Atuagagdliutit - 30.09.1971, Blaðsíða 8
Fællesmarkedsorientering:
Grønlands særstilling
— Vi ved intet om resultaterne
af forhandlingerne med de øv-
rige fællesmarkedslande, men
hvis fællesmarkedet ikke kan
acceptere de specielle betingel-
ser, som Danmark må sikre sig
med hensyn til Grønland, vil man
optage kontakt med landsrådet
for at vurdere situationen, sagde
departementschef Erik Hessel-
bjerg ved et orienteringsmøde om
fællesmarkedsproblematikken
med landsrådet i Godthåb for
nylig.
Der er nemlig ganske specielle
problemer vedrørende Grønland
og Færøernes forhold til fælles-
markedet. Disse forhold adskiller
sig væsentligt fra det øvrige Dan-
marks, og drejer sig for Grøn-
lands vedkommende om fiskeri-
territoriet, om etableringsretten
og om tilskudsordningen. Af
orienteringsmødet i landsrådet
fremgik, at hvis ikke særskilte
regler for disse områder i Grøn-
U udtagelser:
fiskerigrænser
etableringsret og
tilskudsordning
land kan imødekommes af fæl-
lesmarkedet, kan det få ulykke-
lige konsekvenser for landsdelen.
En stor del af den problematik,
man i dag kæmper med at løse,
vil uden særlige regler for Grøn-
land blive endnu mere uover-
skuelig.
Departementschef Erik Hessel-
bjerg og cand. polit. Einar Kalls-
berg, Udenrigsministeriet, rede-
gjorde for fællesmarkedets til-
bliven og udvikling op til i dag.
Erik Hesselbjerg lagde for med
at oplyse, at Romtraktaten trådte
i kraft i 1958, hvorved det euro-
pæiske fællesskab blev etableret.
Det var et internationalt samar-
bejde mellem seks lande: Italien,
Frankrig, Luxemburg, Belgien,
Holland og Vesttyskland. Adskil-
lige af disse lande havde gennem
de sidste århundreder ført krig,
og Romtraktaten var et resultat
af samarbejdsbestræbelserne efter
2. verdenskrig.
Fire nye stater har søgt opta-
gelse i det nu såkaldte fælles-
marked. Det er England, Irland,
Norge og Danmark. Beslutningen
om Danmarks skæbne i det store
fællesskab vil blive truffet i lø-
bet af det kommende år, og be-
slutningen betegnes som dette år-
hundredes største.
STØRST
Einar Kallsberg oplyste, at fæl-
lesmarkedet ikke er nogen lille
sammenslutning. — I dag består
den af 190 millioner mennesker,
og lykkes forhandlingerne med de
fire nye ansøgerlande vil sam-
menslutningen omfatte 250 mil-
lioner mennesker, og bliver der-
ved et større marked, end USA er
i dag.
Det er indlysende, at en så
kæmpestor sammenslutning, at
et så kæmpestort samarbejdsfo-
retagende, vil få vidtrækkende
betydning ikke blot for de men-
nesker og de lande, som er med-
lemmer af sammenslutningen,
men også for dem, der er uden-
for.
Fællesmarkedet er en økono-
misk sammenslutning, hvis vig-
tigste punkt er toldunionen, en
aftale mellem landene om en ens-
artet toldafgift i forhold til lande,
der ikke er med. Man samhand-
ler dog ikke blot med lande uden-
IRANSKE (PERSISKE) TÆPPER
v/ HENRY L. W. JENSEN
STRANDGADE 30
1401 KØBENHAVN K.
TLG.ADR.: IRANCARPETS
SÆLGER UDSØGTE TÆPPER
FRA IRAN OG AFGHANISTAN
I TRANSIT, UFORTOLDET OG
AFGIFTSFRIT FRA VORT
FRIHAVNSLAGER
SKRIV OG FA ET UDVALG
UDEN FORBINDENDE
mm
Problemfri
lastbil-kørsel
begynder
meden
Bedford-
samtale
med os!
- et General Motors produkt.
VI ER ALTID
til Deres tjeneste med kom*
plet reservedelslager samt
nyt moderne dieselvsarksted
for reparation af brandstof-
pumper og dysser.
Stort ombytningslager af:
starter, dynamo, kølere, kob-
linger, bmndstofpumper,
dysser og sæder.
- Eller hvis Deres motor
»brakker ned«, kontakt os,
og vi sender omgiende om-
bytningsmotor, så De uden
store afbrydelser kan køre,
mens vi reparerer.
Hurtig og omhyggelig eks-
pedition.
Bedste referencer fra Grøn-
land.
raVAUXHALL-BEDFORD
.FREDERIKSEN
HOLBÆK
TELEFON (03)431313*
Afstanden gør i ekstra grad bilhandel
til et tillidsspørgsmål...
flest køber Ford hos
}caNiadam
^ Danmarks største Ford-forhandling
Udvalget og betjeningen
gør, at flest handler person-,
vare- og lastvogne hos os.
Skriv efter brochurer og
priser på de FORD-modeller,
De er interesseret i.
Vor Grønlands-repræsentant,
Kell Boisen, sørger for,
at De får omgående svar.
Vi sælger gerne med
50% i udbetaling og resten
over 18 måneder.
H. C. Andersens Boulevard 18
1553 København V
Telegramadr. Scaniadam
for fællesmarkedet, men — og
især — medlemslandene imellem.
Princippet i fællesmarkedet er,
at man fjerner alle hindringer
for samhandel medlemslandene
imellem. Man har på mange må-
der søgt at beskytte egne han-
delsinteresser gennem told, af-
gifter og ligefrem ved forbud mod
indførelse af bestemte varegrup-
per samt flere andre begrænsnin-
ger.
PRINCIPPER
Nu er det sådan, at man ikke kan
etablere et fællesmarked med lige
vilkår for alle, som virker inden-
for det, uden at man skaber lige
vilkår for de faktorer, som ind-
går i produktionen. Derfor er der
regler for, at arbejdskraften, som
bidrager til produktionen, at pen-
ge og råvarer til produktionen
kan flyttes fra et land til et andet
uden hindring. Det gælder også
retten til at nedsætte sig som
privat erhvervsdrivende.
I fællesmarkedet skelner man
mellem to slags principielle be-
stemmelser. Den ene art vedta-
ges af fællesmarkedets beslutten-
de myndighed og gælder for hele
fællesmarkedet, f. eks. de fælles
toldsatser, hovedparten af fiskeri-
erhvervet og landbruget.
Den anden art principielle be-
stemmelser vedtages af de en-
kelte medlemslande. Det kan væ-
re etablering af privat erhvervs-
drivende, arbejdsret og anden
lovgivning. Det er altså op til
landene selv at klare disse op-
gaver, men med den klausul, at
der ikke må ske forskelsbehand-
ling. Alle indenfor fællesmarke-
det skal have lige ret og lige mu-
ligheder.
FISKERI
rium på lige fod med danske og
grønlandske fiskere.
Det andet vigtige punkt gælder
undtagelsen fra den generelle re-
gel. Undtagelsen giver mulighed
for i indtil fem år at opnå eneret
på fiskeri for den lokale befolk-
ning indenfor tre sømil fra land.
Men det er her et element, at
medlemslandene skal koordinere,
hvilken pligt kun foreløbigt be-
tyder, at medlemslandene skal
rapportere til fællesmarkedsmyn-
dighederne i Bruxelles, hvad man
har gjort og vil gøre med hensyn
til udbygning af fiskerierhvervet.
FISKEMARKED
Den anden halvdel af fiskeripoli-
tikken gælder markedsordningen.
Målet hermed er at skabe bedre
vilkår, at stabilisere markedsfor-
hold for handel med fisk indenfor
fællesmarkedet. Fællesmarkeds-
ordningen har mekanismer, som
tager sigte herpå.
Hovedelementerne i ordningen
er sikring af mindstepriserne,
som foreløbig er gennemført for
en række fiskearter i første-
håndsomsætning.
Det er også et hovedelement
at beskytte markedet mod kon-
kurrence fra udenforstående lan-
de. Denne sikring baseres på ret
høje toldsatser og et tillæg til
tolden for visse produkters ved-
kommende. For nogle produkter
kan man ligefrem tale om gen-
nemførelse af importstop. Lige-
som på andre områder indenfor
fællesmarkedet er systemet, at
ordningen skal sigte på at etab-
lere fordele for dem, der er med.
Derfor vil told og beskyttelse væ-
re stærkest for færdigt forarbej-
dede varer, men mindre for fiske-
arter som er vigtige råstoffer for
industrien i fællesmarkedet.
Fiskeripolitikken er et problem,
som skal søges løst i fællesskab,
og først og fremmest skal ord-
ningen i princippet være ens for
alle medlemslande.
Vi kan opdele fiskeripolitikken
i to hovedgrupper. For det første:
regler for udøvelse af fiskeri, og
for det andet: en markedsordning
for fiskeriprodukter.
Med hensyn til udøvelsen er
det væsentligste problem den fæl-
les adgang til fiskeri indenfor
medlemslandenes territorium.
Der kan i denne forbindelse
nævnes to vigtige punkter. Det
ene er, at reglerne herom er et
eksempel på, at der ikke må gø-
res forskel. Det er regler, som
for Grønlands vedkommende skal
fastsættes af de danske rigsmyn-
digheder, og disse regler skal gi-
ve udlændinge ret til fiskeri in-
denfor grønlandsk fiskeriterrito-
GRØNLAND
Hvordan passer så alt dette med
de regler og systemer, som gæl-
der i Grønland?
Man kan med god ret sige, at
fællesmarkedet som sammenslut-
ning af seks lande umuligt kan
lave fælles regler, som passer alle
deltagerne. Det man har nået er
kompromisser mellem forskellige
landes interesser. Det samme vil
komme til at gælde for de nye
lande, som søger optagelse.
Det vil naturligvis give forskel-
lige problemer for de forskellige
lande, ligesom fordelene for lan-
dene viser sig på forskellige om-
råder.
Det er derfor naturligt, at
Grønland vil få problemer ved
betingelsesløs indtræden i fælles-
markedet. De områder, hvor van-
skelighederne kunne forudses,
8