Atuagagdliutit - 14.10.1971, Blaðsíða 11

Kryds på stemmesedlen
Ole Berglund.
Ved landsrådets behandling af
ændring af bestemmelser vedrør-
ende kommunal- og landsråds-
valg fremsatte Ole Berglund, Fre-
sujorna aussåkut ilausimavunga
Tunumut ilisimassagssarsiortu-
nut, nålagaralugo grev Eigil
Knuth, peKatåuputaoK ujaragsiut
Hans Jepsen, brhusimio åmo
Thorvald Clausen københavnimio.
Hans Jepsen uvangalo ilåtigut
uvdlut 34 Independencep kanger-
dluanipugut ujaragsiornermut tu-
ngassunik misigssuisavdluta. julip
18-iåne anguvarput Chr. Eriksen-
ip sermia. tagpavane isseKingmat
sermeK tikisarput tåuna atuardlu-
go sinerissap tungånut ingerdla-
vugut. åpangåtsiardluta sermip
isua tikiparput tåssanilo suju-
morparput inugsugssuaK. 2 m
migssiliordlugit portutigaoK ilua-
nilo nanivavut agdlagkat Kivdler-
tussame tupap pukuanltut.
sunauvfa Karl Filemonsenip ag-
dlagarisimassai julip 22-åne 1949
kalåtdlisut agdlagåuput, Sisimiu-
nile pingorsarsimagama kalåtdlit-
dlo OKausé eKaringitdluinaravkit,
agdlagkat ernlnaK Kavdlunåtu-
ngortipavut.
Karl Filemonsenip kigsautigå
agdlagkane navssårtup takussag-
ssiarisagai Kitåne kalåtdlit avi-
siånut.
agdlagkat åssileriardlugit åssi-
linerat uvagut agdlagkavtinik i-
lavdlugo inugsungmut ikivarput
agdlagkatdlo navssåvut tiguvdlu-
git avalautdlugitdlo.
kingorna tusarpara Karl File-
monsen ukiut ardlalialuit Kångiu-
tut ipivdlune ajunårsimassoK, ki-
nguåvisale agdlagai soKutigisagu-
narpait.
Henrik W. Madsen,
Kalåtdlit Igdluat,
Hellerup.
agdlagkat imåiput:
„Danske Pearyland Ekspedition
22. juli 1949
sermersioK Fristrup ilagalugo a-
vånga sermip Kånit ugtortardlu-
tigo maunga sermip OKånut tikit-
dluta una inugsuk sanavarput,
sermip ukåvia avåmut ungasissu-
seKartOK 40 m sanimut 92 meter
silissuseKartOK.
tåussuma timåne inugsuit ug-
tortainermut atortut ardlagdlit
sanavdlutigik kisiåne agdlagka-
nik ilissaKarnata.
måne ugtortainerput katsorna
inisavdlune, imaKa uvdlut pinga-
sut. tauvalo igdluvtinut Jørgen
Brønlunds Fjordimut ingerdlå-
savdluta, Kåumåme augustime
mønga autdlardluta angerdlåsav-
derikshåb, forslag om ændring
af stemmeafgivningsmetoden.
Ole Berglund mente, det var
for vanskeligt for vælgerne at af-
give stemme, når man skulle
skrive kandidatens fulde navn. —
Det ville være meget bedre, hvis
vælgerne blot skulle sætte kryds,
sagde Ole Berglund. — Samtlige
kandidaters navne skulle være
trykt på stemmesedlen, og væl-
gerne kan blot sætte kryds udfor
den kandidat, de ønskede at stem-
me på.
Ole Berglund sagde, at mange
havde svært ved at stave kandi-
daternes navne, og derfor var det
undertiden vanskeligt at afgøre,
hvem der er stemt på.
Ole Berglund mente desuden,
at det var for let at komme i
landsrådet og foreslog derfor, at
en landsrådskandidat skulle have
fem pct. af vælgerne som stillere
og til kommunalbestyrelseskandi-
dater 2 pct.
Landshøvdingen redegjorde for
spørgsmålet om afkrydsningssy-
stemet, idet han oplyste, at inden-
dluta tingmissartut mardluk ca-
talinat avKutigalugit.
ukioK 1948 maunga pivugut
Kavdlunåt arfineK mardluk uva-
nga kalålersauvdlunga, arfineK
pingasuvdluta, ukioK måna åma
arfineK mardluk ukisavdlutik ka-
låtdlitdlo mardluk katitdlutik ar-
fineK mardluk.
uvdlume sila atdlåreik una i-
nugsuk sanavarput, avativtine
KangerdlugssuaK sumik imamik
erssitsoKångitsoK. iluliarpagssuit
sikulo kisimik erssiput.
navssårtoK uvanga agdlagavnik
Kitåne kalåtdlit avisiånut taku-
ssagssiarigiliuk KaKUgulunit. aju-
ngilagut måne ukinivtine.
inuvdluarit-se
agdlagtoK kalåleK
Karl Filemonsen."
ajoraluartumik agdlagkat aKer-
dlussåinarmik agdlagaugamik å-
ssilialiarisavdlugit ajornakusor-
put, navssårtuvdlo kigsauteKar-
nera maligdlugo agdlagkat uter-
tineKarput Henrik W. Madseni-
mut.
årKigss.
Sidste sommer havde jeg den
store oplevelse at deltage i en
ekspedition til Pearyland, den
blev ledet af grev Eigil Knuth
og foruden Knuth og jeg deltog
geolog Hans Jepsen, Arhus og
Thorvald Clausen fra København.
Hans Jepsen og jeg var bl. a.
34 dage inde i Indepedence fjor-
den, hvor vi skulle undersøge de
geologiske forekomster. Den 18.
juli var vi på en af vore ture
• nået op til Chr. Eriksens iskappe.
Det var hundekoldt deroppe og
vi fulgte derfor den første bræ,
vi kom til ned mod kysten. Vi
nåede bræens kant et stykke
nede, og der fandt vi en stor
varde. Den var ca. 2 meter høj
og inde i varden fandt vi en be-
retning, som lå i en gammel to-
baksdåse.
Den viste sig at være skrevet
af Karl Filemonsen den 22. juli
1949. Den var skrevet på grøn-
landsk, men da jeg er opvokset
i Holsteinsborg og helt behersker
det grønlandske sprog, fik vi hur-
tig beretningen oversat.
Efter Karl Filemonsens ønske
rigsministeriet ikke har kunnet
gå ind for den. — Ministeriet
mente ikke, kontrollen med det
destribuerede stemmemateriale
var god nok, sagde landshøvdin-
gen.
— Vi har også forsøgt at få
indført bogstavbetegnelse for
kandidaterne, men heller ikke det
kunne indenrigsministeriet gå ind
kommunalbestyrelsimut åma
landsrådimut KinersissameK piv-
dlugo aulajangersagkat avdlå-
ngortineKarnigssåta landsrådime
OKaluserineKarnerane Ole Berg-
lund, Påmiut, sujunersumik sar-
KumiussivoK taisinerme periaut-
sip avdlångortineKarnigsså piv-
dlugo.
Ole Berglund isumaKarpoK Ki-
nersissut taisiniartarnerat ajor-
nakusorpatdlårtOK Kinigagsså-
ngortitup arKa tamåkerdlugo ag-
dlangniåsagåine. — pitsauneru-
jugssusagaluarpoK Kinersissartut
krydsiliginartåsagpata, taima Ole
Berglund OKarpoK. — Kinigagsså-
ngortitut arne tamarmik påpiara-
me taisivigssame agdlagsimåsåput
naKiterneKarsimavdlutik, tauvalo
Kinersissartut Kinerumassamik
nalånut krydsiliginartåsåput.
Ole Berglund OKarpoK inuit a-
merdlasut Kinigagssångortitut ar-
Kinik agdlangniarnertik ajorna-
kusortitaråt, taimåitumigdlo ilåne
aulajangisavdlugo ajornakusor-
tarpoK kina Kinersimaneråt.
kisalo Ole Berglund isumaKar-
poK landsrådimut ilaussortångor-
niarneK ajornångipatdlårtoK, tai-
måitumigdlo sujunersutigå lands-
rådimut Kinigagssångortitup Ki-
nersissartut 5 procenté Kinigag-
ssångortitsissigissåsagai kom-
munalbestyrelsimigdlo Kinersi-
nerme Kinigagssångortitsissugssat
2 procenté.
Landshøvdinge krydsilissarner-
mik aperKumut navsuiaivOK, na-
skulle den, der fandt beretningen
offentliggøre den i Grønlands-
posten.
Vi lagde en efterskrift og tog
beretningen med til Danmark,
samtidig lagde vi vores egen be-
retning i varden.
Jeg har senere erfaret, at Karl
Filemonsen for nogle år siden er
omkommet ved en drukneulykke,
men efterkommere efter ham vil
nok læse beretningen med særlig
stor interesse.
Henrik W. Madsen,
Grønlænderhjemmet,
Hellerup.
Brevet lyder:
„Danske Peary Lands Ekspedi-
tion 22. juli 1949.
Sammen med geologen Fristrup
ankom vi hertil nordfra, hvor vi
undersøgte isens overflade. Dér,
ved isens udmunding, byggede vi
denne varde. Isen strækker sig
over 40 m udefter og er 92 m
bred.
Længere inde på isen byggede
vi flere varder, som vi brugte til
opmåling, men ikke lagde noget
for. Ministeriet syntes ikke, det
var sikkert nok.
Lars Emil Johansen mente, det
var værd at støtte Ole Berglunds
forslag om adgangskravene. Det
kan være nemt at finde stillere,
sagde Lars Emil Johansen, og
stillergarantien er ikke god nok
i øjeblikket.
Forslaget gik i samme udvalg
som de øvrige forslag vedrørende
valgloven. Læs også Jørgen Ol-
sens og Lars Chemnitz forslag om
ændring til valgloven.
-den.
lunaerdlunilo nunap iluanut tu-
ngassutigut ministeriaKarfiup ta-
måna akuerisinausimångikå. —
ministeria isumaKarpoK taisiner-
me atortugssanik avguåuneKartu-
nik nåkutigdlineK nåmagtumik
pitséussuseKångitsoK, taima
landshøvdinge OKarpoK.
— Kinigagssångortitut naKiner-
nik nalunaeKutserneKartarnigsså-
ta atulersineKamigsså misilingni-
arsimagaluarparput, kisiåne ama
tåuna nunap iluanut tungassuti-
gut ministereKarfiup akuerisinau-
simångilå. ministeria isumaKarsi-
mavoK nåmagtumik Kularnåissu-
seKångitsoK.
Lars Emil Johansen isumaKar-
poK Kinigagsséngortisinaunigssa-
mut Ole Berglundip sujunersutai
tapersersortariaKartut. — Kini-
gagssångortitsiumassut navssåri-
niarnerat ajornångitdluarsinau-
vok, taima Lars Emil Johansen
OKarpoK, Kinigagssångortitsissut-
dlo ugpernaKutsinerat' månåkut
nåmagtumik pitsåussuseKångilaK.
Kinersissarnermik inatsit piv-
dlugo sujunersutitut avdlatutdle
sujunersut udvalgimut suliagsså-
ngortineKarpoK. — amåtaoK a-
tuåkit Kinersissarnermik inatsisip
avdlångortineKarnigsså pivdlugo
Jørgen Olsenip åma Lars Chem-
nitzip sujunersutait.
-den.
-Ekspedition
brev. Måske allerede om tre dage
er vi færdige med vor opmåling,
og så skal vi tilbage til vort hus
1 Jørgen Brønlunds Fjord. I
august måned tager vi hjem med
2 catalinaer.
I 1948 kom vi hertil, 7 danskere
og jeg som grønlandsk deltager,
ialt 8. Til vinter er der 7, der
skal overvintre med to grønlæn-
dere, ialt 7.
I dag, hvor vi bygger denne
varde, er himlen skyfri. I den
store fjord udover os er det umu-
ligt at se åbent hav. Kun isfjel-
de i stort antal og is kan man se.
Den, der finder dette brev, må
aflevere dette til en vestgrøn-
landsk avis, nårsomhelst. Her på
overvintringsstedet har vi det
godt.
Med hilsen(-er) til dig - til jer)
den der skriver er grønlænder
Karl Filemonsen".
Brevet er skrevet med blyant
og egner sig ikke til reproduk-
tion. Efter finderens ønske er bre-
vet returneret til ham.
Red.
inugsungme agdlagkat
Et fund på 7. Pearyland
påpiarane taisivigssane
krydsilissarnigssaK
Kinersissarnermik inatsimut Ole Berglundip avdlångutigssa-
tut sujunersutå
Grønland retur
for 485 kroner
I følge „Ekstra Bladet" vil Simon
Spies gerne gøre Grønland til et
nyt turistmål. En returbillet til
København fra Søndre Strøm-
fjord koster med SAS 2400 kr. i
sommersæsonen. Formanden til-
byder med tilsvarende fly at gøre
turen for 485 kr.
Tilbuddet om den billige tur
fremkom i en udsendelse i Dan-
marks Radio. Udsendelsens op-
havsmand, programsekretær Hel-
ge Andersen siger til „Ekstra Bla-
det": En reklamechef i SAS op-
lyste over for mig, at belægnings-
procenten på turen til Søndre
Strømfjord er på 80,5 i gennem-
snit for årets 12 måneder. Der-
efter mente jeg, at det kunne
være interessant at indhente et
tilbud hos et privat selskab. Med
samme dækningsprocent som SAS
viste det sig, at Spies kunne le-
vere billetterne til under en tre-
diedel af prisen. Noget tyder på,
at SAS tjener for meget.
Bortkomne
bankbøger
Da det er anmeldt, at bankbøger-
ne 1.20811, 1.21111, 1.21185, 1.21186,
1.21990, 1.22162, 925519 er bortkom-
met, indkaldes herved med 3 må-
neders varsel ihændehaverne af
bankbøgerne til at melde sig og
godtgøre deres ret til bankbøger-
ne. der i modsat fald vil være
mortificerede.
sparekarsit tåmartut
nalunaerutigineKarmat sparekarsit
1.20811, 1.21111, 1.21185, 1.21186,
1.21990, 1.22162, 925519, tåmarsima-
ssut, matumuna Kåumatit pingasut
sujorKutsissumik pigingnigtut ili-
simatineKarput pigingnigtunertik
ugpernarsarKuvdlugo taimåingig-
pat sparekarsit atortugssaujung-
naerslneKåsåput.
GRØNLANDSBANKEN A/S,
Postboks 75 . 3900 Godthåb.
Renault 6 koster
mindre, end De tror. Driftsom-
kostninger og udgifter til
vedligeholdelse er helt i bund.
Samtidig er Renault 6
komfortabel med et præg af
luksus. 4 døre
gør det nemt at stige ind og ud.
Bagageplads som i en
stationcar. Og nu kan
Renault 6 fås med 2 motorstør-
relser 850 cc og 1100 cc.
Prøvekør den i dag.
Ring og aftal tid.
Pris fra kr. 23.426,- excl. lev.
BENAULTfili
Forhandler:
TAGE SCHJØTT
Rækkehuset 5 . 3921 Narssak
Grønland
11