Atuagagdliutit - 30.09.1971, Qupperneq 13

udvikling af det arktiske Canada.
Vi må støtte eskimoerne i deres
forståelse af. at de må tage del
i samfundslivet som andre cana-
diske borgere.
Det kan godt være, at det er
svært for en eskimo at lære, at
arbejdstiden er fra kl. 9 til kl. 5,
men det må gøres, og i hvert fald
moder de unge med en positiv
indstilling til den undervisning,
der tilbydes af regeringen.
, Jeg kan godt gå ind for den
tankegang, der siger, at cana-
dierne er skyldige i meget ondt
ved den gamle „laden-stå-til“-po-
litik. Den gælder blot ikke mere.
I dag får eskimoerne selv valget
mellem at kvalificere sig eller at
leve fra hånden og i munden,
ganske vist med sikkerhedsnet
under.
Embedsmændene bliver bebrej-
det, at de ødelægger eskimo-
ernes ældgamle kultur. Hvorfor
kan eskimoerne ikke se tilbage
med stolthed som os andre — vi
, lever jo ikke længere som vore
forfædre gjorde det.
— Det er svært at regne med
den eskimoiske arbejdskraft, si-
ger overingeniør R. A. Epton,
Edmonton, der er rådgivende in-
geniør ved opførelsen af Frobisher
Bays første og hidtil eneste etage-
kompleks med lejligheder, hotel-
værelser og kontorer foruden bu-
tikker, svømmehal, bowlingbane
og andre faciliteter.
Erfaringerne siger os, at folkene
fra Frobisher Bay gennemgående
forsvinder fra sjakkene efter et
par dages forløb. De har tjent til
dagen og vejen og kommer først
igen, når de skal bruge penge.
På den anden side har de ikke
i noget særligt godt eksempel i fol-
kene på de offentlige kontorer og
institutioner, som flotter sig med
kaffepavser hver anden time. Her
skal vi bestille noget i en fart —
for sæsonen for byggeri er kort
på Baffin Island. Vi har to a tre
måneder til at bygge i.
Vi vil meget gerne have mulig-
hed for på stedet at kunne enga-
gere en stabil medarbejderskare
— eskimoer eller andre. Så vil
vi undgå de store udgifter der er
forbundet med at sende folk op
sydfra.
* — Jeg ville blive et nerve-
vrag, hvis værkstedet for kunst-
håndværk skulle drives som en
fabrik, betoner lederen af „Arts
and Crafts Workshop“en i Fro-
bisher Bay.
Her er beskæftiget 7 piger og
5 mænd for øjeblikket, og vi ak-
cepterer gensidigt hinanden. Det
kan kun gå, hvis arbejdet tages
som noget fleksibelt. Man møder
om morgenen, når det passer en,
og jeg aner faktisk ikke, om alle
12 kommer igen efter frokostpav-
sen eller er gået på jagt efter
sæler. Efterhånden har medarbej-
derne lært at sige til, hvis de
ikke regner med at komme igen
)l om eftermiddagen.
Denne indstilling til arbejdet
betyder så afgjort ikke, at med-
arbejderne er uinteresseret. —
Tværtimod suger eskimoerne be-
gærligt al ny lærdom til sig, og
de er ligefrem begejstrede, når
et resultat er akcepteret. Det er
nødvendigt at snakke åbent ud
om alt og intet skjule. Vi får af
og til breve sydfra med ros eller
ris, og det er en helt naturlig
ting, at alle medarbejdere har
adgang til korrespondancen. Der
^ er fuldt industrielt demokrati her.
Under sådanne forhold må af-
lønningen ske pr. færdiggjort en-
hed. Timelønninger er uanvende-
lige. og det er påkrævet med en
opmuntring. Ordrebeholdningen
rækker til langt ind i 1972.
54 DOLLARS I WELL-FARE
— Der udbetales alt for meget i
sociale ydelser, mener Bryan
, Pearson. Apex Hiil, som repræ-
* senterer Baffin Island valgkred-
sen i Noi'th West Territories fol-
kevalgte råd i Yellowknife.
Bryan Pearson er „hvid" og
ikke eskimo. Han er fulgt efter
en eskimo i rådet, fordi eskimoen
ikke kunne samle stemmer nok
ved det sidste valg, selv om eski-
moerne udgør et flertal af de
stemmeberettigede på Baffin Is-
land.
— Ydelserne går til mennesker,
som har et ikke uvæsentligt supp-
lement til deres husholdning ved
jagt, fangst og fiskeri, en ind-
tægtsform, som det er umuligt at
kontrollere. Det er også umuligt
at finde ud af, hvor meget eski-
moerne tjener pa deres kunst-
håndværk, skærearbejde i fedt-
sten og ben, skindarbejde og gra-
fik.
Tidligere holdtes de sociale
ydelser nede på et absolut mini-
mum, men der synes pludselig at
være en bred strøm af penge, til
alle, som bare gider ulejlige sig
ned til administrationskontoret.
Settlement manager Desmond
Sparham, Cape Dorset, afviser
kritikken, men bekræfter at støt-
tesatserne er sat i vejret.
— Der udbetales ca. 54 dollars
eller 400 kr. i gennemsnit årligt
pr. indbygger i Cape Dorset, siger
Desmond Sparham. Det beløb kan
ikke forskrække nogen. Der er
meget streng kontrol med udbe-
talingerne.
Enhver ansøger skal nøje rede-
gøre for sine forhold, før der læg-
ges så meget som en cent på bor-
det. Det er rigtigt, at mange mod-
tagere af sociale ydelser supple-
rer deres forsyninger af proviant
ved at gå på jagt, fangst eller fi-
skeri. Det må blot ikke glemmes,
at det koster ca. 1500 dollars år-
ligt eller ca. en halv snes tusind
kroner at holde skidoo, motor-
slæde, og jagtudstyr i orden, slut-
ter Sparham.
— Den eskimoiske befolkning
behøver en identitet for at kunne
klare sig i vort samfund, siger af-
delingschef A. J. Kerr. ministe-
riet for indianske anliggender og
udvikling af det arktiske Canada.
Uden denne identitet vil de føle
sig som 2. rangs mennesker. De
har behov for at bevare deres
kultur, deres sprog. Vi er mange,
som er skuffede over de hidtidige
resultater af vor politik, og del-
er behov for udsyn hos vore em-
bedsmænd. Der kan læres meget
af den danske Grønlandspolitik
— også af dens fejltagelser. Så
undgår vi at gøre flere.
Køb Johnson hos
Schjøtt - NarssaK
Uahnsort E
Altid følgende modeller
på lager:
1 i hk håndstart
4 hk -
6 hk -
9i hk -
20 hk -
25 hk -
40 hk -
40 hk el start
40 hk elstart & i
60 hk elstart & <
Hvis De vil vide mere om fordelene
ved at købe en Johnson, beder vi Dem
blot udfylde og Indsende denne kupon til
Tage Schjøtt
3921 NarssaK
Adresse
Alle modeller lagerføres med
kort motorben 05") og
langt motorben (20").
Først i driftsikkerhed
2 års garanti
13