Atuagagdliutit - 30.09.1971, Blaðsíða 1

GRØN LAN DS POSTEN
ukiut 111 -at
sisaméngomex 30. september 1971
Nr. 20
inugtut ineriartorneK iluvtmit
naorKaveKartariaKarpoK
angnerussumik suniuteKarnigssarput angnerussumigdlo aula-
jangeKataulernigssarput uvagut nangmineK pilersitagssarår-
put. taimåitumik pissarianarpoK angnerussumik piumavfige-
Katigingnigssarput, landsrådip sujuligtaissua Lars Chemnitz
OKarpoK
— utarxisångilarput inugtut ineriartorneK avatånit nexerdrutituinaK
autdlartisassoK isumavdluarfigisdngilarputdlo aningaussanik akilerdlu-
go pilersineKarsinaunigsså. — uvagut nangmineK iluvtine naorKave-
KartariaKarpoK. angnerussumik suniuteKarnigssarput angnerussumig-
dlo aulajangéKataulernigssarput uvagut nangmineK pilersitagssarår-
put. taimåitumik pissariaxarpoK ukiune aggersune tamavta angneru-
ssumik piumavfigeKatigingnigssarput, mingnerungitsumigdlo ingmiv-
tinut angnerussumik piumavfiginigssarput, landsrådip sujuligtaissua
Lars Chemnitz OKarpoK atautsiminermik angmainermine.
Lars Chemnitz nangigpon: inuiå-
nguit ikejtaugut. ukiune måku-
nane atorfigssaKartiparput kikut
tamarmik peKataunigssåt, neriu-
tigisaguvtigo inuiaKatigit pencig-
sut pilersineKarnigssåt, inuiaKati-
git umasinaussut ingmingne pa-
tajaitsut silarssuarmutdlo avåmut
atåssuteKarnermingne patajaitsut.
kingumut KiviarneK
atautsiminermik angmaivdlune o-
Kalungnermine Lars Chemnitzip
kingumut Kiviarpå ukiune 250-
ine kingugdlerne ineriartorsima-
neK, OKardlune:
— ukioK måna nagdliussineKar-
simavoK Hans Egedep tikineranit
ukiut 250-ingornerat, taimalo Ka-
låtdlit-nunåta OKalugtuarissaune-
rane uvdlprmik angussaKarsima-
nivtine nalerKutusaoK inuiaKati-
giussugut ukiut tåukua ingerdla-
neråne ineriartorsimanerput ki-
ngumut Kiviåsavdlugo. nunavtalo
OKalugtuarissaunerane pisimassut
iliniarfigisinaussavtinik inger-
dlandngnigssavtmilo nakussag-
sautigisinaussavtinik ujardlerfi-
gisavdlugit nunavta sujunigssåne
avKutigssat ajunginerpåt nanini-
arsinaujumavdlugit.
nunavta angissuserujugssua nu-
navtinilo inoKarfit siåmasingne-
rujugssuat pissuvdlutik kingusi-
nåkut nåmagtumik ingmivtinut
ilisarilersimavugut, atautsimor-
dlutalo ingerdlanialersimavdluta
kitåmiussugut, tunumiussugut, a-
vangnåmiussugut kujatåmiussu-
gutdlo soKutigissavut atausiussut
atautsimut igdlersorniardlugit.
nunavtine ingerdlatsinerme su-
niuteKaKatausinauneK Rinkip na-
låne tungavilerneKarsimassoK ar-
ritsuinarmik ineriartorsimavoK.
nunavtine kommuneråditorKat
landsråditontatdlo mardluviusi-
massut sulinerat suliatdlo nunat
ingmikortuinut angnikinerussu-
muinaK tunganerusimåput. sujor-
natigutdlo nunavtine politikikut
aulajangigagssat angnertuneru-
ssut avdlatigortumik aulajanger-
neKartarsimavdlutik kalåtdlit su-
niuteKartarnerat akissugssaoKa-
tauneratdlo angnerussumik ma-
lungnauteKarsimanane.
sorssungnerssuvdle kingugdliup
nalåne Danmarkimut atåssuteKa-
rungnaernerme Kalåtdlit-nunåt
nangminérnerussumik ingerdla-
ssariaKalersimangmat landsrådit
angnerussumik isumasiortariaKa-
lernerat autdlarnerfigalugo Kuja-
tåta Avangnåtalo landsrådé ataut-
simut atutsimitineKartalersimang-
mata Kalåtdlit-nunåt tamåkerdlu-
go atausimut landsrådeKalernig-
ssaK tungavigssalerneKarsimavoK.
sorssungnerssuvdlo inernerane
Kalåtdlit-nunåne landsrådit kom-
muneråditdlo nutåmik årnigssu-
ivfigineKarnigssåt sulissutigineKa-
lersimavoK, nutåmigdlo årKigssui-
neK 1951-ime atulersineKarsimav-
dlune.
årKigssuineK nutåK tamåna ki-
ngorna taperneKarsimavoK kalåt-
dlit inatsissartune ilaussortaKa-
lernerånik, kisalo landsrådip Ki-
nigkamik sujuligtaissoKalernera-
nik, taimalo kalåtdlit piviussumik
periarfigssineKarsimavdlutik nu-
navtine ineriartornermik ilusiler-
sueKataunigssamut.
nalivtine sujornagut politikimik
ingerdlatsisimanermik issornar-
torsiuiniåsaguvta taima Kinigka-
tigut aulajangéKatausinaunermut
periarfigssaKartitausimanerput
erKaimassarianarparput.
issornartorsiuineK pingitsorne-
KarsinåungilaK, OKautigissaria-
Kardlunilo kikut tamarmik OKau-
sigssaKaKatausinauvfigissånik i-
ngerdlatsinerme pingitsorneKarsi-
nåungitsoK. isumaKarpungale i-
ssornartorsiuineK imåitariaKå-
ngitsoK sujulivta kukunerinik a-
migautåinigdlo tikuartuinerinaK,
imaKartariaKardlunile sujunigssa-
me ingerdlatsinigssame avKutig-
ssanik tikuartuinermik.
suniut angnerussoK
taimåitumik OKautsit uko Hans
Egedep nunavtinut tikineranit
ukiut 250-ingortorsiorneKarnerå-
ne OKauserisimassåka OKautiger-
Kigkusugpåka: uvdlumikut issi-
vut sujunigssamut såtiniartigik,
utorKatsissutigssarsiortutut kuku-
nernik ujardlerdluta kingumut
KiviarKajåvatdlårnata.
tamavta nunavta sujunigssånik
ajungitsumik takordlugaKartar-
pugut. taimatutaoK uvagut suju-
(xup. 3-me nangisaoK)
Den menneskelige
må starte inde fra
Det er os selv, der skal skabe en større indflydelse og større medbe-
stemmelsesret. Og det stiller større krav til os alle, sagde landsråds-
formand Lars Chemnitz.
— Vi må ikke forvente, at den menneskelige udvikling skal sættes
i gang som et tilbud udefra alene og betalt med penge. Denne udvik-
lingsproces må starte indefra — fra os selv. Det er os selv, som skal
skabe en større indflydelse og større medbestemmelsesret. Det er der-
for nødvendigt, at vi i de kommende år stiller større krav til os selv,
sagde landsrådsformand Lars Chemnitz i sin åbningstale.
Lars Chemnitz fortsatte: — Vi
er så få her i landet. I vor øje-
blikkelige situation har vi brug
for alles indsats for at vi kan
gøre os håb om at skabe et sundt
og levedygtigt grønlandsk sam-
fund i balance med sig selv og i
balance i forhold til den verden,
der omgiver os.
ET TILBAGEBLIK
I sin åbningstale gjorde Lars
Chemnitz status over udviklingen
i de sidste 250 år og sagde bl. a.:
— Vi har i år fejret 250-års
dagen for Hans Egedes ankomst
til Grønland, og stående ved den-
ne milepæl i Grønlands historie
er det kun naturligt, at man fo-
retager en vurdering af vort folks
udvikling i den forløbne periode
og gennem historiens lære hente
inspiration og styrke til aktiv
medleven og medvirken for den
udvikling, der skal danne ram-
merne for vort lands fremtid.
Vort lands store udstrakthed,
og den spredte bebyggelse har
medført, at vi i Grønland først
sent har lært hinanden at kende
og dermed erkendt, at vi alle til
trods for, at vi boede i henholds-
vis Vest-, Øst-, Nord- og Syd-
grønland, havde fælles interesser,
det var vigtigt at stå sammen om
for at varetage og værne om dem.
De spæde spirer, der fra Rinks
tid i Grønland var lagt til udbyg-
ningen af demokratiske, politiske
institutioner i vort land, groede
kun langsomt og beskedent frem
heroppe.
De grønlandske kommuneråds
udvikling
os selv
og de 2 grønlandske landsråds
funktioner og opgaver var be-
skedne og i stort omfang begræn-
set til lokalt prægede opgaver,
medens de større linjer i datidens
Grønlandspolitik blev fastlagt af
instanser uden større grønlandsk
medindflydelse og medansvar.
Under den 2. verdenskrig, hvor
forbindelserne til Danmark var
afbrudt, -måtte Grønland lære at
stå mere på egne ben. Fællesmø-
derne mellem Sydgrønlands og
Nordgrønlands landsrådsmedlem-
mer under krigen gav helt na-
turligt inspirationen til etable-
Landsrådsformand Lars Chemnitz
åbner mødet.
landsrådip sujuligtaissua Lars
Chemnitz atautsiminermik ang-
maissoK.
ringen af et fælles grønlandsk
landsråd for hele Grønland.
Da isolationen efter den 2. ver-
denskrig blev brudt, gik man da
også i gang med at søge gennem-
ført en nyordning for landsrådet
og kommunalbestyrelserne i
Grønland, og i 1951 sattes denne
nyordning i kraft.
Med denne nyordning, som se-
nere er suppleret med grønlandsk
repræsentation i folketinget og
med, at landsrådet selv vælger
sin formand, er der reelt blevet
givet os grønlændere tilbud og
muligheder for at præge og an-
give retningslinjerne for udvik-
lingen i vort land.
Denne mulighed og dette til-
bud for igennem vore egne poli-
tiske folkevalgte institutioner at
være medbestemmende må vi
holde os for øje, når der i dag
(Fortsættes side 3).
Landsrådsmedlemmerne med formanden og landshøvdingen i spidsen på vej til åbningsgudstjenesten,
landsrådimut ilaussortat sagdlersaralugit sujuligtaissoK åma landshøvdinge, angmainerme nålagiariartortut.