Atuagagdliutit - 29.03.1973, Side 12

Sprogforskelle og kulturelle
modsætninger
Ved FINN LYNGE
Notater fra Unescokonferencen i Ottawa september 1972
(Fortsat fra sidste nr.).
Torsdag.
Yougoslavien: Vi lever inden
for rammerne af vor nation med
ca. 30 forskellige sprog, og i vor
erfaring må vi sige, at der er en
dyb modsætning mellem på den
ene side befolkningsgruppernes
konstitutionelle ret til at benytte
sig af hvilket som helst sprog, de
måtte ønske, og på den anden
side de krav, som stilles af de
moderne kommunikationsmidler.
USA: Erfaringen viser også, at
det er umådelig vanskeligt at på-
tvinge en nation et sprog imod
dens vilje. Spanierne har f. eks.
gjort deres bedste i så henseende
på Philippinerne, i skoler og på
universiteter, hvilket blot har haft
til resultat, at hele nationens
uvilje har samlet sig mod alt,
hvad der er spansk, og at man
i stedet har vendt sig mod en-
gelsk — som ganske vist er lige
så fuldt et fremmedsprog som
spansk, men som folket — til
forskel fra spansk — har valgt
af egen fri vilje.
Puerto Rico: I begyndelsen blev
engelsk påtvunget os af USA
hvadenten vi ønskede det eller ej,
men nu er det vort eget spanske
sprog, vi benytter i vore skoler,
også selvom denne kendsgerning
vitterligt skaber store problemer
f. eks. for de 190.000 puertorica-
nere, som søger uddannelse i
New York.
Curacao: Vort sprog, papiamen-
to, blev i sin tid på det nærmeste
kasseret af de hollandske koloni-
satorer som kulturelt set ganske
nytteløst, og vi blev påtvunget
hollandsk i skolerne. Dette har i
det lange løb vist sig uhensigts-
mæssigt, idet indlæringsproces-
sen i skolerne fortsat går alt for
langsomt. Vi har derfor nu be-
sluttet at gøre papiamento til et
bogligt sprog ved siden af det
talte, således at børnene bliver
undervist på papiamento i de før-
ste skoleår og derefter gradvis
går over til hollandsk. Dette viser
sig pædagogisk mere hensigts-
mæssigt, selvom denne nye ord-
ning møder nogen modstand hos
forældrene, hvis reaktion ofte er
noget i retning af: vil man også
nu i skolerne til at prøve at spær-
re vore børn inde i det gamle,
primitive sprog?! Forældrene har
ofte stadig noget af kolonitidens
mindreværdskomplekser hængen-
de ved sig og forstår ikke, at
papiamento kan have den udvik-
ling for sig, som vi er begyndt
at tro på.
Canada (North West Territo-
ries): Det går da meget godt med
at undervise børnene på et frem-
medsprog.
Vuggestueleder
Stillingen som leder af vuggestuen i Christianshåb normeret
til 35 børn opslås herved ledig til bessættelse fra den 1. juni
1973.
Som leder af vuggestuen kræves fuld social-pædagogisk ud-
dannnelse, hvortil henregnes en dansk uddannelse som 3-årig
barneplejerske, bømeforsogspædagog af småbømslinien, bør-
nehavepædagog eller alm. bømeforsogspædagog.
Aflønning sker i h. t. regulativ for personale ved dag- og
døgninstitutioner for børn og unge i Grønland.
Der stilles bolig til rådighed, hvortil der skal svares bolig-
bidrag.
Ansøgning bilagt kopi af eksamensbeviser samt evt. udtalel-
ser fra tidligere ansættelse bedes indsendt senest den 15.
april 1973 til Kæmnerkontoret 3951 Christianshåb.
Bestyrelsen
méricanik pårssissarfingme
pissortaK
K’asigiånguane måncanik pårssissarfingme méncanut 35-nut
inigssalingme pissortatut atorfik 1. juni autdlarnerfigalugo
sulilersugssamik inugtagssarsiuneKarpoK.
mårnanik pårssissarfingme pissortamut piumassarineKar-
Pok perorsainermut atuartitsinermutdlo tungassutigut nåmag-
terigkamik iliniagaKarsimanigssaK, tamatumungåtaoK naut-
sorssutigineKarsinåuput danskit ukiune 3-ne barplejersketut,
mérårKanut børneforsorgspædagogitut, børnehavepædagogitut
imalunit børneforsorgspædagogitut nalinginaussutut iliniaga-
KarsimanigssaK.
akigssarsisitsissarnigssaK Kalåtdlit-nunane méncanik inu-
sugtunigdlo sulivfeKarfingne uvdlukut uvdlukut-unuåkutdlo
angmassartune sulissunut aulajangersagkat maligdlugit pi-
ssåsaoK.
igdlo inigssiaK atorneKarsinauvoK, ingigssiamutdlo tapigssaK
ilånguneKartåsaoK.
Kinutit soraerumérnermut ugpernarsautit sujusingnerussu-
kutdlo atorfigisimassanit OKauseKautit nutirterinik ilavdlugit
15. april 1973 nagdlertinago unga nagsiuneKåsåput:
Kæmnerkontoret 3951 Christianshåb.
sujulerssuissut
Senegal: I en skole, hvor under-
visningen foregår på et fremmed-
sprog, er det mindre end 10 pct.
af eleverne, som får det fulde ud-
bytte. Langt den største del af
eleverne kommer bagud.
Malaysia: Hos os begynder bør-
nene skolegangen på deres mo-
dersmål — kinesisk, tamil eller
engelsk — og går derefter grad-
vis over til hovedsproget ma-
layisk.
Peru: Til dato har vi i meget
vid udstrækning undervist bør-
nene på et sprog, som ikke er de-
res modersmål, nemlig spansk.
Dette er en følge af et klart krav
fra forældrene og de forskellige
sproglige mindretalsgrupper, og
det er simpelthen nødvendigt,
hvis man vil analfabetismen til
livs. Intet peruviansk indianer-
sprog egner sig til at udtrykke
den moderne verdens begreber og
fænomener.
Rusland: Lad mig her citere en
kaukasisk digter:
Hvis mit sprog skal dø i morgen
er jeg rede til at dø i dag.
Modersmålenes ret må for-
svares for enhver pris, og det er
hvad vi har gjort i Sovjetunionen.
Der udgives i hele Unionen i dag
aviser på tilsammen ikke færre
end 122 forskellige sprog, og der
kan aflyttes radioudsendelser på
75 forskellige sprog. Ganske vist
gælder det, at 78 pct. af sovjet-
borgerne har i alt fald et nogen-
lunde brugeligt praktisk greb om
det russiske sprog, men ikke desto
mindre er det en nødvendighed
for Unionens overleven, at det
offentlige ligeligt anerkender og
støtter hvert eneste levende sprog
inden for sit myndighedsområde.
Fredag.
Libanon: Er det virkelig muligt
at skabe en fuldt flersproget per-
son?
Wales: Hos os er der en tydelig
bevægelse i samfundet henimod
et dobbeltsproget samfundsmøn-
ster. Med vore dobbeltsprog'ede
walisisk-engelske skoler står det
således til:
30 pct. af eleverne kommer fra
hjem, hvor begge forældre taler
walisisk.
30 pct. af eleverne kommer fra
hjem, hvor den ene af forældrene
taler walisisk og den anden en-
gelsk.
40 pct. af eleverne kommer fra
hjem, hvor begge forældre taler
engelsk.
Opmærksomheden henledes på
det sidste procenttal, som er for-
bavsende højt. Det viser, at dob-
beltsprogetheden er blevet et al-
mindeligt accepteret fænomen,
noget man tilstræber. Om dette
så vil vise sig at være et stabilt
mønster fremover, er et andet
spørgsmål.
Rusland: Sprogvidenskabsmænd
har i mange år stillet sig selv det
spørgsmål, om den sproglige ud-
vikling i en verden med voksen-
de samkvem over alle skranker
og grænser ikke af sig selv vil
pege hen i mod et eller andet
supersprog, et internationalt en-
hedssprog med elementer mange
forskellige steder fra. I Sovjet-
unionen mener vi nu efterhånden
at stå med en erfaring, som er
bred og langvarig nok til at be-
rettige en nogenlunde sikker be-
dømmelse af dette spørgsmål. Vi
mener, at det må besvares med
et nej. De mange sprog, som nu
i flere generationer har levet og
videreudviklet sig i den tæt sam-
menknyttede politiske enhed, som
Sovjetunionen er, har nok vist
en tendens til at påvirke hinan-
den leksikalsk, dvs. ved at hvert
at sprogene har forøget deres ord-
forråd med en mængde frem-
medord — men ikke grammatisk,
for hvert af de mange sprog har
ganske afgjort bevaret sin af-
grænsede identitet, ja endda i
mange tilfælde befæstet den ved
at have nedfældet sig som et
skriftsprog. Dette betyder, at også
i en verden med stadigt voksen-
de internationalt samkvem må
man en gang for alle affinde sig
med, at de mange forskellige
sprog, der' tales på denne jord,
er her for at blive. Sproglig im-
perialisme fører ingen vegne hen.
Grønland: Er der nogen i .denne
forsamling, som kan give et kon-
kret eksempel på et dobbeltspro-
get samfund, hvor de to sprog er
fuldstændigt ubeslægtede ikke
blot leksikalsk, men også i deres
grammatiske opbygning, hvor
den ovedvejende del af samfun-
dets indbyggere mestrer begge
sprog, og hvor denne dobbelt-
sprogede situation har vist sig i
praksis at være stabil og tilfreds-
stillende?
Finland: Vort samfund er sådan
set officielt dobbeltsproget finsk-
svensk, men befolkningen som
S-
OPEL
GODTHÅB MOTOR COMPANY
DR. INGRIDSVEJ • BOX 33 • 3900 GODTHÅB • TLF. 21385 ■ TELEX 91128
OPEL • VAUXHALL • BEDFORD • BUICK • CADILLAC
12