Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 29.03.1973, Síða 19

Atuagagdliutit - 29.03.1973, Síða 19
Kirken Kalåtdlit-nunåne højskolep sujunigsså Kalåtdlit-nunåta inuiåussutsikut hvdlorsiorfiane 3. juli 1962 Sisi- rhiune Knud RasmuSsenip højsko- atorKårtineKarpoK. igdloKar- nagdliutorsiorpalåKaoK tama- ne tamåne erfalassulersorneKarsi- mavdlune. °Kalugfingme nagdliutorsiumik ^ålagiarneKarérmat provst Svend ®r'k Rasmussen oKalussissoralugo højskolerne (atuarfingme) ator- ^ørtitsineK pivoK. Kalåtdlit-nunå- ^a ministeriata Mikael Gamip Kalåtdlit-nunåt Kamånga pissu- mik pivdluarKuvå atuarfigtårne- ranut, neriutinilo anitdlugo inu- sugtut atuarfingmikumårtugssat ahersåmik Knud Rasmussenimut 'hgmikut agtumåssuteKartumik atermut pingårtumut maligagssa- tutdlo Kaumassumut agtumåssu- teKartumik pigssarseKataujumår- tut. taima nalunaerutiginenarpoK kalåtdlit-nunåta højskolerKåvata l'kiut Kulit matuma sujornagut atorKårtitaunera. neriuteKarfiu- ^Sårtumingme atuarfik tåuna a- t°rneKalersimavoK. lektor provst ^age Buggep ima OKautigå: Grøn- tandip ilå nutåmineK KåKat akor- 9ane naulersoK. Knud Rasmussen tåssauvoK kalåtdlit-nunåne inuinarnut tu- ngassumik højskoleKalernigsså- nut isumamik sujunersuteKarKår- *°k. kingornale amerdlasut isuma tamåna tapersersortarmåssuk s°rssungnerup kingornagut nunap >nuinit soKutigineKaleriartorsima- V°K. taimåinera malungniutdluar- P°K Danmarkime Kalåtdlit-nunå- n*l° inuit nuna tamåkerdlugo ka- terssuisineKarneråne Kalåtdlit- nunåne ilagingnut højskolemut- hlo atortugssanik. kolkehøjskolep ingmikut ili- farnautå tåssauvoK inusugtunut lnersimassunut atuarfiunine, so- raerumérnermik piumavfiungit- s°k, inugtutdle inerikiartorner- ttut pikorigsagaunermutdlo inuia - Kataussututdlo perorsagauner- nuit atortoK. Grundtvigip nalimi- ne højskoleKalernigssaK sulissuti- gb?amiuk måna Kularutigingivig- pa: inuiait nålagkersuinerat inui- angnut pivdluarnåsagpat indsug- et sujuaissamik nalånut ilisa- llrignissuseKartariaKartut inuiag- tut pissusinut inussutigssarsior- ^ermilo pissusinut, taimatutdlo 'håsugtut sungiusartarianardlutik OKalugtunigssamut agdlausering- nigtunigssamutdlo. tamåssåuput isumat Knud Ras- mussenip højskoleata napåssutai. ukiune Kångiutune sujuligtaissup iliniartitsissutdlo tungånit suli- niarneKarsimaKaoK højskole ka- låtdlit kulturiånut eKiterfingorti- niardlugo, inuiangnut sujuaissa- mik nalåt tugdlusimårdlutik ili- niarsinångcrtitdlugo, inusugtu- nutdlo pikorigsarfiusinångorti- niardlugo akissugssåussutsimik påsingnigsimavdlutik inuiaKati- (utdlo pikorigdlutik pisinauvfe- Kardlutik, højskolilo tamanit på- singnigfigssarsiorfiusinångorti- niardlugo sutdlunit ukiune må- kunane kalåtdlinut inuiangnut tikiussortut nangmingnérdlutik misiligsinångortitdlugit. ukiut Kångiutut kingumut Ki- viaråine åmataoK angussanik ti- kuagagssaKarpoK, højskole kultu- rikut nålagkersuinermilo inunikut misingnauteKarsimavoK. angu- ssatdlo tamarmik ilimagissåinut nalerKutingikaluarpata takussa- liaKåsaoK igdlutå sulivfigssausi- naussutdlo atuarfiup pisimassai. atorKårtitsinerme højskole ag- dlautigineKarpoK Kalåtdlit-nunå- ne mcderniunerpåtut. ukiutdle ingerdlalertortasingmata måna nangmineK moderningorsarneKar- nigssamut pissariaKalersimaKaoK nalivta piumassånut nalersutisa- gune. højskolevdlo agdlineKarnig- sså tungaviusasorineKarpOK ukiu- ne aggersune aningaussartutimi- gut iluamik ingerdlalersinaunig- ssånut måna 24-inarnut inigssa- Karmat iliniartugssatut tiguneica- lumavdlutik Kinuterpagssugaluit ukiut tamaisa itigartitariaKartar- put. Kal.-nunåne højskoleKarner- mut inatsisitågssaK atulerpat. på- sisimassaKartut tungånit ilimagi- neKarpoK højskolep angnertussu- sigsså iliniartunut 60-inut inig- ssaKarsinaussumit mingnerussa- riaKåsångitsoK. måna sulinenarpoK agdlinigsså- nut nangmineK aningaussagssa- riniagagssai pissariaKartut pig- ssarsiariniardlugit, kisalo ani- ngaussauteKarfit peKatigigfitdlo sågfigineKarsimåput aningaussat tungågut tapersersuinigssånik. naluneKångitsumigdlo landsråde Kalåtdlit-nunåne kommunit Kinu- teKarfigineKarsimåput. Kujamaso- icalutalo misigårput kommunit Kavsit tapersersuinigssamik ne- riorssuteKarérsimanerat. kalåtdlit tungånit tapersersui- neK angnerussoK tuniuneKarsi- naugunarpoK sianisårtumik ilior- nikut ukiune måkunane nukit avigsårtiternavérsårnerisigut. tå- ssa ingerdlatsinianit avdlanit inu- sugtunut atuarfit pilersineKarnig- ssait erKarsautigineKartitdlugit. nuånerpoK arnat peKatigit højsko- livdlo sujulerssuissuisa akornåne oKalcKatigingneKalerérsimangmat, neriunarpordlo arnat efterskolig- ssåt sarKumerumårsoralugo a- tuarfigtut nangminértutut kisiå- ne højskolemik ataKatigingnig- dluinartutut. landsrådip isumå sujunersuti- giniardlugo sulissartut højskoleri- lerumågagssåta Sisimiune inig- ssineKarnigsså ilimagissariaKar- pcrtaoK erKortusassoK aningau- ssarpagssuit sipårneKarsinåuput ajornångitsutdlc Kavsit atordluar- neKarnerusinauvdlutik ingiarniu- nane suleKatigigkåine. pissusig- ssamisorporme sulissartoKarnerup ingmikut pissariaKartitane høj- skoliminit piumassarisagpagit, taimåitordle iluaKutaujumårpoK misigssusavdlugo suleKatigigfiusi- naussumik angussagssaKånginer- sck igdluatungåinå tamåkinane. inuiait kalåtdlit ikigpatdlårput ingmikut soKutigissat nåpertor- dlugit ingmikortiterdlune avig- sårtornigssaK ajoKutiginago atu- ravdlugci taimåitumik landsrådip isumå scKutiginartuvoK erKarsau- tiginigssålo pissariaKardlune. højskolep tungåningånit sarau- mersiniarneKartuarpoK påsing- ningneK imåitCK Knud Rasmus- senip højskolea tåssaussoK Ka- låtdlit-nunåta tamarme højsko- lea Sisimiuinait pigingisåt. kisalo neriugpugut iliniartutor- Kat tapersersuissututdlo Kanga pilersineKarsimassut tamarmik piumåssuseKarumårtut højskole- mut aningaussat tungågut tuni- ssuteKalårnigssamut agdlineKar- nigsså sapingisamik piårtumik nåmagsineKarsinaorKUvdlugo. Kr. L. Højskolens fremtid i Grønland På Grønlands nationaldag den 3. juli 1962 indviedes i Holsteins- borg Knud Rasmussens højskole. Der var festlig stemning i byen. Der var flag overalt, og der var mange gæster både fra Danmark og Grønland. Efter en festgudstjeneste i kir- ken, hvor provst Svend Erik Ras- mussen prædikede, fandt indviel- seshøjtideligheden sted på skolen. Grønlandsminister Mikael Garn ønskede Grønland hjertelig til lykke med den nye skole og ud- trykte håbet om, at den ungdom, der besøger skolen, også får del i den ånd, der er særlig forbun- det med Knud Rasmussen, det lysende forbilledes store navn. Sådan berettes der om indviel- sen af Grønlands første højskole for godt ti år siden, og det var med store forventninger, man tog denne skole i brug. Lektor, provst Aage Bugge udtrykte det på den måde, at et nyt stykke Grøn- land er vokset op mellem fjelde- ne. Knud Rasmussen var den før- ste, der opkastede tanken om en folkehøjskole i Grønland. Se- nere har mange andre støttet den- ne tanke, som vandt almindelig genklang i befolkningen i tiden efter krigen. Dette kom til ud- tryk i befolkningen både i Dan- mark og i Grønland ved lands- indsamlingen i 1953 til fordel for Grønlands kirke og højskolen. Det karakteristiske for en fol- kehøjskole er jo, at det er en skole for den voksne ungdom, en skole, der ikke stiler mod eksa- men, men mod personlig udvik- ling og dygtiggørelse og medbor- gerlig uddannelse. Da Grundtvig i sin tid arbejdede for oprettelse af højskolen, var det med den overbevisning, at skulle folkesty- ret blive til lykke for et folk, måtte ungdommens kendskab til deres eget folks fortid, samfunds- I forhold og erhvervsmæssige ka- rakter forøges, ligesom de unge måtte lære at føre ordet i tale og i skrift. Det er de samme tanker, Knud Rasmussens højskole står for, og fra forstanderens og lærernes side er der i de forløbne år gjort et stort arbejde for, at højskolen skulle blive et grønlandsk kultur- center, hvor et folk skulle lære at vedkende sig sin fortid med stolt- hed og hvor ungdommen skulle dygtiggøres til at gå ind i frem- tidens grønlandske samfund som ansvarsbevidste og fagligt dyg- tige medborgere og hvor alle skulle hente orientering så man selv kunne vurdere de nye strøm- ninger, som i disse år finder vej til det grønlandske samfund. Hvis man ser tilbage på de for- løbne år, er der også resultater at pege på. Højskolen har mar- keret sig i det kulturelle og poli- tiske liv, og hvis resultatet ikke svarer til alles forventninger, så må man igen se på de ydre ram- mer og de arbejdsmuligheder, skolen har haft. Ved indvielsen blev skolen be- skrevet som den mest moderne i Grønland, men årene går hurtigt, og nu trænger den i høj grad til modernisering for at svare til ti- dens krav, og en udvidelse af sko- len anses for en betingelse for, at højskolen i kommende år kan drives økonomisk forsvarligt. Da der nu kun er plads til 24 elever, må man hvert år afslå mange an- søgninger om optagelse, og når den nye højskolelov træder i kraft i Grønland, vil man fra sag- kyndig side hævde, at en skole ikke må være mindre end på en kapacitet på 60 elevpladser. Der arbejdes i øjeblikket på at skaffe den nødvendige egenkapi- tal til udvidelsen, og der er ret- tet henvendelser til fonds og for- eninger om økonomisk støtte, og som bekendt er der også sendt ansøgninger til landsrådet og de grønlandske kommuner, og det er med stor taknemmelighed vi er- farer, at mange kommuner alle- rede har givet tilsagn om støtte. Fra grønlandsk side kan man måske yde en endnu større støtte ved at bære sig fornuftigt ad og undgå at splitte kræfterne i disse år, hvor andre kredse også over- vejer at oprette ungdomsskoler. Det er glædeligt, at der nu er kommet forhandlinger igang mel- lem kvindeforeningerne og høj- skolens bestyrelse, og at der er håb om, at kvindernes efterskole vil komme til at fremstå som cn selvstændig afdeling, men i nøje forbindelse med højskolen. Fra højskolens side har man al- tid villet fremme forståelsen for, at Knud Rasmussens højskole er hele Grønlands højskole ikke Hol- steinsborgs alene, men det har vist sig, at placeringen her har været rigtig. Det ville nok også have været helt rigtigt, om landsrådet havde fundet til enighed om at placere arbejderhøjskolen i Holsteinsborg, som Jørgen Olsen havde fremsat forslag om til denne samling. For- slaget er netop trukket tilbage, men det skal ikke forhindre mig i her at nævne, at to højskoler placeret i to fjernt fra hinanden beliggende byer naturligvis vil komme til at konkurrere på visse felter, mens der — hvis begge ligger i Holsteinsborg — er skabt de bedste muligheder for et gi- vende samarbejde. Endelig håber vi, at gamle ele- ver og de støttekredse, der i sin tid blev stiftet, alle vil være med til at give en økonomisk hånds- rækning til højskolen, så udvidel- sen kan blive gennemført snarest muligt. Kr. L. De nordmænd ved, hvordan en sødygtig båd skal bygges HER ER TRE AF DE BEDSTE 1973-modeller med masser af nyheder. Sødygtig som få, klinkbygget, stabil og bred snekke. Indven- dig en moderne rummelig fa- miliebåd med 4-5 sovepladser, pantry o.s.v. — Trods det er prisen kun kr. 31.450,— komplet med 15 HK Volvo benzin m. elstart. SKILS023 Kabinebåd med lækker apte- ring og 1. kl.s udstyr (også toilet). En sødygtig feriebåd i topklasse, hvor alt det ekstra er standard, skønt prisen kun er kr. 49.400,— komplet med 25 HK Volvo diesel MD-II-D. Motorsejleren med overskud af plads. Med sikkerhed og kom- fort sat i højsædet. Soveplads til 5-G pers. Alle moderne fa- ciliteter indbygget. En stor båd til fritid på vandet. Trods størrelse og udstyr er prisen kun kr. 78.200,— komplet med 36 HK Volvo diesel MD-III-B. (Fås også med 48 HK Perkins). Alle både er godkendt af Norsk Veritas. Priserne er incl. moms, lev. ab Fredericia. SALGET FOR 1973 ER I FULD GANG — Gor Dem selv en tjeneste. Re- kvirer venligst udførlig bro- chure hos eneimportør: BÅDIMPORT ERIK ANDERSEN PF^IM SENSHUS illiifnannifiai Købmagergade 19-21, fif. (05) 922499 FREDERICIA 19

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.