Atuagagdliutit - 30.09.1971, Blaðsíða 26

UDEN RIG SORIENT mm
MM m
m

Om 30 år bor 60 pct.
af mennesker i byer
Indtil år 2000 må der bygges flere huse end i hele den foregående del
af menneskehedens historie, siger FN-rapport.
AF SVEND GARBARSCH.
København (RB-special).
Samtidig med at verdens befolkning er i fuld gang med at fordobles,
svulmer byerne overalt på kloden op til gigantiske proportioner. De vil
i løbet af århundredets sidste tre tiår blive næsten tre gange så store
som nu, spås det i en særlig undersøgelse, som FN’s økonomiske og
sociale råd ECOSOC har ladet foretage. Undersøgelsen skal i næste
måned danne grundlag for et særligt møde i Geneve i FN’s komite for
bolig-, byggeri- og planlægningsspørgsmål.
Ved undersøgelsen har man søgt
at trække de verdensomspænden-
de linjer op for den udvikling,
som nu kan iagttages i praktisk
taget hvert eneste land: Landbe-
folkningen strømmer til byerne,
og bybefolkningen selv formerer
sig hastigt tempo. Udviklingen ac-
cellerer på grund af fremgangen
inden for sundhedsvæsenet, der
udrydder fattigdommens dødelige
sygdomme.
Ifølge undersøgeaiserne vil ver-
dens befolkning ved år 2000 være
dobbelt så stor som nu, nemlig
syv milliarder, og mens 40 pct. af
befolkningen i 1960 boede i byer-
ne, vil tallet til den tid være
60 pct.
I rapporten om undersøgelsen
hedder det ligeud: Alle de byg-
ninger, der er opført igennem hele
menneskehedens historie, vil langt
fra være tilstrækkelige til at op-
fylde de behov, der vil opstå i
den tilbageværende del af dette
århundrede.
Og rapporten siger videre, at
alle nationer uden undtagelse —
både rige og fattige, store og små,
vil stå over for nogenlunde ens
problemer.
LEVESTANDARDEN I FARE
I rapporten opfordres til øget in-
ternationalt samarbejde for at
hjælpe regeringerne med at ud-
rede problemet og klare den si-
tuation, der vil opstå.
Ikke blot skal de gamle byer
udvides, men der skal også byg-
ges helt nye byer. Der vil opstå
„formidable problemer'1, som gan-
ske givet vil berøre udsigterne til
økonomisk vækst og forøget leve-
standard.
Man må overalt gå i gang med
indgående undersøgelser af
spørgsmål om, hvad der skal in-
vesteres, og hvor der skal investe-
res, hvor byvæksten skal opmun-
tres, og hvor den skal hindres.
Desuden må man undersøge, hvor
man ønsker den bymæssige be-
byggelse, hvilken form for trans-
port og hvilke former for sam-
fundstjeneste der ønskes.
Myndighederne mange steder er
især bekymrede over udsigterne
til, at de grundlæggende sam-
fundstjenester — såsom kraft,
vand, kloakering, byggeri og ud-
dannelse — skal forringes. En
nedgang i standarden er allerede
tydelig mange steder.
EN VÆKST-STRATEGI
I rapporten påpeges det, at der i
mange lande savnes egentlig plan
for byvæksten. Dette skyldes, at
man tidligere har tilladt byerne
at vokse på rent tilfældig vis.
Regeringerne verden rundt opfor-
dres nu af de lokale myndighe-
der til at udarbejde egentlige
strategier til imødegåelse af by-
ernes vækst, oplyses det.
— Denne styrkelse af central-
regeringerne kan meget vel blive
den mest betydningsfulde nyska-
belse på det bymæssige område i
anden halvdel af det tyvende år-
hundrede, hedder det i rapporten.
Udviklingen kan medføre, at re-
geringerne nu begynder at lære
af erfaringen, og en anden virk-
ning kan blive en hastig forøgel-
se af den internationale forsk-
ning og uddannelsesprogrammer-
ne. Dette er en af de væsentligste
anbefalinger i rapporten.
KULTURMØNSTRET SKIFTER
Rapporten nævner blandt udvik-
lingslandenes særligt problem-
prægede byer Mexicos hovedstad
Mexico City, Caracas i Venezuela,
Rio de Janeiro og Sao Paulo i
Brasilien, Lagos i Nigeria, Tripoli
i Libyen, Bombay og Calcutta i
Indien, Djakarta og Surabaya i
Indonesien og Cairo i Ægypten.
I alle disse byer har man kæm-
pemæssige problemer med en
vækst, der ikke blot volder van-
skeligheder med at skaffe til-
strækkelige boliger og transport,
men også skaber store ændringer
i landenes kulturmønster.
— Der er opstået overraskende
forskelle mellem kulturmønstret
og levestandarden i byerne og i
baglandet, siger rapporten.
Disse ord dækker over den
kendsgerning, at det bymæssige
liv i mange lande er ved at være
så ens, at man knap ville kunne
se, om man opholder sig i det
ene eller det andet land, hvis man
pludseligt skulle dumpe ned i en
af disse byer.
Indtrykket er overalt det sam-
me: Vrimlende tusinder i ubeskri-
veligt lurvede slumkvarterer, der
er sprunget frem, når den forar-
mede landbefolkning strømmede
ind til byer, der ikke havde boli-
ger til dem.
Når landboerne er kommet til
byerne, opgiver de deres hidtidige
levevis: Deres traditionelle klæ-
dedragt, byggestil, arbejds- og
kunstformer — ja, selv deres
gamle familiemønster.
I stedet opstår en slags interna-
tional blandingskultur, præget af
den kommunikationsstrøm som
folk modtager via blade, radio,
fjernsyn og film.
AFFOLKNING I RIGE LANDE
Men også i de udviklede lande
opstår der voldsomme forskelle
mellem land og by. De fattigste
egne affolkes, og de, der bliver
tilbage i landdistrikterne, lever
efterhånden en tilværelse, der gi-
ver dem alvorlig grund til klage.
I Storbritannien er man bekym-
ret over Londons vækst og sam-
mensmeltning med en række syd-
lige byer. Folkeomflytningen
medfører skadelige virkninger for
Wales, Nordøst- og Nordvesteng-
land og for Skotland. Sidstnævnte
sted er arbejdsløsheden mange
gange så stor som landsgennem-
snittet.
I Italien er problemet det mod-
satte. Her ligger forskellen ikke
mellem det rige syd og det fat-
tige nord, men det stik modsatte.
Et halvt århundredes udviklings-
plan for Syditalien har kun ført
til lapperier, og flytningen til
nord er nu en daglig strøm, der
kan iagttages hver dag på togene
mellem syd og nord.
Tyrkiet har igangsat en kam-
pagne mod problemet om Istan-
buls vækst. Man søger at trække
befolkningen til egnene i landets
indre ved at lægge modemiserin- /
gen og udviklingen her.
I Ægypten er man begyndt at
drøfte, hvorledes man skal ud-
vide det befolkede landområde,
der kun er en 30. del af landets
samlede areal. Næsten halvdelen
af de 35 millioner indbyggere er
samlet omkring den nordligste del
af Nilen.
RUSSISK LØSNING
I Cairo drøfter man, om man
skal gribe til den russiske løsning.
I Sovjetunionen har man i flere
tiår officielt kæmpet mod
Moskvas vækst og opmuntre til
udvikling andetsteds i landet, især
bag Ural-bjergene. I Moskva, der
nu har otte milioner indbyggere,
har der igennem flere år været
bosætningsforbud for folk udefra.
Forbuddet har til en vis grad
standset byens vækst, men der er
dog kommet tusinder illegalt til
byen. t
Japans problem er omtrent det
somme som Ægyptens — dog i en
langt større målestok. Her er
storbyerne mellem Osaka og
Tokyo vokset så kraftigt, at om-
kring halvdelen af landets godt
100 millioner indbyggere lever på
den snævre knapt tusinde km
lange kystslette.
For japanerne er resultatet ble-
vet en række plager, der kan side-
stilles med syv berømte plager.
Forureningen er blevet så kraftig
og livstruende, at Japans rege-
ring har måttet udarbejde en hel
serie love til beskyttelse af be-
folkningen.
FREMTIDENS LAND-BY
I Indien, Kina, Polen, Jugoslavien
og mange andre lande arbejder
man nu på at reducere og kanali-
sere de store byers vækst ind i
en mere balanceret udvikling.
Kinas plan synes at have sit
modstykke i vesten. Kineserne ar-
bejder på at decentralisere hele
landet og fordele befolkningen
jævnt over sit store område.
I Europa og USA har lignende
projekter set dagens lys. Mange
steder erkender man, at de kæm-
pemæssige byer, der er ved at op-
stå, må bremses, og at man i ste-
det må søge at skabe en ny slags
byer, helt anderledes end de nu-
værende.
De gamle byer er formet over
det traditionelle trafikmønster. I
dette århundrede har de formeret
sig udadtil ved knopskydning. Bi-
lismen har muliggjort vidtstrakte
villakvarterer i de udviklede lan-
de.
Den ny by må bygge på kollek-
tive transportmidler — busser, tog
og luftfartøjer — siger fremsyne-
de eksperter. De mest revolutio-
nerende tanker går ud på sim-
pelthen at opbygge byerne som
smalle bånd omkring transport-
vejene og banerne — bånd, der
vrider sig ud og ind over hundre-
der af km land.
I fremtiden må udviklingen
vendes, siger eksperterne. Det er
ikke landbefolkningen, der skal
komme til byen, men byen, der
skal komme til landet.
LEJ EN BIL HOS BUKKEHAVE
Vi har en ny bil til Dem når De kommer, og vi leverer den hvor De
emsker det. Vor billigste vinterrate for udlejning er 200 kr.. om ugen
for en MINI, med 1000 km gratis. Vi har vogne af alle mærker og i alle
størrelser, og der er fuld forsikring til kørsel overalt i Europa. — Eller
vi kan sælge Dem en fabriksny, bil på grænseplader til fordelagtig
pris. f. eks. Fork Escort kr. 9 800,—, Fiat 128 kr. 10.600,—. Citroen GS kr.
11.500,— Cortina kr. 12.000,— SAAB V4 kr. 12.400,— Fiat 125. kr. 13.600,—
B. M. W. 16.00 kr. 14.500,—. Volvo 142 kr. 15.500,—. B. M. W. 2002 kr. 16.200,—.
M. G. B. kr. 18.000,— Alfa Romeo 1750 Berlina kr. 20.300,—. Skriv og fortæl
om Deres kørselsbehov, og De får omgående pr. airmail, et fint tilbud.
CHR. BUKKEHAVE & SØN
Lerchesvej 11. P. O. Box 140, Svendborg, Danmark.
Tlf. (09) 21 14 57, flere linier. Turistudlejning gennem mere end 45 år.
chauffør
forkæler
En last- eller varevogn er en arbejdsplads
på hjul. Hverken mere eller mindre. Og godt
arbejdsklima gi’r gode arbejdspræstationer.
Sådan sagde konstruktørerne, da de skabte
den nye Hanomag last- og varevognslinie.
Og resultatet er blevet derefter...
Hanomag fra 1,4 til 26 tons nyttelast.
HANOMAG
HENSCHEL
DANMARKSMESTEREN - I DEN AFGIFTSFRI VÆGTKLASSE
AUT. HANOMAG-HENSCHEL FORHANDLER:
ASGER SIMONSEN
INDUSTRIVEJ 9 — 4652 HÅRLEV
TELEGRAMADRESSE: „KVIKMEKANIK" HÅRLEV
onalugtartup nutai
suputaussat
guitarit
Kanerssorissat
Grammofonplader
Harmonikaer
Guitarer
Mundharmonikaer
Musikhuset
Algade 44 — 4760 Vordingborg
Alle ordre ekspederes
omgående
piniagkat tamarmik ernlnavik
nagsiuneKaséput
Forlang gratis katalog
katalog akenångitsoK
piniarniaruk
26