Atuagagdliutit - 30.09.1971, Qupperneq 5

Grønlands olie er ikke gratis
Udnyttelseskoncessionerne for
olie i Grønland bliver ikke givet
på én gang, og man vil heller
ikke give alt for store områder
til et enkelt selskab.
Det var ifølge departementschef
Erik Hesselbjerg, to vigtige prin-
cipper i arbejdet med planlæg-
ning af olieudvindingen i Grøn-
land. Erik Hesselbjerg og ekspe-
ditionssekretær Gert Wiig, Grøn-
landsministeriet, gav inden lands-
rådets første arbejdsdag i denne
samling en uformel redegørelse
om bl. a. arbejdet i koncessions-
udvalget. Departementschefen un-
derstregede, at man i de ganske
få år, Danmark har figureret som
eventuel koncessionsgiver, har
søgt at sikre sig, at Danmark ikke
binder sig til noget, som senere
viser sig at være en dårlig for-
retning. — Vi må se at få en ud-
vikling i gang, sagde Erik Hessel-
bjerg, men vi må ikke forpligte
os i en sådan grad, at vore børn
og børnebørn kan sige: — Dér
solgte vi disse værdier alt for
urimeligt.
Erik Hesselbjerg gav først en
kort orientering om den grøn-
landske minelov fra 1965 og for-
holdene omkring de hårde mine-
raler som f. eks. bly, zink og jern.
TILBAGEHOLDENDE
Om olie og gas, som er langt det
vigtigste område i dag, sagde de-
partementschefen :
— I begyndelsen — og begyn-
delsen i denne sag er 1968 — var
der kun få selskaber, som viste
interesse. I dag er der over 30.
Interessen er altså aktuelt set
stor, men der er ikke i noget til-
fælde givet tilladelse til at søge
efter olie og gas. Der er kun i et
vist omfang givet tilladelse til for-
undersøgelse, omfattende seismi-
ske målinger, som består af en un-
dersøgelse af, hvad der er under
havbunden. Forudsætningen for,
at der overhovedet kan være olie,
er nemlig, at der under havbun-
den er nogle hulrum, hvori olien
befinder sig. Undersøgelserne i
1970 har været positive, fordi det
har vist sig, at disse hulrum vir-
kelig er til stede. Men om der er
olie, ved man ikke, før boringerne
er foretaget.
Selskaberne var i begyndelsen
temmelig pågående. De påstod, at
hvis vi ikke handlede hurtigt,
ville der ikke blive handlet fra
deres side. De var ude på at få
en præferencestilling, men en
henholdende politik fra dansk side
tillod kun forundersøgelser og
bandt os altså ikke til noget som
helst. Det har vi grund til at være
tilfredse med i dag.
Vi stod i begyndelsen helt på
bar bund. Ingen i ministeriet hav-
de erfaringer, og der var meget
lidt at hente fra andre admini-
strationsgrene i Danmark. Vi
måtte derfor begynde med at op-
bygge viden og opbygge admini-
strationsforhold til at klare den-
ne opgave. Vi havde dog den for-
del, at der til grønlandsministe-
Uformel redegørelse
for
koncessionspolitikken
riet er knyttet et direktorat, nem-
lig Grønlands geologiske under-
søgelser, som rådede over geolo-
ger, der dels kunne hjælpe os,
men også kunne yde rådgivning
til de koncessionerende selskaber.
Der er ingen tvivl om, at denne
bistand har virket positivt.
I begyndelsen af 1969 oprette-
des et særligt koncessionsudvalg.
Formanden for udvalget er kendt
fra det private erhvervsliv, nem-
lig direktør Bent Suenson. Ellers
består udvalgets medlemmer
overvejende af teknikere og em-
bedsmænd. Og nu er landsrådet
repræsenteret ved dets sekreta-
riatschef.
BISTAND
Uden videre erfaringer har det
været nødvendigt for udvalget at
hente materiale fra udlandet. I
alt er der indsamlet oplysninger
fra 11 lande, med en olielovgiv-
ning, og vi har samlet viden om
disse landes praksis. Det må næv-
nes, at især to lande har haft
betydning for os, nemlig Norge
og Canada, der har ydet os stor
hjælp gennem et meget værdi-
fuldt materiale. Vi har aflagt fle-
re besøg i de to lande, og udbyt-
tet har været godt. Men stadig
var det ikke nok, og det har der-
Erik Hesselbjerg
for været nødvendigt at søge bi-
stand fra særligt sagkyndige. For
et år siden fik vi finansudvalgets
tilslutning til ansættelse af for-
skellige konsulenter.
En af disse konsulenter skal
rådgive om koncessionsbetingel-
ser og økonomiske forhold. Det
er en amerikaner, Walter Levi,
New York, hvis medarbejdere bor
i London. Disse mennesker har
udfærdiget et par rapporter og
et udkast til koncessionsvilkår,
og vi har forhandlet med dem
flere gange. Få dage efter vor
hjemkomst herfra skal der gen-
nemføres nye forhandlinger.
Lidt længere fremme vil sagen
blive forelagt koncessionsudval-
get, og senere igen vil man ind-
kalde nogle selskaber for at
drøfte nogle afgørende problemer
med dem. Disse drøftelser skal
endelig ikke opfattes sådan, at
vi allerede binder os til bestemte
aftaler med bestemte selskaber.
Det er udelukkende for at lodde
stemningen for de aftaler som
kan gennemføres på baggrund af
det materiale, vi til den tid råder
over. Vi er ved samme drøftelser
kun ude efter at sikre os viden
og erfaring.
Kan man herefter udarbejde et
koncessionsudkast, vil landsråd
og folketing blive draget ind i
sagen.
Meget kan ikke siges på nu-
værende tidspunkt, men så me-
get dog, at vi håber i løbet af
1972 at kunne give de første kon-
cessioner, og så vidt, det for øje-
blikket forekommer sandsynligt,
kan der tidligst blive tale om at
gennemføre de første boringer i
1973.
PRINCIPPER
Departementschefen bad ekspe-
ditionssekretær Gert Wiig rede-
gøre for en serie principielle
spørgsmål:
— Koncessionsudvalget stødte
ret hurtigt på nogle principielle
spørgsmål, som nødvendigvis
måtte besvares, sagde Gert Wiig.
— De var principielle eller poli-
tiske, og de kunne opdeles i tre
hovedspørgsmål. For det første:
I hvilket omfang skal staten selv
foretage efterforskning? For det
andet: Hvilke selskaber skal man
sigte på at meddele koncessionen?
Skal det være udenlandske eller
danske eller dansk/grønlandske.
Og for det tredje: Hvor store om-
råder skal man give koncession
på.
For at besvare disse spørgsmål,
måtte man gøre sig visse forud-
sætninger klart: F. eks., hvad er
det for virksomheder, det drejer
sig om? Eller, hvor meget skal
der investeres? Og der er i den
forbindelse spørgsmål som risiko
og sagkundskab.
RISIKO
Overalt i verden, hvor man leder
efter olie er der en vis risiko for
ikke at finde noget. I Grønland
er den til stede, indtil man om
nogle år har vished for, om olien
eksisterer eller ej.
Grønland adskiller sig ikke fra
andre nye „olieområder", men det
kræver større omkostninger ved
efterforskning. Med hensyn til
størrelsen af investeringer, kan
vi sammenligne med Norge, hvor
man efter de første syv år havde
brugt en milliard kroner. Beløbet
var brugt af en lang række sel-
skaber, og der blev sluttelig i alt
gjort syv fund, hvoraf ét er er-
klæret økonomisk udnytteligt.
Og med hensyn til risikoen for
ikke at finde noget, kan man
nævne nogle gængse normer. Man
siger, at én boring udaf ni afslø-
rer en olieforekomst. Man siger,
at én boring udaf 25 afslører en
forekomst, som kan udnyttes. Og
man siger, at kun fem pct. af
boringerne virkelig giver udnyt-
telige forekomster.
KAN STATEN?
Man må nok sige, at det ville
være udmærket, om staten selv
kan foretage efterforskning og så
kontrollere produktionen. På den
anden side kan man risikere at
bruge flere milliarder kroner
uden at få en krone hjem.
Skal det derfor være udenland-
ske selskaber? Ja, det er tvivl-
somt, om de nødvendige kapital-
størrelser er til rådighed for de
danske selskaber. Den kapital,
som udenlandske eller internatio-
nale selskaber råder over, gør
dem ikke fuldstændig afhængig
af et positivt udfald, som et
dansk selskab ville være. De store
selskaber, som har interesser
mange steder i verden, kan for-
delé risikoen og kan derfor lo-
kalt set tåle en irentabel ud-
gift.
Ingen danske selskaber foreta-
ger efterforskning andre steder i
verden. Der findes ingen danske
selskaber med erfaring og sag-
kundskab. Der findes, som nævnt,
heller ingen danske selskaber med
virkelig stor kapital til efter-
forskning. Et dansk selskab ville
altså være fuldstændig afhængig
af at finde olie.
Der kunne derfor se ud til at
være ret dårlige udsigter for en
dansk udnyttelse af en eventuel
grønlandsk olie. Men helt pessi-
mistisk behøver man ikke at
være. For det er virkelig muligt
på et senere tidspunkt at komme
med.
Man må ganske vist — forment-
lig — se i øjnene, at det er nød-
vendigt i begyndelsen at trække
på de udenlandske selskaber.
Den indledende risiko må man
overlade til dem, og samtidig må
man ikke give dem bedre vilkår,
end at de lige akkurat vil kaste
sig ud i det.
Blandt andet derfor finder man
det tilrådeligt i begyndelsen kun
at give koncession på en del af
Vestkysten. Resten må foreløbig
bevares uberørt.
NU ELLER ALDRIG!
Erik Hesselbjerg: — Jeg er tit
blevet stillet overfor det spørgs-
mål, at hvorfor skal vi binde os
til de store internationale sel-
skaber? Hvorfor ikke fryse hele
sagen ned, til vi selv er i stand til
at klare det?
Hvis vi indtager den holdning
eller det standpunkt, vil vi aldrig
komme i gang. Den store økono-
miske risiko vil altid være til
stede, og skal man selv være med,
må man se at få begyndt og så
hægte sig på og lære noget.
Og tidspunktet er det rette nu.
Olieforbruget er stigende, og alt
tyder på, at ingen andre energi-
kilder de næste 25-30 år vil kun-
ne overflødiggøre olien, anvendt
i det omfang den bliver i dag.
Et andet vigtigt forhold er, at
olieforekomsterne fortrinsvis fin-
des i lande og verdensdele, hvor
de politiske forhold er ustabile.
Det er dog vigtigt — samtidig
med erkendelsen af, at man må
i gang — at føre en fortsat til-
bageholdende politik på dette om-
råde, f. eks. ved ikke at bortkon-
cessionere hele Grønland på een
gang.
Vi mener, det vil være rigtigt i
første omgang at give koncession
på den del af den grønlandske
vestkyst, som strækker sig fra
Kap Farvel til 72° — det vil sige
til Svartenhuk. Resten af Vest-
kysten og hele Østkysten må ven-
te til senere, når man ved noget
mere og har større erfaring til at
kunne udarbejde mere fordelag-
tige betingelser — om muligt.
Det er så hensigten at opdele
koncessionsområdet i kvadratiske
områder og ikke i første om-
gang at give koncession på dem
alle.
Endnu et princip bør komme
ind i billedet, nemlig et fra andre
steder kendt krav om tilbage-
faldsret på en del af området
efter en bestemt årrække. Efter
en del år skal det koncessione-
rende selskab altså aflevere en
del af området — hvilken må det
selv bestemme.
Når man giver koncession på et
område, er det vigtigt, at danske
og grønlandske interesser sikres
bedst muligt. Det er ikke i første
omgang vigtigst at få så og så
meget i udbytte. Det er først og
fremmest vigtigt at få selskaber-
ne til at bruge de penge, de har
til rådighed for at det grundlæg-
gende undersøgelsesarbejde kan
blive så godt som muligt. For-
handlingerne skal altså føres med
en fin sans for balancekunst.
Vi har fundet det forkert at
anvende auktionsprincippet, som
man betjente sig af i Alaska. Det
affødte en række uheldige kon-
sekvenser. Vi mener, det er rig-
tigst at sige, at sådan og sådan
er betingelserne. Dem må selska-
berne acceptere eller lade være.
Danmark kan så senere komme
med, evt. som auktionær. Vi er
altså indstillet på at få noget i
gang uden at forpligte os i den
grad, at vi ikke senere kan kom-
me med, og uden risiko for at bli-
ve udnyttet, vurderet med efter-
tidens øjne.
FORURENING
Vi er blevet angrebet for ikke
i tilstrækkeligt omfang at have
været opmærksom på forure-
ningsfaren ved olieudvinding.
Det er ikke rigtigt, men jeg vil
indrømme, at vi endnu ikke er
så langt, at vi har udarbejdet
færdige regler for selskaberne,
regler som garanterer mod for-
urening. Men vi må udarbejde
sådanne regler og et kontrolappa-
rat, som kan forhindre sådanne
ulykker.
Direktør Gunnar P. Rosendahl,
GTO, har fået specielt dette ar-
bejdsområde, og jeg er sikker på,
at han med sin sædvanlige ener-
gi vil kunne udføre et helt til-
fredsstillende og effektivt stykke
arbejde, hvis resultater kan sik-
re os netop på dette felt.
Som De kan se, kan de beslut-
ninger, vi står overfor med hen-
syn til hele koncessions proble-
matikken få vidtrækkende betyd-
ning. Men jeg vil fraråde, at man
forfalder til dagdrømmeri og tror,
at alle Grønlands problemer er
løst. Dog vil jeg sige så meget,
at — er der olie, kan det blive
helt afgørende.
-den.
URE URE URE
HERREUR nr. 72, vand-
tæt, stødsikkert, 17 stene.
Et fint og stærkt ur, m.
en pæn skive. I stål .... kr. 134,—
Samme ur 1 gulddouble kr. 139,—
Automatisk herreur, nr.
74, vandtær, stødsikkert,
med dato. Stål eUer guld-
double kosse ........... kr. 188,—
DAMEUR nr. 83, stød-
sikkert, 17 sten guld-
double, m. rem. Et smukt
og tydelig ud .......... kr. 142,—
Samme ur med guld-
doublelænke i murstens-
mønster ................ kr. 178,—
URREPARATIONER
Urreparationer godt og hurtigt, de
bliver afsendt senest 1 uge efter
modtagelsen.
URMAGER SVEND BILDE
Købmagergade 23, København K.
Postnr. 1150 . Telefon (01) 11 45 53