Atuagagdliutit - 22.07.1971, Blaðsíða 20

Tegneserier på grønlandsk er nu
en realitet. Grønland er kommet
med i rækken af de kulturlande,
der har tegneserier som under-
holdning. Historiens første tegne-
serie på grønlandsk er et lødigt
hæfte „K’ingmeK ItangneK" (Den
kloge hund Bessie). Den tegnes
og skrives af den belgiske tegner
Willy Vandersteen, og serien ud-
kommer i Danmark, Sverige, Fin-
land, Norge, Tyskland, Frankrig,
Belgien, Spanien, Portugal og
Indonesien. „Bessie" er den mest
solgte tegneseriehæfte i Europa
næst efter „Anders And".
Det er forlaget A/S Interpresse
i Bagsværd, der har taget det
kuriøse initiativ. Hæftet er i far-
ver, udkommer i 5000 eksempla-
rer og vil blive sendt ud til samt-
lige byer og bygder i Grønland.
Der er planlagt udgivelse af 10
numre om året.
„K’ingmeK ItangneK" redigeres
af lærerstuderende Jørgen Berg-
lund, Ranum Seminarium. Ordene
er skrevet med blokbogstaver.
Oversættelsen er god. Ortografien
er behæftet med de sædvanlige
unøjagtigheder, som man kender
fra lokalbladene i Grønland. Men
det lægger man ikke så meget
mærke til.
I anmeldelserne i de danske
blade stod der, at Jørgen Berg-
lund har fået sig et tillidsjob.
Udgiverne aner jo ikke, hvad der
står i deres eget blad. Teksterne
kunne i og for sig godt rumme
et angreb på KGH eller en op-
fordring til grønlænderne om at
løsrive sig fra Danmark, hedder
det i en anmeldelse. Men udgiver-
ne kan være ganske rolige. Jør-
gen Berglund har holdt sig til den
danske tekst.
Det er sjovt at se grønlandsk
anvendt i et tegneseriehæfte. Ini-
tiativet skal nok blive hilst med
glæde i Grønland. Der er stort
behov for læsestof på grønlandsk,
og et lødigt hæfte som „Bessie"
skal nok være med til at afhjælpe
læsehungren i Grønland, ikke
mindst blandt de ældre, der ikke
forstår dansk. Det skal nok blive
»K'ingmeK
titartagkanik OKausertalingnik o-
Kalugtuat atuagårKat mana åma
kalåtdlisortaKalerput. taimailiv-
dlune nunarput ilagilerpåt nunat
sujuarsimassut tamåkuninga ali-
kutagssiauteKartut. atuagårKat
taimåitut kalåtdlisut sarKumersut
sujugdlersåt tåssa „K’ingmeK
ItangneK". tåuna titartarneKar-
dlunilo OKausertalersugauvoK bel-
giamiumit titartaissumit Willy
Vandersteenimit, sarKumersar-
pordlo Danmarkime, Sverigime,
Norgeme, Finlandime, Tysklandi-
me, Frankrigime, Belgiame, Spa-
niame, Portugalime Indonesiami-
lo. oKalugtuaK tåuna titartagkat
OKausertagdlit Europame taimåi-
tunit tunineKartarnerpåp „Anders
And“ip tugdlerssortigå.
tåussuma kalåtdlisut sarKumer-
nigssånik sulissutigingnigtuvoK
naKiterisitsissarfik A/S Inter-
presse BagsværdimltoK. atuagå-
raK KalipauteKarpoK, 5000-ngor-
dlugo naKineKarsimavdlune nu-
navtinilo igdloKarfingnut nuna-
Karfingnutdlo tamanut nagsiu-
ssorneKåsavdlune. pilerssårutigi-
neKarpoK ukiumut normorut ku-
lit sarKiimertåsassut.
„K’ingmeK ItangneK" åndg-
ssorneKarpoK iliniartitsissungor-
niamit Jørgen Berglundimit Ra-
num Seminariamitumit. OKauser-
tai agssangmik nakinernik angi-
sunik agdlagåuput. nugternera a-
jungilaK. agdlangnera kukuneKå-
lugkaluarpoK malungnarujugssu-
ångitsunigdle. nunavtinime avi-
sérKat åma kukunitsungeKaut.
atuagårKap danskit avisine na-
lunaerutigineKarnerane agdlagsi-
mavoK Jørgen Berglund tatigine-
KavigsimassoK. naKiterisitsissu-
migoK sianigingivingmåssuk atua-
gagssiautertik KanoK imaKarner-
sok. imaeratardluarsinauvoroK
KGH-mut såssussissutinik ima-
Strid om lille ø
Mellem Canada og Danmark er
der opstået strid om en lille ube-
boet ø. „Hans Øen" hedder den
og den ligger i Kennedy Kana-
len mellem Grønland og Canada.
Den er kun een kilometer lang og
nogle hundrede meter bred. Øen
har i sig selv ingen værdi, men
har stor betydning for opdelin-
gen af kontinentalsoklen ved
Gønland. Den nation, der får til-
kendt øen, vil komme til at råde
over en langt større del af konti-
nentalsoklen.
Øen blev allerede i 1921 kort-
lagt som en del af Grønland,
men den canadiske regering på-
står, at den ligger på canadisk
område. Da hverken Danmark
eller Canada frivillige vil give
afkald på øen, vil sagen forment-
lig blive indbragt for den inter-
nationale domstol i Haag.
rejerniarneK nunanut avdlanut
tunissaKartarnerup tungåtigut
Kalåtdlit-nunåta aulisarnikut pi-
ngårnerssarilerpå. autdlarKåumut
inuit suminigssåinut inussutig-
ssarsiutigssåinutdlo Kalåtdlit-nu-
nåne ineriartornermut sårug-
dlingniarneK tungavigineKarsima-
galuarpoK, kisiåne kinguariartui-
narsimavoK. akerdlianigdle rejer-
niarneK ilimagissaK sivnerdlugo
sujumukarsimavoK, månalo nu-
ItangneK«
KartoK imalunit kalåtdlinut ka-
magtutinik Danmarkimit avig-
sårKuvdlugit. naKiterisitsissutdle
tamatumuna ernumåssutigssaKå-
ngitdlat. Kavdlunåtut OKausertai
mallnardlugit kalåtdlisungortine-
Kartarsiméput.
KuianarpoK titartagkanik OKau-
sertalingnik kalåtdlisunik ingmi-
julip uvdluisa 3-åne Hans Ege-
dep nunavtinut apunera nagdliu-
torsiutigineKartugssauvoK imåi-
nåungitsumik. ukiut 250-ingor-
tugssångorput eskimut kulturito-
Karssuata inangeriartorneKalersi-
maneranit. — angut, avdlångu-
lernermut pissutausimassoK, nag-
dliutorsiornerup Kiterisså, tåunar-
piauvortaoK kalåtdlit OKausisa ag-
dlangneKarsinaulernigssåt angu-
niardlugo suliniarsimassut sujug-
dlersarissåt.
tamåna ilåinardlugo ukiut 100-
ngorput Såmualip ordbogiata,
Den grønlandske Ordbogip, naKi-
neKarKårneranit. pisimassoK tåu-
na måne Nungme utorKait ardla-
Kångitsut kisimik erKaimavåt, ili-
manarpordle ajOKit ilaisa puigor-
simanaviångikåtaoK.
ukiut 100 atuterérsut nang-
mingneK takussutigssåuput ag-
dlautsip KanoK pitsautigisimane-
ranut. agdlåme organistivta atar-
Kinartup, Jonathan Petersenip,
tungaviatigut avdlångortikumasi-
mångilå.
atuagkiaK 100-lissoK, ordbogér-
Kap sarKumerneratigut taperser-
neKartoK, sule sujunigssame pi-
ngåruteKarKunaKaoK OKautsivta
pileriartorsimanerata OKalugtuag-
ssartå pisoKaunerpåK kalåtdla-
ringnerpårdlo (eskimut OKausé a-
tautsimut erKarsautigåka) imari-
gamiuk.
ajoKersuiartortitat akivtinitut
atåssuteKarfigalugit utoncarpag-
ssuitdlo aperssugariuardlugit o-
Kautsit atausiåkåt påsiniagarisi-
mavai pilerKåramik KanoK isima-
nerat agdlausiliamine torKåmavi-
gissane issornaitsorKuvdlugo.
taimaingmat ordbogia OKautsiv-
ta KanoK agdlangneKartarnigsså-
nuinaK tungångilaK, isumasiuine-
rujugssuarmigtaordle imaKardlu-
ne. nalimine oKautsit atugaussut
nåmaginagit Kanga atugausima-
ssut ilånguniarsimavai OKautsit
avdlanit akugåungitsut nuånårto-
rigamigit isumaKaramilo kalåt-
dlit OKausé sinerissamut inuvfi-
giuminaitsumut nalereututuau-
ssut.
OKarpoK sapingisaminik nipit
Canada Danmarkilo pilerngusau-
tilersimåput KeKertånguaK inoKå-
ngitsoK pivdlugo. tåuna Thulep
avangnåinarssuanlpoK nunavta
Canadavdlo ikikinerssåne, kilo-
meterinarmik takissuseKardlune
nanut avdlanut niorKUtigssiorner-
me rejet angnertunerujugssuar-
mik iluaKutaulersimåput, kapi-
sigdlit tugdliuvdlutik kingugdli-
uvdlutigdlo sårugdlit. angnertu-
nerujartortumik såkortusiartui-
nartumigdlo rejenik tuniniaivfiu-
ssartut unangmigdlerfigineKaler-
put. Alaskame angnertumik re-
jerniartoKalerneratigut, tåukulo
rejet aké migdlisisimavait åma
Europame akiussut, taima Kriste-
ligt Dagblad agdlagpoK.
kut atuagårKianik takuvdlune.
taimailiorneK nunavtine nuånåru-
tigineKångitsorunångilaK, kalåt-
dlisume atuagagssaileKinaKing-
mat. titartagkanik OKalugtuaK
sorpajungitsoK måne pineKartutut
itOK nunavtine atuagagssailatsi-
nermik migdlisautit ilagiumårpåt,
pingårtumigdlo KujaruneKartå-
savdlune utorKaunerussut Kav-
dlunåtut påsisinåungitsut akornå-
ne. piumaneKångitsorunångilaK.
Julut.
atausiåkåt tamaisa ingmikut ag-
dlangnermik timitaKartiniarsi-
mavdlugit, nalunångilardle OKaut-
sit tainermikut åssigériartartut
sapingisaminik åssigingissuseKa-
lårtugssiarisimagai ularussisso-
KarKunago.
sujorKUtdlune agdlausiliausima-
ssut OKautigai iluagtipatdlårtarsi-
mångitsut agdlautsip kalålivit o-
Kalungnerånut tugdlutussångine-
ra pissutigalugo.
Lars Møller Lund.
puiornavertigo
seKinarigssuaK
uvdlorsiorpugut
kalåtdlit
encainiardlugo
apostele
erKaimassavtigut
atåssuserpugut
kingumut
ukiut
250
sut nutåliaussut
pigerigkavut
Kimatdlugit
Egedikut
erKaivavut
tujormissutigissartagkavut
puiutsiardlugit
nutåne aporfiussut
igdlikartilårdlugit
ineriartorneK
unigtilårdlugo
ajornartorsiutit
porutsiarilårdlugit
uvdlut Kångiugpata
Kujaniardlata
Egedivdlo
ujaragssuaK
sérKumerfigisså
Kinuvdlune
puiornavertigo
meteritdlo untritigdlit ardlaKå-
ngitsut silissuseKardlune. atserne-
KarsimavoK Hansip KeKertånik,
kalåleK Kanga ilisimassagssarsio-
KataussartoK „SuersaK" atsiut-
dlugo. KeKertånguaK nangmineK
pilerinauteKångivigpoK agsutdle
pingåruteKardlune imap narKata
nunamut sumut atassugssap au-
lajangerniarnigssåne, tåssame Ke-
Kertamik tåussuminga pigingnig-
tutineKartugssaK imap nancanik
uliasiorfigssamik angnertunero-
Kissumik pinagtugssauvOK.
KeKertåraK 1921-mile nunap å-
ssiliorneKarsimavoK nunavtinut
atassutitdlugo, canadamiutdle nå-
lagkersuissut måna OKautigåt Ca-
nadap ilånitoK. KeKertaK Dan-
markip Canadavdlunit imåinaK i-
perarniarunångingmåssuk piler-
nguneK suIiagssångortineKåsagu-
narpoK nunat tamalåt akornåne
eiKartussivingmut Haagimitumut.
solgt.
Julut.
70TTtT
GULDKARAMELLER
De eneste rigtige karameller er Toms Guld Karameller
kukarnårKit tåssåuput Toms Guld Karameller
Alaska Kal.-nunåtdlo rejenik unangmissut
ukiut 100-ngorpai...
Kristian Olsen.
KeKertåralerngusåutut
20