Atuagagdliutit - 17.06.1971, Blaðsíða 20

VHF radiotelefon
type RT141/RT142
tamåkissumik transistorilersugkat, simplex/duplexit ata-
vigsumik duplexfiIterigdlit, 16-nik kanåligdlit (9 simplex
åma 7 duplex) 12 voltinik 24 voltinigdlunit sarfalersQtig-
dlit, 20 wattinik såkortussusigdlit. duplex atautsimik anten-
nilik. modulikutårtumik iluarsaruminartungordlugo sanåK.
angissutsit: portussusex: 220 mm
silissuseK: 320 mm
Katitussuse«: 195 mm
SAILORip niorKutigssiai avdlat imåne atåssutexautig-
ssat:
nålaorutit åssigingitsut pingasut — autdlakåtitsissutit å-
ssiglngitsut tatdlimat såkortussusigdlit 1-wattimik, 25-
wattinik, 35 wattinik, 70 wattinik imalunit 100 wattinik. —
nalerxersutigssat. S.P.-p atortugssautai tamarmik akue-
rinexarsimåput silarssuarmilo nunanut
tamarpagssuarnut autdlakåtineKartar-
dlu.tik — tamånalo pitsåussusinut ug-
pernarsautigssauvdluarpoK.
S.R RADIO A/S - 9000 - AALBORG
KAP FARVEL-LANDET
TELEFON (08) 18 09 99 - S. P. RADIO - RINGSTEDGADE 7 - 2100 KØBENHAVN 0 - TLF. TRIA 8627
Frederiksdal og har oplevet den
smukke og vilde natur ved Grøn-
lands sydspidt. Jeg har mod syd
set Tornårssuks og Kap Christians
høje forbjerge, der skjuler deres
toppe i skyerne. Selve Kap Farvel
kan ikke ses, med mindre man
sejler langt til havs. Isen kan lig-
ge tæt ind til kysterne, og storis-
flagerne kan være presset så tæt
mod hinanden, så det fra fjeld-
toppene, hvor man ser ned på
storisen, ikke er muligt at få øje
på selv den mindste plet blåt
vand. Når havet er isfrit om efter-
Tekst og foto:
OVE BAK
året på nær et isfjeld hist og her,
er dønningen ofte høj. Der er
hvide bræmmer langs kysterne.
Skjulte skær markeres ved hvide
pletter i det mørkegrå hav. En
sjælden gang kan man opleve
havblik, men det er ofte stilhed
før stormen. Vejrstationen Prins
Christianssund nordøst for Kap
Farvel har de fleste stormvejrs-
dage i Grønland, og det er især
efterår og vinter, vejret er uro-
ligt.
Når man sejler i en lille båd
og skal lægge til ved klippeky-
ster, er efteråret en dårlig tid.
Det er heller ikke let at bo i et
telt mørke efterårsnætter, når det
blæser og stormer. Vinden vil
flænge teltet, hvis man ikke pas-
ser på, og regnvandet slår gen-
nem teltdugen og gør bagagen
våd. Sommertiden er den absolut
bedste rejsetid, men så driller
isen som nævnt. Længere mod
nord og allerede fra den sydlig-
ste by, Nanortalik, bliver vejret
mere stabilt og isforholdene gen-
nemsnitlig bedre. Her er det man-
ge gange lettere at udforske lan-
det. Jeg håber derfor at få de
tidsrøvende undersøgelser ved
Kap Farvel afsluttet inden ud-
gangen af august, så jeg for alvor
kan hellige mig et interessant
fjord- og øområde nordvest for
Julianehåb.
På mange måder er Kap Far-
vel-landet den mest interessante
egn i Østerbygden. Klimatisk og
landskabsmæssigt adskiller det
sig meget fra den øvrige del af
S Al LO R
I slutningen af juni måned fort-
sætter jeg arbejdet med at kort-
lægge nordbo- og eskimobebyg-
gelsen i den gamle Østerbygd,
nutidens Julianehåb distrikt.
Hvis isforholdene muliggør det,
sejler jeg fra Sydprøven til om-
rådet syd og øst for Frederiksdal
for at undersøge landet omkring
selve Kap Farvel. I september
1968 fik jeg set en del af om-
rådet, bl. a. Pamiagdluk-øen og
Christian IV’s 0, men blev ikke
færdig. Jeg fandt på sidstnævnte
ø 2 lokaliteter med ukendte nord-
boruiner. I 1969 og 1970 forsøgte
jeg at nå resten af Kap Farvel-
distriktet, men det var begge år
for sent på sommeren. Septem-
berstormene gjorde sejlads i en
lille 15-fods jolle med Evinrude-
motor for farlig. I år sejler jeg
i den forholdsvis rolige sommer-
periode og håber at kunne komme
omkring på trods af isen. Hvis
vind- og strømforhold er gunstige,
kan der være landvand eller
spredt storis. Jeg må dog i peri-
oder være indstillet på at blive
helt indelukket på ofte upraktiske
steder. Det gælder om at have
godt med forsyninger, og desuden
kan min plejesøn Hans og en af
hans skolekammerater fiske torsk
til aftensmaden.
På grund af storisen er Kap
Farvel-distriktet noget af det
mest ukendte og uudforskede i
Grønland. Bortset fra en bota-
nisk/zoologisk ekspedition sidste
år ledet af dr. Røen og besøg af
geologer er området i nyere tid
kun i meget ringe grad udforsket
og beskrevet. Der er kun foretaget
spredte undersøgelser af arkæo-
logisk art i 1930-erne, så derfor
vil jeg så vidt, det overhovedet
er muligt se at få udarbejdet et
fuldstændigt kort over områdets
nordbo- og eskimobebyggelse.
Hver sommer siden 1967 har
jeg været ved Herjolfsnæs nær
Ulvesø. Området her blev undersøgt 1970. (Reproduceret med tilladelse
af Geodætisk Institut).
taserssuax Ulvesø. tamatuma erxå misigssorneKarpox 1970-ime. (una
ilånguneKarpoK nunap åssiliorfiup akuerssineratigut).
Teltlejr ved Tasermiut Fjord.
Tasermiut kangerdluåne tupersimavfik.
området. Alt er forstærket: Fjel-
dene er vilde alper, stormene er
voldsommere, der er flere sæler,
isbjørne og torsk — der er flere
spor af døde mennesker! Her har
været mødested for øst- og vest-
kystens eskimoer. Her har også
nordboerne levet. Mange ukendte
mennesker har gennem tiderne
færdedes i dise nu næsten øde
egne. Kun en meget ringe del af
deres historie er endnu skrevet.
Især ved Kap Farvel har nord-
boerne og eskimofolkene haft en
hård og ofte tragediefyldt tilvær-
else. Nær Grønlands sydligste
punkt er sporene fra de forskel-
lige perioder j fortiden talrige.
På ærlig dramatisk måde er hei
menneskets afmægtighed over for
naturen symbolsk udtrykt ved
hustomter under stejle, truende
fjelde. Mennesket har været den
lille i kampen mod naturen, men
ofte har det klaret sig tappert og
længe. Ved Herjolfsnæs/Sand-
havn ligger grønne sletter og
skråninger under en høj fjeld-
knude nær et hav, der tit er me-
get uroligt, når det ikke er op-
fyldt af storisen. Her er mange
spor af menneskers virke. Om
efteråret raser strøm og storme
som nævnt med voldsom styrke,
og mange skibe og mennesker er
blevet på havet i tidernes løb.
I storistiden er skibe skruet ned,
og besætningerne har måske red-
det livet ved at vandre på de
glatte, uregelmæssige isflager ind
A/S
Dansk Ilt- og Brint-
fabrik
København
ilt- ama brintiliorfigssuaK
danskit peKatigit piat
København
til en klippekyst, hvorfra der ofte
var langt til beboede pladser. Den
største katastrofe indtraf i 1777,
da flere hundrede hvalfangerskibe
blev skruet ned. Enkelte besæt-
ningsmedlemmer nåede efter
utrolige lidelser frem til Juliane-
håb, der netop var anlagt som
koloni.
Som nævnt fortsætter jeg altså
denne sommer arbejdet med at
undersøge Østerbygden for spor
af fortidens mennesker. Jeg reg-
ner med at finde en del flere
hidtil ukendte nordboruiner. Des-
uden håber jeg at finde spor af
eskimofolk, der levede her før
nordboernes ankomst til Grøn-
land. Endnu kendes kun 2 flint-
redskaber, der viser tilstedevær-
elsen af tidligere eskimoer, hvis
bopladser er talrige i Nordgrøn-
land. Uden nogen tvivl har de
også levet her. Endelig vil jeg
kigge nærmere på de bopladser,
der blev forladt i dette århun-
drede. Så sent som under 1. ver-
denskrig sås talrige konebåde og
kajakker i sundene mellem Kap
Farvel-øerne. Der var adskillige
isolerede bopladssamfund. Så
længe der var god fangst, kunne
man her leve en herlig fanger-
tilværelse, men når der var uvejr
og dårlig fangst, var nøden stor.
Mange mænd omkom på havet
hver efterår og vinter. Da klima-
ændringen for alvor blev mærk-
bar, flyttedes beboerne til andre
egne af Sydgrønland. Det er uen-
deligt forstemmende at besøge de
forladte bopladser. De nye ruiner
virker mere uhyggelige end de
gamle tomter, da man har foto-
grafier fra disse steder og nøjag-
tige beretninger om menneskenes
trængsler: dels de materielle og
dels de, der er følger af selvop-
givelse og modløshed.
Jeg håber, at sommerens under-
søgelser vil kaste mere lys over
Kap Farvel-distriktets historie.
Jeg vil her udtrykke en varm tak
til alle, som har ydet mig støtte
på forskellig måde — private som
institutioner. Især kan jeg nævne
Grønlandsministeriet, Landsrådet
og Nationalmuseet. Jeg er tak-
nemlig for den aldrig svigtende
interesse, der vises fra Nanortalik
kommunalbestyrelse.
20