Atuagagdliutit - 05.08.1971, Síða 30

Europarådets generalsekretær
besøger Grønland
Blandt de mange gæster fra ind- og udland der i år besøger Grøn-
land er også Europarådets generalsekretær, den 56-årige østriger dr.
Lujo Toncic-Sorinj, der i årene 1966-68 var Østrigs udenrigsminister.
Lujo Toncic-Sorinj blev i 1949
indvalgt i det østrigske parlement
som repræsentant for det østrig-
ske folkeparti. Medlem af den
østrigske delegation til Europa-
rådets rådgivende forsamling fra
1956 til 1966 og igen fra 1968 til
1969, hvor han blev valgt til
generalsekretær for Europarådet.
EUROPARÅDET
Under krigen skitserede Sir Win-
ston Churchill i en radioudsendel-
se den 21. marts 1943 sine planer
til løsning af de omfattende pro-
blemer, verden ville stå overfor
efter krigens slutning.
„Man kan forestille sig“, sagde
han, „at der under en verdens-
organisation omfattende De for-
enede Nationer og en dag alle
jordens nationer, kunne oprettes
et Europaråd og et Asiatisk Råd.
■ Vi må forsøge, at opbygge
Europarådet, eller hvad det nu
kommer til at hedde, som et vir-
kelig effektiv organ med en dom-
stol til at bilægge stridigheder, og
med styrker, væbnede styrker,
nationale eller internationale eller
begge dele, der holdes rede til at
gennemtvinge disse afgørelser og
forhindre fornyet aggression og
forberedelse til nye krige.
Det er klart, at dette råd, når
det er dannet, efterhånden må
Proklama
Angående A/S NarssaK Pelsavl, NarssaK, under opløsning.
I henhold til generalforsamlingsbeslutning af 18.5.1971 om op-
løsning af ovennævnte selskab opfordres herved enhver der har
et tilgodehavende hos selskabet, til snarest og inden den 14.12.71
kriftligt at anmelde og bevisliggøre sit krav. Anmeldelse sker
til juridisk konsulent Wagner Sørensen, Den kongelige grøn-
landske Handel, Strandgade, 1004 København K.
Problemfri
lastbil-kørsel
begynder
meden
Bedford-
samtale
med os!
BEDFORD
- et General Motors produkt.
VI ER ALTID
til Deres tjeneste med kom-
plet reservedelslager samt
nyt moderne dieselværksted
for reparation af brændstof-
pumper og dysser.
Stort ombytningslager af:
starter, dynamo, kølere, kob-
linger, brændstofpumper,
dysser og sæder.
- Eller hvis Deres motor
»brækker ned«, kontakt os,
og vi sender omgående om-
bytningsmotor, så De uden
store afbrydelser kan køre,
mens vi reparerer.
Hurtig og omhyggelig eks-
pedition.
Bedste referencer fra Grøn-
land.
mVAlIXhlALL-BEDFORD
.FREDERIKSEN
HOLBÆK
TELEFON (03)4313 13*
omfatte hele Europa, og at alle
grene i den europæiske familie
en må samles der“.
Tanken om nært, fredeligt sam-
arbejde mellem Europas lande var
ikke ny. En normannisk jurist,
Pierre du Bois, foreslog i 1306 en
art europæisk forbund, og i de
følgende århundrede var der sta-
dig fremsynede personligheder,
indså nødvendigheden af euro-
pæisk samarbejde. Blandt disse
kan nævnes: den bøhmiske konge
Georg Podiebrad; den franske
statsmand Sully; den måhriske
filosof og teolog Commenius; den
engelske filosof Jeremy Bentham;
den tyske filosof Immanuel Kant;
den franske digter Victor Hugo;
den italienske nationale leder
Giuseppe Mazzini; østrigeren,
grev Coudenhove-Kalergi og den
franske statsmand Briand.
Men først i 1945 var man rede
til at følge tanken om fredeligt
samarbejde som eneste varige
alternativ til bekostelig, og ofte
blodig, international rivaliseren.
Europa havde lidt frygteligt un-
der to verdenskrige, og det var
tydeligt, at store bestræbelser
var nødvendige, hvis Europa
skulle komme på fode igen og
indtage sin plads i den nye ver-
densorden.
Skønt Sir Winston Churchill
ikke længere var engelsk pre-
mierminister, fortsatte han arbej-
det for den løsning, som han hav-
de skitseret i 1943, og hans ideer
blev modtaget med begejstring af
de mange private bevægelser, som
efter krigen var begyndt at arbej-
de for et forenet Europa.
I maj 1948 deltog 713 delege-
rede fra seksten lande og obser-
vatører fra yderligere ti i „Euro-
pakongressen" i Haag. Kongres-
sen opfordrede dels til at skabe
et forenet Europa med fri bevæ-
gelighed for mennesker, ideer og
varer, og dels til at oprette en
europæisk parlamentarisk for-
samling og en konvention og
domstol for menneskerettigheder-
ne.
Den 18. august sendte Den
europæiske Bevægelse, en privat
organisation, som var blevet dan-
net efter Haag-kongressen, en
betænkning om oprettelse af en
europæisk parlamentarisk for-
samling til regeringerne i Bel-
gien, England, Frankrig, Holland
og Luxembourg.
I januar 1949 bekendtgjorde
disse fem landes udenrigsmini-
stre, at man ville oprette et Euro-
paråd bestående af en minister-
komité og en rådgivende parla-
mentarisk forsamling.
I marts opfordrede man Dan-
mark, Irland, Italien, Norge og
Sverige til sammen med de fem
lande at udarbejde en traktat for
den nye organisation. Denne trak-
tat, officielt benævnt Europarå-
dets status („forfatning"), blev
underskrevet i London af alle ti
lande den 5. maj 1949, den dato,
der nu fejres som „Europadag".
I en udtalelse, som udsendtes
samme dag, erklærede de ti lan-
des udenrigsministre, at der ved
statutten oprettes en ministerko-
mité og en rådgivende forsam-
ling, som tilsammen udgør Euro-
parådet. Ministerkomiteen skal
fremme samarbejdet mellem re-
geringerne, mens Den rådgivende
Forsamling skal være et parla-
mentarisk organ, hvorigennem de
europæiske folks meninger og
ønsker kan komme til udtryk,
således at regeringerne til sta-
dighed har føling med den offent-
lige meningsdannelse i Europa.
Europarådet blev således til
seks år efter Sir Winston Chur-
chills radioudsendelse og kun ét
år efter Haag-kongressen. I dag
omfatter Europarådet med sine
atten medlemslande omkring 300
millioner europæere.
Den 5. maj 1949 blev statutten
for Det europæiske Råd (Europa-
rådet) underskrevet i London.
Der er 17 medlemslande (Belgien,
Cypern, Danmark, Frankrig, Hol-
land, Irland, Island, Italien,
Luxembourg, Malta, Norge, Sch-
weiz, Storbritannien, Sverige,
Tyrkiet, Vesttyskland og Østrig).
I statuttens artikel I er Euro-
parådets formål bl. a. defineret
således: at tilvejebringe en nær-
mere enhed mellem dets medlem-
mer med henblik på at sikre og
virkeliggøre de idealer og prin-
cipper, som er deres fælles arv,
og at begunstige deres økonomi-
ske og sociale udvikling. Dette
formål skal fremmes gennem
Rådets organer ved drøftelse af
spørgsmål af fælles interesse, ved
indbyrdes aftaler og fælles op-
træden i økonomiske, sociale, kul-
turelle, videnskabelige, lovgiv-
ningsmæssige og administrative
anliggender, og ved opretholdelse
og yderligere fremme af menne-
Mi elve tia
BOLCHER
er de bedste
sukuarxat
pitsaunerpåt
nemme poser
-12 forskellige slags
pugssiarigsut
åssigingitsut 12
skerettigheder og fundamentale
frihedsrettigheder.
Europarådet, der har hovedsæ-
de i Strasbourg, har to organer:
I. MINISTERUDVALGET
Medlemslandene er repræsenteret
ved deres udenrigsministre, der
ifølge statutten skulle holde 12
årlige møder. I praksis mødes mi-
nistrene kun 2 gange årlig, me-
dens de øvrige møder foregår på
stedfortræderniveau. Stedfortræ-
derne er embedsmænd, der er
akkrediteret Europarådet som
permanente repræsentanter for
medlemslandene. Danmarks faste
repræsentant er for tiden am-
bassadør A. Rosenstand Hansen,
der i øvrigt følger Europarådets
generalsekretær under hans tur i
Grønland. Rosenstand Hansen er
ikke bosat i Strasbourg, men rej-
ser ned til møderne fra Køben-
havn.
Ministerudvalget har nedsat en
række rådgivende og tekniske ud-
valg og kommissioner, hvor de
enkelte lande er repræsenteret
ved eksperter. Disse ekspertkomi-
teer udarbejder forslag til kon-
ventioner m.v., der så vedtages
af stedfortræderne.
II. DEN RÅDGIVENDE FORSAM-
LING
Der er 140 medlemmer (samt et
tilsvarende antal stedfortrædere,
der også kan deltage i forsamlin-
gens møder dog uden stemmeret),
som udpeges af medlemslandenes
parlamenter. Medlemslandenes
delegationer er afpasset efter lan-
denes indbyggerantal, idet dog
det største antal delegerede er 18
og det mindste 3. Sammensætnin-
gen af delegationerne afspejler
de politiske partiers indbyrdes
styrkeforhold. Den danske dele-
gation har 5 medlemmer (2 social-
demokrater — Per Hækkerup og
Ove Hansen med stedfortræderne
Jørgen Peder Hansen og Frode
Jakobsen — 1 venstre- — Per
Møller/Kristen Østergaard — 1
konservativ — Karl Bøgholm/
Jørgen Langkilde — 1 radikal —
Else-Merete Ross/Arne Stinus).
Den rådgivende forsamling kan
ikke binde de nationale regerin-
ger, men den kan på sin årlige
samling, der er delt i 3 sessioner,
drøfte og afgive indstilling om
ethvert anliggende, der ligger
inden for Europarådets formål og
virkefelt. De beslutninger, der
træffes i forsamlingen, forelæg-
ges ministerudvalget i form af
rekommandationer, resolutioner
og udtalelser („opinions").
Forsamlingen har i alt nedsat 13
permanente udvalg, der jævnligt
afholder møder. De to vigtigste
udvalg er det politiske og det
økonomiske.
En gang årlig aflægger mini-
sterudvalget beretning for den
rådgivende forsamling. Minister-
udvalget og den rådgivende for-
samling har et fælles udvalg,
„Joint Committee", der består af
de 17 repræsentanter i minister-
udvalget og et tilsvarende antal
repræsentanter fra forsamlingen,
med det formål at koordinere ar-
bejdsopgaverne.
Til rådighed for ministerudval-
get og den rådgivende forsamling
står Europarådets sekretariat,
der består af en genera^ekretær
(for tiden Dr. Lujo Toncic-
Sorinj) og en vicegeneralsekretær
samt en stab på 6-700 personer.
Der er 4-5 danskere ansat i sekre-
tariatet.
Oprindelig var også Græken-
land medlem af Europarådet, men
efter militærets overtagelse af
magten i Grækenland, blev lan-
det af bl. a. Danmark indklaget
for Europarådet og har måttet
trække sit medlemsskab tilbage.
-rg-
30