Atuagagdliutit - 14.10.1971, Blaðsíða 26
UDENB1GS0RIE NTERING
—tBiaij
UMMMWMSMM?
U Thants budskab
til ungdommen
De forenede Nationers generalse-
kretær U Thant, der er 62 år,
fastholdt bestemt på FNs 26. Ge-
neralforsamling sin beslutning om
ikke at lade sig overtale til en
ny periode. U Thant trækker sig
altså tilbage fra posten fra 31.
december i år og gør det samti-
dig med, at han her bringer sit
budskab til verdens unge om,
hvad De forenede Nationer står
for, og hvad målene er frem-
over:
De forenede Nationers Pagt, der
indledes med ordene: „Vi, fol-
kene i De forenede Nationer",
taler om de mål for fred, frem-
skridt og retfærdighed, til hvilke
Organisationen har viet hele sit
arbejde. Siden Pagten blev un-
derskrevet for 25 år siden, har
De forenede Nationer været gen-
nem mange prøvelser, og nogle
vil vel endog sige, at Organisa-
tionens fortsatte eksistens byg-
ger på et forfængeligt håb trods
erfaringerne. Men Pagtens ånd
har modstået presset gennem åre-
ne. Mennesket og det menneske-
lige er stadig årsag og grundlag
for alt, hvad vi foretager os.
Folkene i De forenede Nationer
er Du og jeg og de millioner af
menneskeheden, der håber på en
bedre verden og som har i sinde
at gøre et stykke arbejde for at
opnå det.
Det er de godt 3.000 repræsen-
tanter for de 127 medlemslande
i De forenede Nationer, der stræ-
ber efter at gøre Organisationens
program meningsfyldt på national
og international basis.
De er de 22.000 internationale
tjenestemænd, der med hele De
forenede Nationers apparatur ar-
bejder for organisationens mange
fredsdannende og fredsbevarende
aktiviteter.
De er repræsentanterne for
over 40 internationale organisa-
tioner, heraf en stor del ung-
domsorganisationer der '— uaf-
hængige af regeringerne — står
i kontakt med De forenede Natio-
ners økonomiske og sociale Råd
og som arbejder for at udvikle
og føre De forenede Nationers
program ud i livet.
Men måske vigtigst af alt, det
er de talrige unge mennesker i
hele verden, hvis fantasi og ska-
berkraft for en stor del bliver
afgørende for den fremtid, vi
skal have. De forenede Nationer
giver mulighed for hver enkelt
at skaffe sig indflydelse på denne
fremtid — ikke som isolerede en-
keltpersoner, men som deltagere
i vort fælles arbejde for en bedre
verden.
I 1970 var der f. eks. 434.000
unge under uddannelse, der del-
tog i projekter under Verdens-
fødevareprogrammet; dertil kom-
mer arbejdsløse og unge, der hav-
de sagt farvel til skolen, fra hele
verden, som har modtaget hjælp
gennem Det globale Beskæftigel-
sesprogram via FNs internatio-
nale Arbejdsorganisation (ILO);
hundredtusindvis af unge land-
mænd har sidste år tilsluttet sig
FNs Levnedsmiddel- og Land-
brugsorganisation, FAOs „Frihed-
for-Sult“-kampagne og derved
høstet nye tekniske og landbrugs-
mæssige erfaringer; og millioner
af unge mennesker har hvert år
deltaget i lokale udviklingspro-
grammer og indsamlet penge til
FNs Børnefond, UNICEF.
Men vi må heller ikke over-
vurdere virkningen af disse an-
strengelser. Det er nødvendigt
yderligere at intensivere alle
kræfter, hvis de skal have en
langsigtet virkning på alle de pro-
blemer, vi står overfor.
Vi har stadigvæk ikke fundet
tilstrækkelige løsninger for at
hindre interne uoverensstemmel-
ser mellem nationerne i at ud-
vikle sig til væbnet konflikt.
Den miljømæssige krise, der
truer både industri- og udvik-
lingslande, har klart vist, at vi
skal udvise usædvanlig selvdici-
plin og kun ved forebyggende
foranstaltninger har mulighed for
at bevare Jordens begrænsede
ressourcer.
I De forenede Nationers rap-
port fra 1970 om den sociale si-
tuation i verden understreges
det, at arbejdsløsheden mange
steder udgør 20 til 30 procent af
Den moderne tekniske udvikling
udsætter i stigende grad arbej-
dere for at få kræft. Læger, fag-
foreningsledere og industrifolk
har i de senere år advaret mod
kræft som erhvervssygdom, og
Den internationale Arbejderorga-
nisation (ILO) vil nu iværksætte
en kampagne for at beskytte ar-
bejderne mod denne snigende
fare.
ILO’s styrelsesråd har i forbin-
delse hermed besluttet at sætte
problemerne omkring „erhvervs-
kræft" på dagsordenen for års-
mødet i ILO’s højeste organ, ge-
neralkonferencen, i 1973, hvor
spørgsmålet bliver blandt de vig-
tigste, der kommer til debat. Or-
ganisationens sekretariat, Det in-
ternationale Arbejdsbureau, vil
desuden iværksætte en omfatten-
de forskning, delvis på grundlag
af konferencens resultater.
KRÆFT-FREMKALDENDE
STOFFER
Efter dette forberedende arbejde,
der er en forudsætning for aktio-
nens gennemførelse, vil ILO op-
tage kontakter med de enkelte
lande om internateionale mini-
mumstandarder, som skal mind-
arbejdsstyrken og er stadig sti-
gende til trods for, at man har
søgt at afhjælpe den med om-
gående modforanstaltninger.
Racisme og religiøs intolerance
hersker stadig og er en mørk
del af udviklingen i store dele af
verden.
Og til trods for imponerende
fremskridt i uddannelse og føde-
vareproduktion fortsætter hun-
dredvis af millioner at lide under
sult og analfabetisme.
De globale problemer som krig,
hungersnød, uvidenhed, sygdom
overvældende og vanskelige at
løse. Ganske vist kan de anstren-
gelser, vi har sat ind på at få
fastslået problemerne, få fremti-
den til at tegne sig mørk.
Men hvis vi løser vore proble-
mer, udnytter vore evner og
fører vore tanker ud i livet, kan
et triumferende håb blive en tri-
umferende opdagelse.
Disse og mange andre veje står
åben for Dig og er kun begrænset
af Din fantasi og energi. Vi er
alle på vej til at blive en del af
verdenssamfundet, og der er me-
get mere arbejde, som venter på
at blive gjort.
Lad os sammen enes om den
vanskelige opgave at bygge en
bedre verden for menneskeheden!
ske arbejdernes risiko for at kom-
me til at lide af den frygtede syg-
dom. Organisationen vil i første
række forhandle med regeringer,
fagforbund og arbejdsgiverorga-
nisationer.
Behovet for en ILO-aktion mod
kræft understreges fra mange
sider, og eksperterne frygter en
yderligere udbredelse af sygdom-
men på arbejdspladserne, hvis
der ikke gennemføres tilstrække-
lige . beskyttelsesforanstaltninger.
Arsagen til den øgede fare er det
stadig stigende antal kræftfrem-
kaldende stoffer, som anvendes
både i industrien og i en lang
række ikke-industrielle fag.
Specialister har fastslået, at
der er en nær forbindelse mel-
lem arbejdsvilkårene og sygdom-
mens hyppighed på arbejdsplad-
serne, og en ILO-aktion forventes
derfor at kunne give gode resul-
tater.
BESKYTTELSE MOD BENZOL
Allerede på generalkonferencens
56. session, der blev holdt i
Geneve i sommer, drøftedes et
forslag til en international kon-
vention om beskyttelse af arbej-
dere mod det sygdomsfremkal-
dende stof benzol, som anses for
at være et af den moderne indu-
stris farligste produkter.
Benzol, der udvindes af kul-
tjære, er almindeligt brugt som
råmateriale i adskillige indu-
strier. Det anvendes i produktion
af fenol (karbolsyre), visse typer
plastic og en lang række vaske-
og rensemidler. Produkter, der
indeholder benzol, spiller en vig-
tig rolle i den kemiske industri,
idet de anvendes til fabrikation
af f. eks. desinfektionsmidler, me- i
dicin, farve- og sprængstoffer.
Det er desuden udmærket anven-
deligt som opløsningsmiddel for
eksempelvis gummi, harpiks-til-
sætninger og visse plasticmate-
rialer.
KAN GIVE BLODKRÆFT
Benzol kan på grund af sin flyg-
tige karakter trænge ind i det
menneskelige legeme gennem lun-
gerne. I sin egenskab af opløs-
ningsmiddel kan det desuden op-
suges gennem huden.
Stoffets virkninger kan i til- I
fælde af overdoseringer være
katastrofale. Det har ikke alene
ansvaret for den alvorlige er-
hvervssygdom: benzolforgiftning,
men det kan også forårsage for-
styrrelser i nervesystemet, hvil-
ket viser sig ved forgiftnings-
symptomer efterfulgt af bevidst-
løshed. Udsættes man for stoffet
gennem længere tid, kan man
rammes af sygdomme som anæmi
(blodmangel) og den dødelige li-
delse: leukæmi (blodkræft).
I flere lande har man forsøgt at
mindske den risiko, der er for-
bundet med anvendelsen af ben-
zol, ved ad lovgivningsmæssig
vej at indføre kontrolforanstalt-
ninger på fabrikkerne. Erfarin-
gerne viser, at såvel tekniske som
medicinske forholdsregler kan
nedsætte faren for de mennesker,
der har med benzol at gøre.
SIKKERHEDS-FORANSTALT-
NINGER
ILO’s styrelsesråd har indhentet
udtalelser fra medlemsstaterne
og har på dette grundlag udar-
bejdet forslaget til en konvention,
som indeholder minimumstan-
darder for arbejderbeskyttelse på
dette område. Styrelsesrådet an-
befaler en stærk begrænsning i
brugen af benzol — og hvor det
er muligt: indførelse af et andet
stof, der helt kan erstatte ben-
zolen. Bruger man stoffet i fa-
brikationen, kan risikoen mind-
skes betydeligt ved at aflukke
maskiner og apparater i forskel-
lige former for skærmanordnin-
ger. Derved hindres, at de an-
satte på fabrikken udsættes for
benzoldampe.
Endnu en betydningsfuld for-
holdsregel vil være forbedring af
arbejderens personlige sikker-
hedsudstyr og mere indgående in-
struktion om sikkerhedsmæssig
betjening af de pågældende ma-
skiner. Til støtte for alle disse
foranstaltninger har man bereg-
net en tærskelværdi for den til-
ladelige benzolkoncentration i
atmosfæren.
Den medicinske indsats kan
omfatte forbud mod ansættelse af
visse grupper af mennesker til
arbejde med benzol — herunder
unge der ikke er fuldt udvokse-
de. Krav om helbredsattester
før ansættelse og om periodiske
lægeundersøgelser vil være uom-
gængeligt, hvis man skal nedsætte
antallet af alvorlige sygdomstil-
fælde.
FOTO
Film fremkaldes
Farve og sort/hvid
ARNE JENSEN
Boks 624 . Esbjerg
International HOUGH PAYLOADERS løser Deres læsseopgaver
fra det øjeblik De sætter starteren til. De er gennemført robuste
i hele konstruktionen og alle sårbare punkter er indkapslet mod
støv og snavs, det giver stor driftssikkerhed og ringe vedlige-
holdelse. HOUGH PAYLOADERS leveres i forskellige størrelser
fra 30 HK - 220 HK, almindelige eller centerstyret - dobbelt
bremsesystem - kort sagt, HOUGH PAYLOADERS har så mange
fordele at de til enhver tid vil give Dem større produktion, ratio-
nel drift og god økonomi. Forlang venligst prospekt og katalog-
materiale.
A/S International Harvester Company
■ ■ Smedeland 32-34
■nn 2600 Glostrup. København. TU. (01) 96 80 99. Telex 2792
Brochurer med prisliste fremsendes omgående med luftspost.
JØRGEN FISCHER
Tagensvej 116 . 2200 København N . Taga 6514—4414
ILO-aktion mod kræft
som erhvervs-sygdom
26