Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 17.06.1971, Blaðsíða 30

Atuagagdliutit - 17.06.1971, Blaðsíða 30
Nu også et kulturelt samarbejde med U-lande — De danske statslån til udviklingslandene er billige, siger kultur- og u-landsminister K. Helveg Petersen i en samtale om den igangværende ændring af bistandsloven, missionsselskabernes rolle — og om kirken og kulturen. AF ERIK STAFFELDT. Den såkaldte bistandslov — eller mere officielt: „Lov om internationalt udviklingssamarbejde“ — er i færd med at blive revideret af Folke- tinget. En af ændringerne er formålsparagraffen, hvis vigtigste ny- skabelse er, at Danmark i fremtiden skal deltage i et kulturelt sam- arbejde med udviklingslandene. Under arbejdet med lovforslaget har der været en del diskussion i et Folketings-udvalg om formåls- paragraffens indhold. Det er før- ste gang, bistandsloven har fået en målsætningsparagraf, og der er opnået politisk enighed om dette formål: „Målet for Danmarks statslige bistand til udviklingslandene skal være — gennem et samarbejde med disse landes regeringer og myndigheder — at støtte deres bestræbelser på at opnå økono- misk vækst for derigennem at medvirke til sikring af deres so- ciale fremgang og politiske uaf- hængighed i overensstemmelse med De Forenede Nationers pagt, formål og bærende principper — og tillige gennem et kulturelt samarbejde at fremme den gen- sidige forståelse og solidaritet". På en række områder sigter lo- ven mod at udvide rammerne for samarbejde med udviklingslande- ne, og der skal være større flek- sibilitet med hensyn til kravet om at anvende danske lån til køb af danske varer og tjenesteydel- ser, idet det skal gøres muligt at afvikle de såkaldte „bindinger". — Vi går ind for en interna- tional koordineret afbinding (fjer- nelse af betingelser i forbindelse med lån af den finansielle bi- stand) i videst muligt omfang, men vi må stræbe efter en reel afbinding, der bliver til gavn for udviklingslandene, siger ministe- ren for teknisk samarbejde med udviklingslandene, K. Helveg Pe- tersen. — Men så længe de store giver- lande ikke synes interesseret i to- tal afbinding, kan Danmark ikke som det eneste land gøre det, tilføjer han. 0,7 PROCENT AF NATIONALPRODUKTET Den statslige bistand til udvik- lingslandene ventes at nå 0,56 pct. Dl til 3 store afstande gør det i højere grad t lidssao at handle bil.., il en flest køber FORD hos }caKiiadam Bestil Deres nye Ford i god tid, så den holder - klar i København når De kommer hjem på ferie. Udvalget og betjeningen gør, at flest handler person-, vare- og lastvogne hos os. Skriv efter brochurer og priser på de FORD-modeller, De er interesseret i. Vor Grøn lands-repræsentant, Kurt Molge, sørger for, at De får omgående svar. Vi sælger gerne med 50% i udbetaling og resten over 18 måneder. H.C. Andersens Boulevard 18 1553 KøbenhavnV Telex6363 Telegramadr.: Scaniadam Naturen opfandt den bløde, præcise styring... Teleflex gjorde kunsten efter _______ Ta' en tur i en båd med Teleflex. Mærk den bløde - og dog præ- cise - regulering af ror-, gear- og gasfunktioner og glæd Dem over følelsen af øget sikkerhed. I al sin enkelhed består Teleflex fjernbetjenings-systemet af eet flexibelt kabel forsynet med betjeningsboks og tilslutningsled. Denne enkle, solide konstruktion giver et utal af fordele . Enkel montage - ringe vedligeholdelse - mjnimalt pladsbehov - lang levetid og kontant kraftoverføring. Tal Teleflex med Deres båd- og motorforhandlor eller rekvirér brochure. SCHJØTT-GRØNLAND 3921 Narssaq . Tlg.adr. SCHJØTT, Narssaq af bruttonationalproduktet i 1972- 73. De Forenede Nationer har an- befalet, at bistanden når op på 0,7 pct. omkring 1975, og dette mål tilslutter Danmark sig. Til udtalelser om, at u-landene låner sig fattige for at kunne til- bagebetale gamle lån og renter, siger Helveg Petersen: — Der er et problem, men be- tingelserne for danske statslån er meget rimelige. Det er billige lån. Man ville fornærme ansøgerlan- dene ved at sige, at de ikke er yderligere kreditværdige. Det vil- le være en slags formynderhold- ning, hvorved man ville antyde, at ansøgerlandene ikke forstår at administrere deres gældspolitik, og vi skal ikke være formyndere. Private overførsler er noget, ud- viklingslandene selv ønsker — ikke noget, der påtvinges dem. AFBINDING AF LÅNENE — De statslige lån til u-landene kritiseres ofte for at være ledsa- get af klausuler om, at pengene skal bruges til varekøb i Dan- mark?. — Der er sket lempelser, og yderligere lempelser kan ventes med den nye lov. Hidtil har låne- ne været bundet til begrebet „dansk indsats", men nu udgår denne passus. Hensigten er at muliggøre Dan- marks deltagelse i internationale arrangementer, der afskaffer le- verancebetingelserne generelt. — Hvis der kan opnås enig- hed om at lade disse klausuler falde bort, vil vi være blandt de første til at effektuere det, men i en situation, hvor de store donor- lande har klausuler, betyder det, at u-landene er henvist til at købe i disse lande. Hvis vi var indstillet på — i denne situation — at frafalde disse klausuler, køber u-landene måske varer og tjenesteydelser i de store donorlande for vore pen- ge, uden at vi havde tilsvarende chance for at levere varer for penge fra de store donorlande. — Det ideelle må være, at u- landene selv kan bestemme, hvor de vil købe deres varer, siger Helveg Petersen. MISSIONSSELSKABER OG U-LANDSBISTAND Missionsselskaberne var blandt de første, som udførte et organi- seret socialt og undervisnings- mæssigt arbejde i u-landene, og Danmarks største i sin art, Det danske Missionsselskab, har 150 års jubilæum i år. Selskaberne lever af privat indsamlede mid- ler. — Støttes de yderligere med offentlige midler? — Der har været ydet offent- lig støtte til forskellige institutio- ner, som er oprettet af missions- selskaber, eller af selskaber, som har religiøse forudsætninger, og jeg mener, at der gøres et ganske udmærket arbejde, og at man har lave administrationsomkostninger. Dansk Missionsråd har en ob- servatør i Styrelsen for teknisk Samarbejde med udviklingslande- ne, som nu skal hedde Styrelse for internationalt Udviklingssam- arbejde, og det er naturligt, at ordningen fortsætter, så observa- tøren kan følge udviklingen og pege på de muligheder, hvor man er i stand til at forene det private initiativ, som missionsrådet har taget, med den statslige støtte. Staten må afgjort være interesse- ret i, at der er folk, der sætter opgaver igang, opgaver, som de har erfaring i at løse, siger Hel- veg Petersen. — Hvilke praktiske erfaringer har den offentlige danske u- landsbistand hentet fra missions- selskaberne? — Missionsselskaberne har gen- nem årene opsamlet erfaringer, som i høj grad har været nyt- tige. Der er ingen tvivl om, at når man har været i f. eks. Indien et langt stykke tid, så får man et intimt kendskab til de forudsæt- ninger, der knytter sig til de men- nesker, der søger støtte. I en tid, da u-landsbistanden ekspandere- de hurtigt, har det været svært at finde frem til medarbejdere, der har de nødvendige forudsæt- ninger for at løse opgaverne, bl. a. kulturel og etnografisk bag- grundsviden om de mennesker, der skal hjælpes. Man kan ikke gennemføre et bistandsprogram uden at kende noget til de men- nesker, der skal hjælpes. SPØRGSMÅL OM HOLDNING — På hvilken måde bidrager kir- ken og kristendommen til det danske kulturliv. Hvordan synes De, Folkekirken er placeret i den sammenhæng? — De fleste mennesker står i Folkekirken, men den kirkelige interesse er temmelig svag. Jeg tror dog, at hvis man begyndte at røre ved kirkens struktur, så ville der komme kraftige reaktioner. I den kirkelige kunst ligger en betydelig tradition og styrke. — Hvor afgørende tror De, kir- kens rolle er i vort kulturliv? — Jeg kan ikke vurdere det. Kirken er her, men kirkens folk må bestandig være i en selvbe- sindelsesproces i en tid, hvor nor- mer og mønstre så hastigt under- går ændringer. Det må være kir- kens og menighedens opgave at finde frem til, hvordan man skal styrke kirkens stilling. Men hvilke kræfter råder man over? Taler man et sprog, der forstås — eller høres det ikke? Udviklingen har skabt helt andre forestillinger og baggrunde for menneskets til- værelse. Mange forestillinger, som før var rådende, er borte, lige- som de teknologiske fremskridt vel — i hvert fald tilsvarende — gør kredsen af det ikke-definer- bare mindre. — Der er nok adskilligt af det, der sker blandt de unge, som har karakter af — jeg vil ikke sige en vækkelse — men noget reli- giøst betonet. Det fortæller os noget om almen menneskelige be- hov, siger Helveg Petersen. god KAFFE gennem generationer CHRISTGAU ukiorparu- jugssuarne kavfimik pitsaussui- narmik niorKuteKar- tarsimavugut! 30

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.