Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 14.10.1971, Blaðsíða 26

Atuagagdliutit - 14.10.1971, Blaðsíða 26
UDENB1GS0RIE NTERING —tBiaij UMMMWMSMM? U Thants budskab til ungdommen De forenede Nationers generalse- kretær U Thant, der er 62 år, fastholdt bestemt på FNs 26. Ge- neralforsamling sin beslutning om ikke at lade sig overtale til en ny periode. U Thant trækker sig altså tilbage fra posten fra 31. december i år og gør det samti- dig med, at han her bringer sit budskab til verdens unge om, hvad De forenede Nationer står for, og hvad målene er frem- over: De forenede Nationers Pagt, der indledes med ordene: „Vi, fol- kene i De forenede Nationer", taler om de mål for fred, frem- skridt og retfærdighed, til hvilke Organisationen har viet hele sit arbejde. Siden Pagten blev un- derskrevet for 25 år siden, har De forenede Nationer været gen- nem mange prøvelser, og nogle vil vel endog sige, at Organisa- tionens fortsatte eksistens byg- ger på et forfængeligt håb trods erfaringerne. Men Pagtens ånd har modstået presset gennem åre- ne. Mennesket og det menneske- lige er stadig årsag og grundlag for alt, hvad vi foretager os. Folkene i De forenede Nationer er Du og jeg og de millioner af menneskeheden, der håber på en bedre verden og som har i sinde at gøre et stykke arbejde for at opnå det. Det er de godt 3.000 repræsen- tanter for de 127 medlemslande i De forenede Nationer, der stræ- ber efter at gøre Organisationens program meningsfyldt på national og international basis. De er de 22.000 internationale tjenestemænd, der med hele De forenede Nationers apparatur ar- bejder for organisationens mange fredsdannende og fredsbevarende aktiviteter. De er repræsentanterne for over 40 internationale organisa- tioner, heraf en stor del ung- domsorganisationer der '— uaf- hængige af regeringerne — står i kontakt med De forenede Natio- ners økonomiske og sociale Råd og som arbejder for at udvikle og føre De forenede Nationers program ud i livet. Men måske vigtigst af alt, det er de talrige unge mennesker i hele verden, hvis fantasi og ska- berkraft for en stor del bliver afgørende for den fremtid, vi skal have. De forenede Nationer giver mulighed for hver enkelt at skaffe sig indflydelse på denne fremtid — ikke som isolerede en- keltpersoner, men som deltagere i vort fælles arbejde for en bedre verden. I 1970 var der f. eks. 434.000 unge under uddannelse, der del- tog i projekter under Verdens- fødevareprogrammet; dertil kom- mer arbejdsløse og unge, der hav- de sagt farvel til skolen, fra hele verden, som har modtaget hjælp gennem Det globale Beskæftigel- sesprogram via FNs internatio- nale Arbejdsorganisation (ILO); hundredtusindvis af unge land- mænd har sidste år tilsluttet sig FNs Levnedsmiddel- og Land- brugsorganisation, FAOs „Frihed- for-Sult“-kampagne og derved høstet nye tekniske og landbrugs- mæssige erfaringer; og millioner af unge mennesker har hvert år deltaget i lokale udviklingspro- grammer og indsamlet penge til FNs Børnefond, UNICEF. Men vi må heller ikke over- vurdere virkningen af disse an- strengelser. Det er nødvendigt yderligere at intensivere alle kræfter, hvis de skal have en langsigtet virkning på alle de pro- blemer, vi står overfor. Vi har stadigvæk ikke fundet tilstrækkelige løsninger for at hindre interne uoverensstemmel- ser mellem nationerne i at ud- vikle sig til væbnet konflikt. Den miljømæssige krise, der truer både industri- og udvik- lingslande, har klart vist, at vi skal udvise usædvanlig selvdici- plin og kun ved forebyggende foranstaltninger har mulighed for at bevare Jordens begrænsede ressourcer. I De forenede Nationers rap- port fra 1970 om den sociale si- tuation i verden understreges det, at arbejdsløsheden mange steder udgør 20 til 30 procent af Den moderne tekniske udvikling udsætter i stigende grad arbej- dere for at få kræft. Læger, fag- foreningsledere og industrifolk har i de senere år advaret mod kræft som erhvervssygdom, og Den internationale Arbejderorga- nisation (ILO) vil nu iværksætte en kampagne for at beskytte ar- bejderne mod denne snigende fare. ILO’s styrelsesråd har i forbin- delse hermed besluttet at sætte problemerne omkring „erhvervs- kræft" på dagsordenen for års- mødet i ILO’s højeste organ, ge- neralkonferencen, i 1973, hvor spørgsmålet bliver blandt de vig- tigste, der kommer til debat. Or- ganisationens sekretariat, Det in- ternationale Arbejdsbureau, vil desuden iværksætte en omfatten- de forskning, delvis på grundlag af konferencens resultater. KRÆFT-FREMKALDENDE STOFFER Efter dette forberedende arbejde, der er en forudsætning for aktio- nens gennemførelse, vil ILO op- tage kontakter med de enkelte lande om internateionale mini- mumstandarder, som skal mind- arbejdsstyrken og er stadig sti- gende til trods for, at man har søgt at afhjælpe den med om- gående modforanstaltninger. Racisme og religiøs intolerance hersker stadig og er en mørk del af udviklingen i store dele af verden. Og til trods for imponerende fremskridt i uddannelse og føde- vareproduktion fortsætter hun- dredvis af millioner at lide under sult og analfabetisme. De globale problemer som krig, hungersnød, uvidenhed, sygdom overvældende og vanskelige at løse. Ganske vist kan de anstren- gelser, vi har sat ind på at få fastslået problemerne, få fremti- den til at tegne sig mørk. Men hvis vi løser vore proble- mer, udnytter vore evner og fører vore tanker ud i livet, kan et triumferende håb blive en tri- umferende opdagelse. Disse og mange andre veje står åben for Dig og er kun begrænset af Din fantasi og energi. Vi er alle på vej til at blive en del af verdenssamfundet, og der er me- get mere arbejde, som venter på at blive gjort. Lad os sammen enes om den vanskelige opgave at bygge en bedre verden for menneskeheden! ske arbejdernes risiko for at kom- me til at lide af den frygtede syg- dom. Organisationen vil i første række forhandle med regeringer, fagforbund og arbejdsgiverorga- nisationer. Behovet for en ILO-aktion mod kræft understreges fra mange sider, og eksperterne frygter en yderligere udbredelse af sygdom- men på arbejdspladserne, hvis der ikke gennemføres tilstrække- lige . beskyttelsesforanstaltninger. Arsagen til den øgede fare er det stadig stigende antal kræftfrem- kaldende stoffer, som anvendes både i industrien og i en lang række ikke-industrielle fag. Specialister har fastslået, at der er en nær forbindelse mel- lem arbejdsvilkårene og sygdom- mens hyppighed på arbejdsplad- serne, og en ILO-aktion forventes derfor at kunne give gode resul- tater. BESKYTTELSE MOD BENZOL Allerede på generalkonferencens 56. session, der blev holdt i Geneve i sommer, drøftedes et forslag til en international kon- vention om beskyttelse af arbej- dere mod det sygdomsfremkal- dende stof benzol, som anses for at være et af den moderne indu- stris farligste produkter. Benzol, der udvindes af kul- tjære, er almindeligt brugt som råmateriale i adskillige indu- strier. Det anvendes i produktion af fenol (karbolsyre), visse typer plastic og en lang række vaske- og rensemidler. Produkter, der indeholder benzol, spiller en vig- tig rolle i den kemiske industri, idet de anvendes til fabrikation af f. eks. desinfektionsmidler, me- i dicin, farve- og sprængstoffer. Det er desuden udmærket anven- deligt som opløsningsmiddel for eksempelvis gummi, harpiks-til- sætninger og visse plasticmate- rialer. KAN GIVE BLODKRÆFT Benzol kan på grund af sin flyg- tige karakter trænge ind i det menneskelige legeme gennem lun- gerne. I sin egenskab af opløs- ningsmiddel kan det desuden op- suges gennem huden. Stoffets virkninger kan i til- I fælde af overdoseringer være katastrofale. Det har ikke alene ansvaret for den alvorlige er- hvervssygdom: benzolforgiftning, men det kan også forårsage for- styrrelser i nervesystemet, hvil- ket viser sig ved forgiftnings- symptomer efterfulgt af bevidst- løshed. Udsættes man for stoffet gennem længere tid, kan man rammes af sygdomme som anæmi (blodmangel) og den dødelige li- delse: leukæmi (blodkræft). I flere lande har man forsøgt at mindske den risiko, der er for- bundet med anvendelsen af ben- zol, ved ad lovgivningsmæssig vej at indføre kontrolforanstalt- ninger på fabrikkerne. Erfarin- gerne viser, at såvel tekniske som medicinske forholdsregler kan nedsætte faren for de mennesker, der har med benzol at gøre. SIKKERHEDS-FORANSTALT- NINGER ILO’s styrelsesråd har indhentet udtalelser fra medlemsstaterne og har på dette grundlag udar- bejdet forslaget til en konvention, som indeholder minimumstan- darder for arbejderbeskyttelse på dette område. Styrelsesrådet an- befaler en stærk begrænsning i brugen af benzol — og hvor det er muligt: indførelse af et andet stof, der helt kan erstatte ben- zolen. Bruger man stoffet i fa- brikationen, kan risikoen mind- skes betydeligt ved at aflukke maskiner og apparater i forskel- lige former for skærmanordnin- ger. Derved hindres, at de an- satte på fabrikken udsættes for benzoldampe. Endnu en betydningsfuld for- holdsregel vil være forbedring af arbejderens personlige sikker- hedsudstyr og mere indgående in- struktion om sikkerhedsmæssig betjening af de pågældende ma- skiner. Til støtte for alle disse foranstaltninger har man bereg- net en tærskelværdi for den til- ladelige benzolkoncentration i atmosfæren. Den medicinske indsats kan omfatte forbud mod ansættelse af visse grupper af mennesker til arbejde med benzol — herunder unge der ikke er fuldt udvokse- de. Krav om helbredsattester før ansættelse og om periodiske lægeundersøgelser vil være uom- gængeligt, hvis man skal nedsætte antallet af alvorlige sygdomstil- fælde. FOTO Film fremkaldes Farve og sort/hvid ARNE JENSEN Boks 624 . Esbjerg International HOUGH PAYLOADERS løser Deres læsseopgaver fra det øjeblik De sætter starteren til. De er gennemført robuste i hele konstruktionen og alle sårbare punkter er indkapslet mod støv og snavs, det giver stor driftssikkerhed og ringe vedlige- holdelse. HOUGH PAYLOADERS leveres i forskellige størrelser fra 30 HK - 220 HK, almindelige eller centerstyret - dobbelt bremsesystem - kort sagt, HOUGH PAYLOADERS har så mange fordele at de til enhver tid vil give Dem større produktion, ratio- nel drift og god økonomi. Forlang venligst prospekt og katalog- materiale. A/S International Harvester Company ■ ■ Smedeland 32-34 ■nn 2600 Glostrup. København. TU. (01) 96 80 99. Telex 2792 Brochurer med prisliste fremsendes omgående med luftspost. JØRGEN FISCHER Tagensvej 116 . 2200 København N . Taga 6514—4414 ILO-aktion mod kræft som erhvervs-sygdom 26

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.