Atuagagdliutit - 29.03.1973, Page 19

Kirken
Kalåtdlit-nunåne
højskolep sujunigsså
Kalåtdlit-nunåta inuiåussutsikut
hvdlorsiorfiane 3. juli 1962 Sisi-
rhiune Knud RasmuSsenip højsko-
atorKårtineKarpoK. igdloKar-
nagdliutorsiorpalåKaoK tama-
ne tamåne erfalassulersorneKarsi-
mavdlune.
°Kalugfingme nagdliutorsiumik
^ålagiarneKarérmat provst Svend
®r'k Rasmussen oKalussissoralugo
højskolerne (atuarfingme) ator-
^ørtitsineK pivoK. Kalåtdlit-nunå-
^a ministeriata Mikael Gamip
Kalåtdlit-nunåt Kamånga pissu-
mik pivdluarKuvå atuarfigtårne-
ranut, neriutinilo anitdlugo inu-
sugtut atuarfingmikumårtugssat
ahersåmik Knud Rasmussenimut
'hgmikut agtumåssuteKartumik
atermut pingårtumut maligagssa-
tutdlo Kaumassumut agtumåssu-
teKartumik pigssarseKataujumår-
tut.
taima nalunaerutiginenarpoK
kalåtdlit-nunåta højskolerKåvata
l'kiut Kulit matuma sujornagut
atorKårtitaunera. neriuteKarfiu-
^Sårtumingme atuarfik tåuna a-
t°rneKalersimavoK. lektor provst
^age Buggep ima OKautigå: Grøn-
tandip ilå nutåmineK KåKat akor-
9ane naulersoK.
Knud Rasmussen tåssauvoK
kalåtdlit-nunåne inuinarnut tu-
ngassumik højskoleKalernigsså-
nut isumamik sujunersuteKarKår-
*°k. kingornale amerdlasut isuma
tamåna tapersersortarmåssuk
s°rssungnerup kingornagut nunap
>nuinit soKutigineKaleriartorsima-
V°K. taimåinera malungniutdluar-
P°K Danmarkime Kalåtdlit-nunå-
n*l° inuit nuna tamåkerdlugo ka-
terssuisineKarneråne Kalåtdlit-
nunåne ilagingnut højskolemut-
hlo atortugssanik.
kolkehøjskolep ingmikut ili-
farnautå tåssauvoK inusugtunut
lnersimassunut atuarfiunine, so-
raerumérnermik piumavfiungit-
s°k, inugtutdle inerikiartorner-
ttut pikorigsagaunermutdlo inuia -
Kataussututdlo perorsagauner-
nuit atortoK. Grundtvigip nalimi-
ne højskoleKalernigssaK sulissuti-
gb?amiuk måna Kularutigingivig-
pa: inuiait nålagkersuinerat inui-
angnut pivdluarnåsagpat indsug-
et sujuaissamik nalånut ilisa-
llrignissuseKartariaKartut inuiag-
tut pissusinut inussutigssarsior-
^ermilo pissusinut, taimatutdlo
'håsugtut sungiusartarianardlutik
OKalugtunigssamut agdlausering-
nigtunigssamutdlo.
tamåssåuput isumat Knud Ras-
mussenip højskoleata napåssutai.
ukiune Kångiutune sujuligtaissup
iliniartitsissutdlo tungånit suli-
niarneKarsimaKaoK højskole ka-
låtdlit kulturiånut eKiterfingorti-
niardlugo, inuiangnut sujuaissa-
mik nalåt tugdlusimårdlutik ili-
niarsinångcrtitdlugo, inusugtu-
nutdlo pikorigsarfiusinångorti-
niardlugo akissugssåussutsimik
påsingnigsimavdlutik inuiaKati-
(utdlo pikorigdlutik pisinauvfe-
Kardlutik, højskolilo tamanit på-
singnigfigssarsiorfiusinångorti-
niardlugo sutdlunit ukiune må-
kunane kalåtdlinut inuiangnut
tikiussortut nangmingnérdlutik
misiligsinångortitdlugit.
ukiut Kångiutut kingumut Ki-
viaråine åmataoK angussanik ti-
kuagagssaKarpoK, højskole kultu-
rikut nålagkersuinermilo inunikut
misingnauteKarsimavoK. angu-
ssatdlo tamarmik ilimagissåinut
nalerKutingikaluarpata takussa-
liaKåsaoK igdlutå sulivfigssausi-
naussutdlo atuarfiup pisimassai.
atorKårtitsinerme højskole ag-
dlautigineKarpoK Kalåtdlit-nunå-
ne mcderniunerpåtut. ukiutdle
ingerdlalertortasingmata måna
nangmineK moderningorsarneKar-
nigssamut pissariaKalersimaKaoK
nalivta piumassånut nalersutisa-
gune. højskolevdlo agdlineKarnig-
sså tungaviusasorineKarpOK ukiu-
ne aggersune aningaussartutimi-
gut iluamik ingerdlalersinaunig-
ssånut måna 24-inarnut inigssa-
Karmat iliniartugssatut tiguneica-
lumavdlutik Kinuterpagssugaluit
ukiut tamaisa itigartitariaKartar-
put. Kal.-nunåne højskoleKarner-
mut inatsisitågssaK atulerpat. på-
sisimassaKartut tungånit ilimagi-
neKarpoK højskolep angnertussu-
sigsså iliniartunut 60-inut inig-
ssaKarsinaussumit mingnerussa-
riaKåsångitsoK.
måna sulinenarpoK agdlinigsså-
nut nangmineK aningaussagssa-
riniagagssai pissariaKartut pig-
ssarsiariniardlugit, kisalo ani-
ngaussauteKarfit peKatigigfitdlo
sågfigineKarsimåput aningaussat
tungågut tapersersuinigssånik.
naluneKångitsumigdlo landsråde
Kalåtdlit-nunåne kommunit Kinu-
teKarfigineKarsimåput. Kujamaso-
icalutalo misigårput kommunit
Kavsit tapersersuinigssamik ne-
riorssuteKarérsimanerat.
kalåtdlit tungånit tapersersui-
neK angnerussoK tuniuneKarsi-
naugunarpoK sianisårtumik ilior-
nikut ukiune måkunane nukit
avigsårtiternavérsårnerisigut. tå-
ssa ingerdlatsinianit avdlanit inu-
sugtunut atuarfit pilersineKarnig-
ssait erKarsautigineKartitdlugit.
nuånerpoK arnat peKatigit højsko-
livdlo sujulerssuissuisa akornåne
oKalcKatigingneKalerérsimangmat,
neriunarpordlo arnat efterskolig-
ssåt sarKumerumårsoralugo a-
tuarfigtut nangminértutut kisiå-
ne højskolemik ataKatigingnig-
dluinartutut.
landsrådip isumå sujunersuti-
giniardlugo sulissartut højskoleri-
lerumågagssåta Sisimiune inig-
ssineKarnigsså ilimagissariaKar-
pcrtaoK erKortusassoK aningau-
ssarpagssuit sipårneKarsinåuput
ajornångitsutdlc Kavsit atordluar-
neKarnerusinauvdlutik ingiarniu-
nane suleKatigigkåine. pissusig-
ssamisorporme sulissartoKarnerup
ingmikut pissariaKartitane høj-
skoliminit piumassarisagpagit,
taimåitordle iluaKutaujumårpoK
misigssusavdlugo suleKatigigfiusi-
naussumik angussagssaKånginer-
sck igdluatungåinå tamåkinane.
inuiait kalåtdlit ikigpatdlårput
ingmikut soKutigissat nåpertor-
dlugit ingmikortiterdlune avig-
sårtornigssaK ajoKutiginago atu-
ravdlugci taimåitumik landsrådip
isumå scKutiginartuvoK erKarsau-
tiginigssålo pissariaKardlune.
højskolep tungåningånit sarau-
mersiniarneKartuarpoK påsing-
ningneK imåitCK Knud Rasmus-
senip højskolea tåssaussoK Ka-
låtdlit-nunåta tamarme højsko-
lea Sisimiuinait pigingisåt.
kisalo neriugpugut iliniartutor-
Kat tapersersuissututdlo Kanga
pilersineKarsimassut tamarmik
piumåssuseKarumårtut højskole-
mut aningaussat tungågut tuni-
ssuteKalårnigssamut agdlineKar-
nigsså sapingisamik piårtumik
nåmagsineKarsinaorKUvdlugo.
Kr. L.
Højskolens fremtid
i Grønland
På Grønlands nationaldag den 3.
juli 1962 indviedes i Holsteins-
borg Knud Rasmussens højskole.
Der var festlig stemning i byen.
Der var flag overalt, og der var
mange gæster både fra Danmark
og Grønland.
Efter en festgudstjeneste i kir-
ken, hvor provst Svend Erik Ras-
mussen prædikede, fandt indviel-
seshøjtideligheden sted på skolen.
Grønlandsminister Mikael Garn
ønskede Grønland hjertelig til
lykke med den nye skole og ud-
trykte håbet om, at den ungdom,
der besøger skolen, også får del
i den ånd, der er særlig forbun-
det med Knud Rasmussen, det
lysende forbilledes store navn.
Sådan berettes der om indviel-
sen af Grønlands første højskole
for godt ti år siden, og det var
med store forventninger, man tog
denne skole i brug. Lektor, provst
Aage Bugge udtrykte det på den
måde, at et nyt stykke Grøn-
land er vokset op mellem fjelde-
ne.
Knud Rasmussen var den før-
ste, der opkastede tanken om en
folkehøjskole i Grønland. Se-
nere har mange andre støttet den-
ne tanke, som vandt almindelig
genklang i befolkningen i tiden
efter krigen. Dette kom til ud-
tryk i befolkningen både i Dan-
mark og i Grønland ved lands-
indsamlingen i 1953 til fordel for
Grønlands kirke og højskolen.
Det karakteristiske for en fol-
kehøjskole er jo, at det er en
skole for den voksne ungdom, en
skole, der ikke stiler mod eksa-
men, men mod personlig udvik-
ling og dygtiggørelse og medbor-
gerlig uddannelse. Da Grundtvig
i sin tid arbejdede for oprettelse
af højskolen, var det med den
overbevisning, at skulle folkesty-
ret blive til lykke for et folk,
måtte ungdommens kendskab til
deres eget folks fortid, samfunds- I
forhold og erhvervsmæssige ka-
rakter forøges, ligesom de unge
måtte lære at føre ordet i tale
og i skrift.
Det er de samme tanker, Knud
Rasmussens højskole står for, og
fra forstanderens og lærernes side
er der i de forløbne år gjort et
stort arbejde for, at højskolen
skulle blive et grønlandsk kultur-
center, hvor et folk skulle lære at
vedkende sig sin fortid med stolt-
hed og hvor ungdommen skulle
dygtiggøres til at gå ind i frem-
tidens grønlandske samfund som
ansvarsbevidste og fagligt dyg-
tige medborgere og hvor alle
skulle hente orientering så man
selv kunne vurdere de nye strøm-
ninger, som i disse år finder vej
til det grønlandske samfund.
Hvis man ser tilbage på de for-
løbne år, er der også resultater
at pege på. Højskolen har mar-
keret sig i det kulturelle og poli-
tiske liv, og hvis resultatet ikke
svarer til alles forventninger, så
må man igen se på de ydre ram-
mer og de arbejdsmuligheder,
skolen har haft.
Ved indvielsen blev skolen be-
skrevet som den mest moderne i
Grønland, men årene går hurtigt,
og nu trænger den i høj grad til
modernisering for at svare til ti-
dens krav, og en udvidelse af sko-
len anses for en betingelse for,
at højskolen i kommende år kan
drives økonomisk forsvarligt. Da
der nu kun er plads til 24 elever,
må man hvert år afslå mange an-
søgninger om optagelse, og når
den nye højskolelov træder i
kraft i Grønland, vil man fra sag-
kyndig side hævde, at en skole
ikke må være mindre end på en
kapacitet på 60 elevpladser.
Der arbejdes i øjeblikket på at
skaffe den nødvendige egenkapi-
tal til udvidelsen, og der er ret-
tet henvendelser til fonds og for-
eninger om økonomisk støtte, og
som bekendt er der også sendt
ansøgninger til landsrådet og de
grønlandske kommuner, og det er
med stor taknemmelighed vi er-
farer, at mange kommuner alle-
rede har givet tilsagn om støtte.
Fra grønlandsk side kan man
måske yde en endnu større støtte
ved at bære sig fornuftigt ad og
undgå at splitte kræfterne i disse
år, hvor andre kredse også over-
vejer at oprette ungdomsskoler.
Det er glædeligt, at der nu er
kommet forhandlinger igang mel-
lem kvindeforeningerne og høj-
skolens bestyrelse, og at der er
håb om, at kvindernes efterskole
vil komme til at fremstå som cn
selvstændig afdeling, men i nøje
forbindelse med højskolen.
Fra højskolens side har man al-
tid villet fremme forståelsen for,
at Knud Rasmussens højskole er
hele Grønlands højskole ikke Hol-
steinsborgs alene, men det har
vist sig, at placeringen her har
været rigtig.
Det ville nok også have været
helt rigtigt, om landsrådet havde
fundet til enighed om at placere
arbejderhøjskolen i Holsteinsborg,
som Jørgen Olsen havde fremsat
forslag om til denne samling. For-
slaget er netop trukket tilbage,
men det skal ikke forhindre mig
i her at nævne, at to højskoler
placeret i to fjernt fra hinanden
beliggende byer naturligvis vil
komme til at konkurrere på visse
felter, mens der — hvis begge
ligger i Holsteinsborg — er skabt
de bedste muligheder for et gi-
vende samarbejde.
Endelig håber vi, at gamle ele-
ver og de støttekredse, der i sin
tid blev stiftet, alle vil være med
til at give en økonomisk hånds-
rækning til højskolen, så udvidel-
sen kan blive gennemført snarest
muligt.
Kr. L.
De nordmænd ved,
hvordan en sødygtig båd
skal bygges
HER ER TRE
AF DE BEDSTE
1973-modeller med masser
af nyheder.
Sødygtig som få, klinkbygget,
stabil og bred snekke. Indven-
dig en moderne rummelig fa-
miliebåd med 4-5 sovepladser,
pantry o.s.v. — Trods det er
prisen kun kr. 31.450,— komplet
med 15 HK Volvo benzin m.
elstart.
SKILS023
Kabinebåd med lækker apte-
ring og 1. kl.s udstyr (også
toilet). En sødygtig feriebåd i
topklasse, hvor alt det ekstra
er standard, skønt prisen kun
er kr. 49.400,— komplet med
25 HK Volvo diesel MD-II-D.

Motorsejleren med overskud af
plads. Med sikkerhed og kom-
fort sat i højsædet. Soveplads
til 5-G pers. Alle moderne fa-
ciliteter indbygget. En stor båd
til fritid på vandet. Trods
størrelse og udstyr er prisen
kun kr. 78.200,— komplet med
36 HK Volvo diesel MD-III-B.
(Fås også med 48 HK Perkins).
Alle både er godkendt af Norsk
Veritas. Priserne er incl. moms,
lev. ab Fredericia.
SALGET FOR 1973 ER I FULD
GANG —
Gor Dem selv en tjeneste. Re-
kvirer venligst udførlig bro-
chure hos eneimportør:
BÅDIMPORT
ERIK ANDERSEN
PF^IM SENSHUS
illiifnannifiai
Købmagergade 19-21,
fif. (05) 922499
FREDERICIA
19