Atuagagdliutit

Årgang

Atuagagdliutit - 29.03.1973, Side 3

Atuagagdliutit - 29.03.1973, Side 3
Skattekrig i Grønland fra. Det er en direkte opfordring' at se ned på grønlandsministe- net, sagde Lars Emil Johansen. Ministeren taler om nærdemokra- ti- men det er fjerndemokrati at Placere den øverste skatteinstans * ministeriet. Lars Emil Johansen citerede en leder i A/G for nogle år siden, s°m sagde, at landsrådsmedlem- mer var en samling nikkedukker. Han erklærede, at han vil blive meget skuffet, hvis medlemmerne f°rtsat skal sige ja og amen til Srønlandsministerens og embeds- mandenes beslutninger. FRYGTEN overdrevet Hiels Carlo Heilmann støttede Hertallets indstilling og sagde, at landsforeningen af kommunalbe- styrelser vil stå som garant for, at der ikke opstår for store ud- ring i udskrivningsprocenten. Han var betænkelig ved, at skat- teinspektoratet henlægges under landsrådet, da det vil være for- bundet med store udgifter, som landskassens næppe vil kunne magte. Han henviste til landskas- Sehs økonomiske vanskeligheder 1 forbindelse med administratio- nen af social- og arbejdsdirekto- ratet. Det bliver svært for lands- rådet at blive hørt, hvis rådet se- jere hen skulle blive nødsaget Hl at opfordre staten til at over- ise skatteinspektoratet, sagde han. Formanden erklærede, at fryg- i6n for uensartet skat er over- drevet. Efter statistikken er der fale om ret ensartet indtjening 1 de forskellige kommuner. Der er ingen grund til at tro, at lands- rådet vil være ude af spillet. Rå- det har stadig mulighed for at siyre beskatningen, idet rådet bli- Ver bemyndiget til at udpege skatterådet. Det er for meget sagt M Påstå, at ændringsforslaget vil botyde tilbagegang. Aliba/c Josef sen fandt det mest rimeligt, at skat administreres af kommunerne. Frygten for affolk- nmg af mindre bygder på grund af skat er ubegrundet. Når det gælder skat er det svært at son- ure mellem lands- og kommunal- politik. Derfor vil et snævert samarbejde mellem landsråd og kommunalbestyrelserne være på sitl Plads. Jørgen Olsen så ingen grund fu> at landsrådets kompetence Oliver mindre ved overdragelsen ®f beføjelserne til kommunerne, mden for rammerne af lovfor- slaget kan landsråd og kommu- halbestyrelser dele beføjelser og bar mulighed for samarbejde. DøMT til affolkning 0tt° Steenholdt påpegede farerne Ved at give beføjelserne til kom- munerne. Større skattebyrder i de mindre kommuner vil betyde, at opt bliver endnu vanskeligere at a kvalificerede lærere på de små steder. Lovforslaget favoriserer uo store kommuner, hvis udvik- mg vil fremskyndes på bekost- ning af de små. Befolkningskon- centrationen vil øges, og dens ulemper vil øges. Nu har byg- ene langt om længe fået mu- *ghed for at bygge huse. Men °vforslaget vil stoppe den udvik- mg- De mindre kommuner vil uve dømt til affolkning. . Hn ensartet udvikling kan kun s*kres ved, at landsrådet bestem- me1’ skatten, sagde Otto Steen- boldt. ■Han fandt det desuden meget uheldigt, at lovforslaget fasthol- der sambeskatning. Det vil ram- me ægtepar, og de opnår hver for Sl§ kun halvt så meget i person- fradrag som de ugifte. Det er en forskelsbehandling. Formanden sagde dertil, at gifte vil få store fordele ved særbe- skatning. Det er også forskelsbe- handling. Ole Berglund betegnede frygten for større skatter i fangerdistrik- terne som en tom snak, da disse ‘kommuner vil nyde godt af den udligningsskat, som ministeren har planer om at fremsætte. FANGERNE RAMMES HÅRDEST Men medlemmerne fra yderdi- strikterne delte ikke Ole Berg- lunds optimisme. K’issunguak Kristiansen, An- dreas SanimuinaK, Erinartex Jo- nathansen, Johan Knudsen, Knud Kristiansen, Elisabeth Johansen og David Broberg fandt, at skatte- administration tillagt landsrådet vil være mere retfærdig, da det vil betyde ensartet udskrivnings- procent. Fangerne vil blive hår- dest ramt, hvis skatten skal va- riere fra kommune til kommune. Det bliver svært at få kvalifice- ret arbejdskraft til små kommu- ner. Indførelsen af skat må ikke betyde splittelse i befolkningen. Vi skal ikke have fødestedskrite- riet om igen. Mindretallets indstilling blev som nævnt vedtaget ved afstem- landsrådimit: ningen med følgende 10 stemmer: Andreas SanimuinaK, ErinarteK Jonathansen, Johan Knudsen, Jo- nathan Motzfeldt, Lars Emil Jo- hansen, Otto Steenholdt, David Broberg, Elisabeth Johansen, Knud Kristiansen og K’issunguaK Kristiansen. Følgende stemte imod: Ole Berglund, Lars Chemnitz, Niels Carlo Heilmann, Alibak Josefsen, Jørgen Olsen og Nikolaj Karlsen. Jørgen Poulsen stemte blankt. Jonathan Motzfeldt og Lars Emil Johansen ønskede, at lands- rådet overfor ministeren og fol- ketinget præcisererer at landsrå- dets beslutning respekteres. Formanden sagde til slut: — Som formand er jeg forpligtet til at føre rådets beslutning videre. Men der står ingen steder, at mi- nisteren eller folketinget er for- pligtet til at følge landsrådets indstilling. Folketinget presser meget hårdt i skattesagen. Gen- nemførelse af landsrådets beslut- ning kan betyde en yderligere forsinkelse. Derfor er der grund til at tro, at ministeren og fol- ketinget ikke følger rådets ind- stilling. Julut. aningaussat trawlerinu- kartut piniartutatuarfinut grønlandsrådip nalunaerutånik nalinginaussumik oKaloKati- gissuteKarneic piniartut najugåine inutigssarsiornikut pissu- siussunik inutigssarsiornermigdlo iliniartitsinermik oitatdli- ssutingortoK landsrådime grønlandsrådip nalu- naerutåta nalinginaussumik oica- loKatigissutigineKarnerane ilau- ssortat pingårtumik soKUtigisima- vait piniartut najugåine ajornar- torsiutit, pingårnerutitdlugit ili- niartitsinermut inutigssarsiorner- migdlo ilitsersussinermut tunga- ssut. sangmissagssaK tåuna pivdlugo sujuligtaissoK sarKumiussinermi- ne OKalugiartitdlune onarpoK pi- niartOKarfiussune atuarfeKame- rup ilungersussamik nalilerniar- neKarnigsså ilalersomeKarsima- ssok, pingårnerutitdlugit erxar- sautigineKasåput atuarfeKarnerup årKigssuneKarnera, iliniartitsinig- ssamik iluarsartussineK iliniar- tutdlo igdlue kisalo iliniartunik Danmarkimut autdlartitsissar- neK. — grønlandsrådime kåmagtuti- gineKarsimavoK piniartunik ilini- artitsinigssap iluarsartunigssånik aperKut erhvervsuddannelses- rådimut sarKumiuneKåsassoK, su- juligtaissoK OKarpoK. Knud Kristiansen, Upernavik, konsulentimik piniartunut suju- nersuissoKarneK pivdlugo ozar- Pok: — niorKutigssiorneK avgua- garsissarnermigdlo ingerdlatsi- nermik pilersitsinigssaK encar- sautigalugit ikiorneKartariaKar- nermik ilitsersugaunigssamigdlo pissariaKartitaKarpugut. piniartu- nut sujunersuissartoK ingmikut ltoK atorfigssaKartineKarpoK, grønlandsrådimile kalåtdlit tu- ngånit tamåna KularineKarmat sumik kinguneKångilaK. piniartut najugaKarfisa iliniar- titaunermik pissariaKartitaKarne- rånik inutigssarsiornikutdlo ikior- serneKartariaKarnerånik åssersut nalinginaussoK Knud Kristian- senip taivå: — Upernavingme a- tuarfiup initaisa ilåt imatut su- liarineKarsimavoK nivissanut å- merinermik, pilangnermik sulia- ringningnermigdlo iliniarfiusinå- ngordlune. ine tåuna månåkut a- tuarfingmit tiguneKarKerérpoK i- liniartitsiviussugssanik inigssaile- KineKarmat. trawlerinut aningaussat atuarfingmut Lars Emil Johansen, Nuk: — tåu- ko „kalåtdlit tungånit" piniartu- nut sujunersuissartoK pivdlugo Kulartut ilagingilåka. isumaKar- pungale konsulente sujunersui- ssartoK atauseK inutigssarsiutinut tamanut åssigingmik påsisima- ssaKarsinåungitsoK taimåitumig- dlo piniarnermik inutigssarsiute- Kartut ingmikut konsulenteKarta- riaKartut. Lars Emil Johansen OKarpoK trawlerit ingerdlanigssånik iluar- sartussinerup unigtineKarnerati- gut aningaussat atortugssausima- galuit taimaitineKartut piniartut najugaKarfine pilerssårutinut ku- larnåinerussunut, sordlo init ili- niartitsivit amerdlilerneKarnig- sséinut, atorneKarsinaussut. Knud Kristiansen Lars Emil Johansenip piniartoKarfiussune aningaussanik iliniartitsinermut atuinigssamik isumå tapersersor- dlugo nalunaerpoK. isumaKarpoK pitsångorsainiarneK ingerdlåne- KartariaKartoK pingårtumik er- Karsautigalugit arnat piniartut najugaKarfinik sujunigssaKartitsi- ssut. Niels Carlo Heilmann OKarpoK piniartunik iliniartitsissarneK nu- naKarfingne ingerdlåneKartaria- KartoK, atuarfingniungitsoK. Elisabeth Johansen, OmånaK, isumaKångilaK arnat kisimik pi- niartut najugaKarfinik sujunig- ssaKartitsissussut. arnåme pissat suliarissarpait, angutitdle piniar- tuartariaKartarput. amat Kanor- dlunit nunai'Katimik akornåne su- lerusussuseKartigigaluarpata pi- ssaKartOKartångigpat piniartut najugaKarfé sujunigssaKångitdlat. Elisabeth Johansen isumaKar- poK ilorfåtdlangnåsångitsoK aper- Kut erhvervsuddannelsesrådimut tuniuneKåsagpat. landsrådip ajor- nartorsiut tigussariaKarpå. Elisabeth Johansenip ilaussor- tat erKaisipai sujusingnerussukut sujunersuteKarsimavdlune angat- dlåmik piniartut aulisartutdlo i- nusugtut iliniarfigisinaussånik pigssarsinigssamik. naggasivdlu- ne OKarpoK grønlandsrådip ilau- ssortaisa piniartut najugaKarfine ajornartorsiutit angnertut påsini- ardlugit piniartuneK misiligtaria- Karaluaråt. Andreas SanimuinaK, Scoresby- sund, OKarpoK piniartut najuga- Karfine konsulenteKalernigssamik erKarsaut asoruneKarsimassaria- KångikaluartoK. Otto Steenholdt, Ausiait, OKar- poK atåta ilagalugo nalunaeKU- tap akunialuine ilånikut piniari- artarneK nåmångitsoK. taimailiv- dlune inutigssarsiut iliniarneKar- sinåungilaK. piniartunut atuarfig- tårtai iaKarpugut pissariaKartunik nåmagtunik igdlutaKartunik. nålagauvfik saperpoK landsrådime sujuligtaissoK Lars Chemnitz OKarpoK najugaKarfit avatdlerpåt sumiginarneKartarsi- massut, ersserKigsardlugule lands- råde ardlaleriaKalune OKartarsi- massoK piniartoKarfit najugaKar- fitdlo ungasingnerpåt Kiviame- KørKuvdlugit. — kisiånile imaKa piniartunut atuarfik OKausinau- jungnaersisimassariaKaraluarpar- put, OKarpoK. — ajornakusui- narpordle piviussungortinigssånut isumat åssigingeKingmata. nåla- gauvfiup tungånit Kularnångitsu- mitaoK akuliunigssaK ersissutigi- neKarsimavoK, tåssame kalåleK piniartoK ilisimåssutsimigut pisi- nåussutsimigutdlo suliagssamut kisime nålagauvdluinarmat. KularnångivigpoK, sujuligtai- ssoK nangigpoK, angatdlat iliniar- fik kigsautigineKartoK. najuga- Karfingnile piniartoKarfiussune å- ssigingissut angnei'tujuvoK, pissa- riaKåsaordlo erKarsautit åssigi- ngitsukutårtut atautsikut inger- dlatisavdlugit åssigissutåtdlo tu- ngavigalugo ajornartorsiumik a- jornarungnaersitsinigssaK, Lars Chemnitz naggasivoK. -den. Officielt „Under 16. februar 1973 er der i ak- tieselskabs-registeret optaget føl- gende ændring vedrørende „Ma- gasinet Frederikshåb A/S“ af Godt- håb, Grønland: På aktiekapitalen er yderligere indbetalt 225.000 kr. Den tegnede aktiekapital, 300.000 kr., er herefter fuldt indbetalt. Under 9. december 1972 er selskabets vedtægter ænd- ret. POLITIMESTEREN I GRØNLAND, Godthåb, den 1. marts 1973. J. R. Karlsson“ Officielt Under 19. januar 1973 er der 1 aktieselskasb-reglsteret optaget følgende ændring vedrørende „Ma- gros AJS“ af Godthåb, Grønland: Under 4. maj 1972 er selskabets vedtægter ændret. Aktiekapitalen er udvidet med 45.000 kr. Den teg- nede aktiekaiptal udgør herefter 75.000 kr., fuldt indbeta't, dels kon- tant. dels i andre værdier. Aktie- kapitalen er fordelt i aktier på 5.000 kr. og multipla heraf. Hver aktionær har 1 stemme. Sophie Louise Priscilla Reiding er ud- trådt af bestyrelsen. Erik Svend Thomsen, Godthåbsvænget 14 A, København, er indtrådt i direk- tionen. POLITIMESTEREN I GRØNLAND. Godthåb, den 1. marts 1973. J. R. Karlsson. Lej eller køb en bil hos BUKKEHAVE Vi har en ny bil til Dem når De kommer, og vi leverer den hvor De ønsker det. Vor billigste vinterrate for ud’ejning er 250 kr. om ugen for en MINI, med 1000 km gratis. Vi har vogne af alle mærker og i alle størrelser, og der er fuld forsikring til kørsel overalt i Europa. — Eller vi kan sælge Dem en fabriksny bil på grænseplader til fordelagtig pris. — F. eks. Ford Escort kr. 9.800,—, Citroen GS kr. 11.500,— Saab 96 kr. 12.000,—, Saab 99 kr. 16.500,—, B.M.W. 1602 kr. 19.100,—, Alfa Romeo 1300 Super 4 dørs kr. 16.000,—, Austin Morris MINI kr. 8.100,—, Austin MAXI 5 dørs kr. 13.600, Volvo 142 kr. 17.500,—. — Skriv og fortæl om Deres kørselsbehov, og De får omgående pr. airmail et fint tilbud. CHR. BUKKEHAVE & SØN Lerchesvej 11. P. O. Box 140, Svendborg, Danmark. Tlf. (09) 21 14 57, flere linier. Turistudlejning gennem mere end 45 år. TomT GULDKARAMELLER De eneste rigtige karameller er Toms Guld Karameller kukarnårKit tåssåuput Toms Guld Karameller 3

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.