Atuagagdliutit - 22.07.1971, Blaðsíða 19

Rejsebureauvirksomhed
fra Grønland
Der er stigende behov og interesse, ikke blot for at trække turister
olie var den altoverskyggende
Et „typisk" billede fra Israel.
Israelimit åssiliaK „takussutigssaussoK".
til Grønland, men for grønlændere
Det andet større rejsearrange-
ment for grønlændere skal snart
til at løbe af stabelen. I foråret/
sommeren 69 gennemførtes den
første grønlandske grupperejse til
udlandet. Dengang gik turen til
Rom, Firenze og Assisi. Adskil-
lige af de 20 grønlændere, der
deltog i denne tur, havde aldrig
været i udlandet før, og arran-
gementet må alt i alt betragtes
som en succes, selvom vejret ikke
artede sig helt som beregnet hver
dag i de små tre uger, gruppen
var i Italien.
Denne gang ligger målet endnu
længere ude bag horisonten: Jeru-
salem, Betlehem, Nazareth, Jeri-
ko, Tel Aviv, navne der er ladet
både med barnelærdommens min-
der og med radioavisens aktuelle
nyhedsstof. I alt mellem 20 og 30
har til dato meldt sig til denne
tur, som bliver klaret på en tre-
ugers billet med 15 dages ophold
i Israel.
Det er ikke nogen ligetil op-
gave at arrangere en grupperejse
fra Grønland. Kommunikations-
vanskelighederne indenfor Grøn-
land, Grønlandsflys prisniveau,
den kendsgerning at man ingen
vegne kan komme uden at skulle
krydse Atlanten 2 gange, alt det-
te skaber et forhindringsløb, som
er nok til at tage modet fra selv
de ihærdigste. Når disse arran-
gementer alligevel lader sig gen-
nemføre, skyldes det vel nok
dels at folk trænger til nogle for-
mål at spare deres penge sam-
men til, dels det store og stadigt
voksende behov for på effektiv
og konkret vis at få vinduerne
slået op til verden udenfor.
Og netop for Israel er inter-
essen stor. I sig selv står Bibe-
lens land stadig som rejsemålet
over alle rejsemål. De mange dej-
lige historier fra patriarkernes
tid, om kongerne Saul og David,
profeternes bitre stridigheder med
afgudsdyrkerne og det stivnak-
kede folk, og fremfor alt Jesu
liv og levned, alt dette står fort-
sat lyslevende i folks hukommel-
se, og mange vil gerne stå på
de selvsamme steder, hvor det
hele foregik.
Ikke af mindre interesse er
samtidig det moderne Israel. Et
besøg til det dynamiske Israel
af i dag er en uforglemmelig op-
levelse. Her møder man et højt
udviklet samfund, ' skabt over
støvede levn fra fortiden. Et split-
tet folk er søgt hjem og har trods
megen modgang med skovl og
med spade genopbygget et land,
misrøgtet gennem tusind år. Ud
af ruinhober har igen rejst sig
smukke byer. I Bibelen omtales
Israels jord som sund og frodig,
selv at rejse ud som turister.
og sådan syner Israels jord i dag.
Anderledes viste det sig for de
jødiske pionerer, da indvandrin-
gen begyndte omkring år 1900.
Da var forholdende forfærdende,
landet lå praktisk talt hen som en
ørken, og kampen mod den 1000-
årige erosion kostede bogstaveligt
pionererne blod, sved og tårer.
Hvorfor nu denne offervilje?
Mange af pionererne kom om
ikke fra en dunpolstret rede så
dog fra et ordnet samfund, hvor
brød på bordet ikke var urime-
ligt svært at få ...? Det kan kun
forstås med billedet på et for-
ældreløst barn, opvokset altid
blandt fremmede, følelsen af et
knugende savn af en rigtig far
og mor. Også et helt folk kan

føle en knugende længsel efter
et eget fædreland.
Det blev den unge østrigske
jøde og forfatter Theodor Herzl,
som skulle give stødet til udløs-
ningen af de skjulte kræfter,
som her lå gemt. Herzl grundlag-
de zionismen, en verdensomspæn-
dende jødisk bevægelse, hvis ud-
trykkelige mål var genopbygnin-
gen af det gamle fædreland.
Der var dog en lang og hård
vej fra Theodor Herzls visioner
af det forjættede land og til uaf-
hængighedserklæringen af 1948.
Jødisk sejghed og overlevelses-
vilje måtte stå sin prøve her som
under tyrkertiden og senere un-
der det engelske mandatstyre.
Balfour-deklarationen i 1917 af
den store engelske statsmand var
nok en smuk gestus mod det jø-
diske folk, en tak for jødisk
kampvilje mod de tyrkiske un-
dertrykkere. Men deklarationen
var for løst affattet. Diverse for-
tolkninger af efterfølgende engel-
ske regeringer gjorde da også do-
kumentet værdiløst, og jøderne
så sig udnyttet som brikker i et
politisk spil, hvor den arabiske
faktor.
Anden verdenskrig og nazister-
nes umenneskelighed blev et for-
færdende chok for det lille jødi-
ske samfund i Palæstina: 6 mil-
lioner jøder sendt til gaskamrene.
I Palæstina var der ingen familie,
der gik fri. Alle pionererne mi-
stede slægtninge, mange mistede
alle — og dette skulle da vise sig
at blive det chok, der udløste
kræfter af hidtil ukendt omfang
for generobringen af det gamle
jødeland. Efter krigens afslutning
begyndte det at strømme til med
jøder fra alle verdenshøjrner, og
nu begyndte palæstinaaraberne
at klage over den tiltagende ind-
vandring. Dette resulterede da i
tragiske tilstande: urimelige emi-
grationskvota overfor indvandrer-
ne, og episoder hvor fysisk og
psykisk nedbrudte jøder, levn fra
de tyske koncentrationslejre, blev
afvist ved Israels strande.
Den 14. maj 1948 oprandt som
en triumfens dag for det spredte
jødiske folk. Staten Israel var
genopstået, og henved 2000 års
statsløshed var nu afsluttet. Bud-
skabet gik over jorden som en
løbeild, selv til jordens fjerneste
afkroge. Gemt i Yemens bjerge
levede f. eks. en rest af Israels
folk. De hørte med undren om
den levende kong David (statsmi-
nister Ben Gurion), regent over
det genopståede Israel. Snart
flokkedes jødiske grupper fra
alle lande mod deres fædreland.
Ved første berøring med Israels
jord kastede de sig ned og kysse-
de støvet i taknemlighed — og
deres bøn var hørt, det forjæt-
tede land var atter blevet deres.
For en rejsegruppe fra Grøn-
land bliver der meget at forun-
dres over, meget at opdage og
vel egentlig også meget at tage
ved lære af i det moderne Israel.
Her er et nyt samfund, som på
kort tid har måttet opbygge hele
byer, nye industrier, en sam-
fundsstruktur fra bunden i et
lille folk med store og forskel-
ligartede indre spændinger, for
ikke at tale om forholdet til nabo-
staterne. Som vi alle ved, har det
været en imponerende succes.
»ISRAEL 71«
Sidste chance for tilmelding!
Afgang Sdr. Strømfjord eller Narssarssuaa den 16. september
med hjemkomst til Grønland tre uger senere, pris kr. 3.150,—.
For deltagere som støder til i København: Afgang Kastrup den
19. september, hjemkomst til Danmark fra Israel den 3. oktober,
pris kr. 1.790,—. Tilmeldingsgebyr på kr. 200,— samt første ind-
betaling sendes snarest muligt og senest inden den 15. august til:
„ISRAEL 71“
Postboks 51 . 3900 Godthåb
hvorfra i øvrigt nærmere oplysninger kan indhentes.
helt op til
10.000 kroner
med
koral
Allerede næste gang De køber Faxe KORAL med
værdikapsel, kan De blive 10.000 kroner rigere!
NU er alle
koral-kapsler
Fra i dag har alle Faxe KORAL-fla-
sker fået nye, festlige VÆRDI-KAP-
SLER. For hver flaske KORAL, De og
Deres familie køber - og drikker -
bliver Deres chance for at vinde stør-
re. GODT, at der er ni forskellige
KORAL at vælge imellem, som alle
giver Dem lige store vinderchancer.
Tag kapslen af og vind
Inden i hver kapsel er trykt et af bogstaverne i
ordet KORAL. Disse bogstaver kan være røde,
blå, gule eller grønne. Når De har samlet ordet
K-O-R-A-L i én af farverne, har De vundet.
KORAL i røde bogstaver = 10.000 kr.
KORAL i blå bogstaver = 5.000 kr.
KORAL i gule bogstaver = 2.000 kr.
KORAL i grønne bogstaver = 1.000 kr.
Når De har vundet
Send vinderkapslerne til FAXE BRYGGERI A/S,
4640 FAKSE, så får De omgående Deres gevinst.
Kuverterne åbnes af Notarius Publicus.

«■
Eller find én af de mange værdikapsler med tallet 25!
Det betyder kontant værdi på 25 kr., som De straks kan få udbetalt hos Deres kobmand
Der bliver masser af gevinster allerede i denne uge.
Vinderne må være indforstået med at lade sig afbilde i Grønlands-Posten og Sermitsiak.
19