Atuagagdliutit

Ukioqatigiit

Atuagagdliutit - 22.07.1971, Qupperneq 19

Atuagagdliutit - 22.07.1971, Qupperneq 19
Rejsebureauvirksomhed fra Grønland Der er stigende behov og interesse, ikke blot for at trække turister olie var den altoverskyggende Et „typisk" billede fra Israel. Israelimit åssiliaK „takussutigssaussoK". til Grønland, men for grønlændere Det andet større rejsearrange- ment for grønlændere skal snart til at løbe af stabelen. I foråret/ sommeren 69 gennemførtes den første grønlandske grupperejse til udlandet. Dengang gik turen til Rom, Firenze og Assisi. Adskil- lige af de 20 grønlændere, der deltog i denne tur, havde aldrig været i udlandet før, og arran- gementet må alt i alt betragtes som en succes, selvom vejret ikke artede sig helt som beregnet hver dag i de små tre uger, gruppen var i Italien. Denne gang ligger målet endnu længere ude bag horisonten: Jeru- salem, Betlehem, Nazareth, Jeri- ko, Tel Aviv, navne der er ladet både med barnelærdommens min- der og med radioavisens aktuelle nyhedsstof. I alt mellem 20 og 30 har til dato meldt sig til denne tur, som bliver klaret på en tre- ugers billet med 15 dages ophold i Israel. Det er ikke nogen ligetil op- gave at arrangere en grupperejse fra Grønland. Kommunikations- vanskelighederne indenfor Grøn- land, Grønlandsflys prisniveau, den kendsgerning at man ingen vegne kan komme uden at skulle krydse Atlanten 2 gange, alt det- te skaber et forhindringsløb, som er nok til at tage modet fra selv de ihærdigste. Når disse arran- gementer alligevel lader sig gen- nemføre, skyldes det vel nok dels at folk trænger til nogle for- mål at spare deres penge sam- men til, dels det store og stadigt voksende behov for på effektiv og konkret vis at få vinduerne slået op til verden udenfor. Og netop for Israel er inter- essen stor. I sig selv står Bibe- lens land stadig som rejsemålet over alle rejsemål. De mange dej- lige historier fra patriarkernes tid, om kongerne Saul og David, profeternes bitre stridigheder med afgudsdyrkerne og det stivnak- kede folk, og fremfor alt Jesu liv og levned, alt dette står fort- sat lyslevende i folks hukommel- se, og mange vil gerne stå på de selvsamme steder, hvor det hele foregik. Ikke af mindre interesse er samtidig det moderne Israel. Et besøg til det dynamiske Israel af i dag er en uforglemmelig op- levelse. Her møder man et højt udviklet samfund, ' skabt over støvede levn fra fortiden. Et split- tet folk er søgt hjem og har trods megen modgang med skovl og med spade genopbygget et land, misrøgtet gennem tusind år. Ud af ruinhober har igen rejst sig smukke byer. I Bibelen omtales Israels jord som sund og frodig, selv at rejse ud som turister. og sådan syner Israels jord i dag. Anderledes viste det sig for de jødiske pionerer, da indvandrin- gen begyndte omkring år 1900. Da var forholdende forfærdende, landet lå praktisk talt hen som en ørken, og kampen mod den 1000- årige erosion kostede bogstaveligt pionererne blod, sved og tårer. Hvorfor nu denne offervilje? Mange af pionererne kom om ikke fra en dunpolstret rede så dog fra et ordnet samfund, hvor brød på bordet ikke var urime- ligt svært at få ...? Det kan kun forstås med billedet på et for- ældreløst barn, opvokset altid blandt fremmede, følelsen af et knugende savn af en rigtig far og mor. Også et helt folk kan føle en knugende længsel efter et eget fædreland. Det blev den unge østrigske jøde og forfatter Theodor Herzl, som skulle give stødet til udløs- ningen af de skjulte kræfter, som her lå gemt. Herzl grundlag- de zionismen, en verdensomspæn- dende jødisk bevægelse, hvis ud- trykkelige mål var genopbygnin- gen af det gamle fædreland. Der var dog en lang og hård vej fra Theodor Herzls visioner af det forjættede land og til uaf- hængighedserklæringen af 1948. Jødisk sejghed og overlevelses- vilje måtte stå sin prøve her som under tyrkertiden og senere un- der det engelske mandatstyre. Balfour-deklarationen i 1917 af den store engelske statsmand var nok en smuk gestus mod det jø- diske folk, en tak for jødisk kampvilje mod de tyrkiske un- dertrykkere. Men deklarationen var for løst affattet. Diverse for- tolkninger af efterfølgende engel- ske regeringer gjorde da også do- kumentet værdiløst, og jøderne så sig udnyttet som brikker i et politisk spil, hvor den arabiske faktor. Anden verdenskrig og nazister- nes umenneskelighed blev et for- færdende chok for det lille jødi- ske samfund i Palæstina: 6 mil- lioner jøder sendt til gaskamrene. I Palæstina var der ingen familie, der gik fri. Alle pionererne mi- stede slægtninge, mange mistede alle — og dette skulle da vise sig at blive det chok, der udløste kræfter af hidtil ukendt omfang for generobringen af det gamle jødeland. Efter krigens afslutning begyndte det at strømme til med jøder fra alle verdenshøjrner, og nu begyndte palæstinaaraberne at klage over den tiltagende ind- vandring. Dette resulterede da i tragiske tilstande: urimelige emi- grationskvota overfor indvandrer- ne, og episoder hvor fysisk og psykisk nedbrudte jøder, levn fra de tyske koncentrationslejre, blev afvist ved Israels strande. Den 14. maj 1948 oprandt som en triumfens dag for det spredte jødiske folk. Staten Israel var genopstået, og henved 2000 års statsløshed var nu afsluttet. Bud- skabet gik over jorden som en løbeild, selv til jordens fjerneste afkroge. Gemt i Yemens bjerge levede f. eks. en rest af Israels folk. De hørte med undren om den levende kong David (statsmi- nister Ben Gurion), regent over det genopståede Israel. Snart flokkedes jødiske grupper fra alle lande mod deres fædreland. Ved første berøring med Israels jord kastede de sig ned og kysse- de støvet i taknemlighed — og deres bøn var hørt, det forjæt- tede land var atter blevet deres. For en rejsegruppe fra Grøn- land bliver der meget at forun- dres over, meget at opdage og vel egentlig også meget at tage ved lære af i det moderne Israel. Her er et nyt samfund, som på kort tid har måttet opbygge hele byer, nye industrier, en sam- fundsstruktur fra bunden i et lille folk med store og forskel- ligartede indre spændinger, for ikke at tale om forholdet til nabo- staterne. Som vi alle ved, har det været en imponerende succes. »ISRAEL 71« Sidste chance for tilmelding! Afgang Sdr. Strømfjord eller Narssarssuaa den 16. september med hjemkomst til Grønland tre uger senere, pris kr. 3.150,—. For deltagere som støder til i København: Afgang Kastrup den 19. september, hjemkomst til Danmark fra Israel den 3. oktober, pris kr. 1.790,—. Tilmeldingsgebyr på kr. 200,— samt første ind- betaling sendes snarest muligt og senest inden den 15. august til: „ISRAEL 71“ Postboks 51 . 3900 Godthåb hvorfra i øvrigt nærmere oplysninger kan indhentes. helt op til 10.000 kroner med koral Allerede næste gang De køber Faxe KORAL med værdikapsel, kan De blive 10.000 kroner rigere! NU er alle koral-kapsler Fra i dag har alle Faxe KORAL-fla- sker fået nye, festlige VÆRDI-KAP- SLER. For hver flaske KORAL, De og Deres familie køber - og drikker - bliver Deres chance for at vinde stør- re. GODT, at der er ni forskellige KORAL at vælge imellem, som alle giver Dem lige store vinderchancer. Tag kapslen af og vind Inden i hver kapsel er trykt et af bogstaverne i ordet KORAL. Disse bogstaver kan være røde, blå, gule eller grønne. Når De har samlet ordet K-O-R-A-L i én af farverne, har De vundet. KORAL i røde bogstaver = 10.000 kr. KORAL i blå bogstaver = 5.000 kr. KORAL i gule bogstaver = 2.000 kr. KORAL i grønne bogstaver = 1.000 kr. Når De har vundet Send vinderkapslerne til FAXE BRYGGERI A/S, 4640 FAKSE, så får De omgående Deres gevinst. Kuverterne åbnes af Notarius Publicus. «■ Eller find én af de mange værdikapsler med tallet 25! Det betyder kontant værdi på 25 kr., som De straks kan få udbetalt hos Deres kobmand Der bliver masser af gevinster allerede i denne uge. Vinderne må være indforstået med at lade sig afbilde i Grønlands-Posten og Sermitsiak. 19

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.