er tale om
produktion, slås statens kasseap-
parater til.
I de første fem år skal der be-
tales en indvindingsafgift på fem
pct., hvorefter afgiften stiger til
8,5 pct. Hertil kommer så statens
udbytte af beskatningen.
Koncessionsaftalen er i foråret
blevet kraftigt kritiseret. Kritik-
ken har været rettet mod to for-
hold. For det første fandt kriti-
kerne det forkert, at der ikke er
krævet afgifter for retten til at
søge efter olie. For det andet be-
tegnedes afgiftssatserne som for
lave.
Til sammenligning gælder, at
Norge har krævet 15.000 norske
kroner om året for retten til olie-
eftersøgning. Boreretten giver
ikke automatisk produktionsret.
For produktionslicens ydes ti pct.
fra det øjeblik, produktionen star-
ter. Endelig er der ifølge særlig
lov hjemmel for en samlet ind-
komstskat på 45 pct.
START NÆSTE ÅR
Allerede inden meddelelsen om
fundet af olie og gas i den så-
kaldte M-struktur havde D.U.C.
oplyst, at der vil blive startet
mindre olieproduktion fra A-
strukturen. Produktionen ventes
at blive på ca. 200.000 tons olie
årligt.
Men resultaterne fra M-struk-
turen er bedre end resultaterne,
der lå til grund for beslutningen
om at udnytte A-strukturen. Er
produktionsforholdene lige så
gode, og står boringerne mål med
forventningerne, er det givet, at
M-strukturen vælges — og at
produktionen bliver større.
Fundet af olie i M-strukturen
kommer derfor sikkert til at løse
endnu et stridspunkt omkring
olien.
Dansk Boreselskab har konces-
sion på eftersøgning og produk-
tion af olie og gas i den danske
undergrund i 50 år. Er en pro-
duktion ikke indledt, inden der
er gået ti år fra koncessionsaf-
talens indgåelse i 1962, tilfalder
koncessionen imidlertid staten.
D.U.C. har med henvisning til
en force majeure-paragraf i en
bekendtgørelse af aftalen fra 1962
ønsket en forlængelse af fristen
med henvisning til, at arbejdet
er blevet hæmmet af uenigheden
mellem Danmark, Holland og
Vesttyskland om opdelingen af
Nordsøen.
Regeringen har endnu ikke ta-
get stilling til dette ønske — og
formentlig bliver det heller ikke
nødvendigt.
NORSK GAS
Gassen er også kommet med ind
i billedet.
I første række er det dog den
gas, der er fundet sammen med
olie i borefeltet Ekofisk i det nor-
ske område af Nordsøen. Der er
fundet gas ved de danske borin-
ger, men der foreligger intet om
forekomsternes størrelse og art.
Ekofisk-fundet blev gjort af
den amerikanske Philips-gruppe
sidste sommer. Der er tale om et
meget stort fund, der skønnes at
være blandt verdens 20 største,
og Philips-koncernen er for tiden
i færd med at finde aftagere.
Gassen i Ekofisk presser olien
op til overfladen. Philips ønsker
at afsætte denne gas til forbrug
snarere end at afbrænde den på
produktionsstedet, og konsortiet
har derfor henvendt sig til en
række nordeuropæiske lande,
deriblandt Danmark.
En gruppe embedsmænd i Han-
delsministeriet har henstillet til
regeringen, at Danmark både kø-
ber Ekofisk-gassen samt gas fra
fund i det danske område — for-
udsat der kan opnås en rimelig
pris.
Kontakterne mellem de danske
myndigheder og Philips er ufor-
melle og uforbindende, og der er
endnu ikke drøftet priser.
Philips er næppe interesseret i
at føre rørledninger til Norge, da
det formentlig vil være uforholds-
mæssigt dyrt at lægge dem under
den dybe Norskerende, der løber
ud for den norske kyst. En anden
mulighed, nedfrysning af gassen
og transport pr. skib, anses for
at være for økonomisk krævende
til at være realistisk.
Da gassen følges med olien vil
det være en fordel, hvis en køber
kan aftage den i samme tempo
som den produceres. Dette stiller
krav til fordelingssystemet i mod-
tagerlandet samt behov for oplag-
ringsmuligheder.
Den korte strækning til den
danske kyst, de forholdsvis ukom-
plicerede havbundsforhold og det
ringe arbejde, der i dette tilfælde
vil være forbundet med produk-
tionen, vil efter danske gaseks-
perters opfattelse være et argu-
ment for en lav pris.
Bliver Danmark og Philips-
gruppen enige om at gå i reali-
tetsforhandlinger, vil der for-
mentlig blive nedsat et udvalg,
der dels skal forhandle om priser
og betingelser, dels skal forberede
naturgassens indtrængen på det
danske energimarked.
TILBAGE TIL GASSEN
For to år siden anskueliggjorde
en ekspertgruppe i Handelsmini-
steriet situationen, hvis der blev
fundet gas i Nordsøen.
Med det forbehold, der skal ta-
ges for prisstigningerne, har bille-
det stadig gyldighed. Eksperterne
regnede med en investering på
op til to milliarder kroner, hvor-
efter halvdelen af Danmarks ind-
byggere, hovedparten af de store
industrivirksomheder og de stør-
ste el-værker kunne forsynes
med naturgas.
Gassen vil komme i land på
den jyske vestkyst, hvis der op-
nås enighed om en aftale, og her
vil den formentlig blive overtaget
af et gasselskab. Det har været
nævnt, at staten kunne have halv-
delen af aktiekapitalen i et sådant
selskab.
Gasselskabet vil herefter føre
gassen i rør gennem landet til
København. En anden ledning vil
forsyne den jyske østkyst.
Det er i første række industrien,
el-værkerne og boligopvarmnin-
gen, gassen vil blive brugt til. Der
er næppe grund til at smide el-
gryderne væk foreløbig.
LANG VEJ
Olie og gas er rester af planter
og dyr, der for 150 mili. år siden
startede deres lange rejse mod
den moderne verden. I løbet af
de mange millioner år er dyre-
og plantecellerne under tryk ble-
vet omdannet til olie og gas. Faste
og massive klippelag, ..kasketklip-
per", har forhindret opsivning.
Oldtidens mennesker brugte
olie som et lægemiddel mod hud-
sygdomme. Nutidens mennesker
opfatter den som et middel til
økonomisk gevinst og politisk
indflydelse.
Spørgsmålet er så, om det også
kommer til at gælde Danmark.
28