Atuagagdliutit - 22.07.1971, Qupperneq 24

atuarfik — 1971
atuarfik ilane oKautigineicartar-
Pok tåssaussoK ilagiussutsip Ki-
tornå, ima pissuteKartumik: gu-
timik nalussunut ajoKersuiartor-
nerme sujugdliuneKartarmat inuit
kristumiungornigssåt. — sordli-
kiarme imåitarpoK kuisimångitsut
kuisinigssamut iliniartineKarKår-
tardlutik —• kristumiussutsimik.
kingorna inuit kristumiungorne-
rine periauseK avdlångortarpoK:
kuisineK sujugdliutdlugo kingor-
nalo iliniartitauneK.
atuarfik — ajoKersuiartortitsi-
nerup avKusernganitarpoK.
nunavtine åma taimåisimavoK.
FOTO
Film fremkaldes
Farve og sort/hvid
ARNE JENSEN
Boks 624 . Esbjerg
soKutiginångitsungilaK nunav-
tine ajoKersuineK autdlartisima-
lermat iliniartitsiniarneK, ilumut
oKartariaKardlune: „iliniarKautig-
ssanik" — pissariaKarmåme.
taimanikornit uvdlumimut —
ila sulineKarsimaKaoK.
ukioK 1971 — Hans Egedékut
nunavtinut pinerånit ukiut 250-
ingornerat åma tamåkuninga er-
KarsauteKalersitsivoK. Hans Ege-
dékut tikiput ajOKersuiartordlu-
tik, iliniartitsiartordlutik. nu-
narpume inuiangnit avdlanit, å-
malume Kavdlunånit, tikineKarta-
rérsimagaluarpoK najorneKardlu-
nilo, a j OKersuiartungitsunitdle.
tåukulo inangerneKarsimångika-
luarpata tamatuma KanoK kingu-
neKarsimanigsså atausinauneru-
ssumik takordlornekarsinaugu-
narpoK: kalåtdlit nungorérsimå-
sagaluarput — OKalugtuåinångor-
dlutik.
kalåliussugut pingårtekårput i-
lagingnut kristumiunut ilauner-
ujarxerluut sékiltait — ulimautlt — kåutat — lkugtautlt — ujarxanut
tlgftnrautit, ajagsrautauuaruuit — nlvåutat — nlvåutat lvasorsiutit
Et prima fabrikat — Leverander til Grønlandske Handel
DANSK STAAL INDUSTRI A/s af 1933
Grejsdalen, pr. Vejle.
HOLLY 1
BAR
Alle holder af Holly Bar
den er med hele hasselnødder
Holly Bar tamanit kajungerine-
KartoK
ilivitsunik KåKortarialik
put. pingårtekårput mérartavta
kristumiussutsimik atuartinekar-
nigssåt, atuarfingme. ingmikorti-
tagssåungitsutut isumakarfigåvut
kristumiussusek atuarfigdlo. ma-
lugisimavugut kingornussarsiar-
put tåuna tamanit anginerutit-
dlutigo pingårnerutitdlutigulo. i-
nuiaitdlo kristumiut kavdlunåt
tamatuminga kingornutakartipå-
tigut.
atuarfiup sulisimanerujugssua
tamatuminga tungaveicartoK ku-
janartekårput.
uvdlumikume kanok-ipa?
kristumiussutsimik mérkat atu-
arfiåne iliniartitsinek ukiune ki-
ngugdlerne migdliartorussåginar-
simavok, tåssa erkarsautigalugo
nal. akunere tåussuminga atuar-
titsiviussut. ajoraluakaok, kisiåne
sule ajornerussokarpok. tåssame
ilåne malungnarsissokartarpok i-
liniartitsissut (kavdlunåt) ilåinft
kristumiussutsip atuarfingme ili-
niartitsissutaunera akårinekå-
ngitdluinartok, agdlåt kristumiu-
ssutsimik iliniartitsiniartut ilini-
artitsissokatimingnit agssuarine-
kartardlutik, tåukualo sokutiging-
ningissusertik akerdliunertigdlo
mérkanut nivtarsåutardlugo.
sok-una?
kristumiussutsip atuarfingme i-
liniartitsissutaunigsså kalålivtine
pingårtinekåinarane åmale nalu-
ngilarput inatsisitigut tungaviu-
ssutigut igdlersugaussok.
uvdlune måkunane tamatuma
erssarigsardluarnekarnigsså pi-
ssariakarnerpångorsimavok. ka-
låtdlit inuiait ikekaugut, taimalo
ikigtigigaluartugut „påtsivérutu-
nik“ Okautiginekartarpugut (åma
kavdlunåt ilåta ilåne ima taivåti-
gut: „ilagit kalåtdlit — ingminig-
kat“). tauva takordlortigo: kanor-
dle påtsivérunekartigilisava,
kanordlo mérkanut aserutautigi-
sava (angajorkånutdlo) ugperi-
ssamik påsingningnerit åssigi-
ngitsut (ugperissatdlo åssigingit-
sut) mérKanut pigiliutiniagaugpa'-
ta: iliniartitsissut ilåta kristumi-
ussusek, avdlap gutitsussusek, av-
dlap kuiserkerkussinek (inersima-
lernerme aitsåt kuisinigssak) av-
dlavdlo avdla — kanok isuma-
karpise?
misigissakarsimavunga atausi-
arnanga — iliniartitsissut kav-
dlunåt kristumiussutsimut aker-
dliunermingnik takutitsissarneri-
ne angajorkåt ernginardluinak
savssartarsimassut, taimailiomer-
mut akerdliunermingnik takutit-
sivdlutik.
ukiok 1971 autdlarnerfiussaria-
kånginerdlune atuarfingme suli-
nerup avdlångorsagaunigssånut,
kalåtdlivtinut nalerkunerussil-
ngordlugo, kavdlunåt-nunåne pi-
ssutsit erkuniåinarpatdlårnagit?
iliniartitsissut kavdlunåt ilåne
malungnartarput taimåiniarpat-
dlårtut, imakame ajungitsumik i-
sumakarniaraluardlutik. puiorka-
jåssarpåtdle uvagut kalåtdlit so-
kutigissavut ajungitsut pingårti-
nerussugssaugamikik nangming-
nek sokutigissamingnit. kalåtdlit
sokutigissavut pingårtinekarne-
rulerpata tamatumungalo ilångu-
nekarpat atuarfingme „pissaria-
Skolen
Der siges af og til om skolen, at
den er barn af kirken, med en
sådan begrundelse: Under missio-
neringen af hedninger er målet,
for det første, at kristne menne-
sker. Nødvendigvis er det altid
således, at de udøbte først bliver
underviste, i kristendom, så de
kan blive døbte. Senere, når folk
bliver kristnede, forandrer frem-
gangsmåden: Først dåb og der-
efter undervisning.
Skolen er i missionsarbejdets
fodspor.
Sådan har det også været i
vort land.
Det er ikke uden interesse at
læse om undervisningen, da mis-
sioneringen i vort land begyndte,
sandt at sige „med børnelærdom"
— nødvendigvis.
Fra dengang og til i dag —
et meget stort arbejde er gjort.
Året 1971 — 250-året for Hans
Egedes ankomst til vort land, får
een til også at tænke på det.
Hans Egede kom for at lære (mis-
sionere), for at undervise. For der
var nemlig folk fra andre natio-
ner, og også danske, som var
kommet til vort land før han, og
opholdt sig her for længere peri-
oder, men ikke for at missionere.
Og hvis de ikke var blevet skub-
bet til side, kan vi roligt regne
med, at det kun havde haft een
følge: Grønlænderne var for-
længst uddøde — en saga blot.
Vi grønlændere sætter megen
pris på, at vi tilhører den kristne
kirke. Vi sætter pris på, at vore
børn bliver lært (undervist) i
kristendom, i skolen. Vi anser
kristendom og skole for uadskil-
lelige. Vi har en følelse af, at
den arv er større og vigtigere end
Kånginerusorinartut" pissarianar-
nerussunik taorserneKardlutik, i-
sumaKarpungame uvdlune agger-
sune atuarfik sulinermine angu-
ssaKarnerungasassoK. uvdlume a-
tuarfiup angussai mikiginarput —
iliniartitsissorpagssuarnut, ator-
torigsåruterpagssuarnut avdlanut-
dlo nalerKiutdlugit.
uvdlumikorpiardle kigsautivta
angisut ilagåt atuarfiup sulinera
ukiune aggersune ingerdlavdluå-
sassoK — mérartavut tåssane pe-
rorsarneKartut nunamingnut i-
nugtauvdluartugssaorKuvdlugit.
Otto Sandgreen.
- 1971
noget andet. Og arven har vi fået
af det danske, kristne folk.
Det store arbejde skolen har
gjort med det grundlag er vi me-
get taknemmelige for.
Hvordan er det så i dag?
Kristendomundervisning i bør-
neskolen er i de senere år mere
og mere reduceret, hvad timean-
tallet angår. Det er trist, men
der er alligevel noget andet, der
er værre. Og det er, at i nogle
af skolerne kan man af og til
mærke, at nogle af lærerne (dan-
ske) er meget imod, at kristen-
domundervisning er med som fag,
og de lærere, der vil undervise
i kristendom, bliver bebrejdet af
deres kolleger. Og de viser deres
uinteresse og modvilje overfor
børnene.
Hvorfor dog det?
Udover at vi grønlændere sæt-
ter meget pris på kristendomun-
dervisningen i skolen, ved vi, at
den forsvares ved grundloven.
Netop nu er det meget vigtigt
at understrege dette krafigt. Vi,
det grønlandske folk, er meget
fåtallig. Vi bliver kaldt „dem, der
ikke kan finde husindgangen"
(Usikre), (en anden dansker
kaldte os engang „den grønland-
ske menighed, en svigtet op-
gave"). Hvor stor bliver „usik-
kerheden", og hvor ødelæggende
bliver det for børn (også for for-
ældre), hvis man prøver at give
børnene forskellige forståelser af
religion (eller forskellige religio-
ner) : Een lærer, kristendom, en
anden ateisme, een gendøberi
(eller voksendåb) og en anden
noget andet — hvad mener I?
Jeg har ikke enkelte erfarin-
ger, at når en eller flere lærere
demonstrerer på forskellig måde
overfor kristendom, at forældre
med det samme har rejst sig op,
og viser deres modvilje mod dis-
se.
Vil det ikke i året 1971 være
passende at starte en omform-
ning af skolens arbejde, så den
mere passer til os grønlændere,
i stedet for hele tiden at impor-
tere danske forhold? Man mær-
ker, at nogle af de danske lærere
har alt for stor tendens for dette,
muligvis i bedste mening. Men de
glemmer let, at de skal tage mere
hensyn til vores gode interesser
i stedet for deres. Hvis der bliver
taget mere hensyn til vore inter-
esser, og der til dette bliver lagt,
at „mindre nødvendige" fag bli-
ver erstattet af mere nødvendige,
så tror jeg, at skolen meget mere
opnår større resultater i sit ar-
bejde i de kommende år. — Hvad
skolen har nået i dag, synes at
være for lidt — i forhold til
det antal lærere, gode hjælpe-
midler og meget andet godt, som
har virket.
Men netop i dag er et af vore
store ønsker, at skolens arbejde
i de kommende år vil have den
bedste fremgang, så de børn, der
bliver opdraget i den, bliver gode
borgere i deres eget land.
Otto Sandgreen.
ukioK mana »WITH«imit nutårsiagssaK
måna Norske Veritasimit certefikatilik
„VITUR“ 19 initalik åssigTngitsut mardluk benzinatortumik diesel-
itortumigdlunit motorilik atavigsunik Ikutartunigdlunit.
åssinganik agdlautigineranigdlo akeKångitsumik piniarit!
ARETS »WITH« NYHED
NU med certefikat fra Norske Veritas
„VITUR" 19 kabinebåd i 2 versioner for out-bord-benzin i/o eller
diesel i/o.
Rekvirer gratis brochurer!
Trans-arctic marine
3960 K’utdligssat. Telegramadresse - telegramerfigssaK: Transarco.
24