Atuagagdliutit - 17.06.1971, Blaðsíða 30

Nu også et kulturelt
samarbejde med U-lande
— De danske statslån til udviklingslandene er billige, siger kultur- og
u-landsminister K. Helveg Petersen i en samtale om den igangværende
ændring af bistandsloven, missionsselskabernes rolle — og om kirken
og kulturen.
AF ERIK STAFFELDT.
Den såkaldte bistandslov — eller mere officielt: „Lov om internationalt
udviklingssamarbejde“ — er i færd med at blive revideret af Folke-
tinget. En af ændringerne er formålsparagraffen, hvis vigtigste ny-
skabelse er, at Danmark i fremtiden skal deltage i et kulturelt sam-
arbejde med udviklingslandene.
Under arbejdet med lovforslaget
har der været en del diskussion i
et Folketings-udvalg om formåls-
paragraffens indhold. Det er før-
ste gang, bistandsloven har fået
en målsætningsparagraf, og der er
opnået politisk enighed om dette
formål:
„Målet for Danmarks statslige
bistand til udviklingslandene skal
være — gennem et samarbejde
med disse landes regeringer og
myndigheder — at støtte deres
bestræbelser på at opnå økono-
misk vækst for derigennem at
medvirke til sikring af deres so-
ciale fremgang og politiske uaf-
hængighed i overensstemmelse
med De Forenede Nationers pagt,
formål og bærende principper —
og tillige gennem et kulturelt
samarbejde at fremme den gen-
sidige forståelse og solidaritet".
På en række områder sigter lo-
ven mod at udvide rammerne for
samarbejde med udviklingslande-
ne, og der skal være større flek-
sibilitet med hensyn til kravet
om at anvende danske lån til køb
af danske varer og tjenesteydel-
ser, idet det skal gøres muligt at
afvikle de såkaldte „bindinger".
— Vi går ind for en interna-
tional koordineret afbinding (fjer-
nelse af betingelser i forbindelse
med lån af den finansielle bi-
stand) i videst muligt omfang,
men vi må stræbe efter en reel
afbinding, der bliver til gavn for
udviklingslandene, siger ministe-
ren for teknisk samarbejde med
udviklingslandene, K. Helveg Pe-
tersen.
— Men så længe de store giver-
lande ikke synes interesseret i to-
tal afbinding, kan Danmark ikke
som det eneste land gøre det,
tilføjer han.
0,7 PROCENT AF
NATIONALPRODUKTET
Den statslige bistand til udvik-
lingslandene ventes at nå 0,56 pct.
Dl til 3 store afstande gør det i højere grad t lidssao at handle bil.., il en
flest køber FORD hos }caKiiadam Bestil Deres nye Ford i god tid, så den holder - klar i København når De kommer hjem på ferie. Udvalget og betjeningen gør, at flest handler person-, vare- og lastvogne hos os. Skriv efter brochurer og priser på de FORD-modeller, De er interesseret i. Vor Grøn lands-repræsentant, Kurt Molge, sørger for, at De får omgående svar. Vi sælger gerne med 50% i udbetaling og resten over 18 måneder. H.C. Andersens Boulevard 18 1553 KøbenhavnV Telex6363 Telegramadr.: Scaniadam
Naturen
opfandt den bløde,
præcise styring...
Teleflex gjorde kunsten efter
_______

Ta' en tur i en båd med Teleflex. Mærk den bløde - og dog præ-
cise - regulering af ror-, gear- og gasfunktioner og glæd Dem
over følelsen af øget sikkerhed.
I al sin enkelhed består Teleflex fjernbetjenings-systemet af eet
flexibelt kabel forsynet med betjeningsboks og tilslutningsled.
Denne enkle, solide konstruktion giver et utal af fordele .
Enkel montage - ringe vedligeholdelse - mjnimalt pladsbehov -
lang levetid og kontant kraftoverføring.
Tal Teleflex med Deres båd- og motorforhandlor eller rekvirér
brochure.
SCHJØTT-GRØNLAND
3921 Narssaq . Tlg.adr. SCHJØTT, Narssaq
af bruttonationalproduktet i 1972-
73. De Forenede Nationer har an-
befalet, at bistanden når op på
0,7 pct. omkring 1975, og dette
mål tilslutter Danmark sig.
Til udtalelser om, at u-landene
låner sig fattige for at kunne til-
bagebetale gamle lån og renter,
siger Helveg Petersen:
— Der er et problem, men be-
tingelserne for danske statslån er
meget rimelige. Det er billige lån.
Man ville fornærme ansøgerlan-
dene ved at sige, at de ikke er
yderligere kreditværdige. Det vil-
le være en slags formynderhold-
ning, hvorved man ville antyde,
at ansøgerlandene ikke forstår at
administrere deres gældspolitik,
og vi skal ikke være formyndere.
Private overførsler er noget, ud-
viklingslandene selv ønsker —
ikke noget, der påtvinges dem.
AFBINDING AF LÅNENE
— De statslige lån til u-landene
kritiseres ofte for at være ledsa-
get af klausuler om, at pengene
skal bruges til varekøb i Dan-
mark?.
— Der er sket lempelser, og
yderligere lempelser kan ventes
med den nye lov. Hidtil har låne-
ne været bundet til begrebet
„dansk indsats", men nu udgår
denne passus.
Hensigten er at muliggøre Dan-
marks deltagelse i internationale
arrangementer, der afskaffer le-
verancebetingelserne generelt.
— Hvis der kan opnås enig-
hed om at lade disse klausuler
falde bort, vil vi være blandt de
første til at effektuere det, men i
en situation, hvor de store donor-
lande har klausuler, betyder det,
at u-landene er henvist til at købe
i disse lande.
Hvis vi var indstillet på — i
denne situation — at frafalde
disse klausuler, køber u-landene
måske varer og tjenesteydelser i
de store donorlande for vore pen-
ge, uden at vi havde tilsvarende
chance for at levere varer for
penge fra de store donorlande.
— Det ideelle må være, at u-
landene selv kan bestemme, hvor
de vil købe deres varer, siger
Helveg Petersen.
MISSIONSSELSKABER
OG U-LANDSBISTAND
Missionsselskaberne var blandt
de første, som udførte et organi-
seret socialt og undervisnings-
mæssigt arbejde i u-landene, og
Danmarks største i sin art, Det
danske Missionsselskab, har 150
års jubilæum i år. Selskaberne
lever af privat indsamlede mid-
ler.
— Støttes de yderligere med
offentlige midler?
— Der har været ydet offent-
lig støtte til forskellige institutio-
ner, som er oprettet af missions-
selskaber, eller af selskaber, som
har religiøse forudsætninger, og
jeg mener, at der gøres et ganske
udmærket arbejde, og at man har
lave administrationsomkostninger.
Dansk Missionsråd har en ob-
servatør i Styrelsen for teknisk
Samarbejde med udviklingslande-
ne, som nu skal hedde Styrelse
for internationalt Udviklingssam-
arbejde, og det er naturligt, at
ordningen fortsætter, så observa-
tøren kan følge udviklingen og
pege på de muligheder, hvor man
er i stand til at forene det private
initiativ, som missionsrådet har
taget, med den statslige støtte.
Staten må afgjort være interesse-
ret i, at der er folk, der sætter
opgaver igang, opgaver, som de
har erfaring i at løse, siger Hel-
veg Petersen.
— Hvilke praktiske erfaringer
har den offentlige danske u-
landsbistand hentet fra missions-
selskaberne?
— Missionsselskaberne har gen-
nem årene opsamlet erfaringer,
som i høj grad har været nyt-
tige. Der er ingen tvivl om, at
når man har været i f. eks. Indien
et langt stykke tid, så får man et
intimt kendskab til de forudsæt-
ninger, der knytter sig til de men-
nesker, der søger støtte. I en tid,
da u-landsbistanden ekspandere-
de hurtigt, har det været svært
at finde frem til medarbejdere,
der har de nødvendige forudsæt-
ninger for at løse opgaverne,
bl. a. kulturel og etnografisk bag-
grundsviden om de mennesker,
der skal hjælpes. Man kan ikke
gennemføre et bistandsprogram
uden at kende noget til de men-
nesker, der skal hjælpes.
SPØRGSMÅL OM HOLDNING
— På hvilken måde bidrager kir-
ken og kristendommen til det
danske kulturliv. Hvordan synes
De, Folkekirken er placeret i den
sammenhæng?
— De fleste mennesker står i
Folkekirken, men den kirkelige
interesse er temmelig svag. Jeg
tror dog, at hvis man begyndte at
røre ved kirkens struktur, så ville
der komme kraftige reaktioner.
I den kirkelige kunst ligger en
betydelig tradition og styrke.
— Hvor afgørende tror De, kir-
kens rolle er i vort kulturliv?
— Jeg kan ikke vurdere det.
Kirken er her, men kirkens folk
må bestandig være i en selvbe-
sindelsesproces i en tid, hvor nor-
mer og mønstre så hastigt under-
går ændringer. Det må være kir-
kens og menighedens opgave at
finde frem til, hvordan man skal
styrke kirkens stilling. Men hvilke
kræfter råder man over? Taler
man et sprog, der forstås — eller
høres det ikke? Udviklingen har
skabt helt andre forestillinger og
baggrunde for menneskets til-
værelse. Mange forestillinger, som
før var rådende, er borte, lige-
som de teknologiske fremskridt
vel — i hvert fald tilsvarende —
gør kredsen af det ikke-definer-
bare mindre.
— Der er nok adskilligt af det,
der sker blandt de unge, som har
karakter af — jeg vil ikke sige
en vækkelse — men noget reli-
giøst betonet. Det fortæller os
noget om almen menneskelige be-
hov, siger Helveg Petersen.
god KAFFE
gennem
generationer
CHRISTGAU
ukiorparu-
jugssuarne
kavfimik
pitsaussui-
narmik
niorKuteKar-
tarsimavugut!
30