Atuagagdliutit - 05.08.1971, Síða 2

GRØNLANDSPOSTEN
Postbox 39, 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70
akissugss. årxigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Årsabonnement 4- porto, Godthåb ......................... kr. 70,00
Årsabonnement + porto, Grønland ........................ kr. 86,80
Årsabonnement + porto, Darmark, fly ...................... kr. 103,70
Årsabonnement + porto, Danmark, skib ...................... kr. 70,90
Løssalgspris ..................................................... kr. 2,50
uk. pissartagaKarneK + nagsiiinera, NQngme ..................... kr. 70,00
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, Kal.-nunåta sivnerane . kr. 86,80
Alk. pissartagaKarneK + nagsiiinera tingmissartumik, Danmarkime .. kr. 103,70
uk. pissartagaKarneK + nagsiiinera umiarssuarmik, Danmarkime .... kr. 70,90
pisiarinerane .................................................... kr. 2,50
Trykt i off-set på Sydgrønlands Bogtrykkeri . Godthåb
NQngme sinerissap kujatdliup naKiteriviane off-set-imik naKitat
■—-—■—-———■—■-----■—— ------—---------------—----------------—J
ilisimassaicarnigssamik
piumassat
J. B. Atuagagdliutit nr. 12-ime
ukiOK måna 17. juni agdlautigi-
ssaK kåkaginartuvoK. OKalugtuag-
ssauvdluangårmatdlo uvdlunik
ikigtunik tamåna sujorKutdlugo
radioavisip erKartorsimavå. oKa-
lugtuarissat tåuko mardluk er-
Kartorpåt saviminigssaK Nup ka-
ngerdluane piåsavdlugo akisuvat-
dlårsorinartoK. erKartorneKarpoK
periauseK kåkaginardluinartoK
piainerme atorneKartugssaK. er-
KartorneKarpoK 160 kilometerinik
isorartutigissumik suvdluliornig-
ssaK koruninik millionerpagssuar-
nik akeKartugssaK.
Atuagagdliutit OKalugtuagssaK
tåuna ugpernarsarneKarsimångit-
sok ilångusimavåt neriutigalugo
orssugiagsioKatigit Øresund A/S
sarKumeriatårumårtoK amalo ki-
sitsisinik nalunaerutinigdlo av-
dlanik erKortunik tuniussaKar-
dlune. orssugiagsioKatigingnut
sujorKutsivdlune nalinginaussu-
mik sågfigingningneK misiligtag-
kavut maligdlugit kinguneKarna-
viångilaK.
orssugiagsioKatigit sarKumiu-
ssaKångitdlat, amalo Atuagagdli-
utine agdlautigineKartut erKu-
ngitsunerardlugit orssugiagsioKa-
tigit navsuiauteKångitdlat.
tåssalo perKigsårtumik erKor-
tumigdlo orssugiagsioKatigingnit
påsissagssarsiorniarssarineruga-
luaK iluagtingilaK. Atuagagdliutit
isumaKarput Kalåtdlit-nunåta
inue ilisimatmeKarnigssamingnik
piumassaKartariaKartut, tåssame
Atuagagdliutit nalungingmåssuk
orssugiagsioKatigit sulinerat tu-
ngaveKartineKartoK nalilingnik
Kalåtdlit-nunåta inuisa imalunit
Kalåtdlit-nunane inuiaKatigit pi-
gissåinik „aulajangersimångitsu-
mik nalinginaussume".
orssugiagsioKatigit taima isser-
tuartigissumik sulissariaKångika-
luarput.
Atuagagdliutit isumaKarput ku-
kunerussoK Ivigtune orssugiag-
siorneK pivdlugo Kalåtdlit-nunå-
ta inue ilisimatineKångisåinarma-
ta, aningaussarsiorneruvdlo tu-
ngavigissåta nautsorssutinik påsi-
simassaKartup kiavdlunit nalu-
ngingmago niorKutigssiaK iner-
dlune suliarineKarsimassoK må-
nåkut akiussut nåpertordlugit
ukiut ingerdlanerine tamarmiuv-
dlune koruninik milliardit untri-
tigdlit ardlagdlit naligisimavdlu-
git.
åma kukuneruvoK Danmark-
ime inuit iluanårniutit tåuko på-
sisimångingmatigik, pissutigalugo
danskit påsissarmåssuk kalåtdli-
nut atausiakånut tamanut Kalåt-
dlit-nunånitunut ukiumut 15.000
kr. akilertardlugit. Kalåtdlit-
nunane ukiumortumik danskit
aningaussalersuinerata tamatuma
påsinarsarneKarnera angnerussu-
mik sianitsuliornerungilaK folke-
tingimut ilaussortap Eva Ree-p
Kalåtdlit-nunåt pivdlugo venstret
OKatdlisigissagssatut atuagkiånit
avdlanilume ama atortarsimassa-
ningarnit. kalåtdlip kiavdlunit
taimatordluinaK orssugiagsioKati-
git iluanårniarnerat imatut er-
sserKigsarsinaugaluarpå: ukiune
untritilingne kingugdlerne ukiut
tamaisa kalåtdlit tamarmik
100.000 kruninik tigdligfigineKar-
tarput.
Eva Ree-mut (amalo avdlar-
pagssuarnut): Kalåtdlit-nunane
pissutsit aningaussarsiornermut
tungassut pivdlugit sianitsulior-
dlune „iliniartitsiniardlune peror-
sainiardlunilo" agdlautigingning-
neK taimaitiniarsiuk.
tauvalo orssugiagsioKatigingnut
Øresundimut (amalo Kalåtdlit-
nunane augtitagssarsioKatiging-
nut avdlarpagssuarnut): OKalug-
tussissarniaritse pivdlugit savimi-
neK, olivinsten amalo augtitagssat
avdlarpagssuit tamaisa Kalåtdlit-
nunåta ujarainit amalo Kalåtdlit-
nunane nunap iluanit pigssarsia-
rineKartartut amalo piameKar-
tugssat pivdlugit.
Krav om viden
J. B. Det var en vældig forside-
artikel, Grønlandsposten bragte i
nr. 12, 17. juni i år. Og det var
en lige så vældig historie, Radio-
avisen havde i lørdagskronikken
få dage tidligere. Begge historier
handlede om udvindingen af den
jernmalm, man ellers havde reg-
net med var for dyr at udvinde
ved Godthåbfjorden. Den hand-
lede om den imponerende teknik,
man ville betjene sig af ved ud-
vindingen. Den handlede om no-
get med en 160 kilometer lang
pipeline, noget om mange millio-
ner kroner.
Grønlandsposten bragte denne
ubekræftede historie i håb om,
at Kryolitselskabet Øresund A/S
ville komme ud af busken og
give de rigtige tal og øvrige op-
lysninger. En almindelig henven-
delse til kryolitselskabet på for-
hånd, ville efter vore erfaringer
ikke give resultat.
Kryolitselskabet kom ikke ud
af busken, og kryolitselskabet di-
Revision af byplanerne
Den nye befolknings- og lokaliseringsprognose gør det nødvendigt for
GTO at revidere byernes udviklingsplaner.
Det noget ændrede syn på den fremtidige befolkningsudvikling i Grøn-
land, som er kommet til udtryk i Gronlandsrådet, gør det nu nød-
vendigt for GTO at revidere de udviklingsplaner, der allerede fore-
ligger godkendt for de fleste af de grønlandske byer. Flere af byerne
ventes nu kun at få omkring halvt så stor en befolkning omkring 1985
sammenlignet med, hvad man tidligere har regnet med.
Denne nye erkendelse vedrøren-
de Grønlands fremtidige udvik-
ling kommer kort tid efter, at
GTO har udarbejdet en disposi-
tionsplan for Christianshåb.
— Vi har været i lidt af et di-
lemma ved færdiggørelsen af
Christianshåb-planen, siger lede-
ren af GTO’s byplankontor, ar-
kitekt Vagn Laage. Hele forar-
bejdet til denne plan er gjort
under de tidligere gældende for-
udsætninger bl. a. med hensyn
til den befolknings- og erhvervs-
mæssige udvikling.
Ganske vist udarbejder vi dis-
positionsplanerne for de grøn-
landske byer med en vis rum-
melighed, som skal kunne optage
rimelige svingninger i udviklings-
prognoserne, men det drejer sig
imidlertid nu om så betydelige
ændringer for visse af byerne, at
det formentlig må medføre en re-
vision af de foreliggende god-
kendte byplaner. Vi håber dog,
at i hvert fald dispositionsplaner-
nes hovedstruktur vil vise sig
holdbare. Vi bliver imidlertid nok
nødt til at ændre fordelingen af
menterede ikke bladets oplysnin-
ger.
Forsøget på at få en grundig
og rigtig orientering fra Kryolit-
selskabet lykkedes altså ikke.
Grønlandsposten mener, den
grønlandske befolkning har krav
på den orientering, fordi Grøn-
landsposten ved, at kryolitselska-
bets virksomhed er baseret på
værdier, som tilhører den grøn-
landske befolkning eller det grøn-
landske samfund i „ubestemt al-
mindelighed".
Kryolitselskabet burde ikke ar-
bejde så hemmelighedsfuldt.
Grønlandsposten mener, det er
forkert, at den grønlandske be-
folkning aldrig er blevet orien-
teret om kryolitbrydningen i
Ivigtut og økonomien, den byg-
ger på, når enhver regnebegavet
ved, at det færdigfremstillede
produkt med den nugældende
pris gennem årene har repræsen-
teret en samlet værdi på adskil-
lige hundrede milliarder kroner.
Det er også forkert, at den
danske befolkning ikke kender
disse forretninger, fordi danskere
får at vide, at de årligt betaler
15.000 kroner til hver grønlæn-
der i Grønland. Denne anskuelig-
gørelse af den danske investe-
ring i Grønland er ikke mere tå-
belig, end folketingsmedlem Eva
Ree bruger den i Venstres debat-
bog om Grønland — og alle mu-
lige andre steder. En grønlænder
kunne på samme måde anskue-
liggøre kryolitselskabets forret-
ning sådan: hver grønlænder er
hvert år de sidste hundrede år
blev snydt for 100.000 kroner.
Til Eva Ree (og mange andre):
Hold op med at bruge den tåbe-
lige, „pædagogiske" fremstilling
af Grønlands økonomiske situa-
tion.
Til Kryolitselskabet Øresund
(og mange andre „grønlandske"
mineselskaber): Fortæl os noget
om jernet, om olivinstenen og
alle de andre mineralske „rå“-
stoffer, som udvindes eller skal
udvindes af det grønlandske fjeld
og den grønlandske undergrund.
de enkelte byområder. Har man
f. eks. udlagt et bestemt område
af en by til brug for en ny skole,
kan det være, situationen nu er
den, at der ikke i overskuelig
fremtid bliver brug for denne
skole, fordi de nye lokaliserings-
prognoser ændrer ikke blot det
samlede fremtidige befolknings-
tal, men også familiesammensæt-
ningen, idet man fremover reg-
ner med færre børn pr. familie.
Vi har hidtil regnet et skoleop-
land til ca. 3000 mennesker, men
sker der en halvering af børne-
tallet pr. familie, vil det i virke-
ligheden sige, at en skole for
fremtiden vil kunne betjene et
opland med måske 5000—6000
indbyggere.
En sådan nyvurdering af beho-
vet for skolebyggeri kan få ret
betydelig indvirkning på areal-
fordelingen i dispositionsplaner-
ne. På samme måde med f. eks.
boligbehovet og behovet for bør-
ne- og andre institutioner.
De lokale myndigheder i de
forskellige byer er opmærksom-
me på, at der må gøres noget for
at tilpasse planerne til den nye
udvikling. I NarssaK og Frede-
rikshåb har man allerede bedt
om forhandlinger om disse pro-
blemer.
GTO og byplankonsulenter er
gået igang med at forberede de
fornødne planrevisioner.
— Der har fra grønlandsk side
været klaget over den tilstræbte
koncentration af befolkningen.
Ændres der også signaler på dette
område?
— Hensigten er nu, at man ikke
skal koncentrere befolkningen så
voldsomt og så hurtigt som i sin
tid foreslået af G-60 udvalget.
Jeg kan bl. a. nævnte, at bygder-
ne i fiskeridistrikterne er blevet
klassificeret. Nogle af disse byg-
der forventes at forsvinde fra
landkortet i løbet af ret kort tid.
Om andre har man den opfat-
telse, at de vil leve måske endnu
en snes år. Endelig har man i en
tredie gruppe de bygder, som man
tillægger en vis udvikling.
Disse større bygder som har
vist sig levedygtige tænkes såle-
des givet en teknisk standardfor-
bedring.
Byplanarbejdet vil derfor for-
mentlig fremover også i et vist
omfang komme til at omfatte dis-
se bygder. GTO har allerede ud-
arbejdet et overslag over de mu-
lige tekniske forbedringer, som er
sendt til Grønlandsministeriet
med en vurdering, af hvilke byg-
der, man tænker sig at udstyre
med nye tekniske faciliteter.
Udviklingen vil så vise, om
denne tekniske forbedring af byg-
derne vil medføre, at befolknin-
gen fra de mindre bygder der-
efter vælger at søge til de således
udviklede bygder eller foretræk-
ker at drage til byerne.
Det er dog først og fremmest
dispositionsplanerne for åbent-
vandsbyerne, som nu trænger til
revision. De nye befolkningsprog-
noser har bl. a. medført, at det
tidligere forventede fremtidige
befolkningstal for en by som Fre-
derikshåb nu næsten halveres.
Tidligere regnede man med, at
byen ville nå op på et befolk-
ningstal på ca. 5000 omkring 1975,
medens man nu kun regner med
ca. 2600.
Denne langsommere udvikling
kan medføre, at man i højere
grad går over til at færdiggøre
byerne indefra. Det vil sige, at
man søger at udnytte de cen-
trale dele af byerne på en anden
måde end hidtil, medens man før
ikke var særlig ængstelig for at
inddrage nye byområder. Man må
kombinere saneringsplaner og be-
byggelse af nye områder således,
at der bliver et harmonisk for-
hold.
— Findes der egentlige sane-
ringsplaner for byerne?
— Vi har allerede på et tid-
ligt tidspunkt klassificeret samt-
lige bygninger i byerne i en A-,
B- og C-klasse. A-klassen omfat-
ter de bygninger, der er tilfreds-
stillende i bygningsteknisk hen-
seende. B-klassen er bygninger
med visse mangler, men som dog
med overkommelige forbedringer
kan rykkes op i A-klassen, me-
dens C-klassen er de bygninger,
som bør saneres.
Denne rent tekniske vurdering
ligger i og for sig på linie med
det synspunkt, som Grønlandsrå-
det har anlagt, og hvorefter man
må regne med, at så godt som
alle private huse opført inden
1953-55 skal saneres inden 1985.
De kommende års boligbyggeri
må derfor også omfatte erstat-
ningsboliger, for dem man reg-
ner med at skulle rive ned.
— Nu da man skal igang med
en ny omgang byplanlægning i
Grønland, overvejer man så at
søge helt nye veje i arbejdet?
— GTO’s tilsynsråd har tid-
ligere givet udtryk for ønsker om,
at også andre end teknikere ind-
drages i byplanarbejdet f. eks.
sociologer. Der har da også været
visse tilløb til at komme lidt mere
ind på livet af de specielle grøn-
landske problemer i forbindelse
med boligmiljøet. Det er også et
ønske fra teknikerside, at kred-
sen af byplanmedarbejdere bliver
udvidet for bl. a. at få samfunds-
forskernes betragtninger med i
dette i alleregentligste forstand
samfundsmæssige arbejde.
— Bliver der også tale om et
nærmere samarbejde med kom-
munalbestyrelserne?
— Byplanlægningen er hele
tiden foregået i et snævert sam-
arbejde med kommunalbestyrel-
serne. I åbentvandsbyerne har
man imidlertid flere gange givet
udtryk for ønsker om at få et
endnu mere intenst samarbejde i
stand, men endnu har det ikke
rigtig været muligt. For et års
tid siden gjorde vi fra GTO’s side
et forsøg på at få en byplantek-
niker stationeret permanent i
Godthåb, men af forskellige grun-
de mislykkedes det.
---------------------------------------------------------------
FORSIDE: Gammelt og nyt mødes i Grønland. Men det gamle
bliver ikke. Det gamle afløses af moderne, rationel erhvervsdrift.
Billedet forestiller bl. a. den nye trawler i Frederikshåb, hvorom
skrives i næste nummer af Grønlandsposten. Desuden bringes
en omtale af fabriksanlæggets udvidelser.
sarKå: pisorKat nutåtdlo Kalåtdlit-nunane. pisorKatdle atåinarsi-
nåungitdlat. pisorKat inutigssarsiornermik moderneussumik taor-
serneKarput. åssilissame ilåtigut takuneKarsinauvoK kilisaut nutåK
PåmiunTtoK, tåunalo Atuagagdliutine normume tugdlerme agdlau-
tigineKåsaoK. åmåtaoK erKartorneKarput sulivfigssup agdllssutai.
2