Atuagagdliutit - 29.03.1973, Qupperneq 3

Skattekrig i Grønland
fra. Det er en direkte opfordring'
at se ned på grønlandsministe-
net, sagde Lars Emil Johansen.
Ministeren taler om nærdemokra-
ti- men det er fjerndemokrati at
Placere den øverste skatteinstans
* ministeriet.
Lars Emil Johansen citerede en
leder i A/G for nogle år siden,
s°m sagde, at landsrådsmedlem-
mer var en samling nikkedukker.
Han erklærede, at han vil blive
meget skuffet, hvis medlemmerne
f°rtsat skal sige ja og amen til
Srønlandsministerens og embeds-
mandenes beslutninger.
FRYGTEN overdrevet
Hiels Carlo Heilmann støttede
Hertallets indstilling og sagde, at
landsforeningen af kommunalbe-
styrelser vil stå som garant for,
at der ikke opstår for store ud-
ring i udskrivningsprocenten.
Han var betænkelig ved, at skat-
teinspektoratet henlægges under
landsrådet, da det vil være for-
bundet med store udgifter, som
landskassens næppe vil kunne
magte. Han henviste til landskas-
Sehs økonomiske vanskeligheder
1 forbindelse med administratio-
nen af social- og arbejdsdirekto-
ratet. Det bliver svært for lands-
rådet at blive hørt, hvis rådet se-
jere hen skulle blive nødsaget
Hl at opfordre staten til at over-
ise skatteinspektoratet, sagde
han.
Formanden erklærede, at fryg-
i6n for uensartet skat er over-
drevet. Efter statistikken er der
fale om ret ensartet indtjening
1 de forskellige kommuner. Der
er ingen grund til at tro, at lands-
rådet vil være ude af spillet. Rå-
det har stadig mulighed for at
siyre beskatningen, idet rådet bli-
Ver bemyndiget til at udpege
skatterådet. Det er for meget sagt
M Påstå, at ændringsforslaget vil
botyde tilbagegang.
Aliba/c Josef sen fandt det mest
rimeligt, at skat administreres af
kommunerne. Frygten for affolk-
nmg af mindre bygder på grund
af skat er ubegrundet. Når det
gælder skat er det svært at son-
ure mellem lands- og kommunal-
politik. Derfor vil et snævert
samarbejde mellem landsråd og
kommunalbestyrelserne være på
sitl Plads.
Jørgen Olsen så ingen grund
fu> at landsrådets kompetence
Oliver mindre ved overdragelsen
®f beføjelserne til kommunerne,
mden for rammerne af lovfor-
slaget kan landsråd og kommu-
halbestyrelser dele beføjelser og
bar mulighed for samarbejde.
DøMT til affolkning
0tt° Steenholdt påpegede farerne
Ved at give beføjelserne til kom-
munerne. Større skattebyrder i de
mindre kommuner vil betyde, at
opt bliver endnu vanskeligere at
a kvalificerede lærere på de små
steder. Lovforslaget favoriserer
uo store kommuner, hvis udvik-
mg vil fremskyndes på bekost-
ning af de små. Befolkningskon-
centrationen vil øges, og dens
ulemper vil øges. Nu har byg-
ene langt om længe fået mu-
*ghed for at bygge huse. Men
°vforslaget vil stoppe den udvik-
mg- De mindre kommuner vil
uve dømt til affolkning.
. Hn ensartet udvikling kan kun
s*kres ved, at landsrådet bestem-
me1’ skatten, sagde Otto Steen-
boldt.
■Han fandt det desuden meget
uheldigt, at lovforslaget fasthol-
der
sambeskatning. Det vil ram-
me ægtepar, og de opnår hver for
Sl§ kun halvt så meget i person-
fradrag som de ugifte. Det er en
forskelsbehandling.
Formanden sagde dertil, at gifte
vil få store fordele ved særbe-
skatning. Det er også forskelsbe-
handling.
Ole Berglund betegnede frygten
for større skatter i fangerdistrik-
terne som en tom snak, da disse
‘kommuner vil nyde godt af den
udligningsskat, som ministeren
har planer om at fremsætte.
FANGERNE RAMMES HÅRDEST
Men medlemmerne fra yderdi-
strikterne delte ikke Ole Berg-
lunds optimisme.
K’issunguak Kristiansen, An-
dreas SanimuinaK, Erinartex Jo-
nathansen, Johan Knudsen, Knud
Kristiansen, Elisabeth Johansen
og David Broberg fandt, at skatte-
administration tillagt landsrådet
vil være mere retfærdig, da det
vil betyde ensartet udskrivnings-
procent. Fangerne vil blive hår-
dest ramt, hvis skatten skal va-
riere fra kommune til kommune.
Det bliver svært at få kvalifice-
ret arbejdskraft til små kommu-
ner. Indførelsen af skat må ikke
betyde splittelse i befolkningen.
Vi skal ikke have fødestedskrite-
riet om igen.
Mindretallets indstilling blev
som nævnt vedtaget ved afstem-
landsrådimit:
ningen med følgende 10 stemmer:
Andreas SanimuinaK, ErinarteK
Jonathansen, Johan Knudsen, Jo-
nathan Motzfeldt, Lars Emil Jo-
hansen, Otto Steenholdt, David
Broberg, Elisabeth Johansen,
Knud Kristiansen og K’issunguaK
Kristiansen.
Følgende stemte imod: Ole
Berglund, Lars Chemnitz, Niels
Carlo Heilmann, Alibak Josefsen,
Jørgen Olsen og Nikolaj Karlsen.
Jørgen Poulsen stemte blankt.
Jonathan Motzfeldt og Lars
Emil Johansen ønskede, at lands-
rådet overfor ministeren og fol-
ketinget præcisererer at landsrå-
dets beslutning respekteres.
Formanden sagde til slut: —
Som formand er jeg forpligtet til
at føre rådets beslutning videre.
Men der står ingen steder, at mi-
nisteren eller folketinget er for-
pligtet til at følge landsrådets
indstilling. Folketinget presser
meget hårdt i skattesagen. Gen-
nemførelse af landsrådets beslut-
ning kan betyde en yderligere
forsinkelse. Derfor er der grund
til at tro, at ministeren og fol-
ketinget ikke følger rådets ind-
stilling.
Julut.
aningaussat trawlerinu-
kartut piniartutatuarfinut
grønlandsrådip nalunaerutånik nalinginaussumik oKaloKati-
gissuteKarneic piniartut najugåine inutigssarsiornikut pissu-
siussunik inutigssarsiornermigdlo iliniartitsinermik oitatdli-
ssutingortoK
landsrådime grønlandsrådip nalu-
naerutåta nalinginaussumik oica-
loKatigissutigineKarnerane ilau-
ssortat pingårtumik soKUtigisima-
vait piniartut najugåine ajornar-
torsiutit, pingårnerutitdlugit ili-
niartitsinermut inutigssarsiorner-
migdlo ilitsersussinermut tunga-
ssut.
sangmissagssaK tåuna pivdlugo
sujuligtaissoK sarKumiussinermi-
ne OKalugiartitdlune onarpoK pi-
niartOKarfiussune atuarfeKame-
rup ilungersussamik nalilerniar-
neKarnigsså ilalersomeKarsima-
ssok, pingårnerutitdlugit erxar-
sautigineKasåput atuarfeKarnerup
årKigssuneKarnera, iliniartitsinig-
ssamik iluarsartussineK iliniar-
tutdlo igdlue kisalo iliniartunik
Danmarkimut autdlartitsissar-
neK.
— grønlandsrådime kåmagtuti-
gineKarsimavoK piniartunik ilini-
artitsinigssap iluarsartunigssånik
aperKut erhvervsuddannelses-
rådimut sarKumiuneKåsassoK, su-
juligtaissoK OKarpoK.
Knud Kristiansen, Upernavik,
konsulentimik piniartunut suju-
nersuissoKarneK pivdlugo ozar-
Pok: — niorKutigssiorneK avgua-
garsissarnermigdlo ingerdlatsi-
nermik pilersitsinigssaK encar-
sautigalugit ikiorneKartariaKar-
nermik ilitsersugaunigssamigdlo
pissariaKartitaKarpugut. piniartu-
nut sujunersuissartoK ingmikut
ltoK atorfigssaKartineKarpoK,
grønlandsrådimile kalåtdlit tu-
ngånit tamåna KularineKarmat
sumik kinguneKångilaK.
piniartut najugaKarfisa iliniar-
titaunermik pissariaKartitaKarne-
rånik inutigssarsiornikutdlo ikior-
serneKartariaKarnerånik åssersut
nalinginaussoK Knud Kristian-
senip taivå: — Upernavingme a-
tuarfiup initaisa ilåt imatut su-
liarineKarsimavoK nivissanut å-
merinermik, pilangnermik sulia-
ringningnermigdlo iliniarfiusinå-
ngordlune. ine tåuna månåkut a-
tuarfingmit tiguneKarKerérpoK i-
liniartitsiviussugssanik inigssaile-
KineKarmat.
trawlerinut aningaussat
atuarfingmut
Lars Emil Johansen, Nuk: — tåu-
ko „kalåtdlit tungånit" piniartu-
nut sujunersuissartoK pivdlugo
Kulartut ilagingilåka. isumaKar-
pungale konsulente sujunersui-
ssartoK atauseK inutigssarsiutinut
tamanut åssigingmik påsisima-
ssaKarsinåungitsoK taimåitumig-
dlo piniarnermik inutigssarsiute-
Kartut ingmikut konsulenteKarta-
riaKartut.
Lars Emil Johansen OKarpoK
trawlerit ingerdlanigssånik iluar-
sartussinerup unigtineKarnerati-
gut aningaussat atortugssausima-
galuit taimaitineKartut piniartut
najugaKarfine pilerssårutinut ku-
larnåinerussunut, sordlo init ili-
niartitsivit amerdlilerneKarnig-
sséinut, atorneKarsinaussut.
Knud Kristiansen Lars Emil
Johansenip piniartoKarfiussune
aningaussanik iliniartitsinermut
atuinigssamik isumå tapersersor-
dlugo nalunaerpoK. isumaKarpoK
pitsångorsainiarneK ingerdlåne-
KartariaKartoK pingårtumik er-
Karsautigalugit arnat piniartut
najugaKarfinik sujunigssaKartitsi-
ssut.
Niels Carlo Heilmann OKarpoK
piniartunik iliniartitsissarneK nu-
naKarfingne ingerdlåneKartaria-
KartoK, atuarfingniungitsoK.
Elisabeth Johansen, OmånaK,
isumaKångilaK arnat kisimik pi-
niartut najugaKarfinik sujunig-
ssaKartitsissussut. arnåme pissat
suliarissarpait, angutitdle piniar-
tuartariaKartarput. amat Kanor-
dlunit nunai'Katimik akornåne su-
lerusussuseKartigigaluarpata pi-
ssaKartOKartångigpat piniartut
najugaKarfé sujunigssaKångitdlat.
Elisabeth Johansen isumaKar-
poK ilorfåtdlangnåsångitsoK aper-
Kut erhvervsuddannelsesrådimut
tuniuneKåsagpat. landsrådip ajor-
nartorsiut tigussariaKarpå.
Elisabeth Johansenip ilaussor-
tat erKaisipai sujusingnerussukut
sujunersuteKarsimavdlune angat-
dlåmik piniartut aulisartutdlo i-
nusugtut iliniarfigisinaussånik
pigssarsinigssamik. naggasivdlu-
ne OKarpoK grønlandsrådip ilau-
ssortaisa piniartut najugaKarfine
ajornartorsiutit angnertut påsini-
ardlugit piniartuneK misiligtaria-
Karaluaråt.
Andreas SanimuinaK, Scoresby-
sund, OKarpoK piniartut najuga-
Karfine konsulenteKalernigssamik
erKarsaut asoruneKarsimassaria-
KångikaluartoK.
Otto Steenholdt, Ausiait, OKar-
poK atåta ilagalugo nalunaeKU-
tap akunialuine ilånikut piniari-
artarneK nåmångitsoK. taimailiv-
dlune inutigssarsiut iliniarneKar-
sinåungilaK. piniartunut atuarfig-
tårtai iaKarpugut pissariaKartunik
nåmagtunik igdlutaKartunik.
nålagauvfik saperpoK
landsrådime sujuligtaissoK Lars
Chemnitz OKarpoK najugaKarfit
avatdlerpåt sumiginarneKartarsi-
massut, ersserKigsardlugule lands-
råde ardlaleriaKalune OKartarsi-
massoK piniartoKarfit najugaKar-
fitdlo ungasingnerpåt Kiviame-
KørKuvdlugit. — kisiånile imaKa
piniartunut atuarfik OKausinau-
jungnaersisimassariaKaraluarpar-
put, OKarpoK. — ajornakusui-
narpordle piviussungortinigssånut
isumat åssigingeKingmata. nåla-
gauvfiup tungånit Kularnångitsu-
mitaoK akuliunigssaK ersissutigi-
neKarsimavoK, tåssame kalåleK
piniartoK ilisimåssutsimigut pisi-
nåussutsimigutdlo suliagssamut
kisime nålagauvdluinarmat.
KularnångivigpoK, sujuligtai-
ssoK nangigpoK, angatdlat iliniar-
fik kigsautigineKartoK. najuga-
Karfingnile piniartoKarfiussune å-
ssigingissut angnei'tujuvoK, pissa-
riaKåsaordlo erKarsautit åssigi-
ngitsukutårtut atautsikut inger-
dlatisavdlugit åssigissutåtdlo tu-
ngavigalugo ajornartorsiumik a-
jornarungnaersitsinigssaK, Lars
Chemnitz naggasivoK.
-den.
Officielt
„Under 16. februar 1973 er der i ak-
tieselskabs-registeret optaget føl-
gende ændring vedrørende „Ma-
gasinet Frederikshåb A/S“ af Godt-
håb, Grønland:
På aktiekapitalen er yderligere
indbetalt 225.000 kr. Den tegnede
aktiekapital, 300.000 kr., er herefter
fuldt indbetalt. Under 9. december
1972 er selskabets vedtægter ænd-
ret.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND,
Godthåb, den 1. marts 1973.
J. R. Karlsson“
Officielt
Under 19. januar 1973 er der 1
aktieselskasb-reglsteret optaget
følgende ændring vedrørende „Ma-
gros AJS“ af Godthåb, Grønland:
Under 4. maj 1972 er selskabets
vedtægter ændret. Aktiekapitalen
er udvidet med 45.000 kr. Den teg-
nede aktiekaiptal udgør herefter
75.000 kr., fuldt indbeta't, dels kon-
tant. dels i andre værdier. Aktie-
kapitalen er fordelt i aktier på
5.000 kr. og multipla heraf. Hver
aktionær har 1 stemme. Sophie
Louise Priscilla Reiding er ud-
trådt af bestyrelsen. Erik Svend
Thomsen, Godthåbsvænget 14 A,
København, er indtrådt i direk-
tionen.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND.
Godthåb, den 1. marts 1973.
J. R. Karlsson.
Lej eller køb en bil hos BUKKEHAVE
Vi har en ny bil til Dem når De kommer, og vi leverer den hvor De
ønsker det. Vor billigste vinterrate for ud’ejning er 250 kr. om ugen
for en MINI, med 1000 km gratis. Vi har vogne af alle mærker og i alle
størrelser, og der er fuld forsikring til kørsel overalt i Europa. — Eller
vi kan sælge Dem en fabriksny bil på grænseplader til fordelagtig pris.
— F. eks. Ford Escort kr. 9.800,—, Citroen GS kr. 11.500,— Saab 96
kr. 12.000,—, Saab 99 kr. 16.500,—, B.M.W. 1602 kr. 19.100,—, Alfa Romeo
1300 Super 4 dørs kr. 16.000,—, Austin Morris MINI kr. 8.100,—, Austin
MAXI 5 dørs kr. 13.600, Volvo 142 kr. 17.500,—. — Skriv og fortæl om
Deres kørselsbehov, og De får omgående pr. airmail et fint tilbud.
CHR. BUKKEHAVE & SØN
Lerchesvej 11. P. O. Box 140, Svendborg, Danmark.
Tlf. (09) 21 14 57, flere linier. Turistudlejning gennem mere end 45 år.
TomT
GULDKARAMELLER
De eneste rigtige karameller er Toms Guld Karameller
kukarnårKit tåssåuput Toms Guld Karameller
3