Atuagagdliutit

Volume

Atuagagdliutit - 22.07.1971, Page 20

Atuagagdliutit - 22.07.1971, Page 20
Tegneserier på grønlandsk er nu en realitet. Grønland er kommet med i rækken af de kulturlande, der har tegneserier som under- holdning. Historiens første tegne- serie på grønlandsk er et lødigt hæfte „K’ingmeK ItangneK" (Den kloge hund Bessie). Den tegnes og skrives af den belgiske tegner Willy Vandersteen, og serien ud- kommer i Danmark, Sverige, Fin- land, Norge, Tyskland, Frankrig, Belgien, Spanien, Portugal og Indonesien. „Bessie" er den mest solgte tegneseriehæfte i Europa næst efter „Anders And". Det er forlaget A/S Interpresse i Bagsværd, der har taget det kuriøse initiativ. Hæftet er i far- ver, udkommer i 5000 eksempla- rer og vil blive sendt ud til samt- lige byer og bygder i Grønland. Der er planlagt udgivelse af 10 numre om året. „K’ingmeK ItangneK" redigeres af lærerstuderende Jørgen Berg- lund, Ranum Seminarium. Ordene er skrevet med blokbogstaver. Oversættelsen er god. Ortografien er behæftet med de sædvanlige unøjagtigheder, som man kender fra lokalbladene i Grønland. Men det lægger man ikke så meget mærke til. I anmeldelserne i de danske blade stod der, at Jørgen Berg- lund har fået sig et tillidsjob. Udgiverne aner jo ikke, hvad der står i deres eget blad. Teksterne kunne i og for sig godt rumme et angreb på KGH eller en op- fordring til grønlænderne om at løsrive sig fra Danmark, hedder det i en anmeldelse. Men udgiver- ne kan være ganske rolige. Jør- gen Berglund har holdt sig til den danske tekst. Det er sjovt at se grønlandsk anvendt i et tegneseriehæfte. Ini- tiativet skal nok blive hilst med glæde i Grønland. Der er stort behov for læsestof på grønlandsk, og et lødigt hæfte som „Bessie" skal nok være med til at afhjælpe læsehungren i Grønland, ikke mindst blandt de ældre, der ikke forstår dansk. Det skal nok blive »K'ingmeK titartagkanik OKausertalingnik o- Kalugtuat atuagårKat mana åma kalåtdlisortaKalerput. taimailiv- dlune nunarput ilagilerpåt nunat sujuarsimassut tamåkuninga ali- kutagssiauteKartut. atuagårKat taimåitut kalåtdlisut sarKumersut sujugdlersåt tåssa „K’ingmeK ItangneK". tåuna titartarneKar- dlunilo OKausertalersugauvoK bel- giamiumit titartaissumit Willy Vandersteenimit, sarKumersar- pordlo Danmarkime, Sverigime, Norgeme, Finlandime, Tysklandi- me, Frankrigime, Belgiame, Spa- niame, Portugalime Indonesiami- lo. oKalugtuaK tåuna titartagkat OKausertagdlit Europame taimåi- tunit tunineKartarnerpåp „Anders And“ip tugdlerssortigå. tåussuma kalåtdlisut sarKumer- nigssånik sulissutigingnigtuvoK naKiterisitsissarfik A/S Inter- presse BagsværdimltoK. atuagå- raK KalipauteKarpoK, 5000-ngor- dlugo naKineKarsimavdlune nu- navtinilo igdloKarfingnut nuna- Karfingnutdlo tamanut nagsiu- ssorneKåsavdlune. pilerssårutigi- neKarpoK ukiumut normorut ku- lit sarKiimertåsassut. „K’ingmeK ItangneK" åndg- ssorneKarpoK iliniartitsissungor- niamit Jørgen Berglundimit Ra- num Seminariamitumit. OKauser- tai agssangmik nakinernik angi- sunik agdlagåuput. nugternera a- jungilaK. agdlangnera kukuneKå- lugkaluarpoK malungnarujugssu- ångitsunigdle. nunavtinime avi- sérKat åma kukunitsungeKaut. atuagårKap danskit avisine na- lunaerutigineKarnerane agdlagsi- mavoK Jørgen Berglund tatigine- KavigsimassoK. naKiterisitsissu- migoK sianigingivingmåssuk atua- gagssiautertik KanoK imaKarner- sok. imaeratardluarsinauvoroK KGH-mut såssussissutinik ima- Strid om lille ø Mellem Canada og Danmark er der opstået strid om en lille ube- boet ø. „Hans Øen" hedder den og den ligger i Kennedy Kana- len mellem Grønland og Canada. Den er kun een kilometer lang og nogle hundrede meter bred. Øen har i sig selv ingen værdi, men har stor betydning for opdelin- gen af kontinentalsoklen ved Gønland. Den nation, der får til- kendt øen, vil komme til at råde over en langt større del af konti- nentalsoklen. Øen blev allerede i 1921 kort- lagt som en del af Grønland, men den canadiske regering på- står, at den ligger på canadisk område. Da hverken Danmark eller Canada frivillige vil give afkald på øen, vil sagen forment- lig blive indbragt for den inter- nationale domstol i Haag. rejerniarneK nunanut avdlanut tunissaKartarnerup tungåtigut Kalåtdlit-nunåta aulisarnikut pi- ngårnerssarilerpå. autdlarKåumut inuit suminigssåinut inussutig- ssarsiutigssåinutdlo Kalåtdlit-nu- nåne ineriartornermut sårug- dlingniarneK tungavigineKarsima- galuarpoK, kisiåne kinguariartui- narsimavoK. akerdlianigdle rejer- niarneK ilimagissaK sivnerdlugo sujumukarsimavoK, månalo nu- ItangneK« KartoK imalunit kalåtdlinut ka- magtutinik Danmarkimit avig- sårKuvdlugit. naKiterisitsissutdle tamatumuna ernumåssutigssaKå- ngitdlat. Kavdlunåtut OKausertai mallnardlugit kalåtdlisungortine- Kartarsiméput. KuianarpoK titartagkanik OKau- sertalingnik kalåtdlisunik ingmi- julip uvdluisa 3-åne Hans Ege- dep nunavtinut apunera nagdliu- torsiutigineKartugssauvoK imåi- nåungitsumik. ukiut 250-ingor- tugssångorput eskimut kulturito- Karssuata inangeriartorneKalersi- maneranit. — angut, avdlångu- lernermut pissutausimassoK, nag- dliutorsiornerup Kiterisså, tåunar- piauvortaoK kalåtdlit OKausisa ag- dlangneKarsinaulernigssåt angu- niardlugo suliniarsimassut sujug- dlersarissåt. tamåna ilåinardlugo ukiut 100- ngorput Såmualip ordbogiata, Den grønlandske Ordbogip, naKi- neKarKårneranit. pisimassoK tåu- na måne Nungme utorKait ardla- Kångitsut kisimik erKaimavåt, ili- manarpordle ajOKit ilaisa puigor- simanaviångikåtaoK. ukiut 100 atuterérsut nang- mingneK takussutigssåuput ag- dlautsip KanoK pitsautigisimane- ranut. agdlåme organistivta atar- Kinartup, Jonathan Petersenip, tungaviatigut avdlångortikumasi- mångilå. atuagkiaK 100-lissoK, ordbogér- Kap sarKumerneratigut taperser- neKartoK, sule sujunigssame pi- ngåruteKarKunaKaoK OKautsivta pileriartorsimanerata OKalugtuag- ssartå pisoKaunerpåK kalåtdla- ringnerpårdlo (eskimut OKausé a- tautsimut erKarsautigåka) imari- gamiuk. ajoKersuiartortitat akivtinitut atåssuteKarfigalugit utoncarpag- ssuitdlo aperssugariuardlugit o- Kautsit atausiåkåt påsiniagarisi- mavai pilerKåramik KanoK isima- nerat agdlausiliamine torKåmavi- gissane issornaitsorKuvdlugo. taimaingmat ordbogia OKautsiv- ta KanoK agdlangneKartarnigsså- nuinaK tungångilaK, isumasiuine- rujugssuarmigtaordle imaKardlu- ne. nalimine oKautsit atugaussut nåmaginagit Kanga atugausima- ssut ilånguniarsimavai OKautsit avdlanit akugåungitsut nuånårto- rigamigit isumaKaramilo kalåt- dlit OKausé sinerissamut inuvfi- giuminaitsumut nalereututuau- ssut. OKarpoK sapingisaminik nipit Canada Danmarkilo pilerngusau- tilersimåput KeKertånguaK inoKå- ngitsoK pivdlugo. tåuna Thulep avangnåinarssuanlpoK nunavta Canadavdlo ikikinerssåne, kilo- meterinarmik takissuseKardlune nanut avdlanut niorKUtigssiorner- me rejet angnertunerujugssuar- mik iluaKutaulersimåput, kapi- sigdlit tugdliuvdlutik kingugdli- uvdlutigdlo sårugdlit. angnertu- nerujartortumik såkortusiartui- nartumigdlo rejenik tuniniaivfiu- ssartut unangmigdlerfigineKaler- put. Alaskame angnertumik re- jerniartoKalerneratigut, tåukulo rejet aké migdlisisimavait åma Europame akiussut, taima Kriste- ligt Dagblad agdlagpoK. kut atuagårKianik takuvdlune. taimailiorneK nunavtine nuånåru- tigineKångitsorunångilaK, kalåt- dlisume atuagagssaileKinaKing- mat. titartagkanik OKalugtuaK sorpajungitsoK måne pineKartutut itOK nunavtine atuagagssailatsi- nermik migdlisautit ilagiumårpåt, pingårtumigdlo KujaruneKartå- savdlune utorKaunerussut Kav- dlunåtut påsisinåungitsut akornå- ne. piumaneKångitsorunångilaK. Julut. atausiåkåt tamaisa ingmikut ag- dlangnermik timitaKartiniarsi- mavdlugit, nalunångilardle OKaut- sit tainermikut åssigériartartut sapingisaminik åssigingissuseKa- lårtugssiarisimagai ularussisso- KarKunago. sujorKUtdlune agdlausiliausima- ssut OKautigai iluagtipatdlårtarsi- mångitsut agdlautsip kalålivit o- Kalungnerånut tugdlutussångine- ra pissutigalugo. Lars Møller Lund. puiornavertigo seKinarigssuaK uvdlorsiorpugut kalåtdlit encainiardlugo apostele erKaimassavtigut atåssuserpugut kingumut ukiut 250 sut nutåliaussut pigerigkavut Kimatdlugit Egedikut erKaivavut tujormissutigissartagkavut puiutsiardlugit nutåne aporfiussut igdlikartilårdlugit ineriartorneK unigtilårdlugo ajornartorsiutit porutsiarilårdlugit uvdlut Kångiugpata Kujaniardlata Egedivdlo ujaragssuaK sérKumerfigisså Kinuvdlune puiornavertigo meteritdlo untritigdlit ardlaKå- ngitsut silissuseKardlune. atserne- KarsimavoK Hansip KeKertånik, kalåleK Kanga ilisimassagssarsio- KataussartoK „SuersaK" atsiut- dlugo. KeKertånguaK nangmineK pilerinauteKångivigpoK agsutdle pingåruteKardlune imap narKata nunamut sumut atassugssap au- lajangerniarnigssåne, tåssame Ke- Kertamik tåussuminga pigingnig- tutineKartugssaK imap nancanik uliasiorfigssamik angnertunero- Kissumik pinagtugssauvOK. KeKertåraK 1921-mile nunap å- ssiliorneKarsimavoK nunavtinut atassutitdlugo, canadamiutdle nå- lagkersuissut måna OKautigåt Ca- nadap ilånitoK. KeKertaK Dan- markip Canadavdlunit imåinaK i- perarniarunångingmåssuk piler- nguneK suIiagssångortineKåsagu- narpoK nunat tamalåt akornåne eiKartussivingmut Haagimitumut. solgt. Julut. 70TTtT GULDKARAMELLER De eneste rigtige karameller er Toms Guld Karameller kukarnårKit tåssåuput Toms Guld Karameller Alaska Kal.-nunåtdlo rejenik unangmissut ukiut 100-ngorpai... Kristian Olsen. KeKertåralerngusåutut 20

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.