Atuagagdliutit - 05.08.1971, Page 10

Lønnen til danskere
og grønlændere
Under denne overskrift skri-
ver folketingsmand og grøn-
landsrådsmedlem Hans Jør-
gen Lembourn i „Berlingske
Tidende":
Problemet om fødestedskriteriet i
Grønland har været et af de
mest uløselige. Skønt så mange
har ønsket det løst. Jeg hører selv
til dem, der har kritiseret det
stærkt, men jeg må indrømme,
at endnu har det ikke været mu-
ligt at finde en aflønningsmetode
i Grønland for grønlændere og
danskere, som tilfredsstillede alle
de krav, man stillede — for man
har hidtil stillet krav, som var
indbyrdes modstridende.
Fødestedskriteriet blev oprin-
delig indført, fordi man fra grøn-
landsk side mente, at hvis Grøn-
land skulle udvikles i et nogen-
lunde rimeligt tempo, måtte man
benytte sig af en omfattende ud-
sendt dansk arbejdskraft. For at
få danskere til at arbejde i Grøn-
land måtte man følgelig give dem
særlige fordele, blandt andet til-
læg til de normale danske løn-
ninger. Ønsket om hurtig udvik-
ling hang sammen med en meget
teknisk-nationaløkonomisk be-
tragtning, som ulykkeligvis præ-
gede de folk, der for et eller to
årtier siden havde det store ord
i grønlandspolitikken. Inspireret
af en planøkonomisk og temmelig
primitiv udviklingstankegang øn-
skede de for enhver pris at pace
Grønland frem til at ligge på
niveau med Danmark. Naturlig-
vis, man pyntede på teorierne med
meget smukke betragtninger om
ligestilling etc. Men man glemte,
i sin begejstring for egne teorier,
at det drejede sig om mennesker,
og især glemte man, at det dreje-
de sig om grønlandske menne-
sker. Forsøget er da også endt i
en menneskelig fallit.
Ved det sidste møde i Grøn-
landsrådet syntes der imidlertid
endelig at være en voksende for-
ståelse for, at den hidtil førte
politik bør revideres. Det ny-
valgte landsråd har kraftigt stået
bag en nyorientering, og det an-
ser jeg for en meget lykkelig be-
givenhed. Måske kan denne æn-
dring som medfører en bremse
på indflytningstempoet og en sta-
bilisering af befolkningen på de
levedygtige udsteder, bane vejen
for at vi omsider kan komme af
med det udfordrende fødesteds-
kriterium, som man ikke kan for-
lange at grønlænderen skal accep-
tere.
Jeg kender tilfælde, hvor grøn-
lændere, med samme uddannel-
se som udsendte danskere, og
som samtidig er langt bedre kva-
lificerede, fordi de er dobbelt-
sprogede, får en løn, der er ikke
så lidt lavere end den danskeren
får, for ganske det samme arbej-
de. Det er ikke rigtigt.
Selv om næsten alle, der ken-
der til grønlandske forhold kan
indse dette, har det alligevel ikke
været muligt at finde et andet
og mere retfærdigt kriterium, for
sagen er særdeles kompliceret.
Men hvis man tager den fulde
konsekvens af ændringen i grøn-
landspolitikkens målsætning skul-
le der være en chance for at
slække på ønsket om de mange
udsendte, at prøve at klare sig
med grønlandsk arbejdskraft, og
dermed også at kunne gå over til
et rent kvalifikationskriterium,
således at man i Grønland løn-
nes efter, hvad man kan, og ikke
efter hvor man er født.
niorKUtit — iluarsaineK — kingorårtigssat
kingorårtigssat atortugssatdlo ernlnardluinaK lagerimit isumagine-
Kartarput.
EVINRUDE
SALG — SERVICE — RESERVEDELE
Reservedele og tilbehør ekspederes omgående fra lager.
Vi har gjort det lettere at købe bil på Grønland
LAND-ROVER
MORRIS MG - ROVER
LAND-ROVER
Hos vore forhandlere over hele
Grønland kan De få alle oplysninger
og brochurer om det store DOMI-program:
Morris (Mascot-Marina-Monaco) - MG - Rover -
Land-Rover, Leyland lastvogne til ethvert,behov.
Kommer De til København, er De også
altid velkommen til at komme ind og få en
prøvetur i en af de spændende biler.
Tal med:
Egedesminde: Herluf Andersen Box 43
Frederikshåb: Frederikshåb olie og autoservice v/Jens Nielsen
Godthåb: Godthåb autoservice v/Kaj Knudsen & Ib Rasmussen
Polar Auto v/Kaj Hansen Postbox 581
Holsteinsborg:Holsteinsborg Autoservice v/TonnyJohnsen Box 4
- Hansen &Tychsen
Julianehåb: Autocompagniet v/Lars Jensen, Postbox 9.
B VHJL NELLEMANN A/S
LEYLAND
Vodroffsvej 55, 1900 København V. - Tlf. (01) 35 33 33
2109.
Statskontrolleret privatliv
Med denne overskrift bringer
A/G den 13. maj 1971 på leder-
pladsen et læserbrev fra Niels L.
Underbjerg. Man går i rette med
GTO, fordi vi efter Underbjergs
opfattelse har udsendt et cirku-
lære, som skulle indskrænke vore
medarbejderes personlige frihed
utilladeligt.
Jeg må nok straks indrømme,
at cirkulæret må være lidt ube-
hændigt formuleret, når det kan
give anledning til sådanne mis-
forståelser, ikke blot hos Under-
bjerg, men efter hvad jeg har er-
faret, også blandt GTO’s egne
medarbejdere. Det må derfor
være rigtigt her at give cirkulæ-
ret et par forklarende ord med
på vejen.
Det har lige siden 1960 været
forbudt GTO’s funktionærer i
Grønland at udøve teknisk råd-
givende virksomhed som privat
arbejde, fordi de herved økono-
misk og interessemæssigt kunne
komme i konfliktforhold til GTO.
Der har imidlertid i de forløbne
år været en del tilfælde, hvor
GTO-funktionærer har påtaget
sig andet privat arbejde end tek-
nisk rådgivning, og hvor dette
har medført tvivl om, hvorvidt
udøvelsen af det pågældende ar-
bejde har kunnet foregå uden at
medføre den førnævnte interesse-
konflikt. I en del af disse tilfælde
har medarbejderne uforvarende
bragt sig selv i denne uheldige
situation.
Udsendelsen af cirkulæret er
derfor mere tænkt som en ad-
varende beskyttelseseforanstalt-
ning for medarbejderne — selv-
om det kan lyde skinhelligt, er
det dog sandt.
Vi ønsker i GTO ikke at ned-
lægge et generelt forbud mod, at
GTO-ansatte i Grønland påtager
sig lønnet eller ulønnet arbejde,
men for visse typer af privat ar-
bejde skal medarbejderne forud
i hvert enkelt tilfælde indhente
direktoratets tilladelse.
Som eksempler på privat arbej-
de af denne art nævnes forsik-
ringsagentur, korrespondentvirk-
somhed til. blade og aviser, regn-
skabsføring og revision for pri-
vate firmaer samt bestyrelsespo-
ster i foreninger og lignende.
Det er disse eksempler, Under-
bjerg har udlagt på en lidt for-
drejet måde. Der er naturligvis
ikke tale om bestyrelsesposter i
en skakklub, som Underbjerg an-
fører, men derimod om bestyrel-
sesposter i foreninger, som f. eks.
står foran et byggeri. Der er hel-
ler ikke tale om, at man skal
have tilladelse til at skrive et ind-
læg i et blad, men derimod om
en fast korrespondentvirksom-
hed, og det er trods alt noget an-
det.
Et par medarbejdere er kom-
met alvorligt galt af sted i for-
bindelse med selvbyggervirksom-
hed. Cirkulæret slutter derfor
med specielt at gøre opmærksom
på, at ønske om deltagelse i pri-
vat byggeri skal forelægges di-
rektoratet, hvadenten byggeriet
sker for egen eller andres reg-
ning.
I et brev, som vi fornylig har
sendt til en af vore medarbej-
dere i anledning af, at han ønsker
GTO’s indforståelse med, at han
opfører sit eget enfamiliehus, har
vi skrevet følgende bemærkning,
som jeg citerer, fordi den giver
ånden i hele cirkulæret:
„Man skal samtidig benytte
lejligheden til at meddele, at år-
sagen til, at man i direktoratet
har ønsket sådan selvbyggervirk-
somhed forelagt forud for arbej-
dets påbegyndelse, er, at uden-
forstående i nogle tilfælde er
fremkommet med udtalelser om,
at GTO-ansatte funktionærer
uberettiget skulle have anvendt
GTO’s materiel, materialer og ar-
bejdskraft ved selvbyggervirk-
somhed, og man beder Dem der-
for i egen interesse være meget
nøjeregnende med, at Deres byg-
geri ikke kan give anledning til
beskyldninger af denne art, hvor
grundløse de end måtte være“.
Gunnar P. Rosendahl.
altid på vej
Sådan må mottoet være for et
børne- og ungdomsarbejde, som
vil kalde sig en bevægelse.
Spejderbevægelsens ydre de-
sign er kendt af de fleste. En del
lægger måske kun mærke til de
spejder-uniformerede børn ved
festlige lejligheder og undrer sig
over, hvad lederne vil med dette
frivillige fællesskab mellem børn.
Men mange hjem er „i familie
med“ en spejder eller en leder
og har på den måde fået et nær-
mere kendskab til, hvad spejder-
arbejdet står for.
Spejderarbejdet i Grønland er
så tilpas gammelt, at vi,kan skri-
ve historie, og det vil jeg også
gøre ganske kort — men samti-
dig vil jeg skynde mig at gøre
opmærksom på, at det ikke er
en vel etableret organisation, der
er det væsentlige, men et stadigt
positivt initiativ til at aktivere og
igdlut nåmagtumik ikuatdlagtornigssånut
sitdlimasersimaviuk?
uvdluvtine igdlut sanaortorneKartarneri-
ne akiussartunut sitdlimasissutå nalerku-
tutikugko åmalo igdlut pårivdluagaugpat,
tauva
KGL. BRAND-ip
isumagisavå, sitdlimasissutå ta sujunigssa-
me igdluliortiternerme aningaussartutau-
ssartunut nalerKutujuåinarnigsså, taimai-
livdlutitdlo igdlut ikuatdlariatasagaluar-
pat tamåkissumlk taorsivfigineKarsinåu-
sagaluarputit.
tamatumlnga kæmnere påsiniaivfigiuk!
(Nungme assurandør Asger Laursen på-
siniaivfigineKarsinauvoK).
KGL. BRAND
KØBENHAVN
Forsikring i Grønland siden 1882
Kalåtdlit-nunane 1882-imit sitdlimasissartoK
10