Atuagagdliutit

Ukioqatigiit

Atuagagdliutit - 22.07.1971, Qupperneq 24

Atuagagdliutit - 22.07.1971, Qupperneq 24
atuarfik — 1971 atuarfik ilane oKautigineicartar- Pok tåssaussoK ilagiussutsip Ki- tornå, ima pissuteKartumik: gu- timik nalussunut ajoKersuiartor- nerme sujugdliuneKartarmat inuit kristumiungornigssåt. — sordli- kiarme imåitarpoK kuisimångitsut kuisinigssamut iliniartineKarKår- tardlutik —• kristumiussutsimik. kingorna inuit kristumiungorne- rine periauseK avdlångortarpoK: kuisineK sujugdliutdlugo kingor- nalo iliniartitauneK. atuarfik — ajoKersuiartortitsi- nerup avKusernganitarpoK. nunavtine åma taimåisimavoK. FOTO Film fremkaldes Farve og sort/hvid ARNE JENSEN Boks 624 . Esbjerg soKutiginångitsungilaK nunav- tine ajoKersuineK autdlartisima- lermat iliniartitsiniarneK, ilumut oKartariaKardlune: „iliniarKautig- ssanik" — pissariaKarmåme. taimanikornit uvdlumimut — ila sulineKarsimaKaoK. ukioK 1971 — Hans Egedékut nunavtinut pinerånit ukiut 250- ingornerat åma tamåkuninga er- KarsauteKalersitsivoK. Hans Ege- dékut tikiput ajOKersuiartordlu- tik, iliniartitsiartordlutik. nu- narpume inuiangnit avdlanit, å- malume Kavdlunånit, tikineKarta- rérsimagaluarpoK najorneKardlu- nilo, a j OKersuiartungitsunitdle. tåukulo inangerneKarsimångika- luarpata tamatuma KanoK kingu- neKarsimanigsså atausinauneru- ssumik takordlornekarsinaugu- narpoK: kalåtdlit nungorérsimå- sagaluarput — OKalugtuåinångor- dlutik. kalåliussugut pingårtekårput i- lagingnut kristumiunut ilauner- ujarxerluut sékiltait — ulimautlt — kåutat — lkugtautlt — ujarxanut tlgftnrautit, ajagsrautauuaruuit — nlvåutat — nlvåutat lvasorsiutit Et prima fabrikat — Leverander til Grønlandske Handel DANSK STAAL INDUSTRI A/s af 1933 Grejsdalen, pr. Vejle. HOLLY 1 BAR Alle holder af Holly Bar den er med hele hasselnødder Holly Bar tamanit kajungerine- KartoK ilivitsunik KåKortarialik put. pingårtekårput mérartavta kristumiussutsimik atuartinekar- nigssåt, atuarfingme. ingmikorti- tagssåungitsutut isumakarfigåvut kristumiussusek atuarfigdlo. ma- lugisimavugut kingornussarsiar- put tåuna tamanit anginerutit- dlutigo pingårnerutitdlutigulo. i- nuiaitdlo kristumiut kavdlunåt tamatuminga kingornutakartipå- tigut. atuarfiup sulisimanerujugssua tamatuminga tungaveicartoK ku- janartekårput. uvdlumikume kanok-ipa? kristumiussutsimik mérkat atu- arfiåne iliniartitsinek ukiune ki- ngugdlerne migdliartorussåginar- simavok, tåssa erkarsautigalugo nal. akunere tåussuminga atuar- titsiviussut. ajoraluakaok, kisiåne sule ajornerussokarpok. tåssame ilåne malungnarsissokartarpok i- liniartitsissut (kavdlunåt) ilåinft kristumiussutsip atuarfingme ili- niartitsissutaunera akårinekå- ngitdluinartok, agdlåt kristumiu- ssutsimik iliniartitsiniartut ilini- artitsissokatimingnit agssuarine- kartardlutik, tåukualo sokutiging- ningissusertik akerdliunertigdlo mérkanut nivtarsåutardlugo. sok-una? kristumiussutsip atuarfingme i- liniartitsissutaunigsså kalålivtine pingårtinekåinarane åmale nalu- ngilarput inatsisitigut tungaviu- ssutigut igdlersugaussok. uvdlune måkunane tamatuma erssarigsardluarnekarnigsså pi- ssariakarnerpångorsimavok. ka- låtdlit inuiait ikekaugut, taimalo ikigtigigaluartugut „påtsivérutu- nik“ Okautiginekartarpugut (åma kavdlunåt ilåta ilåne ima taivåti- gut: „ilagit kalåtdlit — ingminig- kat“). tauva takordlortigo: kanor- dle påtsivérunekartigilisava, kanordlo mérkanut aserutautigi- sava (angajorkånutdlo) ugperi- ssamik påsingningnerit åssigi- ngitsut (ugperissatdlo åssigingit- sut) mérKanut pigiliutiniagaugpa'- ta: iliniartitsissut ilåta kristumi- ussusek, avdlap gutitsussusek, av- dlap kuiserkerkussinek (inersima- lernerme aitsåt kuisinigssak) av- dlavdlo avdla — kanok isuma- karpise? misigissakarsimavunga atausi- arnanga — iliniartitsissut kav- dlunåt kristumiussutsimut aker- dliunermingnik takutitsissarneri- ne angajorkåt ernginardluinak savssartarsimassut, taimailiomer- mut akerdliunermingnik takutit- sivdlutik. ukiok 1971 autdlarnerfiussaria- kånginerdlune atuarfingme suli- nerup avdlångorsagaunigssånut, kalåtdlivtinut nalerkunerussil- ngordlugo, kavdlunåt-nunåne pi- ssutsit erkuniåinarpatdlårnagit? iliniartitsissut kavdlunåt ilåne malungnartarput taimåiniarpat- dlårtut, imakame ajungitsumik i- sumakarniaraluardlutik. puiorka- jåssarpåtdle uvagut kalåtdlit so- kutigissavut ajungitsut pingårti- nerussugssaugamikik nangming- nek sokutigissamingnit. kalåtdlit sokutigissavut pingårtinekarne- rulerpata tamatumungalo ilångu- nekarpat atuarfingme „pissaria- Skolen Der siges af og til om skolen, at den er barn af kirken, med en sådan begrundelse: Under missio- neringen af hedninger er målet, for det første, at kristne menne- sker. Nødvendigvis er det altid således, at de udøbte først bliver underviste, i kristendom, så de kan blive døbte. Senere, når folk bliver kristnede, forandrer frem- gangsmåden: Først dåb og der- efter undervisning. Skolen er i missionsarbejdets fodspor. Sådan har det også været i vort land. Det er ikke uden interesse at læse om undervisningen, da mis- sioneringen i vort land begyndte, sandt at sige „med børnelærdom" — nødvendigvis. Fra dengang og til i dag — et meget stort arbejde er gjort. Året 1971 — 250-året for Hans Egedes ankomst til vort land, får een til også at tænke på det. Hans Egede kom for at lære (mis- sionere), for at undervise. For der var nemlig folk fra andre natio- ner, og også danske, som var kommet til vort land før han, og opholdt sig her for længere peri- oder, men ikke for at missionere. Og hvis de ikke var blevet skub- bet til side, kan vi roligt regne med, at det kun havde haft een følge: Grønlænderne var for- længst uddøde — en saga blot. Vi grønlændere sætter megen pris på, at vi tilhører den kristne kirke. Vi sætter pris på, at vore børn bliver lært (undervist) i kristendom, i skolen. Vi anser kristendom og skole for uadskil- lelige. Vi har en følelse af, at den arv er større og vigtigere end Kånginerusorinartut" pissarianar- nerussunik taorserneKardlutik, i- sumaKarpungame uvdlune agger- sune atuarfik sulinermine angu- ssaKarnerungasassoK. uvdlume a- tuarfiup angussai mikiginarput — iliniartitsissorpagssuarnut, ator- torigsåruterpagssuarnut avdlanut- dlo nalerKiutdlugit. uvdlumikorpiardle kigsautivta angisut ilagåt atuarfiup sulinera ukiune aggersune ingerdlavdluå- sassoK — mérartavut tåssane pe- rorsarneKartut nunamingnut i- nugtauvdluartugssaorKuvdlugit. Otto Sandgreen. - 1971 noget andet. Og arven har vi fået af det danske, kristne folk. Det store arbejde skolen har gjort med det grundlag er vi me- get taknemmelige for. Hvordan er det så i dag? Kristendomundervisning i bør- neskolen er i de senere år mere og mere reduceret, hvad timean- tallet angår. Det er trist, men der er alligevel noget andet, der er værre. Og det er, at i nogle af skolerne kan man af og til mærke, at nogle af lærerne (dan- ske) er meget imod, at kristen- domundervisning er med som fag, og de lærere, der vil undervise i kristendom, bliver bebrejdet af deres kolleger. Og de viser deres uinteresse og modvilje overfor børnene. Hvorfor dog det? Udover at vi grønlændere sæt- ter meget pris på kristendomun- dervisningen i skolen, ved vi, at den forsvares ved grundloven. Netop nu er det meget vigtigt at understrege dette krafigt. Vi, det grønlandske folk, er meget fåtallig. Vi bliver kaldt „dem, der ikke kan finde husindgangen" (Usikre), (en anden dansker kaldte os engang „den grønland- ske menighed, en svigtet op- gave"). Hvor stor bliver „usik- kerheden", og hvor ødelæggende bliver det for børn (også for for- ældre), hvis man prøver at give børnene forskellige forståelser af religion (eller forskellige religio- ner) : Een lærer, kristendom, en anden ateisme, een gendøberi (eller voksendåb) og en anden noget andet — hvad mener I? Jeg har ikke enkelte erfarin- ger, at når en eller flere lærere demonstrerer på forskellig måde overfor kristendom, at forældre med det samme har rejst sig op, og viser deres modvilje mod dis- se. Vil det ikke i året 1971 være passende at starte en omform- ning af skolens arbejde, så den mere passer til os grønlændere, i stedet for hele tiden at impor- tere danske forhold? Man mær- ker, at nogle af de danske lærere har alt for stor tendens for dette, muligvis i bedste mening. Men de glemmer let, at de skal tage mere hensyn til vores gode interesser i stedet for deres. Hvis der bliver taget mere hensyn til vore inter- esser, og der til dette bliver lagt, at „mindre nødvendige" fag bli- ver erstattet af mere nødvendige, så tror jeg, at skolen meget mere opnår større resultater i sit ar- bejde i de kommende år. — Hvad skolen har nået i dag, synes at være for lidt — i forhold til det antal lærere, gode hjælpe- midler og meget andet godt, som har virket. Men netop i dag er et af vore store ønsker, at skolens arbejde i de kommende år vil have den bedste fremgang, så de børn, der bliver opdraget i den, bliver gode borgere i deres eget land. Otto Sandgreen. ukioK mana »WITH«imit nutårsiagssaK måna Norske Veritasimit certefikatilik „VITUR“ 19 initalik åssigTngitsut mardluk benzinatortumik diesel- itortumigdlunit motorilik atavigsunik Ikutartunigdlunit. åssinganik agdlautigineranigdlo akeKångitsumik piniarit! ARETS »WITH« NYHED NU med certefikat fra Norske Veritas „VITUR" 19 kabinebåd i 2 versioner for out-bord-benzin i/o eller diesel i/o. Rekvirer gratis brochurer! Trans-arctic marine 3960 K’utdligssat. Telegramadresse - telegramerfigssaK: Transarco. 24

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.