Atuagagdliutit - 14.10.1971, Blaðsíða 13

I svigter børnene!
Halvdelen af verdens befolkning
er under 15 år. Halvdelen af
Grønlands befolkning er under 15
år. Børn. Trods det hører man
aldrig om en grønlandsk børne-
kultur. En sådan selvstændig kul-
tur eksisterer umiddelbart og kan
heldigvis ikke ændres eller øde-
lægges af en analyse. Den vil og-
så kun kunne foretages af en
voksen, som betragter børnekul-
turen som en mini-voksenkultur
— et voksent mikrokosmos. På
samme måde bedømmes enkelte
elementer i børnekulturen, f. eks.
legetøj, kreative produkter og bø-
ger, som formindskede gengivel-
ser af den voksne verdens bille-
der. Alt skal have en betydning,
og da denne betydning altid er
tillagt af en voksen, er den også
altid fuldstændig socialt tilpasset
den voksne verdens myter, tek-
nik og funktioner. Selvom pro-
cessen måske er nødvendig, er den
ikke altid ønskelig i den udform-
ning den får. Når det man til-
byder barnet kun udtrykker et
univers opbygget efter de voksnes
funktioner, kan det selvfølgelig
ikke undgås at barnet præpare-
res til at akceptere alle disse
funktioner og ideer. Barnet får
påduttet et traditionsmønster, der
altid har frembragt konkurrence,
krig, postbude og cowboys, og som
man fantasiløst sørger for, at bar-
net kommer til at dyrke. Bliv som
din far, men BEDRE! Så er vi
tilbage til det forhåbentligt snart
opslidte tema i den nervøse fars
konfirmationstale, et smukt ind-
rammet tilsagn om at hjælpe søn-
nen frem til det han ikke selv
nåede. Denne opgivende holdning
videregives til næste generation
med lidt sukret venlighed, og af-
slører meget lidt respekt for selve
mennesket. — Mennesket i cen-
trum — lyder årets overskrift i
Grønland. Hvis dette er andet end
et godt reklamaslogan, vil så ind-
stillingen afsløre respekt for men-
nesket eller en lidt nedladende
venlighed?
Børn er også mennesker, men
mennesker uden ansvar? ikke?
ansvaret ligger hos de voksne, og
dermed har de voksne givet sig
selv den eftertragtede magt. Mis-
bruges den? Ja, men ikke altid
bevidst. Hele kompetancespørgs-
målet diskuteres ivrigt, hvem skal
have hvilken kompetance til
hvad? Det mærkes også indenfor
børnebogslitteraturen. Skal den
styres, og hvis ja, så i hvilken
retning? Disse problemer er op-
stået lidt efter lidt i den vestlige
civilisation, og når de tages op
her, er det for at gøre opmærk-
som på, at man i Grønland har
alle chancer for at styre/ikke
styre en udvikling indenfor bør-
nebogslitteraturen, da en sådan
endnu ikke findes her.
Den lille del af børnekulturen,
som udgør børnebøger, er verden
over i høj grad blevet en kom-
merciel affære, som har alt for
stor indflydelse på retning, kvan-
titet og kvalitet. Efterspørgslen
afpasser tilbuddene, og kun få
interesserer sig for kvaliteten.
Skal læserne gøres kvalitetsbe-
vidste? For et mindre barn med
en unuanceret indstilling er
spørgsmålet om kvalitet ikke no-
get problem. En sortering sker
automatisk. Barnet er endnu ikke
først og fremmest forbruger —
men skaber. Jo længere denne
evne kan bibeholdes, jo rigere
vil barnet være rent emotionelt.
Men de voksnes krav i samfun-
det af idag er andre — man læg-
ger hovedvægten på at udvikle
den intellektuelle intelligens i ste-
det for den emotionelle, uden at
undersøge børnenes eller endnu
bedre en eventuel fælles voksen/
barn motivation. Kommunikatio-
nen mangler.
G.O.F. har i anledning af bør-
nebogsugen udgivet en pjece om
børn og læsning. Heri findes en
fortegnelse over bøger på grøn-
landsk egnet forbørn. Listen er
ialt på 63 titler, af disse er kun
38 skrevet til børn, og kun 2 —
to er originale grønlandske vær-
ker. De oversatte bøger er for
det meste go’e gamle vesterland-
ske klassikere, som umuligt kan
have ret meget at sige børn af
idag i det grønlandske samfund.
Til gengæld indenholder de alle
en udmærket indførsel i en
klassisk, men forældet vester-
landsk/europæisk mentalitet. Ud-
valget af oversættelserne er næp-
pe sket efter en politisk-ideolo-
gisk målsætning, men snarere ef-
ter tilfældighedernes princip, og
iøvrigt i den bedste mening. Der
er ingen tvivl om, at den ens-
rettede „kulturstrøm" præges af
et europæisk konservativt hold-
ningsmønster, som betragter bør-
nebogen som en aflægger af læ-
rebogen. Er børnebogen en selv-
stændig genre, eller er den en
aflægger af den klassiske lære-
bog? Skal børnebogen have „be-
tydning", er den kun go’ (af kva-
litet) hvis man i den kan finde
pædagogiske anvisninger, som
kan stimulere og underbygge for-
ældres og læreres usikkerhed? Er
denne ensretning værdifuld? Eller
ændrer og ødelægger denne bed-
reviden og styring børnenes egne
oplevelser? Kort sagt, er det umu-
ligt at komme udenom censuren,
om den samfundsbevarende ten-
dens der udtrykkes gennem den
konservative holdning? Det er i
høj grad en indoktrinering, som
også smitter af på al højere ud-
dannelse, information og forsk-
ning. Det kan vel næppe være
ønskeligt — heller ikke i det
grønlandske samfund? De fleste
formidlere får følgeligt tildelt en
ganske bestemt rolle i det oven-
for skitserede samfund. Men hvad
er formidlerens rolle? Skal en-
hver anmelder, lærer, boghand-
ler eller bibliotekar kunne afgøre,
hvad der er „rigtigt" eller „for-
kert" udfra de litteraturhistoriske,
pædagogiske eller sociologiske
synspunkter, som anerkendes for
tiden? Vil formidlerens rolle al-
tid være bevarende? Denne kort-
fattede introduktion med et myl-
der af spørgsmål kunne bruges
til et oplæg til en debat om bør-
P.«# Cecil er altid *•.
ensartet rullet . . . !
Cecil åssigiåmik tamatigut
\ imusimassarpoK ...» /
— og så kan *7*
man smage den
gode tobak i Cecil . . . !
— Cecilip tupartå pitsak
malugineKarsi- ,
*•.. nauvoK . . . !
— derfor er der
y• bedre træk i Cecil . . .
, • — taimaingmat Cecil
I mitdluaruminar-
V, **•. neruvoK . . . ! .«
En lille pause ... en hyggelig sludder ... ild på en Cecil
altid perfekt rullet af fyldige, mættende blended-tobakker
så er der tid til en Cecil
suliungnaitsiarneK . . . OK.alOKatigéruoorneK . . . Cecil kukutdlugo;
tamatigut imuvdluarsimassarmat tupanit pitsavingnit akordluag-
kanit.
. . . Cecilitornigssamut pivfigssångorpoK
nebogens rolle, og hvordan eller
om den skal bruges i det grøn-
landske samfund. Som før nævnt
er næsten alle de eksisterende
grønlandske børnebøger oversæt-
telser. Da de fleste grønlandske
børn først lærer dansk i skolen,
læser de altid bøger, der er be-
regnet for lavere alderstrin, og
det stof de læser, er derfor under
deres eget udviklingsniveau. Des-
uden er hele det beskrevne uni-
vers et mønster på den vester-
landske/europæiske kultur, som
benytter begreber, der er frem-
mede for grønlandske børn.
Der må være et stort behov for
grønlandske børnebøger, med
grønlandsk indhold og begrebs-
verden. Det siger sig selv, at bø-
gerne kun kan skrives af grøn-
lændere, men hvor er de? Grøn-
landske børn er splittede mellem
to verdener, jo længere tid, den
ene verden får lov at dominere,
jo sværere vil det blive for den
anden verden at få sine speci-
fikke værdier akcepteret. Der bli-
ver idag krævet enormt meget af
det grønlandske barn. — Kunne
barnet bare kræve noget til gen-
gæld!
I svigter jeres børn, og dermed
jer selv. Begynd med at udskrive
en børnebogskonkurrence.
Anette Høyer.
Bådudsalg!
Vort nuværende lager af LM-både udsælges ined nedslag
på 10% af hidtil gældende pris fx:
LM 21/14 hk ......................... nedsat til 33.570,00 kr.
LM 21/10 hk ......................... nedsat til 31.950,00 kr. og
LM 16/ 5 hk ......................... nedsat til 16.650,00 kr.
Betalingsbetingelser: udbetaling 30% af købssummen. Rest-
beløbet + 10% over 12, 24 eller 36 måneder.
Foruden disse nye både sælger vi 2 stk. brugte træbåde, hver
18’, med outboardmotorer:
1 stk. træbåd 18’ med 18 hk outboardmotor Evinrude kr. 4.000,00
kontant og
1 stk. træbåd 18’ med 33 hk outboardmotor Evinrude kr. 4.500,00
kontant.
Alle både leveres frit på vandet i Godthåb. For levering til
andre byer plus fragt og forsikring.
ALBRECHT & BOSERUP
(Grønland) A/S.
Telefon 1486 . Box 619 . 3900 Godthåb.
SEVIN RU DE
SKEETER
tamatigut autdlartarto«, agdlagdlutit brochure 4-nik xalipautilik
Kfnutigiuk.
Kuponen sendes til generalagenten — agdlagfigssax general
agentimut nagsiunexasaox:
KETNER MARINE . Fabriksparken 23 . 2600 Glostrup
Telegramadresse: MOTORKETNER
Send 4-farvet brochure EVINRUDE SKEETERit
på EVINRUDE SKEETER brochuriat 4-nik
xalipautiiik nagsiuguk
Navn/atex ....................................................
Adresse/najugax ..............................................
By/igdloxarfik ...............................................
13