Atuagagdliutit - 30.09.1971, Page 12

GENBO TIL GRØNLAND 2.
Canadas eskimoer
ønsker udvikling
— og vil ikke skrue tiden tilbage . . .
Eskimoerne behøver en identitet for at kunne klare sig i det moderne
samfund.
Af Ritzaus Bureaus udsendte medarbejder Torben Østerby.
Kun 3 måneder om året kan Frobisher Bay, hovedbyen på Baffin Island
besejles. I år brød isen op tre uger senere end ventet, og årets første
skib på billedet måtte vente uden for is'barrieren. De 10 årlige skibe til
Frobisher bringer udviklingen med sig — bygningsmaterialer og forsy-
ninger af enhver art.
Kåumatine pingasuinarne Frobisher Bay, Island-ime igdloKarfit pingår-
nerssåt umiarssuarnit tikfneKarsinauvoK. ukioK måna nautsorssOtigissamit
sap. ak. pingasut kingusinårdlune sikuerpoK, ukiuvdlo umiarssuarKåva
sikut sinåvåne utarKissariaKarpoK. ukiumut umiarssuit tikftartut 10 Fro-
bisher-ime ineriartorneK nagsatarissarpåt — igdluliornermut atortugssat
sOtdlo nerissags'sat atortugssatdlo tamaisa.
Ottawa og Frobister Bay
i august.
Der er en enkelt begivenhed, der
har været skelsættende for den
canadiske forbundsregerings ind-
sats over for de nu ca. 30.000
eskimoer, som lever i det vidt-
strakte land.
De populære rødfrakker, the
Royal Canadian Mounted Police,
gennemfører med visse mellem-
rum omfattende inspektionsrejser
gennem landets vidtstrakte øde-
marker.
Under en sådan inspektionsrejse
i Keewatin-distriktet på østsiden
af den store bugt, Hudson Bay,
som skærer sig dybt ind i det
nordamerikanske fastland, fandt
rødfrakkerne ligene af en halv
snes eskimoer, voksne og børn. De
var sultet ihjel, formentlig nogle
uger tidligere.
de nødstedtes forråd var sluppet
op allerede længe forinden. En
efter en af de udhungrede hunde
blev slagtet. Der var ikke en
stump læder fra seletøj og red-
skaber tilbage. Det var spist,
mens desperationen var på sit
højeste.
Den lange vinter igennem hav-
de eskimoerne levet i deres ishyt-
ter, iglooerne. De havde ventet
på, at det vilde rensdyr, Cari-
bou’en, skulle komme tilbage til
de strækninger, det plejede at op-
søge, når det blev forår. Foråret
var kommet sent, Caribouerne var
søgt andre steder hen — og det
spinkle eksistensgrundlag for
eskimoerne var forsvundet.
Sultedøden var indtruffet, før
fugletrækket kunne have givet
det lille jægersamfund en chance
for at overleve.
Det var i 1953. For bare 18 år
siden.
CANADAS SAMVITTIGHED
— Denne tragedie ramte natio-
nens samvittighed meget hårdt.
Ingen i Canadas velstandssam-
fund var forberedt på, at men-
nesker inden for landets grænser
kunne lide sultedøden under de
omstændigheder, det skete, frem-
holder statssekretær A. D. Hunt,
det canadiske ministerium for in-
dianske anliggender og udvikling
af det arktiske Canada.
Det var efter denne bratte op-
vågnen til en ubehagelig virke-
lighed, at daværende premiermi-
nister Louis St. Laurent erklæ-
rede, at Canada havde admini-
streret de arktiske egne uden
egentlig at have været med i det.
St. Laurent tog derefter det nød-
vendige initiativ, som førte til
oprettelsen af ministeriet for ud-
vikling af det arktiske Canada.
Dermed skabtes den admini-
strative baggrund for at sikre den
eskimoiske befolkning en forsvar-
lig levestandard på samme måde
som den øvrige befolkning i Ca-
nada, og sundhedsvæsen, uddan-
nelsesvæsen har gradvis holdt
indtog nordpå.
Det var et barsk liv, eskimoer-
ne førte i gammel tid, men de
har allerede længe været under
indflydelse af „den hvide mand",
som det hedder i Canada. Om-
skiftelsen begyndte, da de første
hvalfangere og missionærer duk-
kede op i 1600-tallet, og gennem
dem fik de isolerede og primitive
mennesker en påvirkning. I dag
ønsker eskimoerne del i den mo-
derne teknologi og forbedret leve-
standard, og jeg tror ikke, at der
er ret mange, som virkelig vil
foretrække at få tiden skruet til-
bage, siger Hunt.
Det er forbavsende, men også
glædeligt at registrere, hvorledes
de unge eskimoer har taget tek-
nikken til sig. De har lært at be-
tjene traktorer, passe maskineri
og køre skidoo, motorslæde som
helt erstatter fortidens hunde-
slæde. Indenfor de kommende
måneder vil to eskimoer være
færdige med deres uddannelse
som helikopterpiloter.
Jeg har svært ved at se, at
eskimoerne har problemer som
gruppe betragtet. Problemerne er
individuelle.
Canada har rigelig plads for
eskimoerne som en etnisk gruppe.
I denne nation tror vi ikke på
begrebet „en folkenes smeltedi-
gel", som det kendes fra USA. Vi
tænker heller ikke i baner som
australierne, når de taler om de-
res assimilering. Canada er en
nation, stykket sammen af be-
stemte etniske grupper, deri-
blandt også eskimoerne, slutter A.
D. Hunt.
NEJ TIL ZOOLOGISK HAVE
— Der er mange sociologer, som
vil hævde, at Canada har gjort
en dårlig ting ved at bringe ud-
viklingen frem til den eskimoiske
befolkning, siger direktøren for
Baffin Region, Barry Gunn. De
taler om, at vi skulle have ladet
eskimoerne leve den tilværelse,
de altid har gjort.
Det er, hvad jeg kalder for en
Zoologisk Have-filosofi. Eskimo-
erne ønsker ikke at leve som dyr
i afgrænsede reservater. De er
måske ikke sig selv bevidst, hvad
de egentlig stræber efter, men de
akcepterer som noget helt natur-
ligt, en række af de grundlæg-
gende elementer i et moderne
samfund. De vil have sikkerhed
for en menneskelig tilværelse og
de vil kunne give deres børn en
fremtid, så de kan stå på egne
beq,
„Den hvide mand" har påført
eskimoerne mange lidelser i en så
voldsom omskiftningsproces som
den, vi har oplevet i det sidste
tiår. Mange er blevet desoriente-
rede og føler, at de har mistet
noget, uden at der er blevet sat
noget andet i stedet.
Desorienteringen antager man-
ge former, en af dem er alkohol-
misbrug, en anden aggressivitet,
en tredie skellet mellem genera-
tionerne.
Alkoholmisbruget er ikke så ud-
bredt i Baffin Island, som det på-
stås. Der findes en kerne af en-
keltpersoner, som har et for stort
alkoholforbrug, og det er repræ-
sentanter for denne kerne, der
hele tiden hænges ud som eks-
empler på, at den arktiske politik
er en stor fejltagelse.
Det er især de unge, som bliver
aggressive. De ønsker at forandre
tilværelsen i endnu større spring,
end det sker. De er utålmodige og
erkender ikke, at de savner den
fornødne baggrund, og at sam-
fundene her nordpå ikke er mod-
ne.
Eskimoerne er meget familie-
orienterede. Børneskolen har
været en kolossal udfordring. Der
er mange tilfælde, hvor moderen
er fulgt med børnene til skole-
byen og har efterladt faderen i
fangersamfundet på kysten. Fa-
miliemønstret er blevet brudt, og
ældre og yngre har fået svært
ved at forstå hinanden. I dag er
der højst et dusin familier til-
bage i fangersamfundene.
For mange er det stadig noget
helt nyt at skulle bo i hus —
og tilmed i et samfund med man-
ge hundrede andre mennesker.
De kan måske tælle på en hånds
fingre de år, der er gået, siden
en igloo eller et skindtelt var de-
res hjem.
De spørger måske også, hvad
det i grunden er, der tilhører
dem. De får at vide, at ødemar-
ken på Baffin Island er „kronens
land", altså statens, og forstår
det ikke.Eskimoerne ønsker at
kunne identificere sig selv, men
har svært ved det, mener Barry
Gunn.
IKKE SOCIALE TILFÆLDE
— Det må være afgørende, at
eskimoerne ikke påduttes, at de
skal være sociale tilfælde i et mo-
derne Canada, understreger afde-
lingschef A. Stevenson, ministe-
riet for indianske anliggender og
Rødfrakkerne konstaterede, at
Torrif
HOLLY
BAR
Alle holder af Holly Bar
den er med hele hasselnødder
Holly Bar tamanit kajungerine-
KartoK
ilivitsunik KåKortarialik
pumper
En pumpe fra PM er bygget med årelang erfaring
som baggrund. PM producerer både membranpum-
per og centrifugalpumper. Membra'npumper leveres
med enten benzin-, diesel- eller el-motor. Såvel en-
kelt- som dobbeltvirkende i transportabel udførelse.
Kapacitet fra 12-24 m3/time. Centrifugalpumper le-
veres med enten benzin-, diesel- eller el-motor. Sta-
tionær eller transportabel. Selvansugende. Kapacitet
fra 3-400 mVtime. Forlang yderligere oplysninger.
Ihimhmh
"f/T M yf y 1*1.0/ 9 9700 Bronderslev Telf (°8> 8202 55 • Telex 9749 ■ Kobenhavn: Vesterlundvej 18 . 2730 Herlev .
maHKimabnH/S Telf. (01) 94 7066 Telex 5565 ■ Århus: Lilleringvej 8-10.8462 Harlev J . Telf. (06) 9413 66
12